.gif) |
Dokumentation gælder alle fagets indholdsområder og enhver form for opgavetype. Dokumentation skal forstås som elevens "bevis" for sit arbejde. Dokumentation kan både være mundtlig og skriftlig. Tekster, materialer og elementer, som eleven enten vælger at henvise til eller fysisk lægge i sin mappe, fungerer som dokumentation på noget, eleven har arbejdet med.
Dokumentation kan være:
- Alle former for tekster, elektroniske, oplæste, på papir.
- Alle former for audio- og visuelt materiale, for eksempel fotos/billedmateriale, radio og tv-udsendelser, musik, film osv.
- Alle former for skriftligt arbejde, for eksempel notater, gloselister, grammatikøvelser, litteraturlister, plancher osv.
Progression/differentiering
Man kan tænke progression på to måder: elevens og den enkelte opgaves progression. Læreren skal være opmærksom på, at eleverne møder op med forskellige forudsætninger, og at de hver især skal arbejde hen imod målene for henholdsvis niveau F, E, D og C. Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige forudsætninger. Derfor er det lærerens opgave at sørge for, at alle opgaver har en indbygget progression. Se vejledningen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at elever med ingen/næsten ingen forudsætninger i faget, kan tilbydes to ugers supplerende undervisning, se fagbilaget for fremmedsprog. I uddannelser, hvor fremmedsproget ligger i hovedforløbet, er det ideelt at placere denne supplerende undervisning i grundforløbet. Dette kræver, at eleverne bliver realkompetencevurderet, som reglerne siger, i begyndelsen af grundforløbet.
Læseforståelse og redegørelse
En god måde at motivere eleverne til at læse er at lade dem vælge deres tekster selv. Når man skal arbejde med kompetencerne for læsning, forståelse og redegørelse, kan eleven i mange tilfælde lige så godt selv vælge teksterne ud. Der kan sagtens bygges faser ind i en undervisningsplan, hvor eleven får mulighed for et frit tekstvalg. Hvis det er via internettet, kan problemet nogle gange være, at eleverne bruger uforholdsmæssig lang tid på at finde en tekst, og i nogle tilfælde kan teksten også være for svær. Læreren kan forebygge dette ved at indkredse et eller flere emner, der kan/skal findes tekster om, og læreren kan samtidig give eleven nogle relevante links, hvor tekstlængder og sværhedsgrad passer til elevens niveau. Det er oplagt at koble den frie tekstlæsning til
- Emnearbejde
- Skriftligt arbejde
- Elevens individuelle dokumentation.
Samtidig kan der bygges skriftlighed på den individuelle tekstlæsning ved at give eleven opgaver i forbindelse med tekstlæsningen. Det kan for eksempel være at
- Lave en gloseliste, eventuelt nye og ukendte ord.
- Lave definitioner på nye og ukendte gloser.
- Lave sætninger med nye ord (for den svage elev).
- Skrive et referat.
- Skrive en anmeldelse.
- Lave oversættelser.
- Beskrive "ny viden" fra teksten. "Hvad har du lært", "Hvilke nye informationer gav teksten".
- Lave en sammenligning af to læste tekster.
- Lave en analyse (D- og C-niveau).
- Perspektivere.
På den måde kan man som lærer sikre sig, at eleven virkelig har læst de tekster, som han/hun påstår at have læst, og eleven har samtidig en dokumentation på såvel tekstlæsning, tekstforståelse som skriftlighed. Det er vigtigt, at eleven vedlægger et print/en kopi af de tekster, som han/hun har læst og arbejdet med.
|
|
 |
|
