![[Billede: Her ses publikationens forside.]](images/forside.jpg) |
Den rummelige folkeskole er et begreb, som gennem de
sidste år har præget den skolepolitiske, pædagogiske, organisatoriske og økonomiske
dagsorden. Men hvad rummer begrebet rummelighed ? Hvordan kan det forstås,
så holdninger og handlinger kan brydes til gavn for en bedre folkeskole ? I nærværende
bog forsøger medlemmerne fra KVIS programmets tænketank ud fra deres forskellige
ståsted at finde forståelse og perspektiver. Bogen bliver derfor mere end en debatbog.
Den giver konkrete bud på, hvordan puslespillet om rummelighed i folkeskolen kan samles.
Bogen skal ses som et formidlingsinitiativ fra KVIS programmet. |