Forside
Forord
Dokumentation
It
Tværfaglighed
Differentiering
Faggruppens samarbejde
Casearbejdsformen
Caseeksamen
Bedømmelse
Links
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Faggruppens samarbejde
Organisering af faggruppen
Optimalt kan faggruppen samles om:
  • Vidensdeling og erfaringsudveksling for eksempel efter møder/kurser
  • Supervision og sparring
  • Introduktion af faget for nye kolleger i faggruppen
  • Læring - i form af workshopper - inden for gruppen
  • Samarbejde om elever i forhold til undervisningsdifferentiering/skift mellem niveau
  • Koordination af test- og prøveafholdelse
  • Valg og indkøb af undervisningsmaterialer - herunder lærebøger
  • Faglige, pædagogiske samt ressourcemæssige diskussioner om problemstillinger for eksempel i forbindelse med gennemførelsen af it-delen i faget.
  • Introduktion og implementering af ny bekendtgørelse - for eksempel ny karakterskala.
  • Koordination og tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til og i et samarbejde med andre grundfag for eksempel informationsteknologi.
  • Arbejdsdeling i forbindelse med decentral opgaveformulering til caseeksamen
Organiseringen af arbejdet i faggruppen vil naturligvis afhænge meget af skolens og dermed faggruppens størrelse. Undervisere fra beslægtede valgfag og valgfrie områdefag, herunder matematik, privatøkonomi, logistik, finansiering osv., kan med fordel også inviteres til deltagelse i samarbejdet.

Det er almindelig praksis, at skolerne organiserer faggruppen med en faggruppeleder, af og til benævnt fagkoordinator eller faggrupperepræsentant, der aflønnes for det koordinerende arbejde.

Typisk vil faggruppelederen have initiativpligten i forhold til indkaldelse til jævnlige faggruppemøder, være ansvarlig for formulering af dagsorden med inputs fra faggruppens undervisere samt påtage sig mødeledelse og være mødereferent.

Repræsentanten er faggruppens naturlige bindeled til skolens ledelse, administration, herunder systemadministration samt måske andre faggrupper via disses faggruppeledere. Vedkommende sørger naturligt for, at informationer fra undervisningsministeriet, forlagene mv. kommer til kollegernes kendskab.

Vidensdeling inden for faggruppen
Ofte vil faggruppelederen organisere opbygningen af en vidensbank af generel interesse for faggruppen.

Flertallet af skoler har et elektronisk forum, hvor der kan opbygges faggruppefora i elektronisk form. Her kan dokumenter deles, således at den enkelte undervisers arbejde lettes. Som eksempler på indhold kan nævnes:

Mange af disse faggruppefora levner også mulighed for diskussionsfora, hvor erfaringer med undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering mv. kan drøftes. Dette giver især mening på større skoler, hvor faggruppemedlemmerne ikke nødvendigvis fysisk opholder sig på samme adresse, eller hvor der er flere faggruppekoordinatorer.

Formulering af caseopgaver
Ved udarbejdelse af caseopgaver er faggruppen også et glimrende forum til sparring og udvikling.

I faggruppen kan der med fordel oparbejdes en såkaldt opgavebank, som den enkelte underviser kan søge inspiration i til udarbejdelse af nye opgaver og anvende som eksamenstræning.

Hvis skolen har et elektronisk forum som for eksempel Blackboard, intranet og Fronter, vil dette være et hensigtsmæssigt sted at samle opgaverne.

Nedenfor vises et forslag til arbejdsdeling mellem medlemmer af faggruppen. Der skal typisk udarbejdes tre eksamenssæt til hver eksamenstermin, svarende til niveau E, D og C:

Arbejdsopgave: Niveau E Niveau D Niveau C
Fastlæggelse af syv opgaveoverskrifter Dagsordenspunkt på faggruppemøde eventuelt ud fra fremlagt forslag.
Beslutning om skabelon/layout
Opgaveformulering Lærer A Lærer B Lærer C
Korrekturlæsning og kontrolløsning (måske fabrikation af vejledende løsning) Lærer B Lærer C Lærer A
Tilretning og redigering Lærer A Lærer B Lærer C
Endelig korrekturlæsning Pågældende eksaminator eller faggruppeleder
Ansvar for aflevering til administrationen til afsendelse til censor og senere kopiering Faggruppeleder eller faglærer - lidt afhængigt af organisering og skolestørrelse
Kontakt og ansvar i forhold til efterredigering, hvis censor beder om korrektioner Faglæreren og til dels administrationen

Planlægningen af arbejdet vil naturligvis afhænge meget af skolens/faggruppens størrelse.

Det er mest hensigtsmæssigt, hvis de lærere, der aktuelt underviser på det pågældende niveau, hovedsageligt har ansvaret for opgaveformuleringen på de enkelte niveauer.

Skemaet ovenfor kan lokalt suppleres med relevante deadlines for aflevering til samarbejdspartner. Det er sikkert nødvendigt, at opgaven roterer flere gange mellem opgavestiller og kontrollæser, hvorfor det er vigtigt, at der fastlægges deadlines, så korrektioner kan foretages i god tid, før opgaven skal sendes til censor.

På større skoler med flere afdelinger, kan det være en god idé, at faggruppen aftaler en fordeling af opgaver i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaver på niveauerne, så der på ethvert tidspunkt i god tid foreligger rimeligt færdige master-eksamens-opgaver, som den enkelte underviser eventuelt kan tone i forhold til egne hold, som skal til eksamen.

Flere skoler indgår i øvrigt også i samarbejdsrelationer med andre (eventuelt lokale) handelsskoler, hvor faggrupperne kan mødes og med udbytte udveksle erfaringer, materialer, eksamensopgaver, undervisningsforløb mv.

Implementering af ny karakterskala
Et vigtigt omdrejningspunkt for skolernes implementering af den ny karakterskala bliver den enkelte faggruppe, der med fordel kan diskutere og afklare begreber på forhånd, eventuelt med udgangspunkt i de oversigter, der fremgå af afsnittet om den nye karakterskala.

Nedenfor foreslås dagsordenspunkter eller diskussionsoplæg til et faggruppemøde med karakterskalaen som overordnet tema: