Forside
Forord
Dokumentation
It
Tværfaglighed
Differentiering
Faggruppens samarbejde
Casearbejdsformen
Caseeksamen
Bedømmelse
Links
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
It
Krav til it-anvendelse
Kravene til integration af it i faget erhvervsøkonomi fremgår af grundfagsbekendtgørelsen og er uddybet i vejledningen til faget erhvervsøkonomi. Som yderligere præcisering, for eksempel med hensyn til valg af programmel, kan vi henvise til den enkelte skoles lokale undervisningsplan. De gældende bestemmelser er samlet i skemaet herunder:

Anvendelse af it på forskellige niveauer
  Grundfags-bekendtgørelse Vejledningen til faget erhvervsøkonomi Den lokale undervisningsplan (eksempel)
F Anvende relevant informationsteknologi til løsning af opgaver Regneark og tekstbehandling anvendes for eksempel til kasserapport samt til opstilling af årsregnskaber. Relevante it-værktøjer inddrages i undervisningen i forbindelse med den grundlæggende registrering og den regnskabsmæssige afstemning.
E Regneark og tekstbehandling anvendes for eksempel til kasserapport samt til opstilling af budgetter og årsregnskaber. Kan anvende relevante informations-teknologiske værktøjer og andre hjælpemidler, for eksempel regneark.
D Registrere og udarbejde rapporter fra et relevant økonomistyrings-system Udarbejdelse og kommentering af rapporter fra finansmodulet i økonomistyrings-systemet.

Der skal opstilles budgetter og årsregnskaber i regneark og tekstbehandling.
Der skal anvendes økonomistyringssystem til registrering i finansmodulet og udskrift af saldobalance.

 Kan registrere og udarbejde rapporter fra et relevant økonomistyrings-system (debitor, kreditor- og lagersystemet).
C Der skal arbejdes med priskalkulation, nulpunktsberegninger, prisoptimering og indtjeningsevne i regneark og tekstbehandling og et økonomistyringssystem til registrering i og rapportering fra debitor-, kreditor- og lagermodulerne vedrørende handels-, service- og produktionsvirksomheder. Kan registrere og udarbejde rapporter fra et relevant økonomistyrings-system.

Det er blandt andet værd at bemærke følgende:

  • At it-anvendelse (regneark og tekstbehandling) er et lovkrav til arbejdet med faget på alle niveauer fra F til C.
  • At der skal indgå træning i brug af et relevant økonomistyringssystem (eksempelvis Axapta eller Navísion C5) på niveau D og C.
  • At der på niveau C også skal arbejdes med økonomistyringssystemets debitor-, kreditor- og lagermodul. (I ovennævnte eksempel er dette også et krav i henhold til den lokale undervisningsplan).
Integration af it i undervisningen skal derfor naturligvis indgå i de didaktiske og pædagogiske overvejelser ved planlægningen af et undervisningsforløb. Der ligger ofte en stor udfordring i at overvinde det paradoksale dilemma, der ligger i, at træning i brug af "tidsbesparende" it-værktøjer er tidskrævende og af eleverne ofte opleves mere omstændeligt end de manuelle metoder.

Planlægning af it-anvendelse
Planlægning og organisering af undervisningen kan opdeles i to områder.

Det første omhandler det fysiske rum. Det ideelle er, at der til alle timer er et lokale til rådighed, hvor der både er plads til en bordopstilling af almindelige skoleborde, og til at der er opstillet et passende antal computere. Ideelt set vil der være én pc per elev, som eleverne kan sætte sig ved, når de arbejder med undervisningsprogrammerne. Denne idealsituation er ikke til stede på alle erhvervsskoler, og derfor skal underviseren overveje, hvordan man bedst kan udnytte de muligheder og faciliteter, der nu engang er til rådighed. Ofte er det et spørgsmål om at forhåndsreserve it-lokaler og tilrettelægge undervisningen, så de tildelte tider udnyttes bedst muligt.

Det andet område omhandler vekselvirkningen mellem pc-baseret undervisning og traditionel tavleundervisning samt organiseringen af elevernes arbejde. Anvendelse af it kan med fordel fordeles jævnt over undervisningsforløbet, dels for effektivt at få indarbejdet rutine og dels for at skabe variation i undervisningen. Ved introduktion til et økonomistyringssystem er det imidlertid vigtigt, at der arbejdes mere intenst med programmet i en periode, for at eleverne ikke glemmer for meget fra lektion til lektion.

Afhængigt af de fysiske rammer, og hvor mange computere der er til rådighed, skal underviseren beslutte, om eleverne skal arbejde individuelt med opgaver ved pc'en, i makkerpar eller mindre grupper. Gruppearbejde ved skærmen giver naturligvis mulighed for vidensdeling, men det er begrænset, hvor meget rutine eleven opnår ved blot at se på, hvad makkeren ved tastaturet foretager sig. Det er derfor vigtigt, at det ikke altid bliver de samme, der kommer til at sidde ved tastaturet.

For at undgå at skulle bruge dyrebar tid på instruktion og basal træning i brug af regneark og tekstbehandling kan det anbefales, at koordinere sin planlægning med elevernes it-lærer. Her er der en oplagt mulighed for at skabe mere effektiv læring i begge fag ved et tværfagligt samarbejde.

For eksempel kan eleverne i it-timerne arbejde med konstruktionen af de modeller og formler, de skal bruge til opgaveløsningen i faget erhvervsøkonomi - eksempelvis afskrivningsplaner, prisoptimeringsmodeller og afslutningsark, budgetter mv. Såfremt et tværfagligt samarbejde ikke er muligt, kan læreren overveje at udarbejde modellerne og stille dem til rådighed for eleverne via skolens elektroniske forum.

En væsentlig motivationsfaktor ved anvendelsen af it, er, at man fornemmer nytteværdien af det. Det er derfor vigtigt, at opgaveløsningen tilrettelægges således, at eleverne reelt oplever, at det er en fordel at anvende it (for eksempel, at det er tidsbesparende og/eller minimerer risikoen for fejl). Eksempelvis skal der være så mange ensartede opgaver, at det giver mulighed for at anvende en regnearksmodel/-skabelon mere end én gang, ligesom der ved gennemgang af Axapta-opgaver skal fokuseres på den automatik, der er indbygget i for eksempel Axapta's momsberegnings- og afslutningsfunktion, afstemningsmuligheder, opdatering mellem moduler, opslag og rapportgenerering m.m.

Anvendelse af forskelligt programmel
Lærebogssystemer har i deres valg af opgavetyper og -formuleringer taget højde for integration af it og vil umiddelbart kunne indgå i elevernes arbejde med faget.

Her er en oversigt over forskellige edb-programmer og råd vedrørende brugen af dem:
Eksempler på forskellige programmers anvendelse i erhvervsøkonomi (PDF)
Eksempler på forskellige programmers anvendelse i erhvervsøkonomi (WORD)

Hvad angår opgaver til løsning i økonomistyringssystemer, forudsættes der ofte, at en specifik masterfil gældende for den enkelte opgave er tilgængelig på skolens server. Opgaven med at få downloaded eller indlæst masterfiler til lærebogsopgaver eller caseeksamensopgaver varetages på den enkelte skole typisk af en it-medarbejder.

Til visse lærebøger findes i øvrigt brugervenlige opgavetekster, der ved hjælp af instrukser guider eleverne igennem programmets funktioner, så eleverne kan arbejde meget selvstændigt. Bruges denne type opgaver, er det vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at opgavetekster og udskrifter bør gemmes - som al anden dokumentation - til senere brug.

Med hensyn til dokumentation (form og evaluering) i forbindelse med it-arbejdet henvises i øvrigt til afsnittet om dokumentation.

Elev- og lærerroller
Anvendelse af it i undervisningen forandrer elevernes dagligdag. Det kræver langt større selvdisciplin af eleverne at sidde bag en computerskærm med muligheden for at surfe på internettet, chatte, spille computerspil osv. Det kræver stor ansvarlighed og engagement fra elevernes side at fastholde, at det er erhvervsøkonomi, det drejer sig om. De skal have lyst til at arbejde med computere, og læreren bør være opmærksom på, at det kræver en ekstra indsats af eleverne at sætte sig ind i nye programmer ud over det at skulle forstå erhvervsøkonomien. Al læring ved brug af computerprogrammer stiller krav til elevernes evne til refleksion. De skal være i stand til at se en sammenhæng imellem det, de arbejder med ved computerskærmen og faget erhvervsøkonomi.

Det er umuligt at kontrollere eleverne, når de sidder ved skærmen, og derfor er det nødvendigt, at læreren tør give slip på den traditionelle kontrollantrolle og i stedet kan fungere som konsulent, imens eleverne arbejder med programmerne. Det er yderst vigtigt, at læreren introducerer og afslutter dagens emne, også når der arbejdes ved pc'er, således at eleverne får synliggjort, hvad det forventede udbytte bør være, og siden hvad de reelt har lært. Endvidere er mundtligheden i faget altafgørende, så elevernes faglige udbytte efter arbejdet med programmerne skal desuden verbaliseres ved en fælles introduktion og opsamling.

Elektroniske vidensdelingsfora
Der findes en række systemer til etablering af elektroniske vidensdelingsfora: BSCW, Fronter, Blackboard og intranetbaserede løsninger.

Fordelen ved anvendelsen af elektroniske vidensdelingsfora i undervisningen er, at elever og lærer til hver en tid har fuld adgang til arbejdet og arbejdsprocessen, og at der er mulighed for at arbejde selvstændigt. Eleverne har altid deres materiale ved hånden (det vil sige på inter- eller intranettet) og kan ligesom læreren læse logfiler for at tjekke, om de gensidigt har lavet det arbejde, som har været aftalt internt i gruppen/klassen.
I en praktisk undervisningssammenhæng kan et elektronisk forum konfigureres, så man starter med at etablere et rodkatalog svarende til en mappe på en almindelig computer. I denne mappe etableres efterfølgende en række undermapper til anvendelse i forbindelse med den daglige undervisning. Til forskel fra mapperne på fagets almindelige webside, er disse mapper interaktive, så alle elever og lærere umiddelbart har adgang til dem og kan læse, skrive og rette i de tekster, der befinder sig i mapperne. Der kan være mapper til undervisningsplaner, undervisningsnoter, elektronisk undervisningsmateriale, opgaveformuleringer, aflevering af opgaver, webressourcer, fællesarbejdsområder i forbindelse med problemorienterede projektarbejder og mange andre muligheder som for eksempel etablering af fagets webside på konferencen.

SMART Board
SMART Board, den interaktive tavle, er også et it-baseret værktøj, som i skrivende stund findes på de færreste undervisningssteder, men som er på vej ind i undervisningen. Fordelene ved SMART Boards er mange, blandt andet kan internettet og lyd- og billedfiler inddrages i tavleundervisningen, og "tavlerne" fra de enkelte undervisningstimer og -forløb kan gemmes deles med eleverne, blandt andet ved at de lægges ud i konferencesystemer og geninddrages i undervisning og eksamensrepetition. Dette er blot nogle af de utallige fordele ved SMART Boards, flere vil blive synliggjort, efterhånden som systemet udbredes.

Eksempler på integrering af it
De følgende eksempler på tilrettelæggelse af undervisningsforløb med integration af it på henholdsvis niveau E, D og C er baseret på den udbredte forudsætning, at it-ressourcen er en knap faktor. Forslagene er således udarbejdet som vekselvirkning med arbejde i klasserummet og et it-lokale med henblik på at maksimere udbyttet af adgangen til it-lokalet.

PDF WORD   Eksempel 1: Niveau E: Resultatbudgettet
PDF WORD   Eksempel 2: niveau D: Registrering i økonomistyringssystem
PDF WORD   Eksempel 3: niveau C: Registrering i økonomistyringssystem