Forside
Forord
De tre kompetencer
Undervisningsforløb med opgaveeksempler
Tværfaglig undervisning
   Opgaver
Casebaseret undervisning
Undervisningsdifferentiering
   Opgaver
Dokumentation
Evaluering og bedømmelse
7-trinsskalaen
Godskrivning (merit)
Elevplan
Eksamen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Undervisningsforløb med opgaveeksempler
Introduktion til undervisningsforløb
Denne samling af inspirationsmateriale er struktureret som seks undervisningsforløb:

Niveau F - tekniske indgange
Niveau F - merkantil indgang
Niveau E - tekniske indgange
Niveau E - merkantil indgang
Niveau D
Niveau C

Undervisningsforløb for niveauerne D og C er udarbejdet af deltagere fra den merkantile indgang, hvilket opgaveeksemplerne bærer præg af. Dette bør ikke udelukke, at lærere fra de tekniske indgange kan hente inspiration i materialet.

Sådan kan du bruge undervisningsforløbene: 
Undervisningsforløbene er sammensat med udgangspunkt i følgende forudsætninger:

  • Hver læringsaktivitet er estimeret til at vare et antal lektioner - dette er ikke afgørende for læringsaktivitetens indhold.
  • Hver læringsaktivitet består af en række læringselementer, der konkretiserer de emner, der arbejdes med inden for aktiviteten.
  • Der er til hver læringsaktivitet og -element tilknyttet én eller flere målpinde fra fagbilaget. Disse målpinde er citeret - og derefter udfoldet som konkrete kompetencemål opdelt på begreberne betjening, forståelse og refleksion.
  • Til hver læringsaktivitet medfølger desuden en række didaktiske stikord til underviseren samt en række links til relevante øvelser, opgaver og andre undervisningsmaterialer.
  • Opgaver kan godt være tilknyttet én læringsaktivitet og samtidig inddrage en anden - og dermed også sprede sig over flere målpinde samtidig. I disse tilfælde er opgaverne placeret under den primære læringsaktivitet.
  • Undervisningsforløbene og de tilhørende materialeeksempler er udarbejdet ud fra projektdeltagernes hverdag og erfaringer fra egen skole mv. Dette betyder, at ikke alle indgange er specifikt repræsenteret, men det er vores opfattelse, at materialerne med fordel kan tilrettes efter den enkelte lærers særlige konditioner.
Det er væsentligt at bemærke, at hverken undervisningsforløbene eller de tilknyttede materialeeksempler skal bruges som en facitliste for undervisning i faget. Derimod er undervisningsforløbene og materialeeksemplerne et sammendrag af de undervisningselementer, som undervisere fra flere forskellige skoler har haft gode erfaringer med. Der er altså ikke tale om et autoritativt forlæg.

Undervisningsplanlægning 
Følgende afsnit er ment som inspiration og støtte til underviseren i planlægningsfasen.

Når man som underviser i informationsteknologi planlægger undervisningen, er det vigtigt, at det sker ud fra didaktiske overvejelser om elevens læring og ikke udelukkende ud fra fagbilagets målpinde. Her kan man med fordel tage udgangspunkt i Hiim og Hippes sekstant - en model, der anskuer læreprocesser som skabende processer, hvor samspillet mellem en række faktorer er afgørende.

I sin planlægning må underviseren overveje de seks hovedaspekter herunder, hvordan de danner præmisserne for den undervisning og den læring, der sigtes mod.

Hvad er undervisningens overordnede mål?
Hvad er det for en læring, eleverne skal opnå? Hvilke kompetencemål skal eleven blive bevidst om, og hvad skal eleverne bruge disse kompetencer til i forbindelse med uddannelse, arbejde og som samfundsborger og privatperson?

Hvad er elevernes læringsforudsætninger?
Hvordan lærer eleverne bedst? Hvilke undervisnings- og arbejdsformer er effektive og meningsfulde for elevgruppen, og hvilke har underviseren erfaring for ikke er det? Kan der med fordel tages udgangspunkt i brancherelevante læringsstile, eller skal der tages særligt hensyn til elevgruppens dårlige oplevelser med "skolefag". Skal eleverne motiveres til at gå i gang med faget, eller er de undervisningsklare, når de møder til undervisningen?

Hvilke rammefaktorer er undervisningen underlagt?
Har underviseren tilstrækkelig faglig såvel som pædagogisk viden? Er det elektroniske udstyr kvalitets- og kvantitetsmæssigt i orden? Er e-learning for eksempel indtænkt som et middel til undervisningsdifferentiering? Er undervisningen planlagt hensigtsmæssigt i forhold til elevernes øvrige fag, således at de informationsteknologiske kompetencer kan udnyttes i elevens øvrige uddannelse?

 

Hvordan skal læringsindholdet tilpasses elevgruppen?
Hvordan tilrettelægges undervisningen, så den indgår i og forholder sig til elevernes branche? I hvilket omfang skal eleverne selv have indflydelse på indholdet? Er læringsindholdet fastlagt eller dynamisk? Hvordan sikrer underviseren, at eleverne bliver bevidste om, hvilke kompetencemål undervisningen sigter mod og hvorfor? Er de personlige kompetencer også en del af læringsindholdet i samspil med de faglige kompetencemål?

Hvordan er selve læreprocessen konstrueret?
Hvilke arbejdsformer skal eleverne arbejde med? Hvilke arbejdsmetoder er de i forvejen fortrolige med, og hvilke arbejdsformer vil være nye for dem? Hvilke personlige kompetencer sættes i spil i forbindelse med de forskellige arbejdsformer, og hvordan evalueres disse i samspil med eleven?

Hvordan bliver eleven evalueret?
Skal eleverne aflevere opgaver, og hvilken respons får de på disse? Hvilke krav er der til den selvstændige dokumentation? Evaluerer underviser og elever i samspil elevernes progression? Evalueres undervisningsforløbet i samspil med eleverne? Skal eleverne til eksamen, og hvordan bliver de i så fald forberedt til dette?

Et andet didaktisk arbejdsredskab er Knud Illeris' didaktiske model, der kan illustrere det rum, der udfolder sig mellem de forskellige arbejdsformer.

Modellen kan, når man bruger den som analyseværktøj på undervisningen, sige noget om, hvor bredt eller hvor snævert undervisningen er funderet i forhold til elevernes læringskompetencer. Modellen siger ligeledes noget om sammenhængen mellem styring og indholdsudvælgelse, læringsformer og pædagogiske arbejdsmønstre.

De fire rum, der spænder sig ud imellem de fire former for undervisning, er henholdsvis undervisning, opgaver, studier og projekter, således at man forholdsvis enkelt kan indplacere de forskellige undervisningselementer i modellen. Ud fra disse placeringer i modellen fremkommer der et billede af, hvilke former for erkendelse undervisningen stiler mod. Modellens fire didaktiske principper sigter hver især mod Kolbs fire former for erkendelse.

Pointen i denne sammenhæng er, at undervisningen bør brede sig over flere af disse rum og ikke udelukkende tage udgangspunkt for eksempel i lærerstyrede opgaver. Herunder kan du se, hvordan forskellige undervisningsmaterialer fra F-niveau kan placeres i modellen.

Overordnet introduktion til de fire niveauer 

F-niveau
Informationsteknologi på F-niveau centrerer sig overvejende om, at eleven tilegner sig en række konkrete færdigheder i arbejdet med informationsteknologiske værktøjer. Der arbejdes selvfølgelig også på det refleksive niveau, men det er et primært formål at sikre, at eleven opnår de kvalifikationer, der i det danske erhvervsliv i dag betragtes som almene it-kompetencer.
Det drejer sig for eksempel om:

  • at kunne behandle en tekst i et tekstbehandlingsprogram
  • at kunne udarbejde et regnskab i Excel
  • at kunne anvende ressourcerne i et styresystem som Windows
  • at kunne søge informationer på internettet
  • at have kendskab til pc'ens opbygning.
En del elever besidder disse kvalifikationer, allerede når de første gang møder til undervisning i EUD-sammenhæng. Typisk har eleven gennemgået undervisning i informationsteknologi i en anden skolesammenhæng, og der kan dermed gives merit for niveauet. Dertil kommer de elever, der uden at have "papir på noget" mestrer alle de kvalifikationer F-niveau indeholder. Dette oplever vi i større og større omfang, netop fordi informationsteknologiske færdigheder i langt højere grad end tidligere er almene og til dels autodidakte færdigheder.

Derudover indeholder niveauet refleksive aspekter knyttet til, hvilken betydning informationsteknologien har for det enkelte menneske i både arbejdsmæssige, offentlige og private sammenhænge.

UF-niveau
Flere uddannelser fordrer kun, at eleven gennemfører faget "uden for niveau". I disse tilfælde skal undervisningen kun inddrage målpindene 1, 2, 3 og 6. Det er således de refleksive aspekter, der nedtones.

E-niveau
Informationsteknologi på E-niveau centrerer sig til fortrinsvis om, at eleven tilegner sig en række konkrete færdigheder i arbejdet med lidt mere specifikke brancherelaterede informationsteknologiske værktøjer. Der arbejdes blandt andet med styrkelse af elevens evne til at agere og kommunikere ved anvendelse af disse værktøjer. Eleven skal desuden kunne relatere samfundsudviklingen til udviklingen i den informationsteknologiske verden.
Det drejer sig for eksempel om:

  • at kunne udarbejde rapporter i et tekstbehandlingsprogram
  • at kunne udnytte brevfletningsfunktionen i et tekstbehandlingsprogram
  • at kunne forholde sig kritisk til informationer fundet under elektronisk søgning på internettet
  • at kunne forholde sig til persondatalovgivningen og lovgivningen vedrørende ophavsret
  • at kunne fremstille en problemformulering vedrørende et givet problem
  • at kunne forholde sig til sikkerhedsmæssige problemstillinger vedrørende sikkerhed i forbindelse med data
  • at kunne designe præsentationer eller en simpel hjemmeside
  • at kunne forholde sig til trykt kommunikation og kommunikationsformer generelt.
En del elever besidder disse kvalifikationer, allerede når de første gang møder til undervisning i EUD-sammenhæng. Typisk har eleven gennemgået undervisning i informationsteknologi i en anden skolesammenhæng, og der kan dermed gives merit for niveauet. Dertil kommer de elever, der uden at have "papir på noget" mestrer alle de kvalifikationer, E-niveau indeholder. Dette oplever vi i større og større omfang, netop fordi informationsteknologiske færdigheder i langt højere grad end tidligere er almene og til dels autodidakte færdigheder. Dog er der stadig mange elever, som ikke besidder de reflektoriske kompetencer.

D-niveau
Informationsteknologi på D-niveau udvider den informationsteknologiske verden med blandt andet netværksbegrebet og udarbejdelse af websted. Der lægges i højere grad vægt på elevens evne til selvstændigt at kunne anvende it-værktøjer, herunder at kunne vurdere, hvilke værktøjer der egner sig bedst til at løse en given brancherelevant opgave. Desuden skal eleven blive bevidst om, hvordan informationsteknologien påvirker virksomhedens arbejdsprocesser samt reflektere over informationsdelingens betydning for den samfundsmæssige udvikling og det enkelte menneske.
Det drejer sig for eksempel. om:

  • fremstilling af websted
  • simulering
  • netværkstjenester og informationsnetværk
  • netværksopbygning, herunder hardware og software.
Eleven skal på dette niveau kunne forholde sig til fordele og ulemper ved de forskellige netværksformer, deres opbygning, deres betydning for informationsdelingen og påvirkningen af udviklingen i virksomheden og i samfundet.

C-niveau
Informationsteknologi på C-niveau koncentrerer sig meget om refleksionsniveauet, således at eleverne skal kunne overskue konsekvensen af virksomhedens forandringsprocesser, herunder omstrukturering.

Det er væsentligt, at eleven opfatter virksomheden som en helhed, der omfatter mange elementer. Derfor skal eleven kunne forstå, at mange arbejdsopgaver løses elektronisk, hvor dette er mest hensigtsmæssigt, men samtidig er hensynet til individet fortsat en vigtig brik i virksomhedens udvikling.
Det drejer sig for eksempel om:

  • at eleven skal opnå forståelse for virksomhedens brug af databehandling, herunder databaser
  • at eleven skal have viden om projektarbejde i en virksomhed
  • at kunne anvende strukturmodeller til virksomheds- og projektbeskrivelse
  • at kunne udforske og tilegne sig viden om nye programmer/funktioner selvstændigt
  • at eleven skal kunne indgå i et projektarbejde og her bidrage med relevant viden
Det er væsentligt, at eleven opnår indsigt i de faktorer, der skal tages højde for i en virksomheds udvikling, såvel de informationsteknologiske som de mere organisatoriske og ledelsesmæssige. Endvidere skal eleven opnå forståelse for samspillet mellem samfund, virksomhed og individ.

Eleven skal kende de vigtigste faglige begreber og demonstrere indsigt i den brancherelevante virksomheds brug af informationsteknologi.