Opnået viden	Indhenter ved hjælp af	Transformeret ved hjælp af	Vores fortolkning
Divergent	Erfaringer/opfattelse	Indre refleksion	Verdenen udforskes, og nye impulser indgår ukritisk i bevidstheden. Problemorienteret undervisning.
Assimilativ	Begreber/abstrakt	Indre refleksion	Den tilegnede viden indgår og relateres til individets allerede etablerede bevidsthedsstruktur. Lærerstyret undervisning.
Konvergent	Begreber/abstrakt	Aktiv manipulation	Den opnåede viden fra forskellige steder relateres til problemet/opgaven. Stoforienteret undervisning.
Akkomodativ	Erfaringer/opfattelse	Aktiv manipulation	Den opnåede viden tilpasses/ rekonstrueres, så den bliver bevidst for individet. Deltagerstyret undervisning.

Opnået/erkendt viden dannes på forskellige måder.

De fire elevtyper kan beskrives således:

Motto: "Alt skal prøves én gang!" Aktivister involverer sig gerne i nye oplevelser, og de nyder her og nu situationer. De lader sig gerne påvirke af deres umiddelbare erfaringer. De er åbne, ikke særligt skeptiske og går gerne og entusiastisk i gang med nye opgaver. De handler hurtigt og overvejer først konsekvenserne bagefter. De drives af udfordringer i de nye oplevelser, men keder sig med implementering og længerevarende konsolidering. De vil gerne involvere sig med andre mennesker og søger at samle aktiviteter omkring sig selv. Aktivist-lærestilen er at beslutte sig for at gøre noget hurtigt og i første omgang uden tanke for eventuelle fejl. Bevidst udtale sig først i diskussioner/gruppearbejde. Prøver at handle uden at konsultere andre først. Gøre noget, de aldrig har prøvet før. De tør løbe en risiko.

Motto: "Tænk før du taler!" Reflektorer kan bedst lide at være lidt på afstand. De reflekterer over deres observationer og ser gerne en sag fra mange forskellige perspektiver. De indsamler gerne data og foretrækker at tænke grundigt over dem, inden de beslutter sig. De er tilbageholdende ved diskussioner og ved møder, hvor de kan lide at se andre i aktion. De lytter gerne til andre, inden de selv bidrager til diskussionen. De foretrækker distance. Når de handler, er det på baggrund af overvejelser, som udgør et nuanceret billede, og som også indeholder både andres og egne observationer. Reflektor-lærestil er at lave detaljerede beskrivelser (notater) af begivenheder og interaktioner. Bevidst spørge til og skaffe sig viden om andres synspunkter. Udtænke alternative fremgangsmåder og bevidst vælge en mere utraditionel og kreativ metode. At lave skitser før den endelige version. Agere repræsentant for et synspunkt, som man ikke umiddelbart deler, i et rollespil eller en diskussion.

Motto: "Har dette en dybere mening?" Teorister kan lide at analysere og danne synteser. De er optaget af basale antagelser, principper, teorier, modeller og systemtænkning. De er optaget af det rationelle og det logiske. De er perfektionister, som foretrækker, at tingene passer ind i et rationelt skema. De foretrækker den højeste grad af sikkerhed (modsat aktivisterne, der tør løbe en risiko), og de bryder sig ikke om det subjektive og modsætningsfyldte. Teorist-lærestil er at lede efter forskellige teorier og teser om et bestemt emne, arbejde alene, stille undersøgende spørgsmål, holde sig til en fastsat handlingsplan, referere til læst stof, samle informationer om et emne og kategorisere dem.

Motto: "Er det her nu noget, som virker i praksis?" Pragmatikere er optaget af at få ting til at fungere. De afprøver positivt nye ideer, teorier og teknikker i praksis. De holder af at arbejde med tingene, og de arbejder hurtigt med de ideer, som virker tiltrækkende på dem, og som de er optaget af. De udsøger sig gerne nye ideer og benytter gerne den første lejlighed til at eksperimentere med anvendelsesmulighederne. De bliver utålmodige ved lange og åbne diskussioner. De er i alt væsentligt praktiske mennesker, som kan lide praktiske beslutninger og problemløsninger. De opfatter problemer og muligheder som udfordringer. Pragmatiker-lærestilen er at finde frem til praktiske teknikker på forskellige måder, udtrykke sin mening klart og åbent, følge en fastlagt handlingsplan, prøve at være præcis og kortfattet i skriftlige rapporter, bruge tjeklister og afprøve teori og teknikker i praksis.

Salg og service-laboratoriet

Nedenfor beskrives eksperimenterne, hvor det er de didaktiske overvejelser, henvisninger til fagbilag og vejledning samt læringsstilen, som tilgodeses, og hvor elevernes vurdering præsenteres.

Forløbene er tænkt som afveksling fra traditionel lærerstyret undervisning og opgaveløsning (konvergent og assimilativ erkendelse).

Ved nogle af forløbene har eleverne tilkendegivet deres oplevelser og tanker. Konklusionen på disse tilkendegivelser er klar:

Eleverne oplever det som en fordel, at der arbejdes med emner ved hjælp af forskellige indlæringsmetoder.

Det vil sige, ud over at arbejde med forskellige emner på forskellige taksonominiveauer skal der også arbejdes med forskellige indlæringsmetoder, som tilgodeser forskellige læringsstile, jævnfør ovenstående figur og tabel.

Opgavekort i salg og service (word-format)
Opgavekort i salg og service (pdf-format)

E-læringsmateriale (word-format)
E-læringsmateriale (pdf-format)

E-læringsmateriale (word-format)
E-læringsmateriale (pdf-format)

Elektronisk quiz
Elektronisk quiz

11 friske undervisningsforløb

Variationer i undervisningsmetode virker ofte stimulerende på eleverne. Nedenfor præsenteres 11 korte undervisningsforløb, hvor gruppearbejde og anvendelse af internettet danner grundlag for læringen.

1. Lovgivningen (word-format) (pdf-format)
2. Producentmarkedet (word-format) (pdf-format)
3. Fagbegreber (word-format) (pdf-format)
4. Markedsføringsplan (word-format) (pdf-format)
5. Målgrupper i dagligvareforretninger (word-format) (pdf-format)
6. Tab og svind (word-format) (pdf-format)
7. Reklamer (word-format) (pdf-format)
8. Medier (word-format) (pdf-format)
9. Repetition/prøve (word-format) (pdf-format)
10. Livsstil og markedsføring (word-format) (pdf-format)
11. Købsadfærd (word-format) (pdf-format)

Differentierede opgaver

Du skal vælge den, som passer bedst til din læringsstil, jævnfør indledning til dette kapitel.

Konceptet med røde/gule/grønne opgaver som metode til differentiering af undervisningen, er udviklet af lektor Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL). Hun har i publikationen: Undervisningsdifferentiering på hg og EUD, ud fra samme mål og samme opgave opstillet følgende præsentation af de tre opgavetyper: Differentierede opgaver

Du skal vælge den, som passer bedst til din læringsstil, jævnfør indledning til dette kapitel.

Konceptet med røde/gule/grønne opgaver som metode til differentiering af undervisningen, er udviklet af lektor Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL). Hun har i publikationen: Undervisningsdifferentiering på hg og EUD, ud fra samme mål og samme opgave opstillet følgende præsentation af de tre opgavetyper:

	Rød opgave	Gul opgave	Grøn opgave
Faglig kunnen. Eleverne	- kan genkende og huske de fleste af de begreber, der er arbejdet med i faget. - kan ofte finde på forslag til den rigtige løsning på opgaver eller problemstillinger i faget.	- kan genkende begreber, der er arbejdet med i faget, men kan være usikre på, hvordan begreberne skal anvendes i opgaveløsning. - kan forholdsvis hurtigt orientere sig i lærebogen eller andet undervisnings- materiale, når der skal arbejdes med bestemte begreber i undervisningen. - kan godt lide, at læreren lige har tjekket, om opgaveløsningen gribes korrekt an, inden arbejdet for alvor færdiggøres.	- har svært ved at huske de begreber, der er arbejdet med i faget. Når der læses i lærebogen eller andet undervisningsmateriale, skal der bruges meget tid, uden at det skaber større klarhed. - har svært ved at komme i gang med opgaveløsningen, når der arbejdes selvstændigt med opgaver. - har brug for, at læreren sætter i gang, når der løses opgaver, og at læreren ofte tjekker opgaveløsningen.
Faglig læsning og skrivning. Eleverne	- kan uden det store besvær læse det materiale, der anvendes i faget, og har forholdsvis let ved at udarbejde skriftlige besvarelser af opgaverne.	- kan læse det meste af materialet, der anvendes i faget, men synes indimellem, at det kan være svært at huske efter læsningen. - bliver noget usikker, når der skal udarbejdes skriftlige besvarelser, synes, at gamle opgaver giver en god inspiration eller støtte i det arbejde	- har svært ved at uddrage meningen af de tekster, der læses i faget. Har svært ved at huske det læste og har derfor også svært ved at referere læste tekster. Læsning giver ikke et billede af, hvordan man kommer i gang med opgaveløsningen. - er meget usikker på, hvordan der udarbejdes skriftlige besvarelser i faget. Har svært ved at anvende gamle opgaver som støtte for nye opgavebesvarelser.

I det følgende præsenteres tre opgaver, som omhandler forbrugerens rådighedsbeløb. Emnet er ens i alle tre opgaver, men designet af opgaverne er forskelligt, således at:

Den røde opgave vil ofte være lig den (traditionelle) opgave, som læreren plejer at stille eleverne i forbindelse med lignende undervisningsforløb.
(download word-format) | (download pdf-format)

Den grønne opgave skitserer den arbejdsproces, læreren vil bruge, hvis han/hun selv skulle løse opgaven.
(download word-format) | (download pdf-format)

Den gule opgave indeholder en disposition eller en procedure for, hvordan man arbejder, når opgaven skal løses. Det er læreren, som udarbejder dispositionen eller proceduren.
(download word-format) | (download pdf-format)