Forside
Forord
Indledning
Anvendelse af fagbilag og vejledning
Doku-mappe
Dokumentation
Ideer til mundtligt og skriftligt arbejde
Evaluering
Individuelt emne
Eksamen
Værktøjskasse
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Udskriv hele publikationen
Individuelt emne
Individuelt emne  

Uddrag af den lokale uddannelsesplan på Esbjerg Handelsskole

Eleven arbejder ifølge fagbilagene for niveauerne F, E, D og C med et individuelt emne. Emnet bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Samrådet skal forstås som en løbende vejledningsproces, hvis omfang er afhængigt af elevens behov/niveau. Eleven skal aflevere en arbejdsplan, problemformulering eller lignende, der skal godkendes af læreren.

Emnet kan vælges inden for fagets områder. Det skal naturligvis dokumenteres på fremmedsproget. Men der er intet krav om, at emnet geografisk skal holdes inden for et område, hvor målsproget tales. Det betyder, at eleven stadig i vid udstrækning har mulighed for at lade nysgerrighed og oprigtig interesse styre emnevalget. Samrådet mellem lærer og elev kan blandt andet være med til at sikre, at eleven ikke genbruger tidligere arbejder fra folkeskolen, men bliver udfordret og stimuleret i arbejdsprocessen på en måde, der sikrer læringsprocessens kvalitet.

Elevens individuelle emne skal ikke nødvendigvis forstås som et stykke skriftligt arbejde, men som dokumentation af det individuelt valgte emne. Dokumentationen skal tilpasses det aktuelle niveau. Dokumentation kan for eksempel forstås som: skriftlig rapport, synopsis, planche, audiovisuelt materiale, portfolio, drejebog og rollespil, mundtligt oplæg mv.

Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Dokumentationen skal godkendes af læreren og danner grundlag for en præsentation af emnet til eksamen. Afleverer eleven ikke det individuelle emne og får det godkendt, kan eleven ikke indstilles til eksamen.

Senest seks uger før faget afsluttes, skal det individuelle emne være afleveret til læreren. Da emnet skal godkendes af læreren, giver det mulighed for både lærer og elev at tilrette delelementer, der ikke har været mulig at godkende. Godkende betyder, at eleven har afleveret en opgave, der opfylder de formelle krav, der er stillet til opgaven. Eleven behøver ikke nødvendigvis bestå opgaven. Karakteren vil være en del af grundlaget for den samlede standpunktskarakter, der gives.

Elever, der afleverer en opgave, der er afskrift (eks. fra internettet), vil blive afvist. Eleven skal senest en uge derefter aflevere en ny opgave til godkendelse.

Caseeksamen
Det individuelle emne indgår som en del af de af ministeriet stillede spørgsmål. Læreren kan ikke forvente, at det vil indgå som et selvstændigt spørgsmål i caseeksamen. Det individuelle emne kan også indgå som et delelement i et spørgsmål.

Formelle krav til det individuelle emne
Niveau F:
Emnet bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Samrådet er en løbende vejledningsproces, hvis omfang er afhængigt af elevens behov/niveau. Emnet kan vælges inden for fagets områder og skal dokumenteres på fremmedsproget. Der er ikke krav om, at emnet geografisk skal holdes inden for et område, hvor målsproget tales.

Opgave:
Eleven afleverer en problemformulering, som kan være en række spørgsmål til et emne eller en problemstilling, der falder inden for fagets indholdsområder, og som har skabt nysgerrighed hos eleven. Sammen med problemformuleringen afleveres en arbejdsplan, hvor eleven redegør for, hvordan opgaven kan løses.

Eleven skal som minimum lægge tre tekster til grundlag for sin dokumentation. Med tekst forstås mindre tekststykker, billeder, reklamer, tegneserier eller audiovisuelt materiale.

Dokumentationen kan bestå af f.eks. en planche, drejebog og rollespil, diasshow, tegneserie eller reklame osv.

Dokumentationen og tekstmaterialet, der ligger til grund for dokumentationen, skal afleveres til den fastsatte tidsfrist.

Niveau E:
Emnet bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Samrådet er en løbende vejledningsproces, hvis omfang er afhængigt af elevens behov/niveau. Emnet kan vælges inden for fagets områder og skal dokumenteres på fremmedsproget. Der er ikke krav om, at emnet geografisk skal holdes inden for et område, hvor målsproget tales.

Opgave:
Eleven afleverer en problemformulering, som kan være en række spørgsmål, der inden for fagets område har skabt nysgerrighed. Sammen med problemformuleringen afleveres en arbejdsplan, hvor eleven redegør for, hvordan opgaven kan løses.

Eleven skal som minimum lægge fire tekster af større længde til grundlag for sin dokumentation. Med tekst forstås tekststykker, billeder, reklamer, tegneserier, manualer eller audiovisuelt materiale.

Dokumentationen kan bestå af enten en planche, drejebog og rollespil, diasshow, tegneserie eller reklame osv.

Dokumentationen og tekstmaterialet, der ligger til grund for dokumentationen, skal afleveres til den fastsatte tidsfrist.

Niveau D:
Emnet bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Samrådet er en løbende vejledningsproces, hvis omfang er afhængigt af elevens behov/niveau. Emnet kan vælges inden for fagets områder og skal dokumenteres på fremmedsproget. Der er ikke krav om, at emnet geografisk skal holdes inden for et område, hvor målsproget tales.

Opgave:
Eleven afleverer en problemformulering, som er en sammenhængende tekst om et emne eller en problemstilling, der falder inden for fagets indholdsområder, og som har skabt nysgerrighed hos eleven. Sammen med problemformuleringen afleveres en arbejdsplan, hvor eleven redegør for, hvordan opgaven kan løses.

Eleven skal som minimum lægge fem tekster af større længde til grundlag for sin dokumentation. Med tekst forstås længere tekststykker, billeder, reklamer, tegneserier, manualer eller audiovisuelt materiale.

Dokumentationen skal bestå af en skriftlig rapport.

Dokumentationen og tekstmaterialet, der ligger til grund for dokumentationen, skal afleveres til den fastsatte tidsfrist.

Niveau C:
Emnet bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Samrådet er en løbende vejledningsproces, hvis omfang er afhængigt af elevens behov/niveau. Emnet kan vælges inden for fagets områder og skal dokumenteres på fremmedsproget. Der er ikke krav om, at emnet geografisk skal holdes inden for et område, hvor målsproget tales.
Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det.

Opgave:
Eleven afleverer en problemformulering, som er en sammenhængende tekst om et emne eller en problemformulering der falder inden for de tre indholdsområder

  • Erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold
  • Samfund og kultur
  • Almene og personlige forhold
som har skabt nysgerrighed hos eleven. Sammen med problemformuleringen afleveres en arbejdsplan, hvor eleven redegør for, hvordan opgaven kan løses.

Eleven skal som minimum lægge fem tekster af større længde til grundlag for sin dokumentation. Med tekst forstås længere tekststykker, billeder, reklamer, tegneserier, manualer eller audiovisuelt materiale.

Dokumentationen skal bestå af en skriftlig rapport.

Dokumentationen og tekstmaterialet, der ligger til grund for dokumentationen, skal afleveres til den fastsatte tidsfrist.


Udskriv word-fil Udskriv pdf-fil