Kapitel 12
De nomadiske elever
- om at turde se potentialerne i børn og unges liv med it

Børn og unge kan sammenlignes med tidligere tiders nomadekulturer. De er nutidens nomader, som bestandigt skanner det kulturelle og sociale rum på jagt efter oplevelser og indtryk, som de kan bearbejde som led i deres identitetsdannelse og læreprocesser om det, vi kalder livet. Skolen kan vælge at stikke hovedet i busken i forhold til de nomadiske elevers erfaringsverden. Eller den kan vælge at anerkende, at eleverne har nogle andre forudsætninger, som kan nyttiggøres i skolearbejdet og fremme deres læring. Disse muligheder i skolearbejdet beskrives nærmere i dette kapitel.

Bent B. Andresen, ph.d., er forskningsleder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Hans forskningsinteresser omfatter:

• læring i forskellige faser af livet og under forskellige vilkår, herunder særligt IT som vilkår for læring
• lærerkompetencer, herunder særligt pædagogiske kompetencer i relation til at udnytte læringspotentialerne ved IT-integration og elæring

Bent B. Andresen har i de senere år skrevet 10 bøger og mange artikler vedr. resultaterne af sin forskning. Han er leder af en international arbejdsgruppe under UNESCO om "multimedier i undervisningen". På DPU har han taget initiativ til og koordinerer masteruddannelsen i "Pædagogisk IT".

Børn og unges kompetencer på it-området

Der sker smange ændringer i vort samfund angående barndommen og ungdommen. Nutidens børn og unge har andre oplevelses og udfoldelsesmuligheder end ældre generationer. Herved udvikler de kompetencer, som mange voksne ikke har. Det gælder blandt andet på it-området, hvor børn og unge er storforbrugere og blandt de første til at afprøve nyskabelserne på området.

Mange lærere har fx erfaret, at elevernes motivation og deres faglige udbytte bliver bedre, hvis skolearbejdet bygger videre på at videreudvikle elevernes erfaringer på it-området. De har også erfaret, at det medvirker til at skabe bedre elevprodukter og gør det lettere at søge stof til undervisningsbrug.

Mange har ligeledes erfaret, at it-inddragelsen i undervisningen øger mulighederne for at differentiere til stor gavn for elever med særlige behov.

Elevernes kreative udtryk, kommunikation og samværsformer ændres hele tiden. For nogle år siden var det højeste ønske et stereoanlæg og et tv-apparat til børneværelset. Disse ønsker har mange fået opfyldt, og i dag samler interessen sig om computere og Internet. I fritiden, der omfatter 85% af børnenes liv, er de ved at udvikle sig til storforbrugere af den digitale teknologi. De veksler mellem at bruge computere og Internet på forskellige måder: Som redskab, som kommunikationskanal, som underholdning og som læremiddel.

Computere og Internet har også skabt nye muligheder og ført til ændrede arbejds- og kommunikationsformer i de ca. 15% af elevers liv, som tilbringes i skolen. Disse arbejdsformer og udtryksmåder bevirker bl.a., at eleverne nu kan kommunikere uden grænser, søge informationer til emne- og projektarbejde,  arbejde procesorienteret med tekster, tal- og billedstof, få tekster læst op efter behov og skabe nye udtryk i form af fx digitale billeder, lydoptagelser, multimedieproduktioner og hjemmesider.

Voksne kan lære meget af børn og unge, når det gælder disse nye (sam-)arbejds- og kommunikationsformer. En vis lydhørhed over for børn og unges erfaringer med de nye muligheder kan gøre det lettere at udnytte de pædagogiske muligheder og læringspotentialerne ved it-anvendelsen i skole og fritid.

Læring med it

Den teknologiske udvikling har en dobbeltkarakter. Den skaber en række nye pædagogiske muligheder, men der er også nogle faldgruber. Fremskridt har en pris, som man siger. Det kan fx være, at der skabes en it-kløft, hvor elever fra nogle hjem lades i stikken. Derved forstærkes den sociale arv. Det er ikke kun et spørgsmål om at komme fra et hjem med klaver, men fra et hjem med computer. Skolen har en vigtig opgave for at undgå, at der skabes et teknologisk b-hold, som bliver afskåret fra uddannelses- og erhvervsmuligheder. I skolen må alle elever have muligheder for at udvikle passende it-kompetencer.

De fleste skoler har derfor fastsat mål for elevernes udvikling af disse kompetencer, der omfatter elevernes forståelse af den digitale teknologis funktion og anvendelse samt færdigheder i at bruge den. Det er en fordel, hvis målene er så konkrete, at man kan vurdere, om alle elever ankommer til disse med succes. For at udnytte de pædagogiske muligheder ved informationsteknologien i skole og fritid er der også behov for en grundig planlægning, fx i form af en it-handleplan for normal- og specialundervisningen (Andresen, 1999). Der er bl.a. behov for at planlægge elevernes introduktion til brug af it til tekstproduktion, tal- og billedbehandling, e-mail, infosøgning m.v. som led i skolearbejdet. Det er ligeledes nødvendigt at planlægge, hvordan man vil organisere it-anvendelsen for herigennem at skabe de bedst mulige rammer omkring elevers læreprocesser på de forskellige klassetrin.

Den digitale teknologi medfører en række læringsmæssige fordele, når den får plads i skolen. Den kan bl.a. medvirke til at stimulere elevernes lærelyst, initiativ og gåpåmod. Den gør det også lettere at søge stof og oplevelser, som eleverne kan bearbejde til viden og omsætte til udtryk. Mange lærere har ligeledes gode erfaringer med at integrere it i undervisningen, bl.a. fordi det øger elevernes faglige udbytte, kvaliteten af elevprodukter og mulighederne for at differentiere i undervisningen.

Det er ikke teknologien som sådan, der gør en forskel, men de beslutninger, der træffes af en skoles medarbejdere, når de vælger, hvordan og til hvad de og deres elever vil bruge it. Teknologien kan nærmere bestemt opfattes som en social konstruktion. Det afgørende er de valg, som skolens ledelse og læreteam fortager, om hvordan og til hvad de vil anvende den sammen med eleverne.

Undervisningen af elever med særlige behov må i høj grad interessere sig for denne udvikling. Der er mange positive erfaringer, når det gælder brug af it i specialundervisningen og som kompenserende redskab for elever med læse- og stavevanskeligheder. It-planerne kan derfor omfatte mål for it's rolle i bestræbelserne på at gøre skolen mere rummelig.

Spørgsmål til overvejelse

Kan du genkende disse erfaringer med it i skolen?:

• Elevers brug af it i undervisningen medvirker til at øge elevernes motivation
• Læreprocesser med it øger elevernes faglige udbytte
• It-anvendelsen styrker generelt mulighederne for elevsamarbejde
• Brug af it medvirker generelt til bedre elevprodukter
• Forløb med it-inddragelse øger generelt mulighederne for at differentiere
• Passende brug af it øger mulighederne for at inkludere elever med særlige behov.

Diskuter evt. med en kollega fra et team.

Amputeret og helhedsorienteret lærerrolle

Erfaringer med brug af it i skolen viser, at elevernes udbytte afhænger af en række faktorer. En af de væsentligste faktorer er lærerens rolle. Elevernes udbytte af it-anvendelsen er mindst i klasseundervisning, hvor læreren introducerer aktiviteter, præsenterer emner og begreber, stiller spørgsmål til eleverne samt opsamler og perspektiverer det gennemgåede stof. Den amputerede læringsledelse, der kendetegner den traditionelle klasseundervisning, giver ikke megen plads til elevernes selvstændige arbejde - og der er kun i begrænset omfang behov for at inddrage it.

Elevernes udbytte af it-anvendelsen er omvendt størst, hvis lærerrollen er mere helhedsorienteret med relativt megen vejledning af eleverne i forbindelse med deres selvstændige arbejder, enkeltvis, i teams og holdvis (Andresen, 1998).

Med skiftet fra en amputeret til en tidssvarende lærerrolle er udgangspunktet for organiseringen af skoledagen ikke længere skemaet, men elevernes arbejds- og læreprocesser.

Læringsforløbene tilrettelægges, så eleverne - under passende vejledning - får mulighed for at:

• blive motiverede
• acceptere læringsopgaven
• formulere den
• fastlægge mål
• vælge metoder og kilder
• udføre læringsarbejdet
• evaluere dette
• integrere det, som er lært
• anvende det på virkeligheden
• få grundlag for ny interesse
• acceptere nye læringsopgaver
• osv.

Den tidssvarende lærerrolle imødekommer elevers ønsker om at arbejde selvstændigt og tage medansvar for deres skolearbejde. I dette arbejde har nogle elever mere brug for vejledning end andre. Modsat den amputerede er den helhedsorienterede læringsledelse kendetegnet ved, at den søger at imødekomme behovene hos eleverne - enkeltvis, i grupper og på hold - for vejledning, der er tilpasset deres forudsætninger og læringspotentialer.

Vejledningen kan omfatte faglige og tværgående emner og begreber samt elevernes udvikling af hensigtsmæssige arbejdsrutiner med og uden it.

De nomadiske elever

Hvad angår sidstnævnte arbejdsformer med it, har eleverne typisk et omfattende erfaringsgrundlag. Eksemplerne på it-anvendelsen illustrerer tre former for aktiviteter, som er centrale i børn og unges nuværende liv med it.

Der er for det første eksempler på kreativ skaben, hvor eleverne frembringer udtryk af mange slags. Slutproduktet er styrende for organisering og indhold af elevers idérige aktiviteter. Computeren er nok det mest alsidige udtryksmiddel, vi nogensinde har haft. Der er for det andet eksempler på den virksomhed, der kaldes leg. Computeren er et avanceret stykke legetøj, hvor man ikke kan forvente, at aktiviteten har et mål eller fører til et bestemt slutprodukt. Legen er et mål i sig selv - og et uundværligt element, når børn og unge udvikler deres identitet og værdier.

Computere og Internet har udviklet sig til et kæmpemæssigt laboratorium for børn og unge, der vil konstruere deres identitet og værdier og udvikle deres livsstil.

Der er for det tredje eksempler på læring. I aktiviteterne med den digitale teknologi udvikler eleverne deres kompetencer, fagligt og personligt. Computere og Internet er blevet uomgængelige elementer i fremtidens lærings- og kompetencemiljøer. Spørgsmålet er, hvad denne digitale kultur betyder for børn og unges opvækst. Bruger eleverne i almindelighed computere og Internet til at opfylde selvskabte behov, og vil det fremme deres alsidige udvikling? I takt med, at vi har fået flere erfaringer og større viden om dette, er der sket et holdningsskift. I 1980'erne var synet på de digitale redskaber og medier ofte præget af skepsis. I 1990'erne har den været tøvende, men i stigende grad åben over for nye muligheder. I dette århundrede har flertallet gennemgående positive it-erfaringer og et tilsvarende positivt syn på læringspotentialerne ved at inddrage it. Hovedparten vurderer, at it-inddragelsen kan medvirke til at udvikle dels faglige kompetencer, dels almene, personlige og sociale kompetencer.

Spørgsmål til overvejelse

Tænk på nogle elever i 2. eller 7. klasse:

• Hvilke konkrete initiativer tager du som lærer, for at it-anvendelsen kan øge elevers lærelyst og gåpåmod?
• Hvilke konkrete initiativer tager du, for at it-anvendelsen gør en forskel for elever med særlige behov?
• Hvilke muligheder ser du for, at it-anvendelsen kan fremme elevernes indbyrdes samarbejde?
• Hvilke muligheder ser du for, at it-anvendelsen kan styrke dialogen mellem lærere og elever? Diskuter evt. med en kollega fra et team.

Afslutning

Elevernes erfaringsgrundlag med it er som nævnt temmelig omfattende. Man kan spørge, hvad årsagen er til, at mange elever er storforbrugere af den digitale teknologi? Hvad er det, der drager? Hvad skyldes det øgede engagement og den højere motivation, som man kan iagttage i mange it-forløb?

En mulig forklaring er, at børn og unge er meget alsidige og kreative i deres måder at bruge it på. Børn og unge er nutidens nomader. Med stort initiativ og gåpåmod afsøger de deres omgivelser i jagten på indsigt og oplevelser, som de finder relevante. De er på jagt efter udtryk af mange slags, hvormed de kan skabe deres egne udtryk og samværs- og kommunikationsformer.

Det forhold, at nutidens elever bestandigt er "på jagt" efter oplevelser, informationer, sociale relationer m.v. kan beskrives i negative termer. Man kan fx tale om zappere og om en adfærd, der er egoistisk, asocial, forkælet, forvirret og ligeglad, men herved kommer man let til at overse potentialerne hos de nomadiske elever. De nomadiske elever er nemlig udadvendte, afsøgende og gruppeorienterede og frimodige med stor lyst til at udforske de sociale og kulturelle omgivelser. De søger samværet og disse oplevelser og oplysninger i både fysiske og virtuelle læringsrum.

I forbindelse med disse aktiviteter kommunikerer og samarbejder de via mange kanaler, herunder via computer og telefon. Disse it-aktiviteter medvirker til at udvikle elevernes almene kompetencer, og i særdeleshed deres kendskab til it som en fjerde kulturteknik på linje med læsning, skrivning og regning/ matematik. Eleverne bliver fortrolige med afkodning af symboler på skærmen, produktion og forsendelse af forskellige mange slags tekster på computer samt tal- og billedbehandling på computer.

Endvidere får de mange førstehåndserfaringer med at bruge it, der medvirker til udvikling af færdigheder i betjening og forståelse af, til hvad og hvordan de bedst kan bruge den digitale teknologi.

De nomadiske elever udvikler kort sagt kompetencer, som mange voksne endnu ikke har, og har i det hele taget mange kvaliteter, der vanskeligt kan kortlægges. Det forhold, at vi voksne ikke besidder disse kvaliteter, og at det er vanskeligt at måle dem, bør ikke være årsag til, at vi negligerer læringspotentialerne, der stammer fra elevernes erfaringer i børne- og ungdomskulturen.

Denne side indgår i publikationen "Skolens rummelighed - fra idé til handling" som kapitel 12 af 12
© Undervisningsministeriet 2003