Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet


Sideværktøjer

www.uvm.dk

Erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne – råd og vink




















Introduktion
Skal vi undervise i læringsstrategier? I erhvervsuddannelserne kræver vi, at eleverne skal dokumentere og reflektere, så JA! Som sproglærere er vi opmærksomme på kommunikations-, lytte-, læse- og skrivestrategier, men undervisning i mere generelle læringsstrategier kan være til gavn for mange elever — også dem med andet modersmål end dansk. I elevmaterialet forekommer komplicerede ord. I en undervisningssituation kan det give anledning til at arbejde med ordene, udføre øvelser og dermed udvide elevernes ordforråd. Bevidsthed om læringsstrategier gavner alle fagområder.

Strategier og metoder til at lære i erhvervsrettet andetsprogsdansk
En strategi er en plan for, hvilken taktik og hvilke metoder man skal bruge for at opnå et bestemt mål. Vi vælger en læringsstrategi, når vi skal lære noget nyt. Derfor er læringsstrategier vigtige i forbindelse med undervisning og uddannelse.

Vi har alle udviklet nogle strategier med metoder, som vi bruger og føler, vi har succes med, når vi skal lære noget nyt. Nogle strategier og metoder bruger vi bevidst — andre ubevidst. Ved at arbejde bevidst med vores læringsstrategier og -metoder bliver vi bedre til at udvikle dem og til at lære og huske det, vi har lært.

Det vil være alt for omfattende at beskrive de mange forskellige strategier, som vi hver især anvender. Nedenfor er derfor kun beskrevet en række forslag til metoder, som lærer og elev med fordel kan anvende i læringssituationer i erhvervsrettet andetsprogsdansk. Det kan for eksempel være:

Denne side indgår i publikationen "Erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne – råd og vink". © Undervisningsministeriet 2009