Nedenstående er tænkt som inspiration til nogle af de pædagogiske og didaktiske overvejelser, man som underviser i erhvervsrettet andetsprogsdansk med fordel kan gøre sig inden mere konkret planlægning af undervisningsaktiviteter og -metoder til en aktuel elevgruppe, den faglige uddannelse og de fysiske og planlægningsmæssige rammer.

Menneske- og kultursyn

Udgangspunktet for anvendelsen af erhvervsrettet andetsprogsdansk tages i et mangfoldigt dannelsesbegreb og et rummeligt menneske- og kultursyn. Værdier og normer, herunder grundlæggende medborgerskabsværdier, sættes til debat. Omdrejningsaksen for denne debat konstitueres af gensidig respekt og interkulturel dialog.

Sprogsyn

Sprog er konstitueret og konstituerende — et redskab til kommunikation og interaktion i sociale sammenhænge. Sprog er identitetsskabende og socialiserende. Sprog giver mulighed for tilegnelse af viden — eksempelvis inden for forskellige fagområder. Kommunikationsbehovet driver tilegnelsen. At leve i Danmark med dansk som intersprog er et livsvilkår. Intersprog er dynamisk, og i andetsprogsundervisningen skal målet ikke nødvendigvis være korrekthed i forhold til målsprogsnormen, men at sproget fungerer hensigtsmæssigt og ligeværdigt i de sociale og kommunikative kontekster, eleven indgår i.

Erhvervsrettet andetsprogsdansk — curriculum

Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et centralt udviklet valgfag, som erhvervsskolerne kan tilbyde eller gøre obligatorisk for elever med andet førstesprog end dansk.

• Sproglige færdigheder (tale, lytte, læse, skrive)
• Indholdsmæssige (uddannelse, arbejde, erhvervsliv, samfund)
• Sproglig viden og opmærksomhed (ordforråd, grammatik, pragmatik m.m.)
• Læringsstrategier og kommunikationsstrategier

• Fagene og den faglige uddannelse
• Virksomheder og brancher
• Kultur og samfund

Valg af fokusområde

Da fagets formål blandt andet er at styrke elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, og da den sproglige dimension ofte nævnes som årsag til frafald, er det nærliggende at styrke den sproglige indsats over for elever med andet førstesprog end dansk.

Rammer og elevforudsætninger

Fagets vejledning lægger op til tværfagligt samarbejde og undervisningsforlagt undervisning. Forudsætningen for at udarbejde et undervisningsforløb er at undersøge sprogbrug og sprogbehov i erhvervsuddannelserne.

Viden om sprogbrug og sprogbehov i undervisningen kan anvendes af undervisere i alle faggrupper.

Alle lærere skal således være dansklærere i den forstand, at de som en integreret del af den pædagogiske praksis sætter fokus på sprogets betydning for faglig formidling og læring.

Andetsprogslæreren kan som specialist i forhold til at afdække sprogbrug og sprogbehov bidrage til denne proces ved at diagnosticere elevernes individuelle behov i forskellige fagområder samt ved at systematisere en målrettet indsats i forhold til den enkelte elev.

Problemer med gråzonesprog kan være en forklaring på, at eleverne har svært ved at tilegne sig det fagfaglige, og et systematisk arbejde med ordforråd — her målrettet mod gråzonesprog inden for fagenes semantiske felter — kan forbedre tilegnelsen af det fagfaglige og dermed øge chancerne for gennemførelse. Det forudsætter et bevidst og hensigtsmæssigt arbejde med faglige genrer, læse- og lyttestrategier — men også mere generelle lærings- og kommunikationsstrategier. Inden for nogle erhvervsuddannelser, herunder de merkantile, stilles høje krav til skriftlighed, hvorfor også skrivestrategier er relevante at arbejde med. At arbejde med dansk som andetsprog kræver et højt differentieringsniveau.

Lærer- og elevroller

Som underviser er det afgørende at være autentisk. Det er ikke at påtage sig en rolle, men at være bevidst om eget standpunkt, egen integritet — at bruge sig selv som person og være bevidst om diskurs, magtforhold og interkulturel kommunikation, samtidig med at man påtager sig ansvaret og fagligheden som facilitator/coach og underviser.

Eleverne har individuelle kompetencer og behov, men befinder sig i samme kontekst og er underlagt fælles målkrav. Aktivitet, egen refleksion og erkendelse af nytteværdi er væsentligt, men de sociale, pædagogiske og metodiske rammer er afgørende for motivationen og dermed tilegnelseseffekten. Eleverne skal være i stand til både at arbejde individuelt og i grupper.

Aktivitetstyper og materialer

Undervisningen veksler mellem at være deduktiv og induktiv og organiseres problembaseret. Førfasen har til formål at eksplicitere delmål, mål og produktkrav, at skabe et fælles læringsrum og at forberede og motivere ved at sætte det aktuelle emne i en meningsfuld kontekst — fra helhed til detalje. Problemerne/opgaverne kan variere i type og skal tage højde for differentiering, fagligt og pædagogisk. Eksempelvis problemer/opgaver med et specifikt grammatisk, pragmatisk eller sociokulturelt indhold. Materialerne skal være relevante for eleverne i forhold til deres uddannelse og varieres i forhold til fagrelevante genrer, cases, tekster fra andre fag og praksissituationer. I efterfasen perspektiveres, der gives feedback på produktet, men også på processen, læringsstrategierne og transferværdien. Den andetsprogspædagogiske vinkel kan implementeres i komplekse og kreative problemer/opgaver, hvor alle, uanset etnicitet og førstesprog, kan deltage. Dette kan modvirke stigmatisering og stimulere mangfoldighed — og måske forbedre sprogtilegnelse ved hjælp af samarbejde og interkulturel kommunikation.