.gif) |
Med virkning fra 1. august 2007 er 7-trins-skalaen trådt i kraft for og indført i de grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser.
Sigtet er, at de danske karakterer bliver internationalt sammenlignelige i forhold til ECTC-skalaen og konvertible. Skalaen styrker mobiliteten mellem forskellige uddannelser og sikrer harmoniseringskravene mellem forskellige uddannelser.
Skalaen har syv trin og fokuserer på målopfyldelse, manglernes antal og væsentlighed samt beståkravet.
For en definition af karakterskalaen henvises til www.uvm.dk/nyskala
Hvordan anvendes 7-trins-skalaen i faget?
Skolen og underviserne skal sikre sig præcise målbeskrivelser og præcise bedømmelseskriterier i forhold til fagets mål. Aktørerne skal naturligvis kende bekendtgørelsen, vejledningen til faget, eksamensreglementet og den lokale bedømmelsesplan.
Skolen og underviseren må sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed, således at den krævede integration af it kan foregå, ligesom det skal sikres, at undervisningsmaterialerne dækker fagets mål.
Prøverne og eksamen i faget skal tilrettelægges, så der tages hensyn til sammenhængen mellem karakter og målbeskrivelser. Se mere herom i afsnittet om caseeksamen.
Traditioner, sædvaner og uvaner vedrørende brugen af 13-skalaen skal brydes, idet det er helt i strid med tankerne bag moderniseringen af karaktersystemet, at karaktererne blot skal oversættes til 7-trins-skalaen. De gamle principper med tal, betegnelser og begrundelser skal således lægges til side.
De pædagogiske tendenser går fra teoriafprøvning mod praksisafprøvning, ligesom der fokuseres på kompetencebegrebet. Det handler ikke længere om reproduktion af teoretisk viden i faget, men i højere grad om at kunne anvende viden.
• Absolut karaktergivning
Det er et af målene, at fordelingen af de beståede karakterer - på landsplan over tid - skal fordele sig som vist nedenfor, idet der anvendes samme fordelingsnøgle som i ECTS-skalaen:
| Karakter |
Opnået af: |
12
10
7
4
2
|
10 %
25 %
30 %
25 %
10 %
|
Bemærk, der er ingen fast dumpeprocent.
Ovenstående normalfordeling sikrer på den ene side karakterbedømmelsernes relativitet i hvert fald over tid og på landsplan.
Sigtet er dog netop, at karakterskalaen skal anvendes absolut med udgangspunkt i beskrivelsen af de enkelte trin i karakterskalaen og i forhold til uddannelsens og fagets mål. Det er en misforståelse, hvis normalfordelingen tvinges ned over et enkelt hold, en eksamen, en prøve, standpunktskaraktererne eller i det hele taget i den løbende evaluering, der foregår.
Underviseren skal være forsigtig med ikke at falde i kløften ved at afgive for mange gennemsnitskarakterer, typisk i form af 7-tallet - eventuelt 4-tallet. Bedømmeren skal kaste sig ud i at bruge skalaen, så alle trin anvendes.
Der findes altså ingen undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation svarende til det tidligere 13-tal. Alle trin i skalaen skal anvendes. Karakteren 12 er netop beskrevet som den fremragende karakter, der viser udtømmende opfyldelse af de faglige mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Det er vigtigt, at 12-tallet både gives for de præstationer, der er usædvanligt sikre, selvstændige og helt uden mangler, og samtidig rummer præstationen, der opfylder fagets mål, men indeholder ganske få og uvæsentlige mangler.
En præstation, der selvstændigt inddrager temaer på et D-niveau, for eksempel lønbegrebet eller finansiering, skønt eleven bedømmes på et E-niveau, må betragtes som udtømmende målopfyldelse, hvorfor eleven må belønnes med karakteren 12. En anden elev inddrager måske ikke pensum fra højere niveauer, men viser et solidt overblik med få uvæsentlige mangler, og bør ved bedømmelsen også honoreres med karakteren 12.
Den enkelte underviser kan hente støtte i arbejdet med implementeringen af 7-trins-skalaen i faggruppen, se herom i afsnittet om faggruppens arbejde og organisering.
• Vejledende karakterbeskrivelser
Ministeriet har udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser, som både indeholder generelle betragtninger for faget erhvervsøkonomi og er specifikke i forhold til delmål i faget.
De vejledende karakterbeskrivelser kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Bemærk, at vejledningerne ikke er tænkt som en facitliste, efter hvilken karaktererne skal afgives, men blot som pejlemærker, idet der er tale om eksempler.
I de vejledende karakterbeskrivelse ses fagets kerne som femdelt:
- Begrebsdannelse
- Værktøjer og metoder
- It-værktøjer (herunder formidling)
- Overblik over og forståelse for fagets sammenhænge
- Relation til praksis
Med dette udgangspunkt er de generelle vejledende beskrivelser udarbejdet, idet der også er eksempler fra målene "Redegørelse for arbejdsdelingsprincipper" og "Opstilling af priskalkulationer". Det følgende kan ikke ses som et regelsæt, men kan givetvis tjene som støtte i bedømmelsesfasen.
Ved løbende bedømmelse og evaluering, ved afprøvning og under bedømmelse ved eksamen kan den vejledende karakterbeskrivelse, der her udelukkende fokuserer på karaktererne 12, 7 og 02, anvendes
| Karakter |
Vejledende beskrivelse |
| 12 |
Eleven gør klart og præcist rede for de erhvervsøkonomiske begreber og anvender systematisk og sikkert fagets værktøjer og metoder med få og uvæsentlige mangler. Eleven vælger og anvender sikkert og hensigtsmæssigt relevante it-værktøjer i stort omfang til løsning af konkrete arbejdsopgaver og til kommunikation af erhvervsøkonomiske problemstillinger og information. Eleven demonstrerer solidt overblik over fagets sammenhænge. Eleven relaterer selvstændigt til praksis. |
| 7 |
Eleven redegør nogenlunde klart for de erhvervsøkonomiske begreber og anvender på tilfredsstillende måde fagets arbejdsmetoder og værktøjer med en del mangler. Eleven inddrager i rimelig grad relevant it-værktøjer til løsning af konkrete arbejdsopgaver og i præsentationen, hvor eleven viser gode færdigheder i anvendelsen af it i praksis. Der redegøres nogenlunde systematisk for centrale faglige sammenhænge, hvor besvarelsen dog indeholder adskillige mangler. Eleven kan med en del mangler relatere erhvervsøkonomisk teori og metode til praksis. |
| 02 |
Eleven viser en begrænset og upræcis forståelse af og viden om de erhvervsøkonomiske begreber, herunder de faglige termer. Eleven demonstrerer elementære færdigheder i anvendelse af fagets metoder og værktøjer, men med stor usikkerhed. Eleven vælger i mindre grad relevante it-værktøjer til løsning af konkrete opgaver og viser mangelfuld forståelse for deres anvendelse. Færdighederne i anvendelsen af it er mangelfulde. Eleven kommunikerer usikkert og i ringe omfang ved anvendelse af it-værktøjer. Eleven viser i mindre omfang forståelse for de erhvervsfaglige sammenhænge. Eleven relaterer i begrænset omfang og med hjælp erhvervsøkonomisk teori og metode til praktiske problemstillinger. |
Nedenfor er vist to konkrete eksempler med en udtømmende afklaring af, hvordan målopfyldelse og mangler kan tolkes inden for to af målene på henholdsvis niveau D og C.
I praksis bør overvejelserne nedenfor gøres i forbindelse med den enkelte opgave og de konkrete spørgsmål, der knytter sig til opgaven.
Niveau D:
Undervisningens mål er, at eleven kan:
Foretage grundlæggende registrering af løn
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 12 |
Eleven redegør udtømmende for indholdet, opstillingen og beregningen af lønsedlen. Eleven opstiller overskueligt og fejlfrit lønsedlen ved brug af relevant it-værktøj. Eleven gør klart og præcist rede for registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag. Eleven demonstrerer sikkert registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag ved brug af et økonomistyrings-system. Eleven viser solid forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens personaleom-kostninger og årsregnskabet. Eleven refererer og relaterer til brugen af lønbegreberne i praksis i en virksomhed og indgår sikkert i en samtale herom.
|
Udtømmende målopfyldelse:
Eleven definerer sikkert begreberne:
Bruttoløn
ATP-bidrag
Bidragsgrundlag
Arbejdsmarkedsbi-drag
A-indkomst
A-skat
Fradrag
Trækprocent
Trækningsgrundlag
Nettoløn
- og kan redegøre for beregningen heraf. Eleven viser kendskab til aktuelle satser for de forskellige bidrag. Eleven inddrager regler for betalingsfrister i forbindelse med betaling af skyldige skatter og bidrag. Eleven anvender sikkert og hensigtsmæssigt for eksempel regneark til opstilling af lønsedlen. Eleven bruger hensigtsmæssigt regnearkets formelfunktioner og udskriver måske regnearket med formler. Eleven viser sikker anvendelse af fagets udtryk og bruger disse i argumentationen. Eleven registrerer sikkert i kassekladden og anvender et økonomistyrings-system. Eleven relaterer/inddrager selvstændigt egen lønseddel. Eleven viser solidt overblik over emnet i praksis samt sætter og giver selvstændigt eksempler fra praksis. Eleven viser solid forståelse af emnets sammenhæng med personaleressourcer-nes effektivitet, beregning af nøgletal herfor og lønformer.
|
Ingen eller få væsentlige mangler: Eleven forklarer indholdet af lønsedlen, men nævner ikke selvstændigt for eksempel fradrag, trækprocent eller trækningsgrundlag og fradrag, men kan på foranledning redegøre for betydningen. Eleven anvender måske en ikke-opdateret sats for ATP-bidrag eller Arbejdsmarkedsbi-drag, men anvender korrekt beregningsmetode. Eleven overser, at SP-bidraget er afskaffet.
Eleven nævner ikke selvstændigt eksempler på fradrag. Eleven har foretaget ubetydelige tastefejl, men magter selv at rette fejlene. Eleven afrunder/oprunder/ nedrunder med små fejl.
Eleven har angivet forkerte formler ved opstillingen af lønbilag i regneark, men formår at rette fejlen og kan gennemskue fejlens betydning for opstillingen. På foranledning eller med stikord kan eleven med overblik sætte emnet i relation til praksis og give konkrete eksempler. Eleven kan ikke nøjagtigt på dato angive betalingsfristerne i forbindelse med betaling af skyldige skatter og bidrag.
På foranledning kan eleven med overblik sætte emnet i relation til personaleressourcer-nes effektivitet, nøgletal, lønformer og give konkrete eksempler herpå. Eleven kan ikke opstille formler for nøgletal.
|
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 7 |
Eleven redegør nogenlunde udtømmende for indholdet, opstillingen og beregningen af lønsedlen. Eleven opstiller med visse mangler lønsedlen ved brug af relevant it-værktøj. Eleven gør med visse mangler rede for registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag. Eleven demonstrerer med god sikkerhed registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag ved brug af et økonomistyrings-system. Eleven viser god forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens personaleom-kostninger og årsregnskabet. Eleven refererer og relaterer til brugen af lønbegreberne i praksis i en virksomhed og indgår med nogen hjælp rimelig sikkert i en samtale herom.
|
Målopfyldelse: Eleven definerer nogenlunde sikkert begreberne:
Bruttoløn
ATP-bidrag
Bidragsgrundlag
Arbejdsmarkedsbi-drag
A-indkomst
A-skat
Fradrag
Trækprocent
Trækningsgrundlag
Nettoløn
- og kan overordnet redegøre for beregningen heraf.
Eleven kender niveauet for aktuelle satser for de forskellige bidrag og trækprocent.
Eleven viser nogenlunde sikker anvendelse af fagets udtryk og anvender i nogen udstrækning disse i argumentationen.
Eleven anvender med visse mangler for eksempel regneark til opstilling af lønsedlen.
Eleven bruger regnearkets formelfunktioner.
Eleven registrerer med visse mangler sikkert i kassekladden og anvender et økonomistyrings-system.
Eleven viser en vis forståelse af emnets sammenhæng med lønformer, personaleressourcer-nes effektivitet og beregning af nøgletal herfor.
Eleven relaterer for eksempel til lønforhold på en virksomhed kendt fra fritidsjob eller forklarer emnet ved brug af lærebogsafhængige eksempler.
|
En del mangler:
Eleven forklarer indholdet af lønsedlen, men udelader for eksempel fradrag, trækprocent eller trækningsgrundlag, men kan på foranledning nogenlunde redegøre for betydningen.
Begrebsforståelse er ikke fuldstændigt udtømmende.
Eleven kan ikke nøjagtigt angive, hvilke lønmodtagere der betaler de forskellige bidrag, hvad bidragene anvendes til, og hvilken institution bidragene skal betales til.
Eleven kan ikke nødvendigvis de præcise aktuelle satser.
Eleven angiver forkert betalingsfrist for indbetaling af skatter og bidrag.
Eleven har ikke kendskab til, at ATP-bidraget afhænger af antallet af arbejdstimer.
Eleven kan ikke forklare, at arbejdsgiveren betaler dobbelt sats af lønmodtager i ATP-bidrag.
Eleven benytter regnearkets formelfunktioner med et par fejl i formlerne, idet Arbejdsmarkedsbi-draget eller trækgrundlaget for eksempel er fejlberegnet.
Eleven registrerer eksempelvis bruttolønnen på konto 4100 Lønafregning i stedet for bidragsgrundlaget.
Eleven registrerer også i økonomisystemet bruttolønnen på konto 4100 Lønafregning, men undrer sig over det dobbelte bogholderis princip.
Eleven kan ikke nøjagtigt angive metoden for beregning af virksomhedens personaleom-kostninger ud fra en lønseddel.
På foranledning og/eller i dialog relateres emnet til praksis.
|
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 02 |
Eleven redegør noget usikkert for indholdet, opstillingen og beregningen af lønsedlen.
Eleven opstiller med væsentlige mangler lønsedlen ved brug af relevant it-værktøj.
Eleven gør med væsentlige mangler rede for registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag.
Eleven demonstrerer usikkert registreringen af et lønbilag, arbejdsgiverens ATP-bidrag og betaling af skat og bidrag ved brug af et økonomistyrings-system.
Eleven viser begrænset forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens personaleom-kostninger og årsregnskabet.
Eleven refererer og relaterer kun meget begrænset til brugen af lønbegreberne i praksis i en virksomhed og indgår usikkert og med megen hjælp i en samtale herom.
|
Netop acceptabel målopfyldelse:
Eleven definerer med nogen usikkerhed begreberne:
Bruttoløn
ATP-bidrag
Arbejdsmarkedsbi-drag
A-indkomst
A-skat
Nettoløn
- og kan meget overordnet og med en del fejl redegøre for beregningen heraf.
Eleven viser ikke kendskab til niveauet for aktuelle satser for de forskellige bidrag og trækprocent.
Eleven genkender kun usikkert fagets udtryk og anvender i begrænset udstrækning disse i argumentationen.
Eleven anvender med adskillige mangler regneark til opstilling af lønsedlen.
Eleven registrerer med stor usikkerhed i kassekladden, men anvender et økonomistyrings-system.
Eleven viser begrænset overblik over emnets sammenhæng med personaleressourcer-nes effektivitet, beregning af nøgletal herfor og lønformer.
Eleven kan netop acceptabelt for eksempel inddrage lønforhold på en virksomhed kendt fra fritidsjob eller lignende eller forklare emnet ved brug af lærebogsafhængige eksempler.
|
Acceptable mangler:
Eleven forklarer indholdet af lønsedlen, men udelader for eksempel fradrag, trækprocent eller trækningsgrundlag, men kan på foranledning usikkert redegøre for betydningen.
Begrebsforståelse med hensyn til bruttoløn, A-indkomst, A-skat og nettoløn er ikke sikker, idet definitionerne er uklare.
Eleven viser manglende kendskab til, hvilke lønmodtagere der betaler de forskellige bidrag, hvad bidragene anvendes til, og hvilken institution bidragene skal betales til.
Eleven viser manglende kendskab til de præcise aktuelle satser.
Eleven har ikke kendskab til, at ATP-bidraget afhænger af antallet af arbejdstimer.
Eleven kan ikke forklare, at arbejdsgiveren betaler dobbelt sats af lønmodtager i ATP-bidrag.
Eleven benytter kun i begrænset udstrækning regnearkets formelfunktioner eller opstiller fejl i formlerne og viser begrænset forståelse af fordele ved brug af regnearket.
Eleven viser manglende kendskab til brugen af det dobbelte bogholderis princip.
Eleven registrerer eksempelvis bruttolønnen på konto 4100 Lønafregning i stedet for bidragsgrundlaget.
Eleven registrerer også med fejl i økonomisystemet. Eksempelvis registreres bruttolønnen på konto 4100 Lønafregning, flere skyldige beløb udelades, eller nettolønnen modposteres ikke.
Eleven viser manglende kendskab til beregning af virksomhedens personaleom-kostninger ud fra en lønseddel og kan ikke foretage kobling til årsregnskabet.
Eleven viser manglende kendskab til regler for betalingsfrister i forbindelse med betaling af skyldige skatter og bidrag.
|
Niveau C:
Undervisningens mål er, at eleven kan:
Foretage priskalkulationer i dansk og udenlandsk valuta
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 12 |
Eleven kan sikkert definere indholdet og anvendelsen af begrebet kalkulation og de begreber, der knytter sig hertil.
Eleven kan sikkert og fejlfrit anvende beregningsmetoder til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan sikkert og selvstændigt demonstrere anvendelsen af regneark til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan selvstændigt sammenligne alternative tilbud og argumentere for de økonomiske konsekvenser ved et valg mellem alternativerne.
Eleven kan selvstændigt referere og relatere til praktisk anvendelse af kalkulationer og diskutere deres betydning for de økonomiske dispositioner i en virksomhed.
|
Begrebsinddragelse og forståelse: Eleven kan sikket redegøre for begrebet og forklare forskellige kalkulationstyper.
Moms: Eleven kan sikkert beregne og begrunde momsens konsekvens for kalkulationen.
Valuta: Eleven kan sikkert omregne beløb opgjort i fremmed valuta til danske kroner.
Hjemtagelsesomkost-ninger: Eleven kan præcist redegøre for begrebet og beregningen heraf.
Assurance: Eleven redegør præcist for begrebet og beregning heraf.
Eleven demonstrerer sikker anvendelse af relevant regneark.
Eleven inddrager og viser forståelse af dækningsbidragsbegre-bet.
Alternative kalkulationer: Eleven kan sikkert tage stilling til valg af alternativ og kan redegøre for valget.
Anvendelse af kalkulation i praksis. Eleven forklarer sikkert kalkulationens anvendelse og betydning for virksomhederne i praksis.
|
Uvæsentlige mangler:
Små og ubetydelige tastefejl i beregningerne, som eleven selv finder og retter.
Eleven nævner ikke alle kalkulationsformerne.
Eleven har ikke alle mellemberegninger med i kalkulationen.
Ikke udtømmende fordele og ulemper ved valg af alternativer.
Eleven kan på foranledning vise forståelse af de enkelte kalkulationers sammenhæng.
På foranledning kan eleven med overblik sætte emnet i relation til praksis og give konkrete eksempler herpå.
|
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 7 |
Eleven kan forklare indholdet og anvendelsen af begrebet kalkulation og de begreber, der knytter sig til hertil.
Eleven kan med visse mangler anvende beregningsmetoder til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan demonstrere anvendelsen af regneark til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan sammenligne alternative tilbud og argumentere for de økonomiske konsekvenser ved et valg mellem alternativerne.
Eleven kan inddrage den praktiske anvendelse af kalkulationer og deres betydning for de økonomiske dispositioner i en virksomhed.
|
Begrebsinddragelse og forståelse: Eleven demonstrerer nogenlunde forståelse af kalkulationsbegrebet og -typer.
Eleven demonstrerer nogenlunde forståelse af momsens beregning og betydning for kalkulationens resultat.
Eleven demonstrerer nogenlunde forståelse af fremmed valutas betydning for kalkulationens resultat.
Eleven demonstrerer nogenlunde forståelse af beregning af hjemtagelsesomkostninger.
Eleven anvender regneark til løsning af opgaven.
Eleven vælger blandt alternative kalkulationer, og formulerer selvstændigt enkelte begrundelser herfor.
Eleven genkender praksis på området og kan relatere til praksis ved gengivelse af eksempler fra praksis.
|
Småfejl i beregningerne.
Uklarhed i kalkulationstyperne eller mange enkelte typer.
Eleven har enkelte formelfejl eller udeladelse af formler i regneark.
Skal sættes i gang med valg af alternativer kalkulationer.
Mangler valg af alternativ, men eleven kan med hjælp foretage et valg.
Eleven kan Ikke selvstændigt beregne enhedsomkostningerne.
|
| Karakter |
Vejledende beskrivelser |
Målopfyldelse |
Mangler |
| 2 |
Eleven kan med væsentlige mangler forklare indholdet og anvendelsen af begrebet kalkulation og de begreber, der knytter sig hertil.
Eleven kan med usikkerhed og væsentlige mangler anvende beregningsmetoder til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan med usikkerhed demonstrere anvendelsen af regneark til opstilling af kalkulationer.
Eleven kan med nogen hjælp sammenligne alternative tilbud og komme ind på de økonomiske konsekvenser ved et valg mellem alternativerne.
Eleven kan i ringe grad inddrage den praktiske anvendelse af kalkulationer og deres betydning for de økonomiske dispositioner i en virksomhed.
|
Begrebsinddragelse og forståelse: Eleven demonstrerer usikker forståelse af kalkulationsbegrebet.
Eleven er usikker på momsens beregning og betydning for kalkulationen.
Eleven er usikker på beregning og anvendelsen af fremmed valuta i kalkulationen.
Eleven er usikker i beregningen af hjemtagelsesomkostninger.
Eleven anvender usikkert it-værktøjer og anvender tekstprogram eller regneark uden forståelse af relevant anvendelse af programmet muligheder.
Eleven er usikker på begreberne enhedsomkostninger og variable omkostninger.
Eleven kan i en dialog og/eller med megen hjælp vælge mellem alternative kalkulationer.
Eleven kan i en dialog genkende praksis på området.
|
Eleven nævner ikke selv kalkulationsbegrebet.
Eleven mangler forståelse af kalkulationsbegrebet.
Løser opgaven i tekstbehandlingsprogram eller uden væsentlige formler i regneark.
Eleven mangler flere udregninger.
Eleven kan ikke skelne mellem kalkulationsformerne og foretager ingen valg mellem tilbud.
Eleven kommer ikke ind på salgsprisen.
Eleven forholder sig ikke til praksis på området, men genkender praksis i dialog.
|
• Løbende bedømmelse
Underviseren kan træne eleverne og sig selv i den nye karakterskala ved hyppigere at give karakterer eller løbende evalueringer i forhold til prøver, afleveringsopgaver mv., så der opstår en fortrolighed med skalaen for både lærer og elever. Erfaringen er, at eleverne ofte efterlyser hyppigere bedømmelser, og netop i faget erhvervsøkonomi vil det ofte være muligt for eleven at følge selv små udsving i standpunktet og sætte nye overskuelige mål.
Hvis den løbende bedømmelse skal fungere som et evalueringsredskab for eleven, der ønsker at arbejde målrettet, er det centralt, at bedømmeren begrunder karakterafgivelsen samt pointerer over for eleven, hvilken indsats/faglig adfærd der skal ydes for at opnå en højere karakter.
Bedømmerne skal naturligvis sætte fokus på målopfyldelse og mangler, når der mundtligt argumenteres for karakteren, såvel i eksamenssituationen som i den løbende evaluering. Hertil kan den vejledende karakterbeskrivelse være et nyttigt redskab.
For eleven kan det af og til være lidt svært at se en effekt af en øget indsats og fremgang, idet der kan være et langt spring fra 7 til 10, dækkende over et spektrum fra 8- til 10-tallet i den gamle 13-skala.
Indvendingen fra lærerside har lydt, at 7-tallet i 7-trins-skalaen er i fare for at fungere som et sort hul. Hvis først elevens standpunkt er vurderet her, skal der mere end en kraftanstrengelse til for at hæve niveauet til et 10-tal.
• Bedømmelse til caseeksamen
Især i den første tid med den nye karakterskala vil det være vigtigt at have fokus på, at såvel lærer som censor har overblik over og er enige om både bedømmelseskriterier og bedømmelsesgrundlag.
Det kan derfor anbefales, at lærer og censor drøfter eksamensgrundlag og bedømmelseskriterier, inden eksamen påbegyndes. Det kræver konsensus fra eksaminator og censors side, blandt andet hvad angår opfattelsen af, hvad udtrykket "fuld målopfyldelse" og "væsentlige/ uvæsentlige mangler" dækker over, hvordan antallet: "få" skal tolkes, og hvad der lægges i formuleringen "minimalt acceptable".
• Under voteringen
Argumentationen baseres på fagets målbeskrivelser samt karakterbeskrivelserne. Hold fokus på, at der er tale om en helhedsbedømmelse. Husk, at bedømmelsen skal være absolut og ikke relativ.
I virkeligheden er der tale om en helt ny fremgangsmåde.
Hensigten er at sikre en helhedsbedømmelse, selv om karakterbeskrivelserne måske kan appellere til, at man går i detaljer med specifikke mål. I bekendtgørelsen fastslås, at bedømmelsen tager udgangspunkt i såvel elevens præstation som den fremlagte dokumentation. Det vil sige, at såvel mundtlighed som skriftlighed indgår i bedømmelsen og vægtes i forhold til kravene i opgaven.
Indimellem kan bedømmerne få det indtryk, at den skriftlige dokumentation, for eksempel en budgetopstilling, ikke er et selvstændigt produkt, hvilket sandsynligvis også vil afsløre sig i den mundtlige redegørelse.
Tidligere så bedømmerne måske eleven med et 8-tal i panden, når vedkommende satte sig ved eksamensbordet. Derefter kunne der på plus- og minussiden fremkomme udsagn, der trak præstationen i henholdsvis opad- eller nedadgående retning.
Fremover skal bedømmerne se eleven med et 12-tal i panden, hvorefter fejl og manglers antal og væsentlighed skal vurderes, og målopfyldelsen bedømmes.
Fra visse sider er det nævnt, at det måske bliver lettere at votere. De tvivlstilfælde, vi ofte har siddet i, hvor diskussionen går på, om præstationen skal bedømmes til et 8- eller 9-tal, vil fremover ikke være så vanskelige, idet enighed om 7-tallet måske nemmere kan opnås.
Hjælpeværktøjer
Undervisningsministeriet pointerer, at
"En bedømmelse fortsat skal bero på et professionelt, fagligt skøn, og at den fortsat skal foretages ud fra en samlet vurdering af præstationen.
Kravene, til hvad en præstation skal opfylde, for at eksaminanden kan bestå, ændres ikke ved overgangen til 7-trins-skalaen."
Der skal være en klar sammenhæng mellem karaktergivning og faglige mål, således at karakteren afspejler graden af målopfyldelse.
Underviser, eksaminator og censor skal "kende" de faglige mål opstillet i fagbekendtgørelsen nøje, idet overblikket over indhold/progression/forskel på krav inden for de enkelte niveauer i faget også bliver centrale.
Meget centralt for bedømmerne bliver at adskille og dokumentere/begrunde begreberne:
• Tilstrækkelig og minimalt acceptabel målopfyldelse (karakteren 02)
Overfor
• Utilstrækkelig - ikke acceptabel målopfyldelse (karakteren 00)
Dette skyldes krav om gærdehøjder ved den afsluttende prøve, idet eksaminanden skal tilbydes omprøve, hvis eksamen ikke bestås (00 eller -3).
Et nyttigt overblik nedenfor viser, at der er tre dimensioner i bedømmelsen:
Sammenhængen kan også belyses ved den følgende oversigt, idet grænsen mellem beståede og ikke-beståede karakterer er markeret:
| Karakter |
Graden af målopfyldelse |
Mangler |
| Antal |
Væsentlighed |
| 12 |
Udtømmende |
Ingen/få |
Uvæsentlige |
| 10 |
Omfattende |
Nogle |
Mindre væsentlige |
| 7 |
Opfyldelse |
En del |
|
| 4 |
Mindre grad |
Adskillige |
Væsentlige |
| 02 |
Minimalt acceptabel |
|
|
| |
|
|
|
| 00 |
Ikke acceptabel |
|
|
| -3 |
Uacceptabel |
|
|
Her er et eksempel på et skema, som kan være eksaminators og censors arbejdsredskab under eksamen og den efterfølgende votering. Skemaet giver samtidig mulighed for på overskuelig vis at organisere de notater, der skal gemmes af hensyn til eksaminandens klageadgang. Alle fem målkriterier kan ikke vægte lige meget i det konkrete spørgsmål
Skemaet er designet med afsæt i den begrebsramme, der er anvendt under de vejledende karakterbeskrivelser:
PDF WORD Skema til brug ved bedømmelse til eksamen
|
|
|
|
