Forside
Forord
De tre kompetencer
Undervisningsforløb med opgaveeksempler
Tværfaglig undervisning
   Opgaver
Casebaseret undervisning
Undervisningsdifferentiering
   Opgaver
Dokumentation
Evaluering og bedømmelse
7-trinsskalaen
Godskrivning (merit)
Elevplan
Eksamen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Godskrivning (merit)
Det fremgår af hovedbekendtgørelsens § 44 (bekendtgørelse nummer 1243 af 12/12 2004), at eleven skal udarbejde en personlig uddannelsesplan blandt andet med det formål, at elevens uddannelsesforløb påbegyndes på rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse. Dette uddybes nærmere i grundfagsbekendtgørelsens § 5 (bekendtgørelse nummer 1055 af 23/10/2006), der omhandler godskrivning af formelle og reelle kvalifikationer.

Godskrivning af elevens allerede opnåede kompetencer ved påbegyndelse af sit uddannelsesforløb kan ske dels på grundlag af formelle kompetencer, typisk eksamensbeviser, dels ved at foretage en realkompetencevurdering af eleven, hvad kan eleven reelt i forvejen?

Uanset omfanget af elevens erfaring skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet og hurtigere nå slutmålene. Hvis eleven fritages for undervisning, skal skolen tilbyde undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for.

Regler om merit er fastsat i Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. nr. 539 af 19. juni 1996.

Uddrag fra publikationen, Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder, Undervisningsministeriet 2006:

"Kompetencerne opdeles i:

Formelle kompetencer
Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem - det vil sige, at man har dokumentation for kompetencerne, som kan være meritgivende efter meritreglerne.

Ikke-formelle kompetencer fra organiserede læringsmiljøer
Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold eller lignende. Denne form for læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, men der kan som oftest fremskaffes forskellige former for dokumentation, udtalelser med videre.

Uformelle kompetencer
Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er foregået under skolemæssige forhold, men som finder sted i alle livets sammenhænge.

Hvordan skal skolen godskrive reelle kompetencer?
Realkompetencevurderingen består i at afgøre, i hvilket omfang en elevs tidligere opnåede kompetencer ækvivalerer mål og indhold i den valgte uddannelse. Mange mennesker har opnået en ofte selvlært viden og kunnen, som er blevet ganske effektiv og brugbar, men som de pågældende kan have svært ved at redegøre for og forklare indholdet af. Det gælder især inden for mange håndværks- eller it-uddannelser. Sådanne elever vil måske have svært ved at bestå nogle bestemte test i det teoretiske stof, selvom eleverne gennem den konkrete udøvelse demonstrerer, at de faktisk er meget kompetente. Blot er det en anderledes viden, der ligger bag kompetencen."

Der kan ikke oplistes formelle kriterier for godskrivning af eleverne ved realkompetencevurdering, men dette gør ikke problemstillingen mindre væsentlig. Tværtimod er det inden for faget informationsteknologi meget aktuelt at foretage en vurdering af elevernes reelle kompetencer ved påbegyndelse af undervisningen i faget. Der er meget stor forskel på elevernes kompetencer inden for it, og nogle har meget stor indsigt i udbuddet af teknologiske muligheder, som de anvender i stor stil. Det kan for eksempel være udarbejdelse af websteder, anvendelse af mobilens teknologiske muligheder, herunder online 24 timer i døgnet, etablering af netværk i hjemmet, og hvor de ellers kan komme til det, skille computere i smådele osv. Andre elever har kun beskeden indsigt i den teknologiske verden, som heller ikke interesserer dem synderligt.

Screening, samtaler og forskellige former for opgaver og test kan anvendes som midler til at få klarlagt elevernes reelle kompetencer i forhold til niveauindplacering og ved vurdering af godskrivning af eleven i faget eller dele heraf. Et godt alternativ, til at eleven godskrives for et niveau i faget, er, at eleven i stedet gennemfører faget på et højere niveau end påkrævet for adgang til det ønskede hovedforløb. Dette er ikke mindst i faget informationsteknologi en oplagt mulighed, da elever "ikke kan blive dygtige nok" til det fag, som de skal anvende i deres fremtidige arbejds- og privatliv. Hertil kommer, at fagets kompetenceområder i stort omfang anvendes i uddannelsens øvrige fag og projekter.

I faget informationsteknologi har særligt forhold i forbindelse med godskrivning af voksenelever, der har erhvervet et pc-kørekort givet anledning til diskussion. Kan et pc-kørekort give merit for grundfaget informationsteknologi? Undervisningsministeriet har i den anledning udmeldt følgende: "Pc-kørekort og lignende niveau kan for voksne med relevant erhvervserfaring give fritagelse for informationsteknologi, niveau C" (se ministeriets notat). Det er altså ikke tilstrækkeligt, at en elev har erhvervet dette kørekort. Det skal være anvendt i en relevant erhvervsfaglig sammenhæng for at kunne sidestilles med et C-niveau, hvor den refleksive kompetence vægtes højt. På de lavere niveauer, hvor betjeningskompetencen er central, vil et kørekort isoleret set have en højere status, men i alle tilfælde skal der foretages en realkompetencevurdering af elevens it-kompetencer.