Forord

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et centralt udarbejdet valgfag, der indgår som fagbilag nr. 27 i grundfagsbekendtgørelsen.

Faget indgår som et led i den samlede indsats for at øge gennemførelsesraten blandt tosprogede elever i erhvervsuddannelserne.

Faget sigter mod at støtte tosprogede elever i udviklingen af sproglige, kommunikative og kulturelle kompetencer samt gode læse- og skrivefærdigheder. Disse kompetencer og færdigheder er væsentlige forudsætninger for at kunne lære og dermed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Med faget får erhvervsskolerne mulighed for at tilbyde tosprogede elever undervisning, der fokuserer specifikt på at fjerne de barrierer for læring, der har med den fagintegrerede anvendelse af sproget at gøre.

Faget kan indgå i den valgfri del af grundforløbet og annonceres af skolerne som et tilbud, der indgår i skolens grundforløbspakke til elever, der har behov for opkvalificering af deres sproglige, kommunikative og kulturelle kompetencer for at kunne gennemføre grundforløb og hovedforløb.

Til faget er der også udarbejdet en vejledning, som definerer faget som et sprogfag, og som på et overordnet niveau beskriver fagets mange muligheder, for eksempel undervisningsforlagt og virksomhedsforlagt undervisning.

I råd og vink-publikationen kan andetsprogslærere i erhvervsuddannelserne finde mange gode, konkrete forslag til gennemførelse af undervisningen.

Forfatterne giver kvalificerede bud på eksempelvis undervisningsforløb og -materialer, på screenings- og testmaterialer samt på, hvordan man som uddannelses- og erhvervsvejleder, læsevejleder eller andetsprogslærer kan skabe gode rammer og muligheder for faget på skolen, herunder hos skolens ledelse, faglærere og elever samt hos skolens eksterne samarbejdspartnere, herunder forældre og virksomheder.

Det er ikke hensigten med publikationen, at forslagene skal kunne anvendes af alle lærere uden justeringer. Det er op til den enkelte lærer at overføre og tilpasse de gode eksempler til sin egen undervisning.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem merkantile og tekniske andetsprogslærere. Som det fremgår af indledningen til publikationen, har de i deres arbejde først og fremmest fokuseret på de fælles udfordringer og vilkår og ikke på forskellene mellem de to skoleformer.

Det er der kommet et spændende produkt ud af, som bærer tydeligt præg af den positive synergieffekt, der opstod i processen.

Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde samt udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen.

Der kan i øvrigt henvises til en hjemmeside på emu.dk, der åbner mulighed for, at lærere i faget kan udveksle erfaringer og dele viden om faget.

Jens Norlyk
Fagkonsulent
Undervisningsministeriet
juni 2009

Indledning

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et sprogfag, som henvender sig til de elever i erhvervsuddannelserne, der har dansk som andetsprog^♥, og som har behov for styrkelse og udvikling af kommunikative, sproglige og kulturelle kompetencer. Dermed kan faget bidrage til, at eleven gennemfører en erhvervsuddannelse.

Målet er først og fremmest, at faget skal kunne understøtte undervisningen og uddannelsen af eleven både i skolen og i virksomheden, således at eleven bliver i stand til at anvende sproget funktionelt i sammenhænge, der vedrører uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.

Erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne — råd og vink er udarbejdet i tilknytning til fagbilaget for det centralt udarbejdede valgfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk, og til Undervisningsministeriets vejledning til faget.

Formålet med publikationen er at give et bud på, hvordan lærerne i forhold til Vejledningen til Erhvervsrettet Andetsprogsdansk kan få inspiration og ideer til undervisning i faget på erhvervsskolerne. Publikationen er et idékatalog og skal ikke opfattes som en samling af færdige undervisningsforløb.

Igennem formålet og målene for faget er der lagt vægt på de samme elementer, som indgår i formål og mål for faget fremmedsprog i erhvervsuddannelserne, det vil sige kommunikativ kompetence (tale, lytte, læse, skrive), kommunikative og it-mæssige strategier, sproglige færdigheder, sproglig viden, stigende grad af korrekthed i anvendelsen af sproget, kulturelle kompetencer samt evne til at anvende disse kompetencer konkret og hensigtsmæssigt.

I undervisningen indgår arbejde med tekster, der læses, lyttes til og produceres. Der skal arbejdes med mindst én branche- eller virksomhedscase i undervisningen. I arbejdet med cases kan der med fordel hentes inspiration fra de centralt stillede caseopgaver og de casevirksomheder, som er anvendt som eksempler i caseeksamen i de merkantile uddannelser.

Skolen kan vælge at afholde eksamen i faget. Eksamen i faget tager udgangspunkt i en casevirksomhed, der er relevant for den uddannelse og branche, som eleven er i gang med.

I publikationen er beskrevet værktøjer og metoder til implementering af faget, herunder sprogscreening, løsningsmodeller i form af opkvalificeringsforløb, fleks-hold, fagintegreret undervisning mv. Desuden er der udarbejdet en skabelon til brug ved undersøgelse af tosprogede elevers sprogproblemer i uddannelsens fag, eksempelvis erhvervsøkonomi.

Publikationen indeholder en beskrivelse af et toårigt merkantilt undervisningsforløb tilrettelagt som et kursus uden for den normale undervisning. Fordele og ulemper ved holdundervisning beskrives, og der gives et forslag til undervisningsmidler og organisering af undervisningen.

Et undervisningsforløb om sprogtilegnelse i et særlig tilrettelagt forløb for bagere er beskrevet. Undervisningsforløbet beskriver fordele og ulemper ved undervisning i faget i værkstedet. Den valgte undervisningsmetode er problem-/opgavebaseret læring, og forløbet beskriver de tre faser og fremhæver værdien af sprogligt fokus på handlinger i elevens faglige kontekst.

Materialet indeholder en række casebaserede opgaver om temaet "Mit fremtidige job", "Faste udtryk og vendinger" og "Høflighedsvendinger". Opgaverne lægger op til en kommunikativt orienteret undervisning, og der er lagt vægt på problem-/opgavebaseret læring med ideer til føropgaver, efteropgaver og sprogfokus. Målet med opgaverne er at opbygge kommunikative, sproglige og sociale kompetencer inden for området. Sproglæringen i eksemplerne er indholdsbaseret, det vil sige tager udgangspunkt i de kommunikationssituationer, hvori eleverne har brug for at kunne anvende sproget, for eksempel skrive en ansøgning, deltage i et gruppearbejde, skrive en opgave osv. Herved søges der skabt sproglig opmærksomhed på relevante aspekter af sproget.

Der er desuden eksempler på virksomhedscasebaserede opgaver af forskellig sværhedsgrad. Opgaverne egner sig til træning og forberedelse af caseeksamen. En værktøjskasse er tilføjet, som indeholder links til relevante hjemmesider, forslag til screening af elever samt forslag til udarbejdelse af materialer.

Vejledningen skelner ikke mellem uddannelsesretningerne, hvilket projektgruppen har valgt heller ikke at gøre. Projektgruppen var sammensat af lærere fra både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, og de ideer og undervisningseksempler, der er beskrevet, kan med fleksibilitet anvendes i alle erhvervsuddannelserne. Den enkelte lærer kan selv tilpasse undervisningsforløb, opgaver og eksamen til den konkrete brug og uddannelsesretning.

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et nyt fag, og der er derfor begrænsede undervisningserfaringer i faget. Der findes af samme grund ikke undervisningsmateriale, som er oparbejdet gennem lang tids undervisningspraksis. Det har derfor ikke været muligt at komme med en bredere vifte af opgaveeksempler, men projektgruppen håber, at publikationen alligevel kan give inspiration og ideer til tilrettelæggelse af undervisningsforløb og opgaver i faget.

God fornøjelse!
Projektgruppen

Didaktik

Nedenstående er tænkt som inspiration til nogle af de pædagogiske og didaktiske overvejelser, man som underviser i erhvervsrettet andetsprogsdansk med fordel kan gøre sig inden mere konkret planlægning af undervisningsaktiviteter og -metoder til en aktuel elevgruppe, den faglige uddannelse og de fysiske og planlægningsmæssige rammer.

Menneske- og kultursyn

Udgangspunktet for anvendelsen af erhvervsrettet andetsprogsdansk tages i et mangfoldigt dannelsesbegreb og et rummeligt menneske- og kultursyn. Værdier og normer, herunder grundlæggende medborgerskabsværdier, sættes til debat. Omdrejningsaksen for denne debat konstitueres af gensidig respekt og interkulturel dialog.

Sprogsyn

Sprog er konstitueret og konstituerende — et redskab til kommunikation og interaktion i sociale sammenhænge. Sprog er identitetsskabende og socialiserende. Sprog giver mulighed for tilegnelse af viden — eksempelvis inden for forskellige fagområder. Kommunikationsbehovet driver tilegnelsen. At leve i Danmark med dansk som intersprog er et livsvilkår. Intersprog er dynamisk, og i andetsprogsundervisningen skal målet ikke nødvendigvis være korrekthed i forhold til målsprogsnormen, men at sproget fungerer hensigtsmæssigt og ligeværdigt i de sociale og kommunikative kontekster, eleven indgår i.

Erhvervsrettet andetsprogsdansk — curriculum

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et centralt udviklet valgfag, som erhvervsskolerne kan tilbyde eller gøre obligatorisk for elever med andet førstesprog end dansk.

• Sproglige færdigheder (tale, lytte, læse, skrive)
• Indholdsmæssige (uddannelse, arbejde, erhvervsliv, samfund)
• Sproglig viden og opmærksomhed (ordforråd, grammatik, pragmatik m.m.)
• Læringsstrategier og kommunikationsstrategier

• Fagene og den faglige uddannelse
• Virksomheder og brancher
• Kultur og samfund

Valg af fokusområde

Da fagets formål blandt andet er at styrke elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, og da den sproglige dimension ofte nævnes som årsag til frafald, er det nærliggende at styrke den sproglige indsats over for elever med andet førstesprog end dansk.

Rammer og elevforudsætninger

Fagets vejledning lægger op til tværfagligt samarbejde og undervisningsforlagt undervisning. Forudsætningen for at udarbejde et undervisningsforløb er at undersøge sprogbrug og sprogbehov i erhvervsuddannelserne.

Viden om sprogbrug og sprogbehov i undervisningen kan anvendes af undervisere i alle faggrupper.

Alle lærere skal således være dansklærere i den forstand, at de som en integreret del af den pædagogiske praksis sætter fokus på sprogets betydning for faglig formidling og læring.

Andetsprogslæreren kan som specialist i forhold til at afdække sprogbrug og sprogbehov bidrage til denne proces ved at diagnosticere elevernes individuelle behov i forskellige fagområder samt ved at systematisere en målrettet indsats i forhold til den enkelte elev.

Problemer med gråzonesprog kan være en forklaring på, at eleverne har svært ved at tilegne sig det fagfaglige, og et systematisk arbejde med ordforråd — her målrettet mod gråzonesprog inden for fagenes semantiske felter — kan forbedre tilegnelsen af det fagfaglige og dermed øge chancerne for gennemførelse. Det forudsætter et bevidst og hensigtsmæssigt arbejde med faglige genrer, læse- og lyttestrategier — men også mere generelle lærings- og kommunikationsstrategier. Inden for nogle erhvervsuddannelser, herunder de merkantile, stilles høje krav til skriftlighed, hvorfor også skrivestrategier er relevante at arbejde med. At arbejde med dansk som andetsprog kræver et højt differentieringsniveau.

Lærer- og elevroller

Som underviser er det afgørende at være autentisk. Det er ikke at påtage sig en rolle, men at være bevidst om eget standpunkt, egen integritet — at bruge sig selv som person og være bevidst om diskurs, magtforhold og interkulturel kommunikation, samtidig med at man påtager sig ansvaret og fagligheden som facilitator/coach og underviser.

Eleverne har individuelle kompetencer og behov, men befinder sig i samme kontekst og er underlagt fælles målkrav. Aktivitet, egen refleksion og erkendelse af nytteværdi er væsentligt, men de sociale, pædagogiske og metodiske rammer er afgørende for motivationen og dermed tilegnelseseffekten. Eleverne skal være i stand til både at arbejde individuelt og i grupper.

Aktivitetstyper og materialer

Undervisningen veksler mellem at være deduktiv og induktiv og organiseres problembaseret. Førfasen har til formål at eksplicitere delmål, mål og produktkrav, at skabe et fælles læringsrum og at forberede og motivere ved at sætte det aktuelle emne i en meningsfuld kontekst — fra helhed til detalje. Problemerne/opgaverne kan variere i type og skal tage højde for differentiering, fagligt og pædagogisk. Eksempelvis problemer/opgaver med et specifikt grammatisk, pragmatisk eller sociokulturelt indhold. Materialerne skal være relevante for eleverne i forhold til deres uddannelse og varieres i forhold til fagrelevante genrer, cases, tekster fra andre fag og praksissituationer. I efterfasen perspektiveres, der gives feedback på produktet, men også på processen, læringsstrategierne og transferværdien. Den andetsprogspædagogiske vinkel kan implementeres i komplekse og kreative problemer/opgaver, hvor alle, uanset etnicitet og førstesprog, kan deltage. Dette kan modvirke stigmatisering og stimulere mangfoldighed — og måske forbedre sprogtilegnelse ved hjælp af samarbejde og interkulturel kommunikation.

Læringsstrategier

Introduktion
Skal vi undervise i læringsstrategier? I erhvervsuddannelserne kræver vi, at eleverne skal dokumentere og reflektere, så JA! Som sproglærere er vi opmærksomme på kommunikations-, lytte-, læse- og skrivestrategier, men undervisning i mere generelle læringsstrategier kan være til gavn for mange elever — også dem med andet modersmål end dansk. I elevmaterialet forekommer komplicerede ord. I en undervisningssituation kan det give anledning til at arbejde med ordene, udføre øvelser og dermed udvide elevernes ordforråd. Bevidsthed om læringsstrategier gavner alle fagområder.

Strategier og metoder til at lære i erhvervsrettet andetsprogsdansk
En strategi er en plan for, hvilken taktik og hvilke metoder man skal bruge for at opnå et bestemt mål. Vi vælger en læringsstrategi, når vi skal lære noget nyt. Derfor er læringsstrategier vigtige i forbindelse med undervisning og uddannelse.

Vi har alle udviklet nogle strategier med metoder, som vi bruger og føler, vi har succes med, når vi skal lære noget nyt. Nogle strategier og metoder bruger vi bevidst — andre ubevidst. Ved at arbejde bevidst med vores læringsstrategier og -metoder bliver vi bedre til at udvikle dem og til at lære og huske det, vi har lært.

Det vil være alt for omfattende at beskrive de mange forskellige strategier, som vi hver især anvender. Nedenfor er derfor kun beskrevet en række forslag til metoder, som lærer og elev med fordel kan anvende i læringssituationer i erhvervsrettet andetsprogsdansk. Det kan for eksempel være:

Problemer/opgaver

I dette kapitel finder underviseren i erhvervsrettet andetsprogsdansk eksempler på forskellige cases og opgaver, som kan anvendes i undervisningen og give inspiration til planlægning og gennemførelse af casebaseret eksamen i faget, som caseeksamen er beskrevet i fagbilaget for erhvervsrettet andetsprogsdansk.

Opgaverne tager afsæt dels i konkrete virksomheder, hvis praksis kan anvendes til at træne sprog og kommunikation i en erhvervsmæssig kontekst, dels i fag i uddannelsen, som for eksempel erhvervsøkonomi i de merkantile uddannelser.

Opgaverne skal opfattes eksemplarisk. Det betyder, at de valgte virksomheder og fag kan skiftes ud med relevante virksomheder eller fag i den uddannelse, eleven er i færd med at gennemføre. Cases og opgaver skal efterfølgende tilpasses i overensstemmelse med virksomhedens eller den faglige undervisnings konkrete profil og indhold samt med de kompetencer, der sættes som mål for det konkrete undervisningsforløb eller den konkrete eksamensopgave.

Faste udtryk og vendinger

Niveau:	E-D Opgaven kan tilrettes F-niveau ved brug af et enklere sprog
Mål:	Give eleverne kendskab til idiomatiske udtryk og deres betydning Udvide elevernes ordforråd
Kompetencer:	Mundtlig udtryksfærdighed Forståelse af faste udtryk og vendinger
Opgave:	Match ord/vendinger
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Dan sætninger med vendingerne (D-niveau) Tekstudfyldningsopgaver

Niveau:	F-E-D Opgaven kan tilrettes F-niveau ved brug af et enklere sprog
Mål:	Kendskab til sproghandlinger i forskellige kontekster
Kompetencer:	Mundtlig udtryksfærdighed Kommunikativ kompetence i forskellige sociale sammenhænge
Opgave:	Sæt sætningerne i rækkefølge
Opgaver, som kan indgå i en førfase:
	Diskussion af kommunikation i forskellige sammenhænge: Situation, sted, begivenhed, personer. Snak om forskel på formel/uformel, høflig/uhøflig kommunikation.
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Læreren opstiller forskellige problemstillinger, for eksempel: Du vil have lukket vinduet. Hvordan vil du udtrykke det over for forskellige personer?

Eksempler på casebaserede opgaver

Opgaverne er tænkt som inspirationsmateriale til træning til caseeksamen. Eksemplerne her er alle relateret til casevirksomheden:

Magasin du Nord (oplysninger kan hentes på www.magasin.dk), men modellen kan tilrettes produktionstekniske, merkantile og servicerettede uddannelser.

Pædagogiske overvejelser
Fokus er lagt på en kommunikativ og problem-/opgavebaseret undervisning, og der kan med fordel tilrettelægges opgaver som brainstorming og mind-mapping i en føropgavefase, og grammatik, nyt ordforråd og kategorisering i sprogfokusfasen. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad og kan differentieres ved for eksempel at bearbejde vanskelige ord i føropgavefasen og øge kravet til sproglig viden i sprogfokusfasen.

• At udvikle elevens mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder
• At give eleven viden om erhvervsliv, uddannelse, arbejde og samfund
• At skabe opmærksomhed om elevens fremtidige arbejdsliv
• At eleven udtrykker egne synspunkter og holdninger.

Kompetencer
Opgaverne giver mulighed for at teste

• elevens sproglige færdigheder, for eksempel læseforståelse og skriftlighed
• elevens sprogbrug, ordforråd og pragmatiske kompetence i sammenhæng med arbejdsliv og samfund
• elevens anvendelse af strategier, for eksempel læsestrategier og informationssøgning på internettet
• elevens anvendelse af it som præsentationsværktøj
• elevens kulturelle og personlige kompetencer i eksempler på holdningskløftopgaver, hvor eleven skal give udtryk for egne synspunkter og holdninger.

Opgave 1	"Hvad er vigtigst?"
Opgave 2	Uddannelse i Magasin
Opgave 3	Elevstilling i Magasin
Opgave 4	Alkoholpolitik
Opgave 5	Fodboldhold i Magasin
Opgave 6	Intern meddelelse
Opgave 7	Jørgen Knudsens CV
Opgave 8	Tv-overvågning
Opgave 9	Butikstyveri
Opgave 10	Dialog
Opgave 11	Udflugt

Kreativt problem-/opgavebaseret forløb

Introduktion
En af de udfordrende perioder i elevernes uddannelsesforløb er overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Undervisningsforløbet er målrettet elever med andet modersmål end dansk, som er i færd med at søge praktikplads. Men forløbet kan anvendes til alle elever uanset modersmål. Underviseren kan differentiere, sortere og gruppesammensætte efter behov.

Beskrivelse
Et projektorganiseret og problembaseret undervisningsforløb med udgangspunkt i en autentisk case om Stark (www.vejentiljobbet.dk). Problemet/opgaven er kontekstbaseret og praksisnær med differentieringsmuligheder. Der arbejdes med lytte-, læse-, skrive- og talefærdigheder, og der indlægges problemer/opgaver om ordforråd. Der arbejdes med personlige kompetencer, kommunikative og teknologiske kompetencer.

Vejen til din egen praktikplads
Mål: Opnå viden om og værktøjer til praktikpladssøgning.
At skabe opmærksomhed om betydningen af kommunikation — mundtlig og skriftlig.
At eleverne bliver bevidste om personlige styrker, interesser, kvalifikationer og kompetencer i forhold til uddannelsesønsker. På langt sigt er målet en aftale om praktikophold i en relevant virksomhed.

Produkt: Portfoliomappe med materialer og opgaver. Ansøgning/er, CV, casting, præsentationsvideo.

Materialer: Ordforrådsopgaver, Elevplan, Guiden til praktikpladssøgning, publikation fra Brug for alle unge-kampagnen, www.brugforalleunge.dk, www.vejentiljobbet.dk, jobavisen, samt elevernes egne produkter (skriftlige, mundtlige, visuelle).

Førproblem/-opgave
Lærerstyret i formidlingsrum med hele elevgruppen.

Formål: Motivering af emnet og processen, kontekstualisering, perspektivering, eksplicitering af mål og delmål.

Eksempler på indhold: Mindmapping, jobannoncer, uddannelsesplaner, præsentation af opgaver, præsentation af virksomhedscase.

Elevaktiviteter: Lytte, læse, notere, stille spørgsmål.

Problem/opgave:
	Kommunikativ problemløsningsopgave
Problem/opgave:
	Vurderingsopgave
Problem/opgave:
	Din egen ansøgning og CV

Plenum i formidlingsrum: Opsamling. Hvem blev indkaldt til samtale? Diskussion.
Jobsamtalen — hvad er vigtigt? Eksempler på jobsamtaler på www.vejentiljobbet.dk

Problem/opgave:
	Hvem fik jobbet?

Plenum i formidlingsrum — resultat og begrundelser.

Elevaktiviteter: Tale, lytte.

Problem/opgave:
	Din jobsamtale

Plenum — Rollespil. Eksempler på jobsamtaler. Der gives feedback på rollespillene. Arbejdsgiverrollen kan varetages af underviseren eller en ekstern person.

Elevaktiviteter: Lytte, notere, give feedback.

Problem/opgave:
	Din profil — casting

Plenum — efterbearbejdning/evaluering.
Præsentationsvideoen vises i plenum.
Feedback fra undervisere og medstuderende på produkterne. Produkternes nytteværdi. Læringsstrategier, transferværdi, selvevaluering, portfolio/præsentationsmappe/personlig profil.

Ordforråd i erhvervsøkonomi

Introduktion
Ordopgaven er et eksempel på et screeningsmateriale til identifikation af ordforrådsniveau i erhvervsøkonomi. Ordene er identificeret via en sprogbrugs-/sprogbehovsanalyse med udgangspunkt i Kveiborg, Christensen, Faurschou & Jensen: Erhvervsøkonomi, niveau E, D og C, Trojka, 2005. Ordopgaven retter sig mod kapitel 10, men kan med fordel udbygges til at omfatte sprogbrug fra andre kapitler eller ud fra en mere generel analyse af sprogbehov inden for fagets semantiske felt.

Analysen bygger på en opdeling af ord i almene ord, gråzoneord og fagudtryk. Primært screenes elevernes forståelse af gråzoneord, men også fagudtryk og faste vendinger.

Eleverne skal have modtaget undervisning i erhvervsøkonomi.

Resultaterne kan danne grundlag for et målrettet arbejde med fagrelevant ordforråd.

Opgave 1	Erhvervsøkonomi
Opgave 2	Erhvervsøkonomi
Opgave 3	Erhvervsøkonomi
Opgave 4	Erhvervsøkonomi
Opgave 5	Erhvervsøkonomi

Introduktion til underviseren
Her vises forskellige eksempler på typer af opgaver, der kan arbejdes med inden for et bestemt semantisk felt. Opgaverne har til formål at udvikle den leksikalske kompetence. Opgaverne kan også udarbejdes med et mere alment ordforråd. Underviseren kan udarbejde opgaver med udgangspunkt i elevforudsætninger og behov.

At kende et ord involverer mange facetter. Man skal kunne producere ordet, kende indholdet, som er knyttet til ordet, kende et netværk af associationer, kende konnotationer, have pragmatisk viden om ordet, kende ordets morfologiske og syntaktiske opførsel, kende semantiske komponenter, kende afledningsmuligheder og have viden om andre ord, der ofte tilknyttes ordet. Ord læres ofte i helheder sammen med de ord, de ofte optræder sammen med.

Opgavetyperne kan tilgodese forskellige dele af den leksikalske kompetence. I en faglig sammenhæng er det vigtigt, at eleverne tilegner sig et kvalitativt ordforråd — en dybdeforståelse af ord — frem for et kvantitativt ordforråd.

Opgave	Brug af "hænger"
Opgave	Sammensatte ord
Opgave	Hvornår bruges hvilke ord?
Opgave	Udfyldningsopgave

Flere problem-/opgaveeksempler
Problemer/opgaver kan kategoriseres i forskellige typer. Herunder skitseres et lille udvalg af problemer/opgaver målrettet mod bestemte elementer i den leksikalske kompetence. Opgaverne kan differentieres. De fleste kan løses individuelt eller organiseres som kommunikative problemløsningsopgaver. Til hver problem/opgave knyttes et før- og efterarbejde, typisk i større grupper i formidlingsrum.

De aktuelle eksempler er fra ordforråd i erhvervsøkonomi. Tilsvarende opgavetyper kan udarbejdes med ord fra andre fag/fagområder.

Opgave	Faste udtryk
Opgave	Indsætningsøvelse
Opgave	Informationsgab-øvelse
Opgave	Antonymer/synonymer
Opgave	Mind map

Undervisningsforløb

Sprogbehovsanalyse

Indledning
Det følgende eksempel er baseret på et praksisrelateret undervisningsforløb på et særligt tilrettelagt hold med voksne elever med dansk som andetsprog, der skulle oplæres i at varetage enkle funktioner i et bageri.

Undervisningen foregik både i et øvelsesbageri og i et almindeligt klasselokale og var tilrettelagt som en vekselundervisning mellem de to. Der var tæt samspil mellem bageriet og klasserummet, og dansklæreren var også med i bageriet.

I det følgende udfoldes eksempel på et muligt undervisningsforløb af denne type. Anvendelsesrummet er bageriet, og læringsrummet er klasselokalet, hvor den egentlige sprogundervisning foregår. Naturligvis sker meget sproglig læring også i bageriet, mens arbejdsopgaverne udføres, men det er i klasselokalet, at dansklæreren kan få tiden til at stå stille, så et sprogligt problem kan isoleres og bearbejdes på forskellige måder.

Analyse
Hvordan det er muligt at binde undervisningen mellem anvendelsesrum (her et bageri) og læringsrum/klasseværelse sammen, er blandt andet beskrevet på ss. 14-28 i På vej med sproget — arbejde, livshistorie og sproglæring af Michael Svendsen Pedersen og udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2007.

Forud for tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb af denne slags er det godt, at dansklæreren udfører en sprogbrugsanalyse af det faglige felt, der er genstand for undervisningen. Læreren får dermed et overblik over det semantiske felt, og hvilke sproglige situationer (pragmatik) der skal arbejdes med. Hele den sproglige situation beskrives og deles op i enkeltelementer, der tydeligt viser, hvilke sproglige dele der skal arbejdes med.

Pædagogiske overvejelser
Den konkrete undervisning er bygget på problem-/opgavebaseret læring, hvor indholdet af de enkelte problemer/opgaver er hentet fra sprogbehovsanalysen.

• Før-fasen: Forberedelse
• Under-fasen: Gennemførelse
• Efter-fasen: Fremlæggelse og evaluering af forløbet.

Et eksempel på et undervisningsforløb kunne være:

Her skal undervisningen handle om det sprog og de sproghandlinger, der er nødvendige for at opnå handlemålet; altså sprogligt fokus på de ord, der knytter sig til bagningen.

Før-fasen: Forberedelse
Der lægges op til gruppearbejde i små grupper af to til tre elever. Alle elever bliver nødt til at deltage, da de hver især får specifikke opgaver, som i sidste ende bidrager til et fælles mål for hele klassen. Der skal være et tæt samarbejde med faglæreren, og denne skal sættes ind i arbejdsmetoden og være med på at nedtone produktionen og sætte fokus på det sproglige fokus — i hvert fald i starten af forløbet. Dansklæreren kan med fordel forinden have indsamlet autentisk materiale fra anvendelsesrummet, som kan danne grundlag for arbejdet i læringsrummet.

Det er en god idé at have en "log"-/notat-/lommebog som bindeled mellem anvendelsesrum (bageriet) og læringsrummet/klasselokalet. Her kan eleven eller faglæreren skrive ord og sætninger ned, som dansklæreren og eleven skal arbejde med.

Da gruppearbejdsmetoden for nogle elevers vedkommende kan være ny eller ukendt, er det vigtigt at introducere arbejdsmetoden grundigt, således at alle ved, hvad de skal forvente. Man kan for eksempel uddele et program for forløbet med specifikke målsætninger.

Introduktion
Der gives en kort gennemgang af forløbet, så det fremgår, at de enkelte dele tilsammen giver en helhed/et konkret produkt, for eksempel fremstillingen af 30 styk franskbrød. Der lægges i dette tilfælde vægt på mundtligheden, da netop den formidlingsform bruges i anvendelsesrummet/bageriet i denne arbejdsproces for at nå handlemålet.

Brainstorming — på tavlen
Eleverne kan sandsynligvis allerede bage brød eller har i det mindste nogle forestillinger om, hvordan det skal gøres. De kan her eventuelt selv finde opskrifter frem fra opskriftsbøger, nævne mulige værktøjer, arbejdsmetoder og ingredienser.
Målet her er at samle den viden og de ord (danne semantiske netværk), eleverne allerede har. Først i grupper med læreren som vejleder, og siden skal læreren samle gruppernes forslag på tavlen. Grupperne kan få nogle igangsættende spørgsmål:

1. Hvad skal der til for at bage et brød?
2. Hvilke værktøjer er nødvendige?
3. Hvilke metoder skal man bruge? Skriv så mange verber, I kan.
4. Hvordan laver man forskellige brød?
5. …

• Grupperne reflekterer over og besvarer sådanne spørgsmål og skriver deres bemærkninger på et stykke papir.
• Læreren samler forslagene på tavlen, eventuelt i underkategorier/emner.

Under-fasen: Gennemførelse
Nu skal de konkrete franskbrød bages, og der skal kommunikeres om det.

Alle eleverne er i bageriet og bliver undervist af faglæreren, men det er kun en fra gruppen, der udfører/gennemfører produktionen. Den anden/de andre fra gruppen iagttager og skriver ned. Et digitalkamera og/eller en diktafon vil være godt til at "vise" ord og til at binde produktion og sprogindlæring endnu tættere sammen.
Der noteres/indsamles alt, hvad der laves, alle de ord, der bruges (forståede og ikke forståede), alle de værktøjer og maskiner der bruges… mv.

Når produktet er færdigt/brødet er bagt, smager man på det og vurderer kvaliteten: farven, smagen, konsistensen mv.

Der kan måske blive tale om alt for mange ord på én gang, så det kan være, der kun skal være sprogligt fokus på nogle udvalgte ord, for eksempel kun verber. Dette afhænger af elevernes sproglige formåen (hvilket niveau den enkelte elev er på), og hvilken form der vælges til efter-fasen.

Efter-fasen: Fremlæggelse og evaluering
Fordi dette er meget praksisnær undervisning, er der flere dele i evalueringen: Evaluering af produktet/brødet, af arbejdsprocessen og en rent sproglig evaluering. I læringsrummet er der naturligvis fokus på den sproglige efterbearbejdning. Grupperne arbejder ud fra deres notater/billeder/lydoptagelser.

En mulighed kan være:

• Alle verberne bøjes i tid
• Alle verberne sættes i kontekst
• Verberne sættes sammen med billeder
• Sættes på en planche og fremlægges for klassen.

En anden gruppe kan have et andet sprogligt fokus, for eksempel:

• Der lyttes til lydoptagelserne
• Ord/sætninger skrives ned
• Forskellen på skrift og lyd/udtale på ordniveau undersøges
• Syntaksforskelle mellem skriftsprog og talesprog undersøges
• Der skrives ord/sætninger på tavlen/plancher med hver sin farve, for eksempel rød for talesprog og grøn for skriftsprog
    — gi maj nået såger
    — giv mig noget sukker.

eller

• Der lyttes til lydoptagelserne
• Talehandlinger undersøges — hvordan beder man andre om tjenester/hjælp
• Hvem kan tiltale hvem på hvilken måde?
• Hvordan udtrykker man høflighed (og grader heraf)?
• Den samme talehandling verbaliseres i forskellig grad og skrives på en skala.

Evaluering af forløbet
Når man har siddet og næsten fortabt sig i små hjørner af sproget, er det vigtigt at sætte de små hjørner i relation til det handlemål, der var udgangspunktet, så derfor skal evalueringen til slut tydeliggøre, på hvilken måde netop denne sproglige brik indgår i det store komplekse puslespil. Her var det bageprocessen, der var handlemålet, så en mulighed kan være at tale om, at misforståede/forkert udtalte ord kan give dårligt brød, eller at uhensigtsmæssige udtalelser kan give sure kollegaer, men vellykket kommunikation giver vellykket brød, glade kollegaer og tilfredse kunder i bageriet.

Eksempel på undervisningsforløb

Emne: Mit fremtidige job
Her er valgt et temaforløb, hvor de personlige og kommunikative kompetencer i forbindelse med jobsøgning tilgodeses. I undervisningsforløbet inddrages opgaver, der understøtter elevens produktive og receptive sprogfærdigheder og giver eleven viden om anvendelse af it-strategier.

Målet med aktiviteterne er, at eleven opbygger mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt ordforråd inden for uddannelse, arbejde og erhvervsliv.

Mange af opgaverne lægger op til en kommunikativt orienteret undervisning.
Nogle af opgaverne vil kræve en del lærerstøtte, men andre kan løses selvstændigt og i grupper.

Pædagogiske overvejelser
Undervisningen bygger på J. Willis model (Jane Willis A framework for Task-Based Learning, Longman, 1996) for Task-Based Learning, som består af tre faser.

• Før-opgave-fasen (før-fase):
  Der arbejdes med introduktion af emnet og afdækning af forforståelsen
• Problem-/opgavefasen:
  Her løses opgaven eventuelt med feedback fra læreren
• Sprogfokus-fasen (efter-fase):
  Der arbejdes i denne fase med analyseopgaver og aktiviteter med sproglig opmærksomhed.

I undervisningsforløbet er der givet inspiration til opgaver i såvel før-opgave-fasen som i sprogfokus-fasen.

Opgaverne retter sig mod elever på niveau F-E-D. Differentiering kan ske ved at udvide før-opgave-fasen med flere delelementer for svage elever. Kravene til den sproglige viden i sprogfokus-fasen vil ligeledes kunne differentieres afhængigt af elevens niveau.

• Der arbejdes med følgende temaer
• Hvem er jeg?
• Min fremtid.
• Uddannelse, ansøgning, CV, praktikplads.
• Livet som elev.
• Erhvervskultur.

• Sproglig bevidstgørelse af eleven.
• At få viden om jobmuligheder.
• At få sproglige værktøjer til jobsøgning.
• At få kendskab til kundebetjening.
• At blive bekendt med erhvervssproglige vendinger.

• Mundtlig diskussion om roller i livet.
• Besvarelse af spørgsmål.
• Udarbejdelse af ansøgning/CV.
• Dialoger om kundebetjening.
• Informationssøgning på internettet.
• Læsning af tekster om unge i erhvervslivet.
• Projekt om elevens fremtidige ønskejob.
• Jobsamtale.
• Modtagelse af besked/videregivelse af besked.
• Besøg på virksomheder.

• Nye ord — forståelsesopgaver.
• Tekstudfyldningsøvelser.
• Kommunikationsøvelser — interview.
• Skriftlige øvelser.
• Rollespil/dialoger.
• Projekter.
• Grammatiske øvelser kan tilføjes på alle trin i forløbet for at rette elevernes opmærksomhed mod sprogets struktur.

• Individuelt.
• Parvis.
• Små grupper.

• www.nyidanmark.dk — klik på Danmark til daglig — jobsøgning
• www.dansk.nu
• www.jobnet.dk, www.stepstone.dk, www.matchwork.dk
• www.ug.dk
• På arbejde med dansk — Alment fagdansk for flygtninge og indvandrere.
  Bolette Berliner, Kirsten Sander Jacobsen, Lene Pors Jakobsen, 1999, AOF.

Opgaveeksempler

Niveau	F-E-D
Mål	Sproglig bevidstgørelse af eleven Udvikling af mundtlig kommunikativ kompetence
Kompetencer	Mundtlig udtryksfærdighed, tale- og lyttefærdighed Samarbejde i grupper/parvis Fremstilling af korte tekststykker Ordforråd
Opgave	Roller i livet
Opgave	Fortæl om dig selv
Opgave	Dit liv
Opgave	Dit liv om 10 år
Opgaver, som kan indgå i en førfase:
	Mundtlig diskussion om roller i livet Brainstorm om ord/vendinger
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Opsummering af ord/vendinger Tekstudfyldningsopgaver Fokus på form og korrekthed Projekt om ønskejobbet

Niveau	F-E-D
Mål	Sproglig bevidstgørelse af eleven At få viden om jobmuligheder At få sproglige redskaber til jobsøgning At blive bekendt med erhvervssproglige vendinger
Kompetencer	Mundtlig kommunikation, tale- og lyttefærdighed Samarbejde i grupper/parvis Informationssøgning på internettet Ordforråd Spørgeteknik.
Opgave	Find tre job
Opgave	Besøg på virksomhed
Opgaver, som kan indgå i en førfase:
	Matche billede + job Brainstorm om job
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Opsummering af ord/vendinger Tekstudfyldningsopgaver Fokus på form og korrekthed
Spørgsmålene gennemgås, og eleverne besøger selv butikkerne og gennemfører interviewene

Efterfølgende skal grupperne bruge interviewene til en præsentation af den besøgte virksomhed.
Opgaver, som kan indgå i en førfase:
	Arbejd med høflighedsformer/takt og tone Rollespil om interview
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Udarbejdelse af CV + ansøgning til den besøgte virksomhed Rollespil om jobsamtale

Niveau	E-D F-niveau (CV + jobsamtale)
Mål	At gøre eleverne i stand til at skrive et CV, en ansøgning og gennemføre en jobsamtale — (øvelse c — d — e)
Kompetencer	Skriftlige/mundtlige værktøjer til jobsøgning Samarbejde i grupper/parvis Ordforråd om jobsøgning
Opgaver, som kan indgå i en førfase:
	Snak om fritidsjob Ordforståelse — Match ord og forklaring — (øvelse a) Ordforklaring — (øvelse b)
Opgaver, som kan indgå i en efterfase:
	Udarbejd krydsord, hvori de indlærte ord indgår. (for eksempel www.eclipsecrossword.com)

Øvelse a	Ordforståelse Individuelt arbejde Forarbejde til arbejdet med CV/ansøgning
Opgave	Ordforståelse

Øvelse b	Ordforklaringer (E-D) Forarbejde til arbejde med CV/ansøgning Pararbejde: To ark med forskellige udtryk. Eleverne forklarer de ord, som de har på hver deres ark, for hinanden. Brug eventuelt ordbog
Opgave	Ordforklaringer

Øvelse c	Skriv dit eget CV (F-E-D) Individuelt arbejde: Opstilling af CV gennemgås, se eventuelt eksempler på internettet Eleven udarbejder derefter et CV
Opgave	Skriv dit eget CV

Øvelse d	Ansøgning (D)
Gennemgå først eksempler på forretningssprog og derefter på dagligdagssprog Forretningssprog Vi vil anmode om ... Forefaldende arbejde ... Kommunen yder tilskud ... Bedes medbragt ... Osv. Dagligdags sprog Vi vil søge om ... Forskelligt arbejde ... Kommunen betaler en del ... Tag det med ... Opstilling af ansøgning gennemgås, og eksempler findes på internettet: www.stepstone.dk, www.matchwork.dk, www.jobnet.dk
Opgave	Ansøgning

Øvelse e	Jobsamtale (F-E-D) Rollespil Eleverne skal vælge, om de vil være ansøger eller firma Forud forberedes emnet ved at forklare brancheord og eventuelle ord til ansøger Her forklares også normer for opførsel ved jobsamtale Et eksempel på en jobsamtale kan ses på www.dansk.nu. Eleverne forbereder sig ved at udfylde skemaer for henholdsvis ansøger og firma
Opgave	Jobsamtale

Niveau	F-E-D F-niveau (CV + jobsamtale)
Mål	At gøre eleverne bekendte med forekommende opgaver i en virksomhed
Kompetencer	Udforme besked, skriftligt/mundtligt Lytte — videregive besked Samarbejde i grupper/parvis Ordforråd
a)	Skriv en besked (E-D) Kompetencer: Skriftlig kompetence Individuelt arbejde: Start med gennemgang af nødvendige informationer i en besked (dato, modtager, afsender, eventuelt adresse, telefonnummer, underskrift)
Opgaver i en førfase:
Opgave	Skriv en besked — 1
Opgave	Skriv en besked — 2
b)	Tage imod en telefonbesked (F-E-D) Kompetencer: Lytte — skriftlig kompetence En række korte beskeder indtales, for eksempel bestilling af varer, reservering af bord på en restaurant, besked om varer, der skal afhentes Hver enkelt besked aflyttes en til to gange, og gruppen udarbejder skriftlig besked Alternativt aflyttes en besked og videregives mundtligt til en anden elev, som præsenterer beskeden eller videregiver den til næste elev, som præsenterer beskeden for klassen Beskedens længde og sværhedsgrad kan differentieres efter niveau
c)	Kundebetjening (F-E-D) Gruppearbejde
Opgave i en førfase:
	Nyttige vendinger og adfærd for kundebetjening diskuteres
Opgave, der kan indgå i en efterfase:
	Rollespil mellem butiksassistent og kunde i forskellige situationer, for eksempel klage over en vare
Opgave	Kundebetjening

Kultur og samfund

Introduktion til undervisningsforløb

Undervisningsforløbet er et eksempel på, hvordan indholdsområdet Kultur og samfund kan behandles. I forløbet lægges vægt på, at indholdet er aktuelt for elevgruppen, at der arbejdes med strategier, at eleverne præsenteres for forskellige genrer, og at forskellige samarbejdsrelationer afprøves. Forløbet er ikke tidsbestemt, da det afhænger af dybde, engagement, elevforudsætninger og integration af fagstof. De tre faser kan være tre mødegange, tre uger eller længere.

Mål med forløbet:

At eleven bliver bevidst om sprogbrug i forskellige mundtlige og skriftlige genrer.
At eleven bliver bevidst om — og tilegner sig — hensigtsmæssige strategier.
At eleven afprøver forskellige arbejdssammenhænge (individuelt, par, gruppe, plenum).
At eleven træner mundtlig og skriftlig fremstilling.
At eleven forholder sig til sociokulturelle problemstillinger.

Fase 1

Primær tekst	Leyla Tamer: "Sløret", 2002
Der arbejdes med	— Læsestrategi — Læseforståelse — Diskussion
Førarbejde	I plenum Præsentation af tekst og genre Visualisering af tekstens struktur Valg af læsestrategi (oversigts-/orienteringslæsning, dybdelæsning, tekstopdeling, nøgleord)
Læsefase	I plenum Individuelt arbejde. Eleverne arbejder med overstregning, tekstopdeling, nøgleord, ordforråd. Arbejdet dokumenteres
Elevopgave	Pararbejde — eventuelt i grupperum
Tekstgennemgang med udgangspunkt i spørgsmålene og diskussion	I plenum. Individuelle produkter til portfolio: Tekst, notater og opgavebesvarelser samles i portfoliomappen
Efterarbejde	I plenum Perspektivering og vurdering af teksten Fælles produkt: Mindmap — inspiration til fase 2 — kopieres og gemmes i portfoliomappen
Elevopgave	Lektie til næste gang

Fase 2

Der arbejdes med	— — — — —   Genreforståelse Mundtlig fremstilling Aktiv lytning Skriftlig fremstilling og skrivestrategier Pragmatik — sproghandlinger
Førarbejde	I plenum Præsentation af elevernes tekster Opsamling — eventuelt via mindmap fra forrige lektion Præsentation af nye opgaver
Elevopgave	Individuelt arbejde
Efterarbejde	Grupper af tre til fire. De elevproducerede tekster præsenteres. Der gives gruppevis feedback. Elevernes produkter samles i portfoliomappen. Feedback

Fase 3

Til lektionen vælger underviseren en aktuel artikel fra dagspressen, som omhandler et af de emneområder, der er behandlet i plenum, og som er tilpasset elevernes sproglige niveau. Til differentiering kan eventuelt vælges flere artikler med forskellig sværhedsgrad
Der arbejdes med	— Genre — Tekstopbygning og -layout — Sproganalyse — Læsestrategier
Førarbejde	I plenum En generel introduktion til sagprosagenren Artiklens opbygning og layout Læsestrategier Præsentation af den videre arbejdsproces, opgaver og mål
Læsefasen	Individuelt arbejde. Eleverne arbejder med overstregning, tekstopdeling, nøgleord, ordforråd. Arbejdet dokumenteres
Elevopgaver	Underviseren formulerer spørgsmål til den aktuelle artikel. Spørgsmål om indhold/tekstforståelse og argumentation.
Tekstgennemgang med udgangspunkt i spørgsmålene og diskussion	I plenum. Tekstindhold diskuteres, perspektiveres og vurderes Individuelle produkter til portfolio: Tekst, notater og opgavebesvarelser samles i portfoliomappen
Efterarbejde	I plenum De aktuelle emner fra artiklen opsamles — eventuelt i en ny mindmap på tavlen

Opsamling/evaluering af forløbet

Eleverne sorterer og samler op i portfoliomappen. I plenum diskuteres og vurderes på udbytte af forløbet, arbejdsindsats, gruppearbejde, strategier og produkter. Læreren evaluerer elevernes portfoliomapper og giver feedback på processen.

Differentieringsmuligheder for de forskellige faser
Tidsforbrug, spørgsmålstyper, tekstopdeling, højtlæsning, lærerstøtte, krav til skriftlige produkter m.m.

Test og screening

Screening af elever til afklaring af elevens eventuelle behov for faget erhvervsrettet andetsprogsdansk samt til indledende niveauindplacering i faget i forhold til kompetencemålene udgør et væsentligt arbejdsfelt for underviseren i faget — eventuelt i samarbejde med skolens læsevejleder.

Underviseren i erhvervsrettet andetsprogsdansk har ligeledes behov for at kunne anvende test til diagnosticering og udarbejdelse af handleplaner for elevens arbejde med faget.

I dette kapitel kan underviseren i erhvervsrettet andetsprogsdansk finde vejledning og inspiration til at teste og screene elevers danskfærdigheder. Her er eksempler på materialer, som kan bruges direkte, eller som underviseren selv kan arbejde videre med og udvikle, både i forhold til afdækning af elevens generelle sprogfærdigheder og i forhold til de konkrete, afgrænsede kompetencer, der skal testes hos den enkelte elev.

Opgave	Læse- og skrivefærdigheder
Regneark	En hjælpende hånd

Læse- og skrivefærdigheder

Har du elever, der henvender sig til dig om læse- og skriveproblemer?
Hvordan vurderer du, hvilke læse- og skriveproblemer eleven har?
Hvordan rådgiver og vejleder du eleven til skolens læse- og skrivetilbud?

Det følgende materiale er et redskab til at få et overblik over elevernes læse- og skrivefærdigheder.

Opgaverne i det følgende materiale afprøver elevens læse- og skrivefærdigheder inden for områderne:

• stavning
• ordforråd
• læsehastighed
• læseforståelse
• skriftlig formuleringsevne

og kan både anvendes på et helt hold eller en enkelt elev.

Der skal afsættes 45-60 minutter til at gennemføre opgaverne i materialet samt tid til at rette elevbesvarelser og efterfølgende rådgivning og vejledning.

Har du spørgsmål, kontakt læsevejlederne.

Hvordan gennemføres testen?

• forside
• diktat (i sin fulde længde (A) eller som orddiktat (B))
• indsætningsøvelse
• novelle m/opgaveark.

1. Orienter eleverne om materialet, og hvad det skal bruges til.
2. Udlever opgaven med elevmateriale og fortæl eleverne, hvilke typer af opgaver der skal løses.
3. Gør eleverne opmærksomme på, at der løses én side (øvelse) ad gangen.
4. Lad eleverne udfylde den øverste halvdel af forsiden.
5. Diktaten dikteres af læreren og kan gennemføres på to måder:
   1. Læreren dikterer tydeligt fra // til // og beder eleverne skrive det hele.
   2. Læreren dikterer tydeligt fra // til // og beder eleverne skrive det kursiverede ord.
      Hvert tekststykke dikteres to gange.
      Eleverne instrueres i ovenstående og i, at de skal skrive det, de kan nå.
6. I indsætningsøvelsen instruerer læreren eleverne i at:
   • de har 8 minutter til opgaven
   • de skal løse opgaven ved selv at finde et passende ord at indsætte
   • de skal nå at indsætte så mange ord som muligt.
7. Læreren beder herefter eleverne lukke deres materiale med bagsiden opad.
8. Læreren udleverer novellen til hver elev og instruerer:
   • alle starter med at læse novellen på samme tid
   • novellen skal læses så hurtigt som muligt
   • der skal efterfølgende besvares syv spørgsmål og skrives et resume, uden at novellen er til rådighed
   • læreren registrerer læsetid
   • når eleven er færdig med at læse novellen, markeres dette ved håndsoprækning
   • læreren noterer læsetiden på elevarket, inddrager novellen, hvorefter eleven besvarer opgaverne.
9. Eleven markerer ved håndsoprækning, når opgaven er løst, og læreren indsamler besvarelsen.

Hvordan rettes opgaverne?

1. I diktaten registreres antal af ord, der er stavet forkert.
   Man kan kort registrere, hvilke typer af fejl eleven i øvrigt laver, og om eleven har nået at skrive det hele.
2. I indsætningsøvelsen vurderes, hvor mange ord der ikke passer i sammenhængen. Disse ord samt manglende ord tælles som fejl og registreres samlet.
   Der er i dette materiale vedlagt nogle bud på ord, der kan indsættes. Disse skal ikke betragtes som en facitliste.
3. Læsehastighed i antal minutter registreres.
4. Antal forkerte svar i læseforståelsens syv spørgsmål registreres.
5. I resumeet vurderes indholdet ud fra forståelighed.
6. I resumeet vurderes elevens skriftlige udtryk.

Hvordan rådgives og vejledes eleverne til skolens læse- og skrivetilbud?

Når elevernes præstationer ligger i rubrikken "Under middel" vil der være grundlag for at anbefale deltagelse i et læse- og skrivekursus. (Hvis eleven er 18 år eller derover, kan det være FVU-læsning).

Dette kan drøftes med læsevejlederne, eller eleven kan henvises til selv at kontakte læsevejlederne for yderligere information.

Hvordan gives tilbagemelding til eleven?

Forsiden af testen udfyldes af den, der retter opgaven, og kopieres. Kopien afleveres til eleven. Screeningsopgaverne opbevares af læreren eller læsevejlederne.

De løste opgaver kan/skal eventuelt bruges af læsevejlederne i den videre vejledning af eleven. Eleverne får altså ikke opgaverne retur. Vi risikerer, at opgavesættet formidles videre til kommende testdeltagere.

Rettenøgle	Diktat
Rettenøgle	Indsætningsøvelse
Rettenøgle	Læseprøve

Sprogtest i dansk — "Sommerferie"

Til underviseren
Testen er udarbejdet til elever med andet modersmål end dansk, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder de formelle krav om optagelse. Testen danner baggrund for en vurdering af elevens sproglige kompetencer i forhold til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Indholdet i testen er derfor alment. Testen omfatter områder inden for kommunikativ kompetence, der er centrale i forhold til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: Læseforståelse, skriftlig fremstilling — herunder pragmatisk kompetence og ordforråd. Testen kan suppleres med en mundtlig del.

Opgave

Sprogtest

Implementering af faget

Rammer for erhvervsrettet andetsprogsdansk:

I løbet af den lovpligtige realkompetencevurdering afdækkes elevens behov for at blive bedre til dansk, og eleven tilbydes en grundforløbspakke indeholdende opkvalificering i dansk.

Erhvervsrettet andetsprogsdansk kan være indeholdt i en grundforløbspakke på forskellige måder.

• ligge som et bånd med timer fordelt over hele grundforløbet, for eksempel 2 x 2 ugentlige lektioner
• placeres som en del af introduktionen sammen med andre studieforberedende fag, for eksempel grundfaget læring, kommunikation og samarbejde
• forlægges til at køre sammen med andre fag. Læreren i erhvervsrettet andetsprogsdansk optræder således i en dobbeltlærererrolle med fokus på den danskfaglige vinkel i undervisningen
• tilknyttes en eller flere praktikperioder, således at undervisningen bliver særdeles praksisnær. Læreren er sammen med eleven ude i virksomheden. Undervisningen kan foregå i umiddelbar tilknytning til arbejdsprocesserne, eller det oplevede kan anvendes som grundlag for undervisningen på skolen
• placeres i det kombinationsforløb, alle produktionsskoleelever skal tilbydes. Faget kan i den sammenhæng gennemføres såvel på produktionsskolen som på erhvervsskolen
• læses i forbindelse med Forberedende VoksenUndervisning på de skoler, der udbyder FVU.

Hvis elevvolumen inden for en indgang ikke er tilstrækkelig til at oprette faget, foreslås samlæsning mellem flere indgange.
Dette kræver en koordineret skemalægning med en fælles placering af erhvervsrettet andetsprogsdansk.

Eksempel på implementering af faget kan læses i Uddannelsesbladet, februar 2009, side 26-28, i artiklen "Når en dansklærers bønner bliver hørt", af Pernille Marcucci, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere i Århus.

Brochurer

Eksempler på lokale foldere om faget erhvervsrettet andetsprogsdansk

Her kan du se eksempler på lokale foldere om faget rettet mod tre forskellige målgrupper. Der er mulighed for at bruge eksemplerne og blot indsætte skolens navn og adresse samt logo.

Folderne henvender sig til tre forskellige målgrupper, som kan tænkes at have størst indflydelse på elevens motivation for at gennemføre valgfaget erhvervsrettet andetsprogsdansk, nemlig eleven selv, elevens forældre og elevens mentor, kontaktlærer eller erhvervs- og uddannelsesvejleder.

Alle tre foldere foreligger i dansk udgave. Folderen til forældrene er under oversættelse og udarbejdelse i versioner på arabisk, bosnisk, farsi, urdu og somalisk. De oversatte versioner vil der blive linket til på denne side, så snart de foreligger. Og de vil kunne findes på www.brugforalleunge.dk.

	Folder til forældre
	Folder til uddannelses- og erhvervsvejledere
	Folder til elever

Værktøjskasse

Undervisningsgenerator

Undervisningsgeneratoren giver et illustrativt overblik over de ressourcer, opgaver, rammer, muligheder, samarbejdspartnere m.m., som undervisningen i erhvervsrettet andetsprogsdansk indebærer. Undervisningsgeneratoren anvender begreber og terminologi fra Undervisningsministeriets fagbilag og vejledning til faget og kan med fordel anvendes sammen med disse.

Links til inspiration

Internetbaseret danskundervisningsprogram udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Dansk e-learning Center: Danmark til daglig

Det politiske system i Danmark og Historien bag Danmark

Information om det danske demokrati og foreningsliv: Medborger i Danmark

Videnscenter for Integration: Dansk.nu. E-læringsunivers udviklet specielt til e-læring i dansk som andetsprog.

Jobsøgningsportaler
www.jobnet.dk
www.stepstone.dk
www.matchwork.dk
www.vejentiljobbet.dk

Uddannelsesguiden

Udarbejdelse af krydsord

Materialebank

Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark — dansk, tyrkisk, urdu, somalisk og arabisk -

Produktionsskolen — vejen til uddannelse og job — somalisk, urdu, arabisk og tyrkisk

Integrationsministeriets forældrerollemodeller

Trænerguiden.
Brugernavn: train
Adgangskode: trainer

Guiden til praktikplads. Værktøjer til min praktikpladssøgning

Lektiecaféer — et springbræt til en bedre skolegang

Værktøjskasse for fastholdelse. Med facitlisten som arbejdsgrundlag

Multikulturel vejledning

Implementering af erhvervsrettet andetsprogsdansk
"Når en dansklærers bønner bliver hørt", af Pernille Marcucci, Uddannelsesbladet side 26-28,, februar, 2009

Litteratur

Holmen, Anne og Karen Lund. Studier i dansk som andetsprog. Akademisk forlag A/S 1999. 1. udgave, 3. oplag, 2004.

På sporet — en antologi om undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningsministeriet, 1999.

På arbejde med dansk — Alment fagdansk for flygtninge og indvandrere.
Berliner, Bolette, Kirsten Sander Jacobsen, Lene Pors Jakobsen, AOF, 1999