Forside
Forord
Indledning
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Doku-mappe
Dokumentation
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Evaluering
Individuelt emne
Eksamen
Værktøjskasse
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Udskriv hele publikationen
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Indhold i undervisningen 
Kan udleveres til eleven som vejledning til faget. Bør opbevares i doku-mappen.

Tekstlæsning
Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa.

Undervisningen omfatter følgende indholdsområder:

  • Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.
  • Samfund og kultur.
  • Almene og personlige forhold.
Individuelt emne
Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det.

Sproglig viden og bevidsthed
Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet.

Dokumentation
Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Dokumentationen skal godkendes af læreren og danner grundlag for en præsentation af emnet til eksamen.
Eleven dokumenterer løbende sit faglige arbejde.

Eksamen
Prøven tager sit udgangspunkt dels i elevens dokumentation i forbindelse med det individuelle emne, dels i de i øvrigt stillede eksamensopgaver og følger de heri nærmere fastsatte regler og retningslinjer. Prøven varer 30 minutter, og eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation samt den fremlagte dokumentation.

Prøven kan gennemføres som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Eleven bedømmes individuelt i forbindelse med en gruppeprøve.

Skolen fastsætter i skolens bedømmelsesplan de nærmere bestemmelser om prøveafholdelsen. Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt i grundforløbet, skal en del af eksaminationen tage udgangspunkt i aspekter af elevens dokumentation fra dette projekt, der kan medvirke til at evaluere fagets kompetencemål.


Udskriv word-fil Udskriv pdf-fil