Forside
Forord
Indledning
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Doku-mappe
Dokumentation
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Evaluering
Individuelt emne
Eksamen
Værktøjskasse
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Udskriv hele publikationen
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Sådan skriver du et CV 

Personlige oplysninger
Dit fulde navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato, civil status (gift eller ugift), nationalitet og kørekort.
Hanne Andersen
Gyvellunden 48, 2. th.
6705 Esbjerg
Tlf. 75XXXXXX/mobil 21XXXXXX
Født: 14. januar 1988
Civil status: Ugift
Nationalitet: DK

Uddannelse
Lav en liste over dine kvalifikationer og uddannelser. Begynd med det, du sidst har lavet

Aug. 2005 - hg,handelsskolens grundforløb, Esbjerg Handelsskole
Aug. 2004- juni 200510. klasse, Brejninge Efterskole
Aug. 1995 - juni 20049. klasse, Brøndum Skole

Erhvervserfaring
Begynd igen med at beskrive det seneste job, du har haft. For hvert job, bør du kort beskrive firmaet og derefter dine arbejdsområder og ansvar. Hvis du har været i ulønnet praktik i forbindelse med din uddannelse, er det også værd at nævne.

Sept. 2005 - Restaurant Bones, Skolegade, Esbjerg. Familierestaurant med take-away køkken. Arbejder som servitrice, hvilket indebærer: telefonbetjening, kundebetjening, servering og afrydning.
Nov. 2003 - aug. 2005BILKA, Storegade, Esbjerg. Ansat som servicemedarbejder det vil sige vareopfyldning, oprydning, servicering af kasselinjen.
Uge 46 2004HOME, Overdammen, Vejle. Ejendomsmæglerkontor med speciale i salg til private. Udarbejdede og fremsendte salgsopstillinger. Var med til at udarbejde salgspapirer og deltog i fremvisning af huse.

Øvrig erfaring
Noter dine computerfærdigheder, for eksempel software eller operativsystemer (Mac eller Microsoft Windows).
Du kan også skrive om dine sprogfærdigheder. De kan have relevans for det job, du søger. Skriv også, på hvilket niveau du behersker sproget. Hvis du er så heldig at kunne et særligt sprog, bør du også skrive det. Det behøver ikke at være en ulempe at kunne arabisk, færøsk eller urdu. Vend det til din og virksomhedens fordel.

Interesser/hobbyer
Skriv, hvad du laver i din fritid, interesser, hobbyer eller sport. Hvis du har haft ansvarsområder som for eksempel leder- eller trænerjob, bør du også notere det. Din kommende arbejdsgiver kan sagtens dele interesse med dig, og det kan være et godt udgangspunkt for et interview.

Hvad bør du ikke have med i dit CV

  • Foto af dig selv. Indsæt det kun, hvis virksomheden beder om det.
  • Negative ting, for eksempel dumpede eksamener, forliste kæresteforhold osv.
  • Smarte rammer, billeder. De tager opmærksomheden fra fakta.
  • Skriv ikke, hvor gammel du er, men i stedet din fødselsdato. Vægt, højde og andre personlige oplysninger er irrelevante.
  • Lad være med at fotokopiere dit CV. Sørg for, at papiret lige som din ansøgning er "nystrøget" og send det i en A4-kuvert. Husk korrekt modtager og frankering.

Udskriv word-fil Udskriv pdf-fil