spacer
spacer spacer

spacer

Pædagogiske ovevejelser i forbindelse med arbejdet
I dette kapitel redegøres for de pædagogiske overvejelser i for­bindelse med udviklingsprojektet. Der præsenteres en undervisningsmetode, som anerkender og inkluderer den enkelte elev. Kapitlet indeholder derudover overvejelser om ledelsens rolle, når skolerne indleder et udviklingsarbejde, samt en række konkrete øvelser, som kan anvendes i undervisningen.

tegning to børn

“Jeg synes, tillid er det vigtigste”, “Nej, det handler om, at du forventer noget af mig, ellers gider jeg ikke”. Debatten går højt, når eleverne er samlet til klassemøde for at definere deres topti til en lærer.

Elevernes topti

  • Mød mig med tillid.
  • Mød mig med mange smil og skulderklap.
  • Vær tydelig i krav til de opgaver, du vil have mig til at udføre.
  • Lær mig, hvad jeg skal forlange af mig selv.
  • Lær mig at løse og håndtere de konflikter, der naturligt opstår.
  • Lad mig mødes med jævnaldrende i en verden af oplevelser.
  • Vær engageret, for det smitter.
  • Det er okay, at du bliver vred, når jeg opfører mig på en uacceptabel måde. Jeg har brug for at lære og erfare, hvilke normer der gælder i et fællesskab.
  • Undersøg baggrunden for, hvorfor jeg gør, som jeg gør.
  • Jeg vil gerne blive hørt og set.
  • Jeg vil gerne være en del af noget større og høre til i et fællesskab.


Et af projektets forslag lyder: Vis, hvad eleven kan, så elevens ressourcer bliver brugt på en positiv måde i klassen. 

Det sker ved at:

  • lytte til eleverne,
  • inddrage deres synspunkter, således at den enkelte føler sig anerkendt,
  • stille opgaverne, så det er meningsfuldt og virker motiverende.

Når skoledagen er præget af aktiviteter, der inddrager elevens kompetencer, formår skolen at skabe et rum for personlig vækst og udfoldelse. Dette opnås blandt andet ved, at der etableres et respektfuldt forhold mellem lærer og elev.

spacer spacer spacer
boks top
spacer
boks top
boks top
spacer
boks top
boks top
spacer
boks top