Forside
Forord
Indledning
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Doku-mappe
Dokumentation
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Evaluering
Individuelt emne
Eksamen
Værktøjskasse
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Udskriv hele publikationen
Individuelt emne
Fremmedsprog, individuelt emne niveau E 

Udleveres til eleverne som oplæg til det individuelle emne

Det er obligatorisk, at man i sprogtimerne udarbejder et individuelt emne. Du skal arbejde med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Der er ikke krav om, at emnet skal holde sig inden for målsprogets geografiske område. Emnet bør dog være inden for følgende indholdsområder:

  • Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.
  • Samfund og kultur.
  • Almene og personlige forhold.
Problemformulering og arbejdsplan skal være godkendt inden XXXXX.

Dit individuelle emne skal afleveres senest XXXXX. Dit individuelle emne skal afleveres og godkendes, for at du kan indstilles til eksamen.

Selve opgaven
Dit individuelle emne kan bestå af f.eks. en planche, drejebog og rollespil, diasshow, tegneserie eller reklame osv.
Sammen med dit individuelle emne, skal du samtidig aflevere de tekster, der ligger til grundlag for emnet.

Køreplan
Find et emne, som interesserer dig. Du behøver ikke vide alt om emnet, bare være tilstrækkelig nysgerrig. Søg efter informationer på biblioteket i både bøger, tidsskrifter, aviser og på internettet. Det er vigtigt, at du har noget godt materiale at arbejde ud fra. Du skal som minimum lægge fire tekster til grundlag for din dokumentation. Med tekst forstås tekststykker, billeder, reklamer, tegneserier, manualer eller audiovisuelt materiale.

  • Spørg dig selv, hvad du kan undersøge ved emnet, hvad vil du finde ud af?
  • Udarbejd en arbejdsplan, så du kan dokumentere, hvordan du vil løse opgaven.
  • Lav en problemformulering og en foreløbig disposition. Problemformuleringen kan være en række spørgsmål, hvor du giver udtryk for, hvad det er, du vil undersøge.
  • Tilpas eventuelt din disposition og problemformulering, som arbejdet skrider frem.
Det er meget vigtigt, at du bruger dit eget sprog. Skriv ikke af efter dine kilder. Få gode ideer fra dit materiale og skriv derefter i dit eget sprog.

I bedømmelse af opgaven indgår:

  • Bliver sproget anvendt hensigtsmæssigt?
  • Kan du anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog?
  • Kan du anvende hensigtsmæssige tale-, skrive- og læsestrategier?
  • Kan du dokumentere forståelse af enkle tekster på fremmedsproget?
  • Kan du skrive i et enkelt sprog?
  • Kan du anvende it til kommunikation, informationssøgning og tekstproduktion?
Karakter
Der gives karakter efter 13-skalaen, og karakteren vil indgå som en del af din årskarakter.


Udskriv word-fil Udskriv pdf-fil