Et par gode argumenter for at bruge tværfaglig undervisning kan være:

• "Samfundet har brug for unge mennesker med brede personlige kompetencer i erhvervslivet."
• "Det er vigtigt at undervise tværfagligt, da virkeligheden ude i erhvervslivet ikke er delt op i fag. Ved at undervise tværfagligt lærer eleven at tænke i helheder, hvilket styrker elevens personlige kompetencer til at tilegne sig viden på for eleven ofte helt nye områder. Dette er vigtigt, fordi vi jo ved, at den teknologiske viden i dag i princippet kan være forældet, inden eleven forlader skolen. Det er jo heller ikke altid, at skolens virkelighed er helt den samme som erhvervslivets virkelighed. Derfor er elevens evne til selvstændigt at tilegne sig ny viden overordentlig relevant."

Med udgangspunkt i ovenstående argumentation skal det efterfølgende læses som en støtte til, hvordan man kan tilrettelægge tværfaglig undervisning på en erhvervsskole. Specielt hvordan man kan anvende grundfaget informationsteknologi tværfagligt.

Først lidt om, hvad man har tradition for
Undervisningen på en erhvervsskole tager ofte udgangspunkt i forskellige undervisningstraditioner. Nemlig de vedtagelser, som samfundet og erhvervslivet har givet tradition for, og den enkelte elevs individuelle erfaringsverden. Når en elev ankommer til skolen, skal disse modsætninger spille sammen og give grobund for ny viden for den pågældende elev. Tidligere kom alle elever gennem samme mølle på skolerne, uanset elevens egne kompetencer og individuelle erfaringsverden, men nu er der en del, som tyder på, at skolerne er ved at være modne til ikke bare at tage udgangspunkt i erhvervslivets virkelighed, men også elevens individuelle virkelighed. Nu taler man om, at elevens realkompetence afklares på skolerne, hvilket giver mulighed for helt nye fleksible læringsforløb.

Opdeling af undervisning i læringselementer og læringsaktiviteter 
Undervisningen kan tilrettelægges ud fra to vinkler. Den ene vinkel består af midler og redskaber (læringselementer), som får læringsforløbet til at fungere, og den anden vinkel er refleksionen og fordybelsen, som giver forståelsen og sammenhængen for undervisningen (læringsaktiviteter). Den fagorienterede undervisning (læringselementerne) er redskabsudviklende, og læringsaktiviteterne er redskabsanvendende. Det er vigtigt, at undervisningen i et forløb består af lige dele af begge begreber, idet ingen af begreberne bør stå alene. For at eleven kan fordybe sig i sin egen læring, bør man vægte et komplementært forhold mellem de faglige kompetenceudviklende læringselementer (redskabsudvikling) og de saglige kompetenceudviklende læringsaktiviteter (redskabsanvendelse).

Fordele og ulemper ved at introducere tværfaglig undervisning 
Ved at være med til at udvikle og sammensætte grundfagene tværfagligt i indgangen Kommunikation, har Aalborg tekniske skoles Mediegrafiske afdeling erfaring for, at der er opnået mange fordele for både lærere og elever.

Den største fordel er nok, at eleverne giver udtryk for, at undervisningen synes meget mere vedkommende og relevant for den valgte uddannelse. Det er ligeledes meget mere inspirerende for lærerne at undervise i fagene tværfagligt. Muligheden for at differentiere undervisningen er til stede, idet eleverne udarbejder de samme projekter, men på hver deres faglige niveau.

Som en sidegevinst har vi opnået, at frafaldet blandt eleverne har været betydeligt mindre, sammenlignet med de perioder på skolen, hvor vi har undervist mere traditionelt med fagene fagligt adskilt. Den største ulempe har nok været, at det kræver, at lærerne er klædt meget bredt på fagligt, samt at kommunikationen mellem lærerne er velstruktureret. Det sidste kan det være svært at finde tid til i en travl hverdag, for lærerne er virkelig meget "på" som rådgivere og konsulenter ved denne undervisningsform.

Et eksempel på et tværfagligt forløb  
I indgangen Kommunikation er der til uddannelserne Mediegrafiker og Grafisk trykker sammensat en læringsaktivitet, som indeholder grundfagene:

• Arbejdstilrettelæggelse og Kundeservice
• Kommunikation
• Informationsteknologi
• Arbejdsmiljø

• Organisation
• Kundepsykologi og kundeservice
• Elektronisk informationssøgning
• Ergonomi
• Kalkulation og priser
• Database
• Tekstbehandling
• Ansvar og samarbejde
• Kommunikationsmodel
• Forklaringsmodel

Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice

• Eleven har kendskab til arbejdsorganiseringens betydning i produktions- og servicevirksomheder, så de via praktiske og teoretiske arbejdsopgaver oplever muligheder og udfordringer i arbejdsorienterede samarbejdsrelationer.
• Eleven har kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel internt som eksternt, herunder "den gode leverance".
• Eleven har kendskab til forskellige arbejdsorganisatoriske principper i virksomheder, herunder beslutningsprocesser, roller og samarbejdsformer i planlægnings- og udførelsesfasen.
• Eleven har kendskab til sammenhængen mellem økonomi, materiale- og tidsforbrug.

Kommunikation

• Eleven har grundlæggende kendskab til mediekommunikation og typisk forekommende informationsteknologiske værktøjer, der er relevante for uddannelserne i uddannelsesfamilierne.
• Eleven har kendskab til aktuelle kommunikations-, distributions- og transmissionsformer, aktuelle udviklingsperspektiver og sammenhænge i produktionsprocessen.
• Eleven har kendskab til anvendelse af informationsteknologiske værktøjer i forbindelse med distribution af egne og andres produktioner samt til vidensindsamling og informationssøgning.

Informationsteknologi

• Eleven kan redegøre for fordele og ulemper ved jobrelaterede informationsteknologiske systemer og arbejdsprocesser, samt den overordnede informationsteknologiske udvikling i udvalgte dele af samfundet.
• Eleven kan foretage effektiv elektronisk søgning, analyse og vurdering af elektroniske informationer.
• Eleven kan anvende relevante it-værktøjer og it-udstyr til løsning af brancherelaterede opgaver.
• Eleven kan designe produkter til både papir- og skærmbaseret kommunikation ved hjælp af en computer og anvende grundlæggende begreber og hensigtsmæssige metoder til dette.
• Eleven kan mundtligt og skriftligt dokumentere og formidle løsninger på brancherelaterede it-problemstillinger.
• Eleven kan overføre viden opnået i ét program til et andet.

Arbejdsmiljø

Organisation
Formål: Eleven får et indblik i, hvilke forskellige virksomhedsformer og virksomhedstyper der findes, samt hvordan disse virksomheder er organiserede, og hvordan virksomhedernes økonomiske ansvar hænger sammen.

Hvad er en virksomhed?
Hvilke virksomhedstyper findes der?
Gennemgang af distributionskæden?
Hvilke selskabsformer findes der?
Hvorledes hæfter selskabsformerne økonomisk?
Hvad er en organisationsplan?

Kundepsykologi og kundeservice
Formål: Eleven får indblik i, hvordan service af god eller dårlig karakter kan påvirke en kunde i en salgssituation.

Forskellige kundetyper.
Håndtering af kunder.
Den gode leverance.
Krav til produkterne og produkternes mærkninger.

Her vil det være en rigtig god idé at gennemgå en kommunikationsmodel og forskellige kommunikationsmetoder og kommunikationsmidler.

Elektronisk informationssøgning
Formål: Eleven får kendskab til de historiske fakta om internettets start. Der oplyses om krav til hardware og software for at kunne anvende internettet, samt hvordan man anvender internettet.
Eleven skal efter lektionen være i stand til at søge oplysninger vedrørende relevante studieopgaver.

Relevante undervisningsemner:
Internettets udvikling fra 40'ernes militære opstart til 90'ernes cirka 50 millioner brugere og frem til hvordan erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og befolkningen i almindelighed anvender internettet i dag.

Krav til hardware:
Computere, netkort, modems, telefonforbindelser, bredbånd, satellitter, udbydere m.m.

Krav til software:
Browsere, plugíns, URL, TCP/IP, protokoller (HTTP, FTP m.m.), serveradresser, landekoder, stiveje, webstedets opbygning (html).

Internettets opbygning.

Typer af søgemaskiner.

Ergonomi
Formål: Eleven får kendskab til, hvorledes de skal forholde sig til indretningen af en arbejdsplads. Herunder hvilke love og regler en virksomhed er underlagt.

Her vil det være en god idé at gennemgå for eksempel, hvilke ergonomiske krav der er til en computerarbejdsplads med hensyn til møblering og lysforhold samt forskellige hjælpemidler til ergonomisk korrekte arbejdsstillinger.

Fortæl for eksempel om BST.

Kalkulation og priser
Formål: Eleven får kendskab til, hvordan prisfastsættelse af produkterne sker. Misforståelser, om at en virksomhed tjener "fedt" på sine varer, kan måske ryddes af vejen, således at eleven får et mere realistisk billede af, hvordan begreberne omkostning/fortjeneste reelt hænger sammen

Gennemgå regnearkets kvaliteter til arbejdet med kalkulationer og beregninger.

Find sider på internettet, hvor man kan indhente prisoplysninger. Fortæl om, hvilke omkostninger en virksomhed har, og hvordan man udregner en eventuel fortjeneste på et givet produkt.

Databaser
Formål: Eleven får kendskab til de forskellige former for databaser, samt hvordan man med fordel kan anvende disse. Eleven får ligeledes kendskab til, hvilke love og regler der findes for at beskytte mod datamisbrug.

Giv eleven kendskab til persondatalovgivningen.
Fortæl om hierarkisk databaseopbygning.
Fortæl om relationsdatabaser.

Tekstbehandling
Formål: Eleven får dybere kendskab til opsætning af større rapporter, således at eleven er i stand til at udføre større redigeringsarbejder og opsætte for eksempel sidehoved/sidefod, indholdsfortegnelse og stikordsregister.

Gennemgå eksempel på en rapports indhold, og hvilke teknikker man anvender for at lade tekstbehandlingsprogrammet udføre tingene automatisk. Herunder gennemgås funktionen Typografier.

Forklaringsmodel
Formål: Eleven får indblik i, hvordan relationerne i en organisation er knyttet til hinanden. Ikke kun internt i virksomheden, men også i samspil med den verden, som ligger uden for virksomhedens interne organisation. Det er vigtigt for eleven at se sammenhængen i, hvordan en hændelse i USA eksempelvis kan påvirke en virksomhed i Danmark og den enkelte medarbejder i virksomheden.

Gennemgå for eksempel Leavitt´s forklaringsmodel.

Opgaveeksempler: 
Køb ikke katten i sækken
Fra bly til internet
Database
Organisation
Kundepsykologi
Caseopgave

Et eksempel på et tværfagligt forløb  
På Erhvervsskolerne Aars er der sammensat en læringsaktivitet i indgangen Fra jord til bord, der består af grundfagene:

• Miljø
• Salg og administration
• Grundtilberedning 2
• Varekendskab
• Salg og gæstebetjening
• Madkultur
• Grundforløbsprojekt Fra jord til bord
• Informationsteknologi.

Miljø
• Eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen.

Salg og administration
• Eleven kan foretage prisberegning med udregning af kostpriser.

Grundtilberedning 2
• Eleven kan klargøre, fremstille og anrette enkle varme, kolde og lune retter til servering i restaurant, fastfoodforretning, selvbetjeningsrestauranter og kantiner.
• Eleven kan foretage enkel emballering og distribution.
• Eleven kan prisberegne produkter ud fra kostpriser.
• Eleven kan som led i markedsføring af produkter foretage prisberegning og prisfastsættelse af produkter.

Varekendskab
• Eleven kan vurdere branchens råvarers oprindelse, kvalitet, pris, klargøring og opbevaring.
• Eleven kan vurdere anvendelse af levnedsmidler i forhold til måltidets art.

Salg, gæste- og kundebetjening
• Eleven kan betjene kunder i forskellige service- og salgssituationer.
• Eleven kan foretage almindelig distribution, anretning og servering.
• Eleven kan klargøre og yde gæstebetjening i forbindelse med enkle serviceydelser og serveringsformer.

Madkultur
• Eleven kan sætte produktionen af levnedsmidler og måltider samt ydelse af gæste- og kundebetjening i forhold til dansk og international tradition og udvikling.

Grundforløbsprojekt Fra jord til bord
• Grundforløbsprojekt Fra jord til bord.

Informationsteknologi

Læringsaktivitet til grundforløb i indgangen Fra jord til bord L'hotel de future

En gruppe på tre grundforløbselever i indgangen Hotel og restaurant arbejder med et projekt, hvor de skal sammensætte og præsentere et samlet koncept for en bryllupsfest. Projektet skal blandt andet indeholde: et menuforslag præsentation af lokaler og faciliteter overnatningsmuligheder tidsplan prisoverslag. Eleverne fremstiller materialet i de relevante programmer - for eksempel: en PowerPoint-præsentation, der fremviser hotellet, værelserne, buffeten m.m. et regneark med prisudregninger et menukort udarbejdet i Word eller Publisher. De to sidstnævnte kan eventuelt indgå i præsentationsfilen. Projektet skal evalueres i samarbejde med faglærerne fra afdelingen, hvor underviserne tager kundernes rolle, således at eleverne også trænes i salgssituationen. I informationsteknologi beskriver eleverne i en rapport deres beslutnings- og arbejdsprocesser, de gør rede for deres informationsteknologiske refleksioner i forløbet, og de kommer med eksempler fra deres materialer. I en konklusion evaluerer eleverne både de færdige it-produkter og den proces, gruppearbejdet har gennemgået.

 

Eksempel på tværfagligt forløb i de merkantile uddannelser med inddragelse af grundfagene erhvervsøkonomi og informationsteknologi

Formål
At eleven ser sammenhængen mellem gennemgået teori i faget erhvervsøkonomi og anvendelse af praktiske værktøjer fra faget informationsteknologi til løsning af opgaven og dermed får større kendskab og rutine i den måde, der arbejdes med erhvervsøkonomiske opgaver i virksomheder.

Indhold

Erhvervsøkonomi Informationsteknologi

I faget erhvervsøkonomi undervises der i anvendelse af forskellige økonomiske opstillingsmodeller med efterfølgende manuel løsning med blyant og manuel beregning ved hjælp af lommeregner. I faget informationsteknologi gennemgås de regnearkstekniske dele i forhold til opbygning af økonomiske opstillinger, der er undervist i - eksempelvis kasserapport. Der er en gennemgang af følgende emner: indtastning og tilretning af layout, typografier, anvendelse af både simple og avancerede formler, indsætning af grafik og formatering af grafik (diagrammer).

Den praktiske del
Eleverne udarbejder selv de forskellige opstillinger, som skal bruges i faget erhvervsøkonomi. Det kan være kasserapporter, resultatopgørelser, balancer, afskrivningsplaner. Gennem udarbejdelse af de nævnte opstillinger opnår eleven en forståelse for modelberegninger og kan derved se en sammenhæng over til, hvordan lignende opgaver løses i virksomhederne.

Evaluering
Eleverne bliver typisk bedømt af læreren i erhvervsøkonomi, både med hensyn til både det faglige indhold og opstillingerne i informationsteknologi. På vores skole har vi derfor valgt, at det er den samme lærer, som har holdet til informationsteknologi og erhvervsøkonomi.

Eksemplet er fra Erhvervsskolerne Aars.  

Eksempel på tværfagligt forløb i de merkantile uddannelser med inddragelse af grundfagene dansk og informationsteknologi

Emne
Rapportskrivning/fritidsjob.

Forløb
Med inddragelse af fagene dansk og informationsteknologi gennemføres to tværfaglige forløb af hver en uges varighed. Emnerne er: "Arbejdsmarkedet gennem tiderne" og "Unge og fritidsjob".

Lærerne i dansk og informationsteknologi planlægger forløbet, således at dansklæreren har ansvaret for indholdet, mens it-læreren koncentrerer sig om formen. Produktet af disse tværfaglige ugeforløb er en rapport, hvor eleverne skal lære at anvende "projektguide". Det er en rapportskabelon, som er udarbejdet af dansklærere og i-lærere i fællesskab, udgivet som en pjece, der skal anvendes i samtlige projekter, eleverne skal arbejde med gennem deres hg-forløb.

Formål
At eleven ser sammenhængen mellem gennemgået teori i faget dansk og anvendelse af praktiske værktøjer fra faget informationsteknologi til løsning af opgaven.

Indhold

Dansk Informationsteknologi

I faget dansk undervises der i rapportskrivning og rapportopsætning. Hvad vil det sige at skrive en rapport? Hvordan bygges rapporten op? Hvad dækker de enkelte delafsnit over? I faget informationsteknologi gennemgås de tekstbehandlingstekniske dele i forhold til rapportskrivning. Der er en gennemgang af følgende emner: sidehoved/sidefod, typografier, overskrifttypografier, automatisk indholdsfortegnelse, indsætning af grafik og formatering af grafik

Projektguiden indeholder en detaljeret beskrivelse af fagligt indhold og praktisk it-anvendelse. Guiden kan ses her.

Den praktiske del
Efter den teoretiske gennemgang i faget dansk og informationsteknologi, får eleverne fire dansklektioner og fire it-lektioner til at udarbejde selve rapporten med det bundne emne "Beskriv dit fritidsjob".

Bearbejdningen og udførelsen af et projektarbejde er tidskrævende og stiller store krav til elevernes selvstændighed, kreativitet og disponering. Selve processen med at skrive projekt og de kriterier, der opstilles til eksempelvis at lave en ordentlig og afgrænset problemformulering, er dansklærerens opgave. It-læreren bidrager med det mere tekniske og layoutmæssige. Undervejs i forløbet supplerer de to faglærere dog hinanden, da spørgsmålene fra eleverne ofte er en kombination af begge fagområder. Eksempelvis er det ikke i orden at lave en problemformulering, der rent layoutmæssigt ikke ligner en problemformulering, ligesom det heller ikke er acceptabelt ikke at kunne lave en automatisk sideordnet indholdsfortegnelse

Evaluering
Elevernes aflevering bliver bedømt af begge faglærere. Dansklæreren vurderer og bedømmer det danskfaglige indhold og it-læreren anvendelsen af tekstbehandlingsprogrammet samt layout.

Afrunding
Alt i alt er disse to fag medvirkende til at give eleverne en forståelse af, hvad en projektopgave er, indholdsmæssigt og formmæssigt, og derfor anvendes de to tværfaglige projektforløb i begyndelsen af elevernes uddannelse. Eleverne er herefter klædt på til at kunne klare de yderligere projektopgaver, der venter dem i grundforløbet og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser.

Eksemplet er fra Erhvervsskolerne Aars.