Forside
Forord
De tre kompetencer
Undervisningsforløb med opgaveeksempler
Tværfaglig undervisning
   Opgaver
Casebaseret undervisning
Undervisningsdifferentiering
   Opgaver
Dokumentation
Evaluering og bedømmelse
7-trinsskalaen
Godskrivning (merit)
Elevplan
Eksamen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Eksamen
Afholdelse af eksamen sker efter reglerne i følgende bekendtgørelser:
  1. Eksamensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 356 af 19/05/2005)
  2. Karakterbekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 350 af 19/05/2005 - bekendtgørelse nummer 448 af 18/05/2006))
  3. Grundfagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 1055 af 23/10/2006).
Ad 1. Eksamensbekendtgørelsen 
Denne bekendtgørelse slår i § 3 fast, at: "Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav". Eksamen i grundfag i erhvervsuddannelserne handler altså grundlæggende om, at eleven skal dokumentere, i hvilket omfang eleven har opnået de mål, grundfagsbekendtgørelsens fagbilag opstiller for det pågældende fag og niveau. De andre aktører udover eleven, nemlig eksaminator og censor, må have den rolle at skabe de vilkår for eksaminationen, der bedst muligt dokumenterer elevens kompetencer i faget - naturligvis inden for de gældende bestemmelser. Her spiller skolens overordnede planlægning og tilrettelæggelse af eksamen også en væsentlig rolle. Eksamensbekendtgørelsen indeholder overordnede bestemmelser for de regler, skolen skal fastsætte i forhold til afholdelse af eksamen, hvilket er nærmere specificeret i hovedbekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 1243 af 12/12/2004) § 35 om "Skolebedømmelsesplan".

Eksamensbekendtgørelsen indeholder herudover regler om blandt andet:

  • Adgang til prøver, herunder antal gange en eksaminand kan deltage.
  • Prøveformer, herunder hovedreglen om, at alle prøver er individuelle.
  • Prøveafholdelse, herunder vilkår for elever, der kommer for sent eller bryder skolens eksamensreglement.
  • Bedømmelse, herunder forholdet mellem censor og eksaminator og deres opgaver.
  • Fejl og mangler ved prøver, herunder hvordan skolen skal forholde sig.
  • Klager, herunder tidsfrister.
Ad 2. Karakterbekendtgørelsen 
Indtil 1. august 2007 anvendes "13-skalaen" som bedømmelsesgrundlag i erhvervsuddannelserne og følger dermed bekendtgørelse nummer 350 af 19/05/2005. Efter denne dato overgår erhvervsuddannelserne til den nye "7-trinsskala", beskrevet i bekendtgørelse nummer 448 af 18/05/2006. Karakterer afgivet før 1. august 2007 for elever, der fortsætter deres forløb efter denne dato, vil blive konverteret til ny skala.

Karakterbekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om afgivelse af de enkelte karakterer inden for skalaen og forholdet mellem eksaminator og censor.

Ad 3. Grundfagsbekendtgørelsen 
Grundfagsbekendtgørelsen indeholder dels en indledende "paragrafdel", der regulerer de overordnede regler for grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, herunder regler vedrørende eksamen og fagbeskrivelser, der beskriver de enkelte fags formål og mål. Faget informationsteknologi er beskrevet i bilag 12.

Til brug for lærernes undervisning og bedømmelse er udarbejdet en vejledning til faget. Se den her .

Eksamen i informationsteknologi 
Som det fremgår af fagbilaget afholdes eksamen i faget på niveau E, D og C. Den "traditionelle" eksamen afholdes i de tekniske grundforløb og i alle hovedforløb (også de merkantile). I det merkantile grundforløb gennemføres eksamen som "Caseeksamen". Nedenfor er de to eksamensformer beskrevet.

Eksamen i de tekniske grundforløb og i alle hovedforløb 
Bliver faget udtrukket til eksamen, skal den mundtlige eksamen tage udgangspunkt i den dokumentation, eleven senest har arbejdet med. Det kan for eksempel være en skriftlig rapport, ud fra hvilken eleven derefter udarbejder en elektronisk præsentation. Produktet kan også være andet end en skriftlig rapport - se nærmere herom i vejledningen til faget. Eksamen inklusive karaktergivning er sat til cirka 30 minutter.

Til eksaminationen er det elevens mundtlige oplæg - med udgangspunkt i rapport og elektronisk præsentationsmateriale - der bør styre den dialog, som udvikler sig mellem elev, eksaminator og censor. Eleven skal kunne redegøre for sine refleksioner og skal samtidig kunne udvise viden om og erfaring med det konkrete arbejde med pc'en. Det kan for eksempel ske, ved at eksaminator beder eleven vise, hvordan man udfører en konkret handling i et program, eller ved at eleven selv går i dybden med en særlig detalje.

Desuden er det eksaminatorens ansvar at sørge for, at eksaminationen bliver bredt funderet i faget. Er elevens eget oplæg for smalt i forhold til faget, bør eksaminator bidrage med spørgsmål i relation til emnet, der kan sprede dialogen til en bredere kontekst. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt, at en elev kan redegøre for den tekniske baggrund, for hvordan en pc fungerer, hvis eleven ikke samtidig kommer ind på, hvordan den teknologiske udvikling har påvirket for eksempel arbejdsmarkedet og det enkelte menneske.

Det er til den mundtlige eksamen særdeles relevant, at eleven anvender den korrekte faglige terminologi. Ved at bruge de rigtige navne og benævnelser kan eleven udvise et kendskab til fagets sprog og samtidig give udtryk for sit vidensniveau. Den stærke elev vil desuden kunne bruge eksaminationen til at fremlægge yderligere perspektiveringer på den dokumentation, der tages udgangspunkt i. Der kan for eksempel bidrages med alternative måder at løse en opgave på, eller der kan præsenteres ny viden - for eksempel i form af den seneste teknologiske udvikling.

Ved karaktergivning skal man som eksaminator huske på, at den endelige vurdering skal indbefatte både dokumentationen, den mundtlig og den elektroniske del af eksamen.

Eksamen i det merkantile grundforløb 
Elever i det merkantile grundforløb skal til caseeksamen. Det er en praksisnær eksamensform, som skal afspejle, at man som medarbejder i en virksomhed har en arbejdsdag (her: casearbejdsdag) til at forberede nogle problemstillinger, der senere (her: på eksamensdagen) skal fremlægges for chefen (her: eksaminator og censor).

Eksamensformen er en blanding af skriftlighed og mundtlighed, og eleven vil således skulle arbejde med både skriftlige og mundtlige kompetencer. Skriftligheden ved forberedelsen på casearbejdsdagen, og mundtligheden ved fremlæggelsen i eksaminationstiden. Frem til eksamensdagen har eleven mulighed for at "finpudse" forberedelsen.

Caseeksamen er således tilrettelagt, at skolen ved udtræk i faget skal afsætte en casearbejdsdag, hvor eleven har mulighed for at arbejde med de spørgsmål, der er udformet til den valgte casevirksomhed. Det elevstyrede emne retter sig mod elevens senest udarbejdede dokumentation. Denne dokumentation kan have forskellige former (se afsnittet om "Dokumentation" samt vejledning til faget).

Når eleven skal eksamineres i det elevstyrede emne, fremlægger eleven ved anvendelse af it-værktøjer de væsentlige dele af sit materiale. Dette kunne for eksempel ske ved anvendelse af dias i et præsentationsprogram eller et websted. Desuden perspektiverer eleven et delemne fra materialet i forhold til casevirksomheden. Denne perspektivering tager udgangspunkt i refleksive overvejelser om den fremtidige udvikling inden for et delemne. Hvis dokumentationen for eksempel medtager problemstillinger vedrørende websteder, herunder e-handel, kan eleven således vælge at give et begrundet bud på, hvilken betydning e-handel får i fremtiden, og hvorledes casevirksomheden vil kunne udnytte dette.

De udarbejdede spørgsmål skal udformes således, at eksaminator kan udspørge eleven bredt i læringsstoffet, det vil sige, at alle spørgsmål som en samlet helhed skal dække fagets mål. Spørgsmålene skal have et omfang, så eleverne med rimelighed kan nå at besvare dem inden for den tid, de har til rådighed på casearbejdsdagen ("gennemsnitseleven" er udgangspunktet). Samtidig skal opgavesættet sikre, at såvel den svage som den stærke elevs kompetencer kan udfoldes.

Der er udarbejdet en udførlig vejledning til caseeksamen:

Særlige censorer 
Med det formål at sikre bedre og mere ensartede prøver samt at opsamle erfaringer fra prøveafholdelse i erhvervsuddannelserne er udpeget særlige censorer inden for såvel de tekniske som de merkantile uddannelser. De tekniske uddannelser har kendt til begrebet i nogen tid, mens det indførtes for de merkantile uddannelser med virkning fra ultimo november 2006. Baggrunden for også at indføre den særlige censur i de merkantile uddannelser er overgangen fra de centralt stillede opgaver ved caseeksamen til lokalt stillede opgaver.

De særlige censorers opgaver er at evaluere prøver, opgaver, prøveafholdelse samt eksamensmaterialer. Censorerne "klædes på" ved en årlig konference. De særlige censorer skal foretage elektroniske indberetninger med blandt andet karakterfordeling og besvare spørgsmål om eksamenskvaliteten, overholdelse af regler mv. Herudover skal der til ministeriet indsendes kopier af relevante eksamensmaterialer. Se nærmere om særlig censur på EUD.