Generelt om casearbejdsformen
I den pædagogiske litteratur (Kai Hansen: Casemetoden - en praktisk vejledning, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, 1987) defineres en case således:

"En praktisk situation, hvor der præsenteres nogle uløste problemer, hvis indhold og mulige løsninger kan analyseres selvstændigt eller i samarbejde med andre, herunder læreren."

Med udgangspunkt i David Kolbs læringsteori har Knud Illeris udviklet en model for pædagogiske arbejdsmønstre, det vil sige studier, undervisning, projekt og opgaver. Senest er der udvidet med case, der defineres nedenfor:

"En case er en beskrivelse af en situation - en virkelighed i redigeret form. Casen skal indeholde en sådan kompleksitetsgrad, at der findes mere end én acceptabel løsning, og der skal være tale om et problem, der kræver en løsning. Derfor vil casemetoden bevæge sig rundt i de pædagogiske arbejdsmønstre lige fra opgaver - projekt - studier til undervisning/formidling." (kilde: Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre)

Traditionel inddragelse af casemetoden i undervisningen
Eksamenscases i det merkantile grundforløb er ofte opbygget på en måde, hvor de fleste informationer er givet på forhånd, og det meste analysearbejde allerede er foretaget og beskrevet i casen, der ofte endda indeholder styrende spørgsmål, der fritager eleven for diagnosticering. Modsat erhvervscasen på hhx, hvor eleven selv udfører hele analysearbejdet og identificerer, undersøger og beskriver konkrete problemer og typisk opstiller handlingsalternativer.

Casearbejdsformen i det merkantile grundforløb har snarere karakter af, at virksomheden er beskrevet som et eksempel, en referenceramme eller baggrund for de konkrete opgaver, der stilles. Ganske vist med udgangspunkt i virksomheden, men ud fra procedurer, metoder og rutiner, der ligeså godt kunne være en anden virksomheds. Formålet er således overordnet, at virksomhedsbeskrivelsen danner fælles referenceramme eller set-up, når teorien og for eksempel organisationsteorien indlæres, og registreringsreglerne trænes.

Der har således ikke været tradition for at arbejde med den åbne case i det merkantile grundforløb. I praksis formuleres der ofte casesituationer, som er meget lærerstyrede, idet der styres i én retning mod ét bestemt læringsmål.

Arbejdet med cases ud fra en eksamenssynsvinkel har også karakter af at være forholdsvis styret med undtagelse af den elevstyrede opgave (nr. 7 af syv delopgaver), som eleven selv formulerer på baggrund af en fastlagt overskrift.

Fordele ved inddragelse af casemetoden

• Inddragelse af virkelighedsnære situationer sikrer mere levende og dynamisk undervisning.
  Caseundervisning er en god måde at visualisere teorien og virksomhedsbegrebet på, idet der er tale om en højere grad af autensitet. Ofte vil beretningerne i casen virke bekendte for eleverne, der for eksempel nikker genkendende til problemerne fra eget erhvervsarbejde eller andre dele af hverdagen, hvilket resulterer i reel tilegnelse af det indlærte - det vil sige en højere grad af indlæringseffekt.
• Hensigten med pædagogikken er ikke blot at reproducere viden, men rent faktisk at anvende viden. Hermed fokus på kompetencebegrebet, idet de nye toner i faget går fra det vidensbaserede til det handlingsorienterede.
• Casemetoden er velegnet til at knytte teorien til praksis, så eleverne oplever sammenhæng og kan se, at de teoretiske værktøjer i virkelighedsnære situationer kan anvendes. Dette betegnes også "hands on-undervisning" eller "learning-by-doing".
• Eleven får en højere grad af indflydelse og skal som hovedregel selv planlægge arbejdsforløbet. Derved styrkes elevdemokratiet, hvilket er en motivationsfaktor for eleverne.
• Samtidig træner eleven via samarbejdsformen de personlige kompetencer - herunder de sociale. Eleverne skal kunne takle den frustration, der kan opstå, når casearbejdet ikke skrider frem med forventet hastighed og resultat, eller der opstår konflikter i gruppen.
• Metoden er velegnet til variation i undervisningsmetoden, idet faget generelt har været præget af en deduktiv undervisningstradition, hvor teorien præsenteres, inden der arbejdes med relaterede opgaver.
• Casemetoden er endog optimal, når formålet er at repetere større eller mindre stofområder eller opnå en øget dybde i forståelsen hos eleverne. Motivet er her at opsamle temaerne, så stoffet kan bundfælde sig.
• Fokus overføres fra lærerens undervisning af eleven til elevens læring, hvor eleven automatisk aktiveres og gøres ansvarlig for egen læring. Casemetoden er et opgør med det gængse undervisningsbegreb, hvor lærer underviser elev. Her suppleres med tankegangen: Elever underviser elever.
  Eleverne skal være indstillet på at dele viden, erfaringer og læringsprocesser med hinanden og være åbne over for andre elevers kompetencer, så der kan ske læring og overførelse af viden inden for gruppen.
• Eleven anspores til en selvstændig informationssøgningsfase, idet der ofte kræves ajourførte data til løsningen. Eleven får trænet sine analytiske evner - herunder kritisk tænkning.
  Eleven øver sig i en prioritering af de i casen angivne fakta, således at der kan sorteres i den ofte store og umiddelbart uoverskuelige informationsmængde, hvoraf noget er mindre relevant, og andet er decideret ubrugeligt.
  Målet er således, at eleverne finder ind til problemets kerne.
• Eleverne trænes i en tværfaglighed, så især de merkantile grundfag opleves i en realistisk kontekst, og eleverne indimellem glemmer, hvilken faglig værktøjskasse der i øjeblikket hentes redskaber fra.
• Eleverne trænes i argumentationsteknik med afsæt i det begrebsapparat, der typisk er præsenteret i forbindelse med klasseundervisningen.
• Metoden er erhvervsforberedende, idet eleven bringes i situationer, der minder om dem, de møder i for eksempel praktikperioden, ligesom arbejdsopgaverne er analoge hertil. Gennem brug af cases kommer undervisningen tættere på den virkelighed, som eleverne skal navigere i, når de forlader skolen.
• Casemetoden er velegnet til at fremme innovationstankegangen, idet udgangspunktet udmærket kan være en nystartet virksomhed, måske ligefrem med et iværksætterperspektiv, hvor eleverne selv skaber virksomheden fra bunden og for eksempel foretager overvejelser om etableringsbudget. Det faktum, at der arbejdes med konkret beslutningstagen, motiverer også eleverne, der givetvis vil føle en større ansvarlighed i forhold til (sam)arbejdet. Dette betinger, at eleverne indlever sig i rollen "direktør for en dag".
  Eleverne bevidstgøres om en helhedsbetragtning på virksomheden og øger forståelsen for dens nær- og fjernmiljø samt interaktionen herimellem.
• Undervisningsformen er eksamensforberedende, idet eksamen i faget foregår casebaseret, uden der dog har været tradition for, at der i særlig udstrækning arbejdes problemorienteret. Eleverne trænes i at tilrettelægge arbejdet, udarbejde disposition for arbejdet og måske endda arbejde under tidspres. Eleven skal være indstillet på selv at tage ansvar for processen, planlægge arbejdsfordelingen i gruppen og disponere tiden.

Valg af casetype
Afhængigt af casetypen udsættes eleverne for forskellige uddannelsesmæssige udfordringer og krav til abstraktionsniveau.

Der kan således være tale om endnu en differentieringsmetode via konkret valg af casetype, ligesom det er en mulighed at indføre en naturlig progression af metodevalg, efterhånden som eleverne bevæger sig fra undervisning på F-, E- til D- og måske afsluttende med C-niveauet.

Problemcasen og variationer af isbjergscasen er især brugbare under introduktionen til casearbejdsformen og på de indledende niveauer i faget, idet de ikke indeholder store udfordringer, og i natur ofte minder om eksemplet, idet opgaven typisk er tydelig og nemt at angribe.

Den åbne case stiller store krav til såvel lærer som elev. På lærersiden skal sikres en meget grundig virksomhedsbeskrivelse med brede muligheder for problemidentifikation, mens elevudfordringerne mere drejer sig om et vist fagligt niveau (basisviden med modeller/begreber og værktøjskasse), rutine/overblik og selvstændighed. Overordnet skal eleverne kunne diagnosticere og kende forskel på symptomer og egentlige problemer.

Desuden kan der arbejdes med sværhedsgraden i casen, idet der kan varieres med få eller mange teorier/inddragelse af begreber/værktøjer og metoder, ligesom de kan veksle i kompleksitet lige fra den meget simple til den komplekse case.

Valg af casevirksomhed
Der kan arbejdes med virksomhedsbegrebet på tre forskellige måder:

1. PDF WORD   Eksisterende virksomhed
2. PDF WORD   Fiktiv underviserkonstrueret virksomhed
3. PDF WORD   Elevkonstrueret virksomhed

PDF WORD   Forberedelse til casearbejdet - organisering mv.
PDF WORD   Selve casearbejdet: Processen og krav til lærerrollen
PDF WORD   Præsentationen og lærerrollen i den forbindelse
PDF WORD   Evaluering af casearbejdet, se også under afsnittet om forslag til udarbejdelse og evaluering af dokumentation

PDF WORD   Planlægningsværktøj for casearbejde

Kriterier for gruppedannelse og -størrelse
Som led i forberedelserne overvejes kriterierne for gruppedannelser og gruppestørrelse.
Vær her opmærksom på, at selvvalgte grupper dannet efter kærlighedsprincippet udadtil måske kan virke socialt velfungerende, fordi konflikter gruppemedlemmerne imellem sjældent opstår, men i realiteten sker der ofte ikke megen læring gruppemedlemmerne imellem. De enkelte ligner måske hinanden for meget, hvad angår forudsætninger, læringsstil, holdninger mv.

Effektive grupper opstår oftest, når underviseren danner grupperne ud fra mere professionelle kriterier. Til gengæld er det lidt af en udfordring, dels fordi det kræver indgående kendskab til eleverne, dels fordi det kan møde modstand hos eleverne. Et typisk modargument fra lærerside er, at en kommende medarbejder i en virksomhed heller ikke vælger sine egne kolleger og samarbejdspartnere, og at en del af læringen består i at rumme hinanden og lære af hinandens forskelligheder og varierende indgangsvinkler til arbejdet.

Om grupperne skal sammensættes homogent eller heterogent ud fra elevforudsætninger er altid et dilemma indeholdende fordele og ulemper. Sikkert er det dog, at elever kan lære af hinanden, at fagligt svage elever udfordres ved et samarbejde med stærke elever, der omvendt styrkes, når de skal forklare, argumentere og perspektivere i forhold til gruppefæller.

En gruppestørrelse på to (pararbejde) er ofte for lille, idet der ikke opstår tilstrækkeligt med dynamik, mens en gruppestørrelse på fem er for stor, idet det bliver let for et enkelt gruppemedlem at gemme sig lidt og køre på frihjul. Jævnligt nævnes en gruppestørrelse på tre som det optimale. Principielt er der dog intet til hinder for, at caseformen anvendes til individuelt arbejde, blot må det nævnes, at under gruppearbejdet inddrages også den sociale kompetence, idet selvstændigheden naturligvis også styrkes undervejs i gruppearbejdet.

Eksempler på caseopgaver
Her følger nogle eksempler på caseforløb på forskellige niveauer og inden for forskellige casegenrer. For alle forløbene gælder, at faget informationsteknologi nemt kan indgå, idet alle forløbene naturligt trækker på kompetencer fra dette grundfag.

Endelig er der afslutningsvis præsenteret et eksempel på et tværfagligt caseforløb. Alle cases er bygget op om den samme virksomhed, nemlig Aarstiderne A/S, hvis hjemmeside http://www.aarstiderne.com giver ganske gode informationer til brug under casearbejdet.

Der er foreslået forskellige organisationsmåder med hensyn til gruppestørrelse, gruppedannelse samt produktkrav.

PDF WORD   Eksempel 1 - niveau E: Budgetlægning
PDF WORD   Eksempel 2 - niveau C: Priskalkulationer
PDF WORD   Eksempel 3 - niveau C: Prisoptimering
PDF WORD   Eksempel 4 - niveau D: Ejerform, fordeling af myndighed og ansvar, funktioner og arbejdsfordelingsprincipper
PDF WORD   Eksempel 5: Virksomhedens indtjening over en årrække
PDF WORD   Eksempel 6: Niveau E: Likvide midler og vareregnskabet

Forslag til casebaseret undervisning med tværfagligt indhold

PDF WORD   Eksempel 7 - Målgruppe, økonomi og markedsføringstiltag

Flere forslag til casebaseret undervisning
De fleste forlag med systemer til undervisningen i erhvervsøkonomi har eksempler på samlende, velgennemtænkte og afprøvede cases, der endda ofte er it-baserede og kræver et vist overblik over flere discipliner. Disse caseopgaver er tilmed velegnede til repetitionsformål. Caseopgaverne tjener som differentieringsværktøj, idet elever, der arbejder hurtigt og rutinepræget, kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Cases er velegnede til hjemmeopgaver, eventuelt præsenteret som seriecases, idet der kan arbejdes med den samme gennemgående virksomhed, der gennemarbejdes med forskellige temaer, efterhånden som holdet arbejder sig igennem pensum. Casemetoden er velegnet til at give en naturlig progression i læringen.

Cases er også velegnede i prøvesammenhæng og giver eleverne et overblik og en basis med tryghed, hvis de enkelte delopgaver inden for forskellige discipliner refererer til den samme overordnede virksomhed. Præstationen bør således bedømmes ud fra, i hvor høj grad det lykkes eleven at argumentere og relatere med afsæt i virksomheden.

Forskellige koncepter med simulerede virksomheder kan også ses som en variation af den casebaserede undervisning. Casen er typisk en model af virkeligheden med flere selvkonstruerede virksomheder med eleverne som medarbejdere, der skal agere i en konstrueret omverden med andre virksomheder, pengeinstituter, leverandører, offentlige myndigheder mv.

SimuCenter med internetadressen www.simu.dk giver flere informationer. Eleven opnår via undervisningskonceptet for eksempel kendskab til elektroniske betalinger og bankoverførsler, hvilket traditionelt har begrænset plads i selv nyere udgaver af anerkendte og velfungerende lærebogssystemer.

Young Entreprise er endnu en variation af den casebaserede undervisningsform.

Derudover kan der arbejdes med casebaseret undervisning i en innovations- og iværksættersammenhæng, hvor eleverne i grupper efter eget branche- og målgruppevalg selv skaber en virksomhed fra bunden. Her kan nemt tænkes erhvervsøkonomiske problemstillinger ind, idet virksomhederne for eksempel løbende kan stilles registreringsopgaver.

Et andet forslag til at arbejde caseorienteret inddrager hjemmesiden www.byggemarkedscase.dk, hvor eleverne enten individuelt eller på gruppebasis kan arbejde med problemstillinger, der er relateret til byggemarkedsbranchen. Materialet indeholder desuden opgaver, der kan løses i en tværfaglig sammenhæng, idet andre grundfag og valgfrie områdefag også er repræsenteret.