spacer
spacer spacer
1. Pædagogiske overvejelser
2. Kultuforståelse
3. Praktisk konflikthåndtering
4. Erfaringer fra fire skoler
Litteraur og materiale til inspiration
Printervenlig udgave

spacer


Engskolens indsatsområder

Udviklingsprojektet på Engskolen kom ud over konfliktløsning til at omhandle følgende indsatsområde:


“Knæk kurven”

Lærerne søgte i første omgang inspiration til at gentænke det faglige og sociale fællesskab på skolen, så det kunne rumme alle elever. Ud over praktisk konflikthåndtering på klasseniveau ville lærerteamet arbejde med at afdække årsagerne til den faglige deroute, som indtræffer for mange af de tosprogede elever på mellemtrinnet og frem til afslutningen af folkeskolen. Lærerne mente, at det er væsentligt at inddrage de tosprogede elevers forældre, såfremt indsatsen på sigt skulle flytte noget. Her tænkte lærerne især på elevernes mindre søskende og deres skolegang.

Lærerteamet planlagde et forløb under overskriften
“Knæk kurven”, som indeholdt følgende elementer:

  • Et fællesmøde for forældre til de tosprogede elever i udskolingen.
  • En spørgeskemaundersøgelse blandt de tosprogede elevers forældre.
  • Interview med udvalgte forældre til tosprogede elever.


Forløbet med “Knæk kurven” blev noget af en øjenåbner for de deltagende lærere. Erfaringerne viste, at forældrene til de tosprogede elever ikke nødvendigvis bryder sig om at blive inviteret til et møde, hvor overskriften er, at deres børn er vanskelige, heller ikke selv om dette udspringer af et ønske om at hjælpe. Et vigtigt skridt fremover vil være at etablere en åben og ligeværdig kommunikationsform, hvor alle deltagere føler sig kommet i møde.

Konklusioner fra “Knæk kurven”
Lærerteamet ender med at anbefale følgende tiltag på baggrund af personlige erfaringer og fælles diskussioner i lærerteamet fra projektforløbet. Målet er at øge de tosprogede elevers muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse efter folkeskolen og derved styrke deres mulighed for at blive inkluderet i det danske samfund.

Erfaringer på skolen førte frem til følgende anbefalinger:

  • Kontakt forskellige foreninger i lokalområdet. Sport er en god indgang til gensidig forståelse gennem et forpligtende samvær.

  • Opret Kulturtimer. Sådanne timer kan styrke tosprogede og danske elevers orienteringsevne i lokalsamfundet og generelt. Timerne kan indgå på alle klassetrin.

  • Lav forældremøder med et klart indhold. Flere forældremøder med fast indhold helt fra skolestarten er vigtige både for at fastholde forældrenes tilknytning til skolen og for forventningsafklaringer mellem skole og hjem. Forældremøder med et alternativt indhold skal være tilrettelagt efter en fastlagt plan.

  • Udformningen af årsplaner. Der skal udarbejdes årsplaner, så alle forældre kan se og forstå klassens arbejde og progression. Sådanne planer skal både indeholde klassens faglige og sociale arbejde. Sproglige områder som konfliktløsning og kulturforståelse skal inkluderes i planen.

  • Lektiecafé: Tilbud om lektiecafé til de mindste elever i 1.-4. klasse, hvor der lægges vægt på begrebsforståelse og sprogudvikling. Cafeen skal også arbejde med at fremme orientering i og forståelse for det nære samfund, altså Herlev i Engskolens tilfælde. Lektiecafé for de store elever skal være en del af timerammen.

  • Brug ungdomsskolen: Eleverne i udskolingen skal tilskyndes til at bruge ungdomsskolen. Det overvejes at oprette en afdeling på Engskolen.

spacer
Pil til top
Pil tilbage
Pil frem
spacer spacer spacer
boks top
spacer
boks top
boks top
spacer
boks top
boks top
spacer
boks top
boks top
spacer
boks top