Forside
Forord
Dokumentation
It
Tværfaglighed
Differentiering
Faggruppens samarbejde
Casearbejdsformen
Caseeksamen
Bedømmelse
Links
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Differentiering
Da eleverne på et hold har meget forskellige baggrunde og forudsætninger, er det vigtigt, at læreren afpasser undervisningsformen til den enkelte elevs forudsætninger.

Differentiering i undervisningen kan forekomme på to niveauer:

På det organisatoriske niveau oprettes ofte rent administrativt hold med rene fagniveauer. For eksempel ét hold med F-E-niveau-elever, et andet hold med D- og/eller C-niveau-elever. Man kan her tale om en differentiering på fagniveauet.

Differentiering på individniveauet foretages her ud fra en tilpasning til de enkelte elevers forskellige forudsætninger, behov og undervisningsparathed. Man kan her tale om, at skal man undervise eleverne sammen, skal man undervise dem forskelligt. Nemlig ud fra den enkelte elevs evner, interesse og behov.

Fællesskabet på det enkelte hold må ikke svækkes på grund af undervisningen. Det er derfor vigtigt, at læreren er bevidst om det forhold, at det er undervisningsform og -materialer, og ikke eleverne, der skal differentieres. Som lærer bør man ikke bare se på den enkelte elev, men også på, hvordan den enkelte elev fungerer i forhold til det øvrige hold. Som lærer bør man tilstræbe, at de faglige udfordringer tilpasses den enkelte elev.

Forudsætninger for differentiering

• Tilrettelæggelse
Alle faglige niveauer kan med fordel indledes med en diskussion om læringsformer og læringens forudsætninger, idet elevens individuelle læringsstil bør afklares. Eleverne gennemgår fagets krav, og hver enkelt elev er bevidst om egne læringsvaner, og hvilken læringsform der passer bedst til den enkelte. Nogle elever arbejder bedst i grupper eller makkerpar, andre bedre alene. Visse elever søger meget lærerstøtte, andre finder en udfordring i og tager selvstændigt ansvaret for læring. Nogle foretrækker klasseundervisningsformen, mens andre lærer bedre ved den induktive form, hvor de selv arbejder sig igennem stoffet til en forståelse. Disse elever vil med fordel kunne arbejde selvstændigt i lektionerne og deltage i klasseundervisningen efter behov. Det er underviserens opgave at holde nær kontakt med eleverne for at sikre læring.

• Evaluering
Ud fra konklusionerne fra denne diskussion tilrettelægges den daglige undervisning. En god evalueringskultur er en forudsætning for succesfuld undervisning. Evaluering hvert halve år er ikke tilstrækkeligt - løbende evaluering, efter hver eller hver anden undervisningssession, er nødvendig for at kunne finjustere undervisningsformen og tilpasse indholdet.

• Selvstændighed
Undervisningsdifferentiering forudsætter, at eleverne kan arbejde selvstændigt i en periode. Denne arbejdsform vil givet kræve nogen tids træning, og at underviseren giver slip i forhold til ansvar for egen læring.

Differentiering i praksis
Det kan foreslås, at der foretages en måling af elevernes faglige forudsætninger (en screening) efter en kort periode, hvorefter eleverne inddeles i hold. Princippet om, at der skal arbejdes ud fra nærmeste udviklingszone, og at læreren skal møde eleven, hvor hun er, bliver det bærende.

Reel differentiering forudsætter, at eleverne møder undervisningsformer og -materialer i forhold til deres aktuelle ståsted. Det at anskue en problemstilling fra flere vinkler er med til at øge elevernes faglige forståelse.

I det praktiske arbejde med differentiering kan fremgangsmåden være at give eleverne mulighed for at melde sig til en af følgende tre grupper. Alternativt kan underviseren visitere den enkelte og foretage gruppeinddelingen. Konceptet er, at eleverne arbejder med den samme opgave med samme mål, men ud fra forskellige arbejdsformer og med varierende støtte fra underviseren.

Grøn gruppe rummer de elever, som er mest usikre på det faglige. Der stilles store krav til lærerens formidling af det faglige stof. Flere forklaringer set fra flere vinkler er nødvendige, og en stor grad af coaching er påkrævet. Eleverne udviser manglende engagement og virker noget usikre.

Gul gruppe rummer de elever, der virker noget usikre, men egentlig gerne vil. Eleverne vil med en god introduktion til opgaven og lejlighedsvis coaching kunne arbejde mere eller mindre selvstændigt med opgaverne.

Rød gruppe rummer de elever, som både kan og vil selv. Eleverne har en god forståelse for det faglige og vil nærmest, uden lærerens formidling af stoffet, kunne arbejde selvstændigt med pensum. Her er eleverne i praksis selvkørende, og der stilles derfor heller ikke store krav til lærerens coaching.

Opdelingen af eleverne i disse tre grupper giver samtidig underviseren mulighed for at visitere enkelte elever til en bestemt gruppe, hvorefter eleven undervejs i undervisningsforløbet måske kan arbejde sig i retning mod en gruppe, der kræver mere selvstændighed.

Nedenfor ses i skemaform kriterier for elevernes indplacering i gruppe. Skemaet kan udleveres på forhånd, udfyldes og indsamles, hvorefter resultaterne kan anvendes under introduktion til undervisningsformen.

Alternativt introduceres de pædagogiske principper indledende, og opgaverne udleveres med udgangspunkt i underviserens iagttagelser eller elevernes egne ønsker. Skemaet kan eventuelt udfyldes flere gange i løbet af et undervisningsforløb, idet eleverne givetvis rykker sig eller bliver klogere på egne læringsvaner og er i stand til at reflektere på udbytte af undervisningen.

  Rød Gul Grøn
Når læreren gennemgår noget nyt i timerne, så kan jeg - genkende og huske det meste af det, vi har arbejdet med i faget. - have svært ved at huske det, vi tidligere har arbejdet med, men kan genkende det, når læreren eller klassekammerater fortæller om det. - have svært ved at huske de begreber, der er arbejdet med i faget, og jeg har svært ved at huske det, selv om læreren eller en klassekammerat fortæller om det.
Når jeg skal løse en opgave efter en gennemgang af nyt stof - kan jeg for det meste selv finde på et forslag til, hvordan opgaven skal løses. - kan jeg bedst lide, at læreren lige giver mig et par stikord, så jeg kan komme i gang. - kan jeg have svært ved at komme i gang med opgaveløsningen uden at få hjælp af læreren.
- er det sjældent, at jeg har brug for, at læreren lige tjekker, hvordan jeg vil løse opgaven. - kan jeg bedst lide, at læreren tjekker, om jeg løser opgaven rigtigt. - skal jeg ofte løbende have hjælp af læreren eller en klassekammerat.
Hvis jeg går i stå i en opgaveløsning - kan jeg bruge gamle opgaver, noter eller lærebogen som hjælp til at komme videre. - bruger jeg sjældent gamle opgaver eller lærebogen som hjælp til at komme videre. - kan jeg ikke komme videre ved at se på gamle opgaver eller se i lærebogen.
- er det kun af og til, at læreren skal hjælpe mig videre. - vil jeg helst have, at læreren eller en klassekammerat hjælper mig videre. - mister jeg ofte interessen for opgaven.
Når jeg arbejder med en større opgave i en gruppe - er jeg bevidst om, at vi skal løse opgaven inden for den tid, der er afsat. - synes jeg, at det kan være svært at overskue, hvordan vi skal planlægge vores arbejde med opgaven, således at vi får lavet det hele inden for tidsrammen. - synes jeg, at det kan være helt uoverskueligt at finde ud af, hvordan vi skal planlægge arbejdet. Det sker tit, at tiden er gået, inden vi er færdige med opgaven.
- kan jeg godt arbejde videre med en anden del af opgaven, selv om vi støder ind i et problem, som læreren skal hjælpe os med. - arbejder jeg sjældent videre med noget andet i opgaven, hvis vi støder ind i et problem. Læreren skal først hjælpe os videre med løsning af problemet. - og vi støder ind i et problem, som vi ikke kan løse, taber jeg hurtigt interessen for opgaven, hvis læreren ikke med det samme hjælper os videre.
Når vi arbejder med it, så kan jeg - følge en vejledning uden den store hjælp fra læreren. - følge en vejledning, men jeg kan godt lide, at læreren lige tjekker, om det er rigtigt, det jeg gør. - godt blive usikker på, hvad vi skal lave og i hvilken rækkefølge. Jeg synes, at det kan være svært at følge en vejledning.
- anvende it uden at blive usikker på, hvad man skal og må gøre. - godt genkende, hvordan vi skal anvende it, men jeg kan ikke altid lige huske fremgangsmåden. - af og til synes, at det er svært at huske, hvor jeg med fordel kan anvende it.
Tæl op - hvilken kolonne har du flest krydser i      
Hvis du har flest krydser i den første kolonne skal du vælge rød opgave osv.

Du (eleven) skal gøre dig umage ved at være opmærksom på følgende:
  Rød Gul Grøn
De forskellige farver kræver noget forskelligt af din arbejdsform Du skal bidrage til, at I holder fokus på opgaven.

Hvis I får problemer med opgaveløsningen parkerer I problemet, indtil læreren kan hjælpe jer.

Du skal sammen med de andre i gruppen følge den udleverede opgave punkt for punkt.

Hvis der opstår tvivl om nogle af de begreber, der anvendes i opgaven, slår I det op i lærebøgerne, noter eller andet.

Hvis I stadigvæk ikke kan komme videre, kontakter I læreren.

Opstår der fortsat problemer, noteres disse, og læreren kontaktes. I mellemtiden arbejder du sammen med de andre videre i gruppen, så I ikke mister tid.

Du skal sammen med de andre i gruppen følge den udleverede opgave punkt for punkt.

Husk, at I skal løse opgaverne én ad gangen.

I begynder ikke på en ny opgave, før den foregående er løst og rettet af læreren.

Du kan forvente, at læreren - fungerer som konsulent. Det vil sige, at læreren kan kontaktes, hvis der opstår problemer, gruppen ikke selv kan løse (der gives ikke løsninger, men vejledning til selv at finde løsninger). - følger med på sidelinjen af gruppens arbejde, og løbende følger og støtter arbejdsprocessen. Læreren holder øje med tiden og kommer eventuelt med forslag til jeres arbejdsproces.

Læreren svarer på konkrete spørgsmål og hjælper med at løse problemer.

Læreren kan hjælpe jer med at disponere jeres fremlæggelse.

- er en del af gruppen.
Læreren hjælper med forslag til opgaveløsningen og hjælper med indlæring af faglige begreber.
Læreren er den styrende i planlægningen af hele forløbet og følger og støtter gruppen meget tæt.

I har muligheden for at øve en eventuel fremlæggelse med læreren.

Kilde: Undervisningsdifferentiering på hg og EUD, ved lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, DEL.

Eksempel på opgave til rød, gul og grøn gruppe
PDF WORD   Kompetenceopgave
PDF WORD   Anlægsaktiver og afskrivninger - Rød opgave
PDF WORD   Anlægsaktiver og afskrivninger - Gul opgave
PDF WORD   Anlægsaktiver og afskrivninger - Grøn opgave

Differentiering af opgavemængde
Elever arbejder ikke lige hurtigt, og derfor vil man med fordel kunne differentiere mængden af opgaver. Læreren inddeler opgaverne til det enkelte undervisningsmodul og fortæller,hvilke opgaver der skal løses, for at bekendtgørelsens mål er nået (kravopgaver eller milepælsopgaver).

Hver opgave forsynes med procentangivelse. Herefter fastlægges, hvor mange procent der som minimum skal løses for hver gruppe. For eksempel kravopgaver (50 procent) for grøn gruppe. Kravopgaver (50 procent) samt yderligere 20 procent for gul gruppe. Kravopgaver (50 procent) samt yderligere 40 procent for rød gruppe.

Målet med denne opdeling af opgaver er, at eleverne i den grønne gruppe arbejder de opgaver igennem, der kan sikre opfyldelse af bekendtgørelsens mål. Eleverne i den gule og røde gruppe oparbejder. da de arbejder med flere opgaver, en større rutine i det enkelte modul. Hvert modul/emne indledes med lærerens formidling af det faglige stof, i forhold til de enkelte gruppers forudsætninger.

Opgaveorganisering og lærerrollen
Når eleverne stilles en opgave, er udgangspunktet det samme mål. Opgaven skal suppleres med et differentieret formidlingsniveau samt efterfølgende coaching, alt efter elevernes valg af rød, gul eller grøn gruppe.

Opgaven til grøn gruppe er udformet, som vi kender dem i forvejen. Denne gruppe af elever har behov for en grundig gennemgang af fremgangsmåde og aktuelle værktøjer for at kunne løse opgaven. Det vil være nødvendigt for læreren at holde en tæt kontakt og dialog til gruppen, for at sikre at eleverne kan finde frem til den rigtige løsning.

Opgaven til gul gruppe er udformet, som vi kender dem i forvejen. Men til denne gruppe er opgaven suppleret med en gennemgang af fremgangsmåde og aktuelle værktøjer. Efter denne gennemgang vil eleverne mere eller mindre selvstændigt kunne løse opgaven. Læreren har lejlighedsvis kontakt til eleverne, for at sikre at eleverne ikke kører fast.

Opgaven til rød gruppe, er udformet, som vi kender eleverne i forvejen. De får yderligere oplysninger med hensyn til fremgangsmåde, eller aktuelle værktøjer til løsningen af opgaven. Læreren har her kun en indledende kontakt og derefter kun ud fra elevernes ønsker og behov.

En god måde at organisere forløbet på kunne være, at eleverne i den røde gruppe bliver sat i gang med opgaven. Underviseren skal, inden eleverne sendes ud i grupper, sikre sig, at der ikke umiddelbart er anledning til misforståelser i forhold til opgaven. Underviseren fungerer her som konsulent.

Eleverne i den gule og den grønne gruppe informeres sammen, om hvilke værktøjer der skal tages i anvendelse i de enkelte opgaver. Når læreren har sikret sig, at eleverne i den gule gruppe har forstået opgaven, sendes også de ud i gruppearbejde. Her har underviseren tættere kontakt til eleverne, men fungerer stadig som konsulent.

Tilbage er nu eleverne i den grønne gruppe. Læreren arbejder opgaven igennem fra start til slut sammen med eleverne. Det er vigtigt at inddrage eleverne i løsningen af de enkelte opgaver, så eleverne får en klar oplevelse af, at det er dem og ikke læreren, der løser opgaverne.

Kilde: Undervisningsdifferentiering på hg og EUD, ved lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, DEL

Differentierede undervisningsforløb

• Fokus på problemstillinger
Her anvender eleven den opnåede basisviden til at løse forskellige problemstillinger ud fra det induktive princip. Den vigtigste læringsproces er her, at eleven med sine faglige kompetencer samt egne erfaringer arbejder med løsningen af forskellige problemorienterede situationer og derigennem udvikler sig i faget.

Gennem arbejdet med forskellige problemstillinger, vil den enkelte elev i større grad opleve sammenhængen mellem de enkelte emner/værktøjer.

Undervisningen her vil typisk bære præg af holddiskussion eller udveksling af holdninger og erfaringer, hvor den enkelte elev argumenterer, fortolker eller analyserer.

Opgaveløsningen vil typisk blive indledt med en differentieret formidling i forhold til elevernes valg af rød, gul og grøn gruppe. Eleverne arbejder herefter enten alene, parvis eller i mindre grupper om løsningen af problemet, og læreren coacher eleverne i forhold til gruppevalget. Eksempelvis casearbejde, projekter, temaforløb m.m.

Få mere inspiration i afsnittet om metoder til casebaseret undervisning.

• Fokus på processen
Når undervisningen har fokus rettet mod processen, handler det om arbejdsprocessen fra den stillede opgave til det færdige produkt. Eleven arbejder her typisk ud fra en given problemstilling samt en allerede afleveret og returneret opgave med lærerens kommentarer. Kommentarerne må ikke være udtømmende, og herefter skal eleven eller en gruppe af elever bearbejde opgaven 2. gang.

Herefter foregår den endelige aflevering, og læreren afgiver afsluttende kommentarer på rapporten. Det er her, processen er i fokus. Den enkelte elev arbejder selvstændigt med processen og skal selvstændigt bearbejde opgaven og derigennem arbejde sig frem til den korrekte løsning.

Eksempel: Gennemgang af større opgaver for eksempel caseeksamensopgaver m.m.

Eksempler på differentierede undervisningsformer
Som tidligere omtalt lærer eleverne forskelligt. Nogle foretrækker én indgangsvinkel til pensum, andre foretrækker en anden. Det er derfor vigtigt, at læreren varierer formidlingen af pensum.
Eksempler til inspiration til alternative undervisningsforløb for de enkelte grupper:

PDF WORD   Eksempel 1: Gennemgang af opgaver
PDF WORD   Eksempel 2: Virksomheden og økonomi
PDF WORD   Eksempel 3: Repetition
PDF WORD   Eksempel 4: Repetitionsspørgmål
PDF WORD   Eksempel 5: Differentiering af tilbagemelding
PDF WORD   Eksempel 6: Differentiering af værktøj