Når man beskæftiger sig med grundfaget salg og service, kan formålet beskrives ud fra tre perspektiver:
Undervisningsministeriet har påbegyndt en proces, hvor intentionerne med erhvervsuddannelserne er, at fokus skal flyttes fra kun kernefagligt indhold til også handlingspræget kompetence. Følgende eksempel illustrerer dette: Hvis man kan huske 20-30 år tilbage i tiden, vil man kunne huske, at eleven dengang - som udenadslære - skulle lære mange emner, og læringen stoppede, når emnet var lært. Den store sammenhæng til andre emner i faget og sammenhængen til andre fag sammenhængen til den virkelige verden, som indholdet i faget skulle afspejle, blev ikke prioriteret højest. Dengang blev eleven eksamineret, som regel isoleret, så man kunne kontrollere, at der kun blev anvendt tilladte hjælpemidler, og der måtte ikke være kontakt til andre under selve eksaminationen. Ved caseeksaminationen er det, som før var strengt ulovligt, gjort lovligt. Man kræver ligefrem, at elever supplerer og søger efter information om et givet emne. Eleverne må også i forberedelsen tale med alle andre - lige bortset fra faglæreren - om forståelse og løsning af eksamensopgaverne. Årsagen til denne ændring er som nævnt ovenfor, at kompetence i dag har 1. prioritet og kernefaglighed 2. prioritet.
Kernefaglighed: Eleven har viden om indholdet, det vil sige begreberne og metoderne i salg og service |
|
|
Dannelse er holdningspræget, det vil sige faget perspektiveres i forhold til elevens egne holdninger, andre fag, historisk og samfundsmæssigt. |
|
|
Kompetence: Eleven kan, foranlediget af en given situation, for eksempel en caseopgave, handle hensigtsmæssigt ved at tage en opnået faglig viden i anvendelse |
|
|
I salg og service bliver dannelsesbegrebet inddraget, for eksempel ved at vi beskæftiger os med udviklingen i salg og service-sektoren. Også et emne som kundebetjening vil afspejle, hvad der kan betragtes som dannet/rigtig ekspedition af en kundes ønske, og endvidere behandles etiske problemstillinger i forbindelse med salgssituationen og markedsføringen. Tværfaglighed, som også er en del af dannelsesbegrebet, er stadig i fokus for eksempel i det merkantile grundforløb, hvor der arbejdes med temaprojekter og valgfrie områdefag (VOF), som oftest er tværfaglige.
I fagbilaget står følgende om formålet med salg og service:
Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i markedsføringsmæssige sammenhænge, således at eleverne kan varetage arbejdsopgaver inden for salg, handel og markedsføring. Faget bidrager til elevernes erhvervsfaglige uddannelse med de markedsføringsmæssige kompetencer, der indgår deri.
|
Faget er brudt op i fire niveauer:
Niveauer og vejledende uddannelsestid |
Niveau F |
Niveauet mellem folkeskolens afgangsprøve og 10.-klasse-prøve. |
1 uge |
Niveau E |
Svarer til 10.-klasse-prøve. |
1 uge |
Niveau D |
Niveauet mellem 10.-klasse-prøve og gymnasialt niveau C. |
1 uge |
Niveau C |
Svarer til det gymnasiale niveau C. |
1 uge |
Undervisningsministeriet beskriver faget salg og service i fagbilaget, vejledning til faget og endelig i nærværende råd og vink til faget. Disse beskrivelser har følgende indbyrdes hierarkiske forhold til hinanden:
Fagbilag - SKAL
Vejledning - BØR
Råd og vink - KAN
Ud over ministeriets beskrivelser vil man også kunne orientere sig om grundfaget i den enkelte skoles lokale undervisningsplan, hvor der kan forekomme lokale variationer af faget. Disse lokale variationer vil kunne henføres til niveauet: KAN.
Efterfølgende beskrives indhold og taksonomi på niveauerne F, E, D og C i faget salg og service, hvor der tages udgangspunkt i ovenstående hierarki. Hvert afsnit afsluttes med en opsummering af de væsentligste kendetegn for niveauet.
|