Forside
Forord
Dokumentation
It
Tværfaglighed
Differentiering
Faggruppens samarbejde
Casearbejdsformen
Caseeksamen
Bedømmelse
Links
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Tværfaglighed
Hvorfor tværfaglig læring?
En væsentlig faktor for elevernes forståelse af erhvervsøkonomi er oplevelsen af faget i samspil med andre fag.

Ser man i fagbekendtgørelsens 1. målpind for niveau E, vil man kunne læse: "Eleven skal kunne anvende de erhvervsøkonomiske metoder og fremstillingsformer i erhvervsmæssige sammenhænge og anvende disse i sammenhæng med andre fag i uddannelsen".

Det har derfor stor betydning, at underviseren tænker faget ind i forskellige tværfaglige sammenhænge, så den enkelte elev får mulighed for at arbejde med fagets sammenhæng med andre fag. Dette kan ske i form af forskellige projektorganiserede, tema- eller casebaserede forløb. (Læs mere om dette i afsnittet om metoder til casebaseret undervisning)

I virksomhederne arbejdes der ofte projektorganiseret. Det vil sige, at der i løsningen af et projekt eller en opgave, indgår ikke bare ét, men flere fagområder. Denne arbejdsform bliver eleverne trænet i gennem den tværfaglige læring.

Når eleverne arbejder med fagene i sammenhæng, giver det et godt indtryk af, hvordan fagene også i den virkelige verden hænger sammen og øver indflydelse på hinanden.
Eleverne vil typisk opleve undervisningen mere relevant og praksisnær.
Når eleverne arbejder selvstændigt i tværfaglige situationer, vil elevernes engagement typisk blive styrket, og derigennem stiger motivationen for læring.

Når eleverne arbejder mere motiveret og målrettet, vil det have en afsmittende effekt på underviserne og derigennem inspirere til yderligere tværfaglige samarbejder.

En væsentlig gevinst ved at arbejde tværfagligt vil være elevernes holdning til undervisningen.

Når eleverne arbejder mere selvstændigt og har en vis indflydelse på tilrettelæggelsen af forløbet, kan dette være med til at reducere frafaldet for de fagligt svageste elever.

Samspil mellem faglig og tværfaglig undervisning
Det er et krav til al tværfaglig undervisning, at den indgår som et led i den samlede årsplanlægning for klassens arbejde og ikke blot fungerer som et frikvarter i den almindelige undervisning.

For at udbyttet af både det enkeltfaglige og det tværfaglige arbejde kan blive optimalt for den enkelte elev, er det vigtigt som lærer at være opmærksom på samspillet mellem den almindelige undervisning og eksempelvis de tværfaglige projekter. Projekterne må ikke være løsrevne elementer i indlæringsforløbet, men bør i indhold og arbejdsmetoder hænge sammen med såvel den undervisning, der lægger op til projektperioden, som den, der følger efter.

Grundlaget for elevernes kompetenceudvikling er det samme for begge arbejdsformer, og derfor er det nødvendigt, at årets undervisning tilrettelægges ikke blot som en vekselvirkning mellem fagligt og tværfagligt arbejde, men i samspil, hvor man som lærer tager udgangspunkt i hele sin viden om elevernes kompetencer - også dem, der er erhvervet gennem tværfagligt arbejde.

Forskellige former for tværfaglighed
I den daglige undervisning kan man arbejde med tre hovedtyper af tværfaglighed (Kilde: Undervisningsministeriet: De fire tværgående dimensioner på htx):

  • Temaforløb
  • Parallelforløb
  • Tværforløb
Terminologien er ikke den eneste, man kan anvende, men det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken samarbejdsform man anvender, samt hvilket mål der skal nås.
Temaforløb er den mindst krævende samarbejdsform. Her finder ingen form for koordinering sted. Et antal lærere bliver blot enige om at beskæftige sig med det samme tema/emne i en bestemt periode. Det overlades ved denne samarbejdsform fuldstændigt til eleverne at integrere viden fra de forskellige fag i forståelsen af det tema, de arbejder med. Det kræver stor modenhed af eleverne, og effekten vil derfor nok være størst hen mod slutningen af uddannelsesforløbet. En hjælp for eleverne til at udvikle denne evne, vil være mange flere temaforløb, samt at lærerne bliver bevidste om vigtigheden af hele tiden at påpege, hvor den konkrete faglige viden rækker ind over andre fag.
Parallelforløb er en lidt mere krævende samarbejdsform. To eller flere fag vælger et fælles tema/emne og laver en fælles planlægning, men uden at der er tale om opbrydning af skemaer.
Der kan være tale om fælles produktkrav, men det er ikke nødvendigt. Undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges således, at de enkelte fag understøtter hinanden. Det vil her blive nemmere for eleverne at opleve problemet ud fra et helhedssyn, men metoden er langt fra optimal, fordi den faglige identitet i overvejende grad fastholdes. Et fælles produktkrav vil dog kunne styrke helhedsopfattelsen.
De mange barrierer - blandt andet i forbindelse med undervisningsorganiseringen - gør, at det ofte er den form for tværfaglighed, der er den mest realistiske.
Tværforløb er den ultimative form for tværfagligt samarbejde. Der vælges et tema/emne og skemaer brydes op (det vil for det meste være nødvendigt), faggrænser udviskes, lærerrollen ændres til i højere grad at være en konsulentrolle, der arbejdes projektorganiseret, og der er et fælles produktkrav. Denne samarbejdsform vil i langt højere grad end de andre fremme elevernes helhedsforståelse, og samtidig vil den være med til at fremme en lang række af elevernes personlige kompetencer som for eksempel samarbejdsevner, selvstændighed og ansvar for egen læring.

Organisering af tværfaglig undervisning
For at sikre en god planlægning, er det vigtigt at tage hensyn til følgende:

Når tværfaglig undervisning skal organiseres, vil lærerne ofte støde ind i en række organisatoriske problemer: Antallet af lektioner til rådighed i de enkelte fag passer ikke rigtig sammen, de samarbejdende fags timer er placeret uheldigt på skemaet og hindrer de optimale løsninger, og der er måske ikke de rigtige lokaler eller it-faciliteter til rådighed på de rigtige tidspunkter. En del af disse problemer vil skolen kunne planlægge sig ud af.
Enkelte undervisere, som ønsker at indgå et tværfagligt samarbejde mellem to fag, kan indgå en aftale med skolen om, at lektionerne er skemalagt i forlængelse af hinanden. Hvor der skal være mulighed for flere fag at indgå i tværfaglige forløb, kan skolen vælge at skemalægge hele dage, hvor der arbejdes med et givet emne på tværs af fagene. Dette vil samtidig give eleverne en mulighed for at fordybe sig i et emne.
Der kan være tale om et længere forløb, hvor skolen har afsat en uge eller to til et givet tema.
Ved såvel enkeltdage som hele projekt-/temaforløb er der gode muligheder for at inddrage virksomheder eller kompetencepersoner udefra.

Fagplanen som planlægningsredskab
Den enkelte underviser anvender fagplaner i planlægningsarbejdet for hvert fag. Fagplanen viser, hvordan underviseren ønsker at anvende forskellige undervisningsformer, læringsstile, materialer m.m. for at sikre, at eleverne opnår fagbekendtgørelsens mål for det enkelte niveau. Disse fagplaner kan, ud over at tjene som værktøj for den enkelte underviser, også fungere som grundlag for koordinering af tværfaglige projekter m.m. undervisere imellem. De enkelte fagplaner samles centralt på skolen, og de enkelte undervisere har så mulighed for at koordinere egen undervisning og aftale eventuelle tværfaglige forløb med kollegaer.

Hvis man som underviser mangler indsigt i planlægningen af andre fag, kan fagplanerne være et middel til at skaffe den nødvendige indsigt. Det kræver bare, at fagplanerne er tilgængelige og skrevet i et sprog, som andre kollegaer kan sætte sig ind i.

Det er vigtigt at få de aftalte tværfaglige forløb skrevet ind i fagplanen. Det bliver på den måde mere forpligtende for underviserne end ved en mundtlig aftale, og det er muligt at dokumentere elevernes arbejde med disse initiativer.

I planlægningsfasen er det vigtigt, at den enkelte underviser gør sig klart, ikke bare, hvad faget kan bidrage med i et tværfagligt forløb, men i høj grad også, hvilke mål der skal nås. Disse mål bør defineres såvel fagligt, læringsmæssigt som didaktisk. Uden nøje beskrevne målsætninger for de enkelte fag i et projekt-/temaforløb, kan der være en tendens til, at målene ikke i tilstrækkelig grad nås.

Lærerrollen
For at sikre et godt tværfagligt forløb forudsættes:

Underviserne er måske blevet enige om et overordnet emne, men lægger i planlægningen meget vægt på, at eleverne øver kompetencerne i de enkelte fag. Elevernes mulighed for at øve kompetencer i de enkelte fag overskygger den saglige/faglige behandling af emnet.

Underviserne er alternativt blevet enige om at arbejde problemorienteret med et givet emne. Underviserne mener, at projektarbejde skal forstås som et arbejde med at undersøge forskellige problemstillinger, hvorfor underviserne har opstillet en række spørgsmål. Spørgsmålene stilles ofte mere ud fra de mål fra fagbekendtgørelsen, der naturligt falder ind under det valgte emne. Der opstår her en konflikt mellem de enkelte fag og det problemorienterede arbejde. Der er her ikke tale om en overordnet planlægning og idé, men udelukkende en sammensmeltning af målpinde fra de forskellige fag. Det vil være meget svært at få disse - i nogle tilfælde meget forskellige målpinde - til at smelte sammen til et godt forløb, som kan fungere optimalt, da det vil være hensynet til de enkelte fag og ikke tværfagligheden, der er i fokus.

Ofte har underviserne aftalt, at eleverne i en periode skal arbejde med et givet emne. En overskrift/et emne aftales hurtigt, og det er herefter op til de enkelte undervisere at overveje, hvordan det enkelte fag kan indgå. Der er naturligvis en fælles opfattelse af indholdet i hovedemnet. Nogle fag falder naturligt ind under emnet, hvorimod undervisere i de andre fag udfordres i deres forståelse for faget ved at finde frem til indfaldsvinkler i faget, der kan sikre deltagelse i forløbet.
Det er sikkert ikke optimalt, at alle fag indgår i hvert enkelt forløb, og det bør i stedet overvejes at planlægge flere forløb, hvor fagene måske indgår parvist.

Eksempler på tværfaglige forløb
PDF WORD   Eksempel 1: Temaforløb vedrørende virksomheden og markedsføring mv.
PDF WORD   Eksempel 2: Tværfagligt forløb mellem erhvervsøkonomi og informationsteknologi
PDF WORD   Eksempel 3: Tværfagligt forløb mellem erhvervsøkonomi og samfundsfag
PDF WORD   Eksempel 4: Tværfagligt forløb mellem erhvervsøkonomi og salg og service

Yderligere inspiration skal søges i afsnittet om metoder til casebaseret undervisning.