Nøddeskovskolens indsatsområder

Udviklingsprojektet har i praksis omhandlet følgende fire indsatsområder:

1. Fordomme og forestillinger
Lærerne havde observeret et behov for, at eleverne i en 8. klasse arbejdede med normer om seksualitet og kærlighed. Der havde for eksempel været misforståelser og/eller uklarhed i forbindelse med seksualundervisningen og klassens lejrskole. På den baggrund blev der tilrettelagt et forløb med seksualitet og kærlighed som tema.

Forløbets faglige progression blev bygget op på følgende måde: Først etablerede lærerne klassens rum for dialog. Klassens elever fik mulighed for at afprøve synspunkter og holdninger i forhold til temaet kærlighed og seksualitet gennem en række små øvelser. Øvelserne var med til at afdække forskellige holdninger og mulige konfliktpunkter inden for elevgruppen.

Derefter blev der arbejdet med filmen “Habibi min elskede”. Arbejdsbeskrivelse til filmen kan findes på Det danske Filminstituts websted.

2. Konflikthåndtering
Eleverne i 7. og 8. klasse blev med stor succes introduceret for praktisk konflikthåndtering.

Blandt andet blev øvelsen konfliktskulpturer (se side 56) brugt som et redskab til at bearbejde filmen “Habibi min elskede”. Konfliktskulpturerne viste sig velegnede til at inddrage elevernes bud på, hvordan konflikter kan opstå og løses. Konfliktskulpturer blev også brugt i klassernes generelle forståelse af konflikter (se side 40), eksemplificeret ved nogle af de konflikter, der eksisterer i klasserne.


“Jeg har nok ikke den samme berøringsangst for at gå tæt på de forskelle, der kan være mellem forskellige kulturer i klassen. Jeg er nok blevet mere åben. Jeg har egentlig også mødt en åbenhed den anden vej tilbage”.
Inga Munch,
lærer på Nøddeskovskolen

3. Den svære samtale
Skolens lærere har ønsket at forbedre vejledningen af eleverne og deres forældre i forbindelse med uddannelsestilbud og muligheder efter folkeskolen. Baggrunden for dette initiativ er, at den manglende viden om de konkrete muligheder efter folkeskolen ofte har givet anledning til uoverensstemmelser. Mange af de tosprogede elever oplever et pres hjemmefra, i forhold til hvilken uddannelse de skal vælge. Ofte er professioner som læge, jurist og ingeniør i høj kurs hos forældrene.

Lærerne har arbejdet med redskaber til at synliggøre mulighederne og gøre forventningerne realistiske. Der blev gennemført en fælles workshop for alle lærere i udskolingsafsnittet, hvor fokus blev rettet mod anerkendende pædagogisk praksis og mulighederne for at lade elevernes egne produkter være udgangspunktet for samtalen med forældrene (Portfoliometoden, se side 20).

4. Forældregruppen i indskolingen
For at skabe bedre dialog mellem skolen og forældrene til tosprogede elever i indskolingen har Nøddeskovskolen arbejdet med at etablere en forældregruppe. Konkret har man ønsket at give forældrene et større kendskab til det danske skolesystem og dansk skolekultur. Håbet er, at dette vil øge integrationen af de tosprogede elever for eksempel gennem deltagelse i lejrskoler.

Skolen har også erfaret, at behov for kulturelt kendskab er gensidigt. Der er allerede gode erfaringer med det sociale samvær til forældrearrangementer, og man har valgt at styrke denne indsats yderligere ved at etablere et frivilligt forældrenetværk og danne et mødeforum for mødre til tosprogede elever.