
|


Sprogbehovsanalyse
Indledning
Det følgende eksempel er baseret på et praksisrelateret undervisningsforløb på et særligt tilrettelagt hold med voksne elever med dansk som andetsprog, der skulle oplæres i at varetage enkle funktioner i et bageri.
Undervisningen foregik både i et øvelsesbageri og i et almindeligt klasselokale og var tilrettelagt som en vekselundervisning mellem de to. Der var tæt samspil mellem bageriet og klasserummet, og dansklæreren var også med i bageriet.

I det følgende udfoldes eksempel på et muligt undervisningsforløb af denne type. Anvendelsesrummet er bageriet, og læringsrummet er klasselokalet, hvor den egentlige sprogundervisning foregår. Naturligvis sker meget sproglig læring også i bageriet, mens arbejdsopgaverne udføres, men det er i klasselokalet, at dansklæreren kan få tiden til at stå stille, så et sprogligt problem kan isoleres og bearbejdes på forskellige måder.
Analyse
Hvordan det er muligt at binde undervisningen mellem anvendelsesrum (her et bageri) og læringsrum/klasseværelse sammen, er blandt andet beskrevet på ss. 14-28 i På vej med sproget — arbejde, livshistorie og sproglæring af Michael Svendsen Pedersen og udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2007.
Forud for tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb af denne slags er det godt, at dansklæreren udfører en sprogbrugsanalyse af det faglige felt, der er genstand for undervisningen. Læreren får dermed et overblik over det semantiske felt, og hvilke sproglige situationer (pragmatik) der skal arbejdes med. Hele den sproglige situation beskrives og deles op i enkeltelementer, der tydeligt viser, hvilke sproglige dele der skal arbejdes med.

Pædagogiske overvejelser
Den konkrete undervisning er bygget på problem-/opgavebaseret læring, hvor indholdet af de enkelte problemer/opgaver er hentet fra sprogbehovsanalysen.
- Før-fasen: Forberedelse
- Under-fasen: Gennemførelse
- Efter-fasen: Fremlæggelse og evaluering af forløbet.
Et eksempel på et undervisningsforløb kunne være:
Handlemål: |
Bageprocessen:
At udføre arbejdsprocessen rigtigt,
det vil sige at kunne bage et tilfredsstillende produkt.
|
Her skal undervisningen handle om det sprog og de sproghandlinger, der er nødvendige for at opnå handlemålet; altså sprogligt fokus på de ord, der knytter sig til bagningen.
Før-fasen: Forberedelse
Der lægges op til gruppearbejde i små grupper af to til tre elever. Alle elever bliver nødt til at deltage, da de hver især får specifikke opgaver, som i sidste ende bidrager til et fælles mål for hele klassen. Der skal være et tæt samarbejde med faglæreren, og denne skal sættes ind i arbejdsmetoden og være med på at nedtone produktionen og sætte fokus på det sproglige fokus — i hvert fald i starten af forløbet. Dansklæreren kan med fordel forinden have indsamlet autentisk materiale fra anvendelsesrummet, som kan danne grundlag for arbejdet i læringsrummet.
Det er en god idé at have en "log"-/notat-/lommebog som bindeled mellem anvendelsesrum (bageriet) og læringsrummet/klasselokalet. Her kan eleven eller faglæreren skrive ord og sætninger ned, som dansklæreren og eleven skal arbejde med.

Da gruppearbejdsmetoden for nogle elevers vedkommende kan være ny eller ukendt, er det vigtigt at introducere arbejdsmetoden grundigt, således at alle ved, hvad de skal forvente.
Man kan for eksempel uddele et program for forløbet med specifikke målsætninger.
Introduktion
Der gives en kort gennemgang af forløbet, så det fremgår, at de enkelte dele tilsammen giver en helhed/et konkret produkt, for eksempel fremstillingen af 30 styk franskbrød.
Der lægges i dette tilfælde vægt på mundtligheden, da netop den formidlingsform bruges i anvendelsesrummet/bageriet i denne arbejdsproces for at nå handlemålet.
Brainstorming — på tavlen
Eleverne kan sandsynligvis allerede bage brød eller har i det mindste nogle forestillinger om, hvordan det skal gøres. De kan her eventuelt selv finde opskrifter frem fra opskriftsbøger, nævne mulige værktøjer, arbejdsmetoder og ingredienser.
Målet her er at samle den viden og de ord (danne semantiske netværk), eleverne allerede har. Først i grupper med læreren som vejleder, og siden skal læreren samle gruppernes forslag på tavlen.
Grupperne kan få nogle igangsættende spørgsmål:
- Hvad skal der til for at bage et brød?
- Hvilke værktøjer er nødvendige?
- Hvilke metoder skal man bruge? Skriv så mange verber, I kan.
- Hvordan laver man forskellige brød?
- …
- Grupperne reflekterer over og besvarer sådanne spørgsmål og skriver deres bemærkninger på et stykke papir.
- Læreren samler forslagene på tavlen, eventuelt i underkategorier/emner.
Under-fasen: Gennemførelse
Nu skal de konkrete franskbrød bages, og der skal kommunikeres om det.
Alle eleverne er i bageriet og bliver undervist af faglæreren, men det er kun en fra gruppen, der udfører/gennemfører produktionen. Den anden/de andre fra gruppen iagttager og skriver ned. Et digitalkamera og/eller en diktafon vil være godt til at "vise" ord og til at binde produktion og sprogindlæring endnu tættere sammen.
Der noteres/indsamles alt, hvad der laves, alle de ord, der bruges (forståede og ikke forståede), alle de værktøjer og maskiner der bruges… mv.
Når produktet er færdigt/brødet er bagt, smager man på det og vurderer kvaliteten: farven, smagen, konsistensen mv.
Der kan måske blive tale om alt for mange ord på én gang, så det kan være, der kun skal være sprogligt fokus på nogle udvalgte ord, for eksempel kun verber. Dette afhænger af elevernes sproglige formåen (hvilket niveau den enkelte elev er på), og hvilken form der vælges til efter-fasen.
Efter-fasen: Fremlæggelse og evaluering
Fordi dette er meget praksisnær undervisning, er der flere dele i evalueringen: Evaluering af produktet/brødet, af arbejdsprocessen og en rent sproglig evaluering. I læringsrummet er der naturligvis fokus på den sproglige efterbearbejdning. Grupperne arbejder ud fra deres notater/billeder/lydoptagelser.
En mulighed kan være:
Der arbejdes for eksempel kun med verber
- Alle verberne bøjes i tid
- Alle verberne sættes i kontekst
- Verberne sættes sammen med billeder
- Sættes på en planche og fremlægges for klassen.
En anden gruppe kan have et andet sprogligt fokus, for eksempel:
Forholdet mellem udtale og skrift/ortografi
- Der lyttes til lydoptagelserne
- Ord/sætninger skrives ned
- Forskellen på skrift og lyd/udtale på ordniveau undersøges
- Syntaksforskelle mellem skriftsprog og talesprog undersøges
- Der skrives ord/sætninger på tavlen/plancher med hver sin farve,
for eksempel rød for talesprog og grøn for skriftsprog
— gi maj nået såger
— giv mig noget sukker.
eller
Pragmatisk sprogbrug
- Der lyttes til lydoptagelserne
- Talehandlinger undersøges — hvordan beder man andre om tjenester/hjælp
- Hvem kan tiltale hvem på hvilken måde?
- Hvordan udtrykker man høflighed (og grader heraf)?
- Den samme talehandling verbaliseres i forskellig grad og skrives på en skala.
Evaluering af forløbet
Når man har siddet og næsten fortabt sig i små hjørner af sproget, er det vigtigt at sætte de små hjørner i relation til det handlemål, der var udgangspunktet, så derfor skal evalueringen til slut tydeliggøre, på hvilken måde netop denne sproglige brik indgår i det store komplekse puslespil. Her var det bageprocessen, der var handlemålet, så en mulighed kan være at tale om, at misforståede/forkert udtalte ord kan give dårligt brød, eller at uhensigtsmæssige udtalelser kan give sure kollegaer, men vellykket kommunikation giver vellykket brød, glade kollegaer og tilfredse kunder i bageriet.
 
Eksempel på undervisningsforløb
Emne: Mit fremtidige job
Her er valgt et temaforløb, hvor de personlige og kommunikative kompetencer i forbindelse med jobsøgning tilgodeses. I undervisningsforløbet inddrages opgaver, der understøtter elevens produktive og receptive sprogfærdigheder og giver eleven viden om anvendelse af it-strategier.
Målet med aktiviteterne er, at eleven opbygger mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt ordforråd inden for uddannelse, arbejde og erhvervsliv.
Mange af opgaverne lægger op til en kommunikativt orienteret undervisning.
Nogle af opgaverne vil kræve en del lærerstøtte, men andre kan løses selvstændigt og i grupper.
Pædagogiske overvejelser
Undervisningen bygger på J. Willis model (Jane Willis A framework for Task-Based Learning, Longman, 1996) for Task-Based Learning, som består af tre faser.
- Før-opgave-fasen (før-fase):
Der arbejdes med introduktion af emnet og afdækning af forforståelsen
- Problem-/opgavefasen:
Her løses opgaven eventuelt med feedback fra læreren
- Sprogfokus-fasen (efter-fase):
Der arbejdes i denne fase med analyseopgaver og aktiviteter med sproglig opmærksomhed.
I undervisningsforløbet er der givet inspiration til opgaver i såvel før-opgave-fasen som i sprogfokus-fasen.
Opgaverne retter sig mod elever på niveau F-E-D. Differentiering kan ske ved at udvide før-opgave-fasen med flere delelementer for svage elever. Kravene til den sproglige viden i sprogfokus-fasen vil ligeledes kunne differentieres afhængigt af elevens niveau.
- Der arbejdes med følgende temaer
- Hvem er jeg?
- Min fremtid.
- Uddannelse, ansøgning, CV, praktikplads.
- Livet som elev.
- Erhvervskultur.
Kompetencemål:
- Sproglig bevidstgørelse af eleven.
- At få viden om jobmuligheder.
- At få sproglige værktøjer til jobsøgning.
- At få kendskab til kundebetjening.
- At blive bekendt med erhvervssproglige vendinger.
Opgaver, som kan indgå:
- Mundtlig diskussion om roller i livet.
- Besvarelse af spørgsmål.
- Udarbejdelse af ansøgning/CV.
- Dialoger om kundebetjening.
- Informationssøgning på internettet.
- Læsning af tekster om unge i erhvervslivet.
- Projekt om elevens fremtidige ønskejob.
- Jobsamtale.
- Modtagelse af besked/videregivelse af besked.
- Besøg på virksomheder.
Øvelsestyper:
- Nye ord — forståelsesopgaver.
- Tekstudfyldningsøvelser.
- Kommunikationsøvelser — interview.
- Skriftlige øvelser.
- Rollespil/dialoger.
- Projekter.
- Grammatiske øvelser kan tilføjes på alle trin i forløbet for at rette elevernes opmærksomhed mod sprogets struktur.
Arbejdsform:
- Individuelt.
- Parvis.
- Små grupper.
Forslag til tekster og hjemmesider:
Opgaveeksempler
Hvem er jeg?
Niveau | F-E-D
|
Mål | Sproglig bevidstgørelse af eleven Udvikling af mundtlig kommunikativ kompetence
|
Kompetencer | Mundtlig udtryksfærdighed, tale- og lyttefærdighed Samarbejde i grupper/parvis Fremstilling af korte tekststykker
Ordforråd
|
Opgave | Roller i livet |
Opgave | Fortæl om dig selv |
Opgave | Dit liv |
Opgave | Dit liv om 10 år |
Opgaver, som kan indgå i en førfase: |
| Mundtlig diskussion om roller i livet Brainstorm om ord/vendinger
|
Opgaver, som kan indgå i en efterfase: |
 | Opsummering af ord/vendinger Tekstudfyldningsopgaver Fokus på form og korrekthed Projekt om ønskejobbet
|
Jobmuligheder
Niveau | F-E-D
|
Mål | Sproglig bevidstgørelse af eleven At få viden om jobmuligheder At få sproglige redskaber til jobsøgning At blive bekendt med erhvervssproglige vendinger
|
Kompetencer | Mundtlig kommunikation, tale- og lyttefærdighed Samarbejde i grupper/parvis Informationssøgning på internettet Ordforråd Spørgeteknik.
|
Opgave | Find tre job |
Opgave | Besøg på virksomhed |
Opgaver, som kan indgå i en førfase: |
| Matche billede + job Brainstorm om job
|
Opgaver, som kan indgå i en efterfase: |
 | Opsummering af ord/vendinger Tekstudfyldningsopgaver Fokus på form og korrekthed
|
Spørgsmålene gennemgås, og eleverne besøger selv butikkerne og gennemfører interviewene |
Efterfølgende skal grupperne bruge interviewene til en præsentation af den besøgte virksomhed. |
Opgaver, som kan indgå i en førfase: |
 | Arbejd med høflighedsformer/takt og tone Rollespil om interview
|
Opgaver, som kan indgå i en efterfase: |
| Udarbejdelse af CV + ansøgning til den besøgte virksomhed Rollespil om jobsamtale
|
Ansøgning
Niveau | E-D F-niveau (CV + jobsamtale)
|
Mål | At gøre eleverne i stand til at skrive et CV, en ansøgning og gennemføre en jobsamtale — (øvelse c — d — e)
|
Kompetencer | Skriftlige/mundtlige værktøjer til jobsøgning Samarbejde i grupper/parvis Ordforråd om jobsøgning
|
Opgaver, som kan indgå i en førfase: |
| Snak om fritidsjob Ordforståelse — Match ord og forklaring — (øvelse a) Ordforklaring — (øvelse b)
|
Opgaver, som kan indgå i en efterfase: |
 | Udarbejd krydsord, hvori de indlærte ord indgår. (for eksempel www.eclipsecrossword.com)
|
Øvelse a
 | Ordforståelse Individuelt arbejde Forarbejde til arbejdet med CV/ansøgning
 |
Opgave | Ordforståelse |
Øvelse c
 | Skriv dit eget CV (F-E-D) Individuelt arbejde: Opstilling af CV gennemgås, se eventuelt eksempler på internettet Eleven udarbejder derefter et CV |
Opgave | Skriv dit eget CV |
Øvelse d | Ansøgning (D) |
Gennemgå først eksempler på forretningssprog og derefter på dagligdagssprog
Forretningssprog Vi vil anmode om ... Forefaldende arbejde ... Kommunen yder tilskud ... Bedes medbragt ... Osv. |
Dagligdags sprog Vi vil søge om ... Forskelligt arbejde ... Kommunen betaler en del ... Tag det med ... |
Opstilling af ansøgning gennemgås, og eksempler findes på internettet: www.stepstone.dk, www.matchwork.dk, www.jobnet.dk |
Opgave | Ansøgning |
Øvelse e
 | Jobsamtale (F-E-D)
Rollespil
Eleverne skal vælge, om de vil være ansøger eller firma Forud forberedes emnet ved at forklare brancheord og eventuelle ord til ansøger Her forklares også normer for opførsel ved jobsamtale Et eksempel på en jobsamtale kan ses på www.dansk.nu.
Eleverne forbereder sig ved at udfylde skemaer for henholdsvis ansøger og firma |
Opgave | Jobsamtale |
Arbejde i en virksomhed
Niveau | F-E-D F-niveau (CV + jobsamtale)
|
Mål | At gøre eleverne bekendte med forekommende opgaver i en virksomhed
|
Kompetencer | Udforme besked, skriftligt/mundtligt Lytte — videregive besked Samarbejde i grupper/parvis Ordforråd
|
a) | Skriv en besked (E-D)
Kompetencer: Skriftlig kompetence
Individuelt arbejde: Start med gennemgang af nødvendige informationer i en besked (dato, modtager, afsender, eventuelt adresse, telefonnummer, underskrift)
|
Opgaver i en førfase: |
Opgave | Skriv en besked — 1 |
Opgave | Skriv en besked — 2 |
b) | Tage imod en telefonbesked (F-E-D)
Kompetencer: Lytte — skriftlig kompetence
En række korte beskeder indtales, for eksempel bestilling af varer, reservering af bord på en restaurant, besked om varer, der skal afhentes
Hver enkelt besked aflyttes en til to gange, og gruppen udarbejder skriftlig besked
Alternativt aflyttes en besked og videregives mundtligt til en anden elev, som præsenterer beskeden eller videregiver den til næste elev, som præsenterer beskeden for klassen
Beskedens længde og sværhedsgrad kan differentieres efter niveau |
c) | Kundebetjening (F-E-D)
Gruppearbejde |
Opgave i en førfase: |
| Nyttige vendinger og adfærd for kundebetjening diskuteres
|
Opgave, der kan indgå i en efterfase: |
| Rollespil mellem butiksassistent og kunde i forskellige situationer, for eksempel klage over en vare
|
Opgave | Kundebetjening |
|
|