Forside
Forord
De tre kompetencer
Undervisningsforløb med opgaveeksempler
Tværfaglig undervisning
   Opgaver
Casebaseret undervisning
Undervisningsdifferentiering
   Opgaver
Dokumentation
Evaluering og bedømmelse
7-trinsskalaen
Godskrivning (merit)
Elevplan
Eksamen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Dokumentation
Formålet med dokumentation 
Formålet med elevens dokumentation kan opdeles i to primære aspekter:
    Eleven skal trænes i at udarbejde dokumentation. Afhængig af elevens kompetencemæssige og faglige udgangspunkt vil eleven have brug for at kunne dokumentere forløb, processer og informationer både i uddannelsessammenhæng og senere i erhvervssammenhæng. Det er ligeledes vigtigt, at eleven trænes i at vurdere, hvilken form for dokumentation der er mest relevant for en given kommunikations- og arbejdssituation.

    Derudover har dokumentationen også den funktion, at den giver eleven mulighed for at præsentere sine egne kompetencer på et givet tidspunkt i undervisningsforløbet, og at underviseren dermed får mulighed for at vurdere og evaluere elevens læring.

Her er det dog vigtigt, at man som underviser holder sig for øje, at dokumentationens art påvirker det billede, dokumentationen tegner af elevens kompetencer, samt at den samlede evaluering af eleven ikke udelukkende skal baseres på dokumentationen, men også tage højde for, hvordan eleven udfolder sig i selve undervisningen.

Er der for eksempel tale om en ren skriftlig dokumentation, hvor eleven skal dokumentere sine refleksioner og anskuelser i en selvstændig tekst, kan den skrivesvage elev være handicappet i forhold til at skulle omsætte sin egen viden til skriftlighed, og dokumentationen vil således afspejle elevens informationsteknologiske kompetencer i lyset af dette.

Et godt råd til underviseren er at stille sig selv spørgsmålet: "Hvilke kompetencer er det egentlig, jeg evaluerer her?"

I alle tilfælde bør eleven gennem undervisningsforløbet arbejde med forskellige former for dokumentation - især i et fag som informationsteknologi, der i en vis udstrækning optræder som redskabsfag for de øvrige fag i elevens uddannelse med særligt henblik på dokumentationsmæssige redskaber. Desuden er kompetencen knyttet til at kunne formidle på forskellige måder relevant både for elevens fremtidige deltagelse i et højteknologisk erhvervsliv og for elevens rolle som borger i informationssamfundet.

Forskellige former for dokumentation 
Der er i dag en bred vifte af muligheder, når eleven skal dokumentere arbejdsforløb, projektarbejde, vidensudveksling, opgaveløsning, informationsindsamling osv.

Hvor man tidligere primært eller udelukkende beskæftigede sig med skriftlig dokumentation i traditionel tekstlig forstand, anvender vi i dag et såkaldt udvidet tekstbegreb, som også omfatter auditive og visuelle virkemidler. Hvilken form for dokumentation, der vælges, vil være afhængig af undervisningen, emnet, elevens branche og den enkelte elevs kompetencer. Der bør tages højde for elevens individuelle læringsstil, men denne bør samtidig udfordres, således at eleven ikke stagnerer i ét og samme udtryk. For eksempel er der begrænset progression i måden at formidle sin viden på, hvis alle elevens dokumentationer er i form af et Word-dokument.

Skriftlighed 
Eleven kan arbejde med skriftlig dokumentation på mange forskellige måder:

  • Rapportskrivning (se nedenstående).
  • Opgavebesvarelse.
  • Test med selvstændige svar (ikke multiple-choise).
Rapportskrivning 
Når eleven arbejder med rapportskrivning - individuelt eller i en projektgruppe - er det vigtigt at give eleven nogle overordnede retningslinjer for kravene til både arbejdsmetoder og den færdige rapport. Et skriftligt oplæg med en liste, over hvilke aspekter eleven skal tage særligt hensyn til, er en god idé.

Eksempler på fokusområder:

  • Rapporten behandler en særlig problemstilling, som det er vigtigt at få belyst ud fra flere forskellige synsvinkler.
  • Der er i undervisningsforløbet særlig fokus på informationssøgning, og eleven skal arbejde specifikt med kildeangivelser og kildekritik.
  • Emnet har været en del af et tema i undervisningen, og rapporten skal dokumentere de gennemgåede aspekter tilsat en ny og selvstændig vinkel.
  • Rapporten skal belyse den valgte problemstillings informationsteknologiske aspekter set i relation til samfundsrelationerne og den enkelte borger i samfundet. Dette for at sikre, at eleven kan perspektivere emnet.
  • Rapporten tager udgangspunkt i en projektgruppes arbejdsproces og skal både dokumentere procesforløbet i gruppen og det faglige produkt.
  • Rapporten beskæftiger sig med en brancherelateret problematik relateret til informationsteknologiske aspekter.
  • Rapporten skal fungere som udgangspunkt for en mundtlig evaluering (for eksempel eksamen) og skal således kunne understøttes af en elektronisk præsentation og et mundtligt oplæg. Samtidig skal rapportens indholdsmæssige temaramme danne grundlag for, at eleven kan eksamineres bredt i faget.

Et eksempel på en emnerapport
En elev i 1. hovedforløb i uddannelsen datafagtekniker (indgangen Teknologi og kommunikation) udarbejder i informationsteknologi på E-niveau en rapport om emnet internethandel. I rapporten opstilles en problemformulering, hvori eleven beskriver, hvilken undren der ligger til grund for rapporten - i dette tilfælde, hvordan internethandel fungerer rent teknisk, hvilken historisk udvikling internethandel har gennemgået, og hvilke brancheområder der er særligt egnede til denne form for handel. I de efterfølgende kapitler gennemgår rapporten disse emner, hvorefter der konkluderes (eventuelt både på rapportens indhold og på arbejdsprocessen). Rapporten indeholder desuden en forside med billede og personlige oplysninger, en autogenereret indholdsfortegnelse, fodnoter og en kildefortegnelse.

Projektforløb 
Når eleven arbejder i en gruppe, kommer arbejdet med dokumentationen - ud over det faglige indhold - også til at handle om samarbejde. Underviserens vejledning, i forhold til hvordan arbejdsprocessen udfolder sig, er mange gange afgørende for det færdige produkt. Ofte vil eleven uddelegere emner og underemner, hvorefter opgaven/udfordringen er at få disse deltekster sat sammen og redigeret, så de fremstår som en sammenhængende tekst. (I dette arbejde kan man med stor fordel arbejde tværfagligt med grundfaget dansk). Her er der desuden mulighed for at få eleven til at reflektere over begreber som vidensdeling og ophavsret.

Underviserens vejledning i forhold til dokumentationen bør løbende sikre, at eleven er bevidst om mål og krav og arbejder for at opnå disse.

Et eksempel på en projektrapport
En gruppe på tre grundforløbselever i indgangen Hotel og restaurant arbejder med et projekt, hvor de skal sammensætte og præsentere et samlet koncept for en bryllupsfest. Projektet skal indeholde et menuforslag, lokale- og facilitetspræsentation, overnatningsmuligheder, tidsplan, prisoverslag m.m. Projektet skal evalueres i samarbejde med faglærerne fra afdelingen.
Eleverne fremstiller materialet i de relevante programmer - for eksempel:

  • en PowerPoint-præsentation, der fremviser hotellet
  • et regneark med prisudregninger
  • et menukort udarbejdet i Word eller Publisher.
  • grundfaget informationsteknologi på F-niveau beskriver eleverne i en rapport deres beslutnings- og arbejdsprocesser, de gør rede for deres refleksioner i forløbet, og de kommer med eksempler fra deres materialer. I en konklusion evaluerer eleverne både de færdige it-produkter og den proces, gruppearbejdet har gennemgået.
Billeder som dokumentation 
Billeder kan selvfølgelig indgå som visuelt supplement i en skriftlig dokumentation. Men billeder kan også mere eller mindre stå alene.

Arbejder en elev med et tema i et andet fag - for eksempel i et værksted, et køkken eller et laboratorium - kan det være særdeles fordelagtigt at have et digitalkamera med. På den måde kan de forskellige procesforløb og resultater dokumenteres visuelt til brug for elevens eget efterfølgende arbejde og egen refleksion. Desuden kan de indgå i portfolioen. Derudover kan de elektroniske billeder inddrages i undervisningen i faget informationsteknologi, hvor de kan indgå i forskellige former for dokumentation, for eksempel:

  • Billeder som supplement i en skriftlig rapport.
  • Billeder i en PowerPoint-præsentation.
  • Billeder på et websted.
  • Billeder på en plakat eller andet visuelt materiale.

Et eksempel på billeder som dokumentation
En grundforløbselev fra indgangen Mekanik, Transport og Logistik udarbejder en PowerPoint-præsentation, der skal præsentere nogle væsentlige arbejdsfunktioner i autoværkstedet, hvor brugen af informationsteknologi indgår. Præsentationen består primært af billeder og bruges som visuelt supplement til det mundtlige oplæg, eleven holder i forbindelse med undervisningen i afdelingen. Her forklarer eleven de forskellige arbejdsprocesser med henvisning til billederne.

PowerPoint-præsentationer og film 
Når der arbejdes med PowerPoint-præsentationer som dokumentation, er det vigtigt, at eleven reflekterer over, i hvilken sammenhæng præsentationen skal indgå. Er der for eksempel tale om, at præsentationen skal kunne fungere alene, skal den sammensættes på en anden måde, end hvis den understøtter et mundtligt oplæg. I sidstnævnte situation skal eleven gøre sig overvejelser over, hvilke informationer der skal præsenteres hvor, og om det for eksempel kan være en fordel at præsentere noget på flere forskellige måder.

Mange skrivesvage elever ser en stor fordel i at anvende PowerPoint-præsentationer som dokumentation, fordi de på den måde får mulighed for at arbejde med fokus på andre udtryk og redskaber end det tekstmæssige, uden at det færdige produkt fremstår primitivt eller mindre avanceret. Netop fordi en PowerPoint-præsentation kan fremstille et forløb, en arbejdsproces eller en rækkefølge, giver det eleven et godt udgangspunkt for at få struktur og overblik.

Arbejdes der med film, kan det være en god idé at arbejde tværfagligt. Dels for at sikre, at eleven får den tid, der er behov for, til at arbejde med dette medie, dels for at trække på flere forskellige faglæreres evaluering af produktet.

MovieMaker er et udmærket begynderprogram og kan downloades gratis fra internettet. Derudover er det nødvendigt at indsamle informationer og materialer om faglige metoder, såsom hvordan man arbejder med en drejebog, hvordan man bedst optager film "on location", og ikke mindst hvilken form for teknisk udstyr, der passer bedst til de aktuelle behov.

Et eksempel på en PowerPoint-præsentation som dokumentation
Denne præsentation er udarbejdet af en grundforløbselev i indgangen Teknologi og kommunikation. Præsentationen fungerer som dokumentation for elevens besvarelse på en caseopgave, der handler om, hvilke it-løsninger der er relevante i en given familie. Præsentationen er opbygget, så man som bruger kan klikke sig ind på et særligt emne, læse om teknologien, få prisoverslag m.m. og derefter vende tilbage til menuen. Præsentationen er dermed ikke kronologisk, men fremstår interaktiv på samme måde som et websted.

Dokumentation som udgangspunkt for mundtlig evaluering 
Når elevens dokumentation danner udgangspunkt for en mundtlig evaluering - for eksempel til mundtlig eksamen - er det vigtigt, at eleven arbejder med, at de forskellige dele er afstemt i forhold til hinanden.

Det typiske forløb er, at eleven har afleveret en skriftlig rapport, hvorefter eleven til eksamen med udgangspunkt i rapporten giver et oplæg understøttet af en elektronisk præsentation.
Disse tre dele:

  • Den skriftlige dokumentation
  • Den elektroniske præsentation
  • Den mundtlige præsentation og dialog
indgår alle tre i bedømmelsen af eleven og bør derfor på hver sin måde - og i sammenhæng - behandle emnet.

Et eksempel på dokumentation til en eksamen
En elev fra uddannelsen mediegrafiker i indgangen Teknologi og kommunikation udarbejder en skriftlig rapport omhandlende hjemmearbejdspladsen i relation til den grafiske branche. I rapporten behandler eleven aspekter i forbindelse med det tekniske udstyr, de ergonomiske forhold samt de sociale og personlige problemstillinger ved at arbejde hjemme. Til den mundtlige eksamen har eleven udarbejdet et websted, der har til formål at informere om alle disse aspekter. Målgruppen er mediegrafikere, der overvejer at etablere en hjemmearbejdsplads. I elevens mundtlige oplæg fremlægges de væsentligste pointer i rapporten, overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af webstedet, og eleven bidrager desuden med egne erfaringer om emnet. I den efterfølgende dialog mellem eksaminator, censor og elev inddrages yderligere emner som informationssøgning, ophavsret, programmel, webdesign og det fremtidige arbejdsmarked i den grafiske branche.

Tværfaglig dokumentation 
I grundfaget informationsteknologi er det ofte oplagt at arbejde tværfagligt i forhold til dokumentation. Dokumentation indgår i alle elevens fag i uddannelsen, og elevens kompetencer knyttet til dette aspekt er i fokus på alle niveauer. Der er således rig mulighed for at indgå samarbejde med andre fag.

I forbindelse med evalueringen af en tværfaglig dokumentation er det væsentligt, at de forskellige undervisere har afklaret, hvilke aspekter og kompetencer der evalueres i hvilke fag. Her er Elevplan et godt og relevant værktøj til at skabe klarhed over, hvilke målpinde fra hvilke fag der indgår i læringsaktiviteten.

Et eksempel på tværfaglig dokumentation
En elev fra indgangen Mekanik, transport og logistik får en opgave i værkstedet, der går ud på at vise, beskrive og forklare anvendelsen af det informationsteknologiske testudstyr. Eleven fotograferes i situationen. I grundfaget naturfag skal eleven udarbejde en visuel forklaring på de fysiske processer i form af et enkelt dias i PowerPoint. I grundfaget dansk arbejder eleven med at omsætte sin viden til tekst. Der er her særligt fokus på, at eleven anvender fagets korrekte terminologi. Sluttelig opsamles de forskellige former for dokumentation i grundfaget informationsteknologi, hvor eleven udarbejder en PowerPoint-præsentation, som giver et samlet billede af emnet belyst på forskellige måder. Eleven får herigennem også et indblik i betydningen af "at forklare noget på flere forskellige måder" - med billeder, ord, grafik, bevægelser osv.
Evalueringen af dette tværfaglige forløb foregår med alle undervisere fra de involverede fag.

Portfolio 
Begrebet portfolio har i mange år været brugt om den mappe, fotomodeller, kunstnere og arkitekter har med sig, når de skal søge job og ellers præsentere deres arbejder på bedste vis. En portfolio er i sig selv ingenting. Det er blot en tom beholder eller mappe. Det er det, man vælger at lægge i den, der har betydning.

Portfolio, logbog eller læringsjournaler er procesorienterede værktøjer, som dels anvendes som redskab for eleven til at administrere og reflektere over sit læringsforløb, dels som en ny evalueringsform. Portfolioens indhold er en systematisk udvælgelse af elevens arbejde, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere fagområder. Eleven - eller eleven og underviseren i fællesskab - udvælger et indhold, som opfylder kriterierne for bedømmelse af værdier, set i relation til fælles opstillede mål. Indholdet af portfolioen viser ligeledes elevens selvrefleksion og holdninger. Portfolio er en pædagogisk metode, der tilgodeser den enkelte elev, som selv kan vælge sværhedsniveau og hastighed for egen læring

En arbejdsportfolio er elevens eget udvalg af arbejder (refleksioner og kommentarer, kort- og langsigtede målsætninger, noter, udkast, billeder og lignende).

En fremvisningsportfolio består af udvalgte arbejder. Udvælgelsen er foretaget i relation til de opstillede uddannelsesmål og med henblik på dokumentation af kompetencer og en forestående evaluering.

Se eventuelt flere oplysninger vedrørende portfoliometoden på:
http://www.learningnet.dk/Portfolio http://www.fleksibellaering.dk