Eksamensplan
Kravene til eksamensplanen findes i Undervisningsministeriets vejledning til caseeksamen.
Eksamensplanen er elevernes adgangsbillet til eksaminationen, som eleverne selvstændigt skal udfylde på casearbejdsdagen og aflevere tidligst seks timer før, og senest otte timer efter arbejdsdagens begyndelse. Afleverer eleven en blank eller slet ingen eksamensplan, mister eleven muligheden for eksamination.
Skabelonen findes på undervisningsministeriets hjemmeside og det anbefales, at skolernes administration henviser med et link med eksamensplanen. Dette giver sikkerhed for, at eleven arbejder med den seneste version af skabelonen, og at eleven udfylder eksamensplanen elektronisk.
Opgaveløsningen fremlægger eleven først under selve eksaminationen. Eleven har mulighed for at arbejde med opgaverne frem til eksamenstidspunktet. Det er vigtigt, at eleven forstår betydningen af en god eksamensplan, idet dette er førstehåndsindtrykket censor får af eleven, ligesom den kan være udgangspunktet for censors valg af spørgsmål.
Eksamensplanen skal udfyldes individuelt, og eleven kan vælge enten at udfylde eksamensplanen sideløbende, når den enkelte opgave er løst, eller afslutningsvist. Blot skal det sikres, at der afsættes den nødvendige tid til udfyldelsen, idet det også skal pointeres, at eksamensplanen er censors førstehåndsindtryk af elevens præstation.
Eksamensplanen udgør to sider, hvor begge sider skal være udfyldt, for at eleven kan fuldføre eksamen. Den første side beskriver kort de emner, eleven kan blive eksamineret i.
Eleven markerer, hvilke hjælpemidler hun/han ønsker at anvende, således at disse kan stilles til rådighed i lokalet på eksamensdagen. Eksamensplanen beskriver endvidere, med hvilken fremstillingsform eksaminanden ønsker at formidle sine opgaver.
Anden side af eksamensplanen er elevens disposition over de enkelte opgaver. Eleven har dog mulighed for at tilrette eksamensplanen frem til eksamen, og derpå under selve eksaminationen begrunde ændringerne.
Det er vigtigt, at eksamensplanen ikke lover for meget eller giver forventninger ud over dem, som eksaminanden kan indfri. Et eksempel herpå kunne være, at eleven stiller et PowerPoint-diasshow i udsigt, som ikke er fremstillet.
En veludfyldt eksamensplan kan hjælpe eleven til at disponere sit oplæg, sørge for en rød tråd gennem eksamensforløbet samt strukturere sine præsentationsmaterialer og udnytte tidsrammen. Eksamensplanen kan give støtte ved selve eksaminationen, hvis overblikket svigter, eller hvis nervøsiteten sætter ind, og kan næsten fungere som "talekort" under gennemgangen. En god eksamensplan sikrer prioriteringen af de enkelte stofområder og delspørgsmål i forhold til hinanden. Desuden kan den tvinge eleven til at gøre selvstændige overvejelser ud over de angivne spørgsmål.
Det kan foreslås, at der især i den sidste del af undervisningsforløbet arbejdes med udfyldelse af en eksamensplan, idet arbejdet med og redigeringen heraf kan udgøre en del af elevens dokumentation.
Se principper for udformning af en eksamensplan i dette bilag:
PDF WORD Eksamensplan til caseeksamen
Elevoplæg til caseeksamen
Indledningsvis henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk EMU-portalen www.emu.dk, hvor der ligger en PowerPoint-præsentation med titlen "Information til dig, der skal til caseeksamen". Den præsentation kan afklare mange af de spørgsmål, eleven måtte have til eksamensforløbet.
Elevernes forberedelse til caseeksamen starter på selve casearbejdsdagen, hvor eleverne skaffer et overblik over opgavesættet og disponerer både casearbejdsdagen og tiden frem til eksamen. Eleven kan arbejde med opgavesættet helt frem til eksamenstidspunktet.
Eleven bør i den daglige undervisning trænes i at disponere og fremlægge opgaver. Det er vigtigt, at eleverne kan fremlægge skriftlige beregningsopgaver, herunder forklare metoden, men også mundtligt redegøre for anvendelse af både faglige som it-mæssige værktøjer.
Af vejledningen fremgår, at grundlaget for eksamen er eksamensplanen, elevens faglige produkter, opgaveløsninger og præsentationsmaterialet.
Eleverne kan også drage stor nytte af at blive trænet i at løse opgaver i stikordsform, som uddybes mundtligt, så fremlæggelsesmetoden trænes. Stikord kan give eleven en sikkerhed og struktur under fremlæggelsen og lærer og censor en mulighed for at se helhed og sammenhæng i opgaven.
Et andet værktøj, som eleverne kan drage stor nytte af, er talekort. Ved fremlæggelse af forklarende og argumenterende opgaver kan brug af talekort skabe struktur i opgaverne ved eksaminationen. Fremlæggelsen kan på den måde fremhæve elevens forståelse af faglige begreber og demonstrere omsættelsen til kompetencer. Ved stikordskort løses opgaven ikke fuldstændigt, og dermed undgår eleven at blive refererende, så præstationen vil fremstå mere selvstændig.
For gode råd om præsentationsteknikker henvises til afsnittene om casearbejdsformen og dokumentation. Eleven bør også trænes i at konkludere på opgaverne, hvor eleven måske inddrager elementer fra andre virksomheder eller fra casevirksomheden.
Når der arbejdes med dokumentation i den daglige undervisning, kan eleven oparbejde sin egen materialebank, som både kan anvendes til løsning af den elevstyrede opgave og til de lærerstyrede opgaver. I dokumentationen kan begreber være forklaret og beskrevet, og eleven kan tilrette dette materiale i forhold til den konkrete casevirksomheds forhold. Eleven kan også bruge gamle opgaver som sammenligningsgrundlag i forhold til casevirksomhedens økonomiske situation og anvende dette til fremlæggelsen.
Den følgende liste kan eleven benytte som tjekliste:
PDF WORD Huskeliste til caseeksamen
Hjælpemidler
.gif){kind=spacer}
