Forside
Forord
Indledning
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Doku-mappe
Dokumentation
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Evaluering
Individuelt emne
Eksamen
Værktøjskasse
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Udskriv hele publikationen
Doku-mappe
Krav til indhold i doku-mappe for F, E og D

Niveau F, E og D:
Du skal dokumentere dit arbejde gennem hele forløbet, både skriftligt og mundtligt.

  • Første side i mappen skal være en indholdsfortegnelse, der er rettet til, så den beskriver indholdet i din doku-mappe.
  • Den næste side skal være "Holdplan og tjekliste". Holdplanen fortæller om vigtige datoer, du skal være opmærksom på. Tjeklisten skal udfyldes i slutningen af alle lektioner, så du har styr på, at du får arbejdet med alle målpindene i forløbet.
  • Hver eneste tekst eller "task" i din doku-mappe skal dokumenteres skriftligt. Denne skriftlige dokumentation kan være alt fra en lille gloseliste til et referat eller personlige kommentarer til teksten/opgaven. Den skriftlige dokumentation skal ikke nødvendigvis afleveres og rettes af læreren, men den skal indgå i din doku-mappe.
Niveau E og D:
Du skal supplere med mindst to tekster efter eget valg, som du skal vedlægge et kort referat af. Vær desuden forberedt på, at du skal kunne argumentere for disse tekstvalg mundtligt.

Niveau D:
Du skal yderligere supplere med noget materiale, du selv skal finde for eksempel via internettet. Du skal vedlægge en skriftlig forklaring på, hvorfor du har valgt at tage netop dét materiale med i din doku-mappe.

Forskellen imellem kravene til niveau F, E og D

  • Niveau F: Fælles kerneindhold for alle.
  • Niveau E: Det fælles indhold + E
  • Niveau D: Det fælles indhold + E + D
Alle skal aflevere følgende konkrete opgaver til læreren:
  1. En skriftlig beskrivelse af dit drømmejob, F, E og D, samt CV, E, D, samt ansøgning, D.
  2. Selvstændigt udformet gloseliste til "School photo", F, E og D, samt billedbeskrivelse, D.
  3. Først skal alle aflevere en skriftlig problemformulering til det individuelle emne, der skal godkendes af læreren. Dernæst skal alle aflevere præsentationsmaterialet til det individuelle emne, F, E og D.

Udskriv word-fil Udskriv pdf-fil