Spørgsmålet er så, hvad det indebærer for undervisningen i de merkantile uddannelser, og hvordan dette krav kan opfyldes i grundfaget informationsteknologi. Prøveformen i de merkantile uddannelser, caseeksamen, er netop udformet med sigte på at afprøve elevernes kompetencer i en erhvervspræget sammenhæng. De gennemførte undervisningsforløb i grundfagene, herunder informationsteknologi, bør afspejle kompetenceafprøvningen ved eksamen, for at der kan siges at være tilstrækkelig sammenhæng mellem undervisning og eksamen.

Med ovennævnte som udgangspunkt bør væsentlige dele af undervisningen i informationsteknologi bestå i elevens arbejde med de forskellige it-kompetencer i en casebaseret form, eksempelvis ud fra en beskrevet virksomhedscase. Du kan her læse om denne proces ud fra følgende emner:

1. Begrebsdefinitioner mv.
2. Udarbejdelse af virksomhedscase.
3. Undervisningens indhold opdelt i virksomhedsfaser.
4. Undervisningsformer.
5. Evaluering.

Casebaseret uv1.pdf indeholder følgende emner:

• Hvad er en case?
• Hvad karakteriserer en god case?
• Casetyper.
• Fordele ved caseundervisning.
• Ulemper ved caseundervisning.
• Krav til eleverne ved casearbejde.

• Dimensioner i casepræsentation.
• Forskelle på opgave, case og projekt.

Udarbejdelse af virksomhedscase 
Ved udarbejdelse af virksomhedscase kan følgende faktorer indgå og følgende spørgsmål overvejes:

• Generelle oplysninger såsom beliggenhed, oplysninger om iværksætteren, swot-analyse, forretningsgrundlag mv.
• Hvilken form skal casen skal have, jævnfør ovenfor?
• Kan eleverne selv bidrage til casehistorien (ejerskab)?
• Overvej platform for arbejdet med virksomhedscasen, for eksempel websted eller LMS.
• Kan casen udarbejdes på tværs af hold og derved involvere flere undervisere og elever, måske hele skolen (dynamik)?
• Den "valgte" virksomhed skal være relevant i forhold til elevens branche og kan med fordel tage et lokalt udgangspunkt.
• Hvordan udarbejdes en case, der styrker elevens forståelse for en virksomheds behov for anvendelse af informationsteknologiske værktøjer i forhold til virksomhedens givne forudsætninger, herunder dens struktur og størrelse?
• Hvordan udarbejdes en case, der kan skabe sammenhæng mellem virksomhedens behov for informationsteknologi og elevens udvikling af it-kompetencer?
• Kan der udarbejdes flere cases med forskellige typer af virksomheder alt efter elevens uddannelsesvalg?

Eksempel på casebaseret undervisningsforløb

Det viste eksempel på casebaseret undervisning er ikke koblet stringent op på niveauernes målpinde, men et udgangspunkt kan være:

1. Etableringsfasen: Niveau F og E
2. Vækstfase 1 (filial): Niveau D
3. Vækstfase 2 (kæde): Niveau C

• Forretningen starter på "hjørnet" af den lokale gågade.
• Hvilke opgaver skal denne nystartede forretning løse, og hvilket behov skaber dette for anskaffelse og anvendelse af it?
• Hvordan "læses" et tilbud på it-udstyr, hvad skal der lægges vægt på, hvor stort er behovet?
• Hvordan fungerer en computer, herunder styresystem, stifinderfunktion, filformater mv.?
• Hvilke muligheder er der for at skaffe sig adgang til internettet? Hvilke typer forbindelser findes, hvordan er betalingskriterierne, hvor hurtig skal forbindelsen være, skal der for eksempel downloades store filer? Hvilke udbydere findes der på markedet?
• Der arbejdes med konkrete eksempler - kan inddrages andre fag som for eksempel. Erhvervsøkonomi (budget), salg og service (folder om opstart, målgrupper) og dansk (formuleringer, opstilling, layout)
• Kan indehaveren anvende informationsteknologiske værktøjer til at lette hverdagen, for eksempel med betalinger via netbank og anvendelse af E-boks?

Ad 2. Vækstfase 1 (filial)

• Forretningen går godt, og nu er tiden inde til at åbne en filial i nabobyen.
• Dette betyder ansættelse af yderligere personale, herunder kontorfolk, med deraf følgende udvidelse af de administrative rutiner.
• Det kan måske være smart at få udarbejdet forskellige skabeloner såsom lønsedler og fakturaer i regneark, der kan være behov for at se på en designmanual osv.
• Computerne og softwaren skal måske opgraderes eller udskiftes, og der kan blive behov for at have flere computere. Herved opstår et behov for Netværksetablering.
• Økonomien er nu svær at overskue i papirform - det kan overvejes at anskaffe et egentligt økonomistyringssystem.
• Hvorfor ikke få sit eget websted - hvad skal interessenter kunne anvende det til?
• Der skal lånes flere penge til finansieringen, banken kræver fremlæggelse af "hvad nu hvis"-beregninger, og her kan værktøjer til budgetsimulering være velegnede.

• Det går nu så godt, at der kan være behov for at åbne endnu flere afdelinger.
• Samtidig er indehaveren blevet overbevist om, at det vil være fordelagtigt at være medlem af en kæde, hvor fælles indkøb, markedsføring mv. kan være værdiskabende for virksomheden.
• Den øgede aktivitet og medlemskabet af kæden giver kraftigt stigende datamængder at holde styr på, herunder øges behovet for at sammenkoble oplysninger, for eksempel varenumre, leverandører, kunder mv. Dette skaber behov for anvendelse af databaseteknologi.
• Hvordan indvirker denne nye virksomhedsstruktur på behovet for informationsteknologi?
• Hvilken påvirkning får dette på virksomhedens organisation?
• Ændres virksomhedens opgaver, og hvorledes påvirker det behovet for informationsteknologiske værktøjer?
• Har virksomhedens ledelsesform betydning for, hvordan de informationsteknologiske processer planlægges og gennemføres?
• Der må være brug for at kunne kommunikere mellem de forskellige afdelinger og mellem virksomheden og kædens hovedkontor. Hvordan kan dette hensigtsmæssigt ske elektronisk?
• Er der basis for at lave et intranet som kommunikationsmedie - fordele og ulemper for virksomheden?
• Virksomheden kan overveje at arbejde med e-handel, dels via eget websted, dels som business to business.
• Hvorfor rode med de mange papirfakturaer, der efterhånden går igennem virksomheden - hvad er fordelene ved at anvende EDI, og hvordan fungerer dette?
• Når informationsteknologiske forandringer skal planlægges og gennemføres er det hensigtsmæssigt at gå frem efter en fasemodel, der sikrer, at alle relevante faktorer medtages. Eleven kender virksomheden og kan således arbejde konkret med en sådan model.

• Eleven skal arbejde med kompetencer og konkrete problemstillinger med udgangspunkt i virksomheden.
• Underviser kan som støtte til elevens trinvise forståelse af problemstillingerne afholde korte teoretiske oplæg understøttet af mindre øvelsesopgaver, før kompetencearbejdet i casevirksomheden påbegyndes.
• Der kan dels udarbejdes veldefinerede, konkrete opgaver med høj grad af lærerstyring, dels arbejdes mere refleksivt, hvor eleven selv i et vist omfang skal definere problemerne og komme med løsningsforslag hertil.
• Det vil være oplagt at arbejde i grupper, hvor eleverne kan inspirere hinanden.
• Der bør indlægges løbende skriftlige afleveringer, for eksempel. via LMS, med feedback fra underviser.
• De løbende afleveringer kan tjene som udgangspunkt for elevens særskilte dokumentation af to emner, jævnfør fagbilaget.

De udarbejdede synopser indgår som grundlag for udarbejdelse af fagets særlige dokumentationer (to per niveau). Dermed opbygges elevens viden og dokumentation løbende for ved udarbejdelse af de særlige dokumentationer at blive sammenstillet i en mere helhedsorienteret sammenhæng.

Den senest udarbejdede særlige dokumentation på niveauet indgår i caseeksamen - det elevstyrede spørgsmål.