Kapitel 9
Elever der møder passende udfordringer lærer mere
Elever bør ikke gå glip af faglig læring eller personlig udvikling, fordi de
forventes at beherske de grundlæggende kulturteknikker på et højere niveau end de
faktisk gør. Arbejdet med faglige og tværgående emner må således være afpasset i
forhold til elevernes færdigheder i at lytte, tale, læse, skrive, regne, benytte it og
kommunikere på engelsk. Det kan man opnå gennem læringsledelse, der sætter fokus på
både målsætning for de enkelte elevers udvikling af kulturteknikker og tilpasning af
deres øvrige læringsaktiviteter i forhold til disse mål.
![[Billede: Her ses Bent B. Andreasen.]](images/s.154.jpg)
Bent B. Andresen, ph.d.,
er forskningsleder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Hans forskningsinteresser omfatter:
- læring i forskellige faser af livet og under forskellige vilkår, herunder særligt
IT som vilkår for læring
- lærerkompetencer, herunder særligt pædagogiske kompetencer i relation til at
udnytte læringspotentialerne ved IT-integration og elæring
Bent B. Andresen har i de senere år skrevet 10 bøger og mange artikler vedr.
resultaterne af sin forskning.
Han er leder af en international arbejdsgruppe under UNESCO om "multimedier i
undervisningen". På DPU har han taget initiativ til og koordinerer masteruddannelsen
i "Pædagogisk IT".
![[Billede: Her ses en tegning af to børn der rider på en ged.]](images/s.154a.gif)
Indledning
En forudsætning for et vellykket skoleforløb er, at eleverne oplever, at de er på
højde med situationen i skolehverdagen.
Mange elever har heldigvis ingen problemer med det, men nogle elever oplever, at
skolens udfordringer ikke passer til deres forudsætninger og beherskelse af de såkaldt
grundlæggende kulturteknikker:
- lytte og tale
- læse
- skrive
- regne (og anvende matematiske problemløsningsmetoder)
- anvende it (bl.a. som redskab, kommunikations- og læremiddel)
- kommunikere på engelsk (og i det hele taget at anvende engelsk som andetsprog).
For nogle elever er udfordringerne ikke tilpasset deres aktuelle beherskelse af disse
grundlæggende kulturtekniker, og skolen har vanskeligt ved at inkludere dem på linje med
deres jævnaldrende. Hvad kan der gøres, for at undgå det og sikre, at alle elever
møder passende udfordringer? Det søger denne artikel at give svar på.
Symbolkendskab og sproglig bevidsthed
Vi lever i en verden af symboler. Vi er omgivet at billedlige symboler (fx hjerter,
færdselsskilte og flag), og tilværelsen er fyldt med symbolske handlinger (fx vinke,
pege eller hæve fingeren eller glasset). På kroppene er der også mange symboler (fx
tøj og hårmoden og tatoveringer), og vi benytter også symbolerne i talesproget og
skriftsprogenes bogstaver, tal, matematiske tegn, noder, kemiske formler, vejkort mv.
Evne til at forstå og anvende kulturens symboler betegnes en kulturteknik.
Denne evne til at forstå symboler og tegn udvikles tidligt i livet, og den har stor
betydning for vores tilegnelse, anvendelse og formidling af viden. Den skaber bl.a.
mulighed for andre oplevelsesformer end "her og nu.
Det begynder med, at barnet vokser op i et sprogfællesskab, hvor det bliver i stand
til at genkende talesprogets ord og vendinger. Efterhånden lærer det også selv at
benytte sproget og omtale personer og ting, som ikke er fysisk til stede ("far kommer
snart"). Barnet behøver herefter ikke at se, mærke, høre, lugte eller på anden
måde sanse for at forestille sig en begivenhed eller en person. Herved får det mulighed
for at udvikle viden om mennesker, forhold, processer og frembringelser, som ikke
umiddelbart kan ses.
Det er grundlaget for læreprocesser, hvor eleverne ikke kun tilegner sig viden om
synlige begivenheder og situationsbunden viden, men også viden om generelle forhold.
Læringsmulighederne udvides i takt med, at barnet lærer at læse og skrive. Læsning
og skrivning er to grundlæggende kulturteknikker, der længe har været en del af skolens
områder (Andresen 1997). Allerede i skoleloven fra 1739 blev der lagt vægt på, at
datidens elever udviklede læsefærdigheder. Der var ikke på samme måde krav om at alle
børn skulle lære at skrive og regne. Skrivning og regning blev ikke anset for lige så
vigtige som læsning, men var tilbudsfag . Forældre kunne vælge, om deres børn skulle
tage imod dette tilbud, fx fordi børnene skulle være skrivere, landmålere, eller
embedsmænd. Først med skoleloven i 1814 blev skrivning og regning betragtet som
grundlæggende på linje med læsning og katekismus. Det var herefter skolens opgave at
sikre, at alle elever lærte at beherske de tre grundlæggende kulturteknikker: læsning,
skrivning og regning.
Sidstnævnte kulturteknik er siden blevet udvidet, så den omfatter anvendelse af
matematiske symboler og metoder. Der er en tendens til at gøre elevers opgave- og
problemløsning mere virkelighedsnær end hidtil. Samtidig har brugen af lommeregnere og
computere til beregninger, produktion af grafer og diagrammer mv. reduceret omfanget af
manuelle aktiviteter.
I 1994-skoleloven er det intentionen, at elever inddrager it i deres arbejde med
faglige begreber og emner og udvikler itkompetencer på linje med de øvrige
grundlæggende kulturteknikker. Det forudsættes, at elever anvender it til produktion af
tekster og billeder, beregninger, problemløsning, kommunikation, formidling mv. for at
udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner i skolen.
Samtidig blev starten på undervisningen i engelsk som bekendt fremrykket. Det må ses
i sammenhæng med, at elevernes symbolverden rummer flere og flere engelsksprogede udtryk.
Engelsk er blevet et andetsprog, som anvendes på film og på tv, på Internet, i digitale
spil og som låneord i det danske sprog. Den enkelte elevs arbejde med at beherske disse
basale kulturteknikker begynder i løbet af de første skoleår. Det kan derefter foregå
gennem hele skoleforløbet. Der kan altid findes nye udfordringer, så hver enkelt elev
bliver en bedre og bedre læser, skribent, beregner, computerbruger samt udvikler sine
engelskkundskaber.
Kulturteknikker er grundlag for læring
Hvis vi ønsker at beskrive elevernes læring på dette område mere grundigt, er det
nyttigt at skelne mellem "til at" og "for at". Elever anvender
kulturteknikkerne til at læse informationer, skrive tekster, beregne, benytte
computere og arbejde med engelsksprogede udtryk. De gør det for at udvikle
kompetencer, som gør dem i stand til at mestre dét, vi kalder livet. Elevers beherskelse
af kulturteknikkerne er forudsætninger for deres læring og øvrige kompetenceudvikling.
Det begynder med, at elever udvikler læsefærdigheder på de yngste trin i skolen.
Læsning af sagprosa er herefter et redskab til indsigt i faglige og tværgående emner.
Det forudsættes ofte, at elever læser for at lære.
Tilsvarende er kulturteknikken skrivning et redskab, når eleverne vil bearbejde
indtryk til udtryk og formidle disse i form af kommunikative udtryk.
Det samme gælder regning/matematik. Det forudsættes ofte, at elever skriver for at
lære, eller at de foretager beregninger, tolker eller producerer diagrammer som led i
deres læreprocesser.
Det er meget vigtigt, at eleverne behersker de omtalte kulturteknikker på et niveau,
som er nødvendigt, for at de kan få adgang til viden i skolearbejdet. Hvis det ikke
sker, afskæres de fra at få de samme oplevelser og læse de samme informationer som
deres klassekammerater.
Hvis elevers vej til at nå faglige mål er brolagt med uovervindelige hindringer,
fordi det forudsættes, at deres beherskelse af bestemte kulturteknikker er bedre, end den
rent faktisk er, præger det deres lyst til at lære og tro på egne evner i forhold til
skolearbejdet - og det reducerer i betænkelig grad deres udbytte af undervisningen.
Det behøver med andre ord ikke at være de faglige mål, der volder problemer for
eleverne. Problemet kan være, at de for at opfylde faglige mål er nødt til at lytte til
bestemte oplæg, læse bestemte indlæg, producere bestemte udtryk, foretage bestemte
beregninger, anvende bestemte former for it eller forstå bestemte vendinger på engelsk,
som de ikke magter. De urealistiske forventninger til elevernes beherskelse af en eller
flere kulturteknikker udgør i så fald en barriere for deres læring.
Spørgsmål til overvejelse
Tænk på nogle elever i 5 eller 8. klasse:
- Kan I genkende billedet af elever, der ikke får det samme udbytte af undervisningen,
som deres kammerater, fordi de har besvær med mundtlig dialog eller med læsning eller
skriftlig fremstilling?
- Hvilke midler anvender I for at kortlægge og blive bevidste om forskelle med hensyn til
elevers læsefærdigheder?
- Hvilke midler anvender I for at kortlægge og blive bevidste om forskelle med hensyn til
skriftlig fremstilling?
- Hvilke midler anvender I for at kortlægge og blive bevidste om forskelle med hensyn til
elevers talforståelse?
Skolens rummelighed kan øges ved at tage vidtgående hensyn til elevers beherskelse af
de grundlæggende kulturteknikker, således at de udfordringer, eleverne møder, er
passende i forhold til deres aktuelle beherskelse heraf. Hvis elever fx skal beskrive
planeten "Mars" eller arbejde med genren "science fiction", behøver
de ikke alle at læse samme faglige eller skønlitterære tekster. De har tværtimod
mulighed for at arbejde med ligeværdige aktiviteter, hvor kravene til læsefærdighed,
skriftlig udtryksfærdighed, it-kompetence og "fluency" på engelsk varierer.
Det gælder med andre ord om hele tiden at planlægge rammerne for hver enkelt elevs
læring under hensyntagen til hans eller hendes aktuelle færdigheder i læsning,
skriftlig fremstilling og regning/matematik samt it-kompetencer og kommunikative
kompetencer på engelsk. Det er nødvendigt at gøre forskel, fordi der er forskel
på elevernes formåen på disse områder, og kun ved at tage hensyn til dette i
planlægningen opnås, at alle elever kan få succesoplevelser i skolen.
For at skolen kan inkludere alle elever, er det nærmere bestemt ikke tilstrækkeligt,
at udfordringerne i skolen er passende i forhold til elevernes faglige formåen. Igennem
hele skoleforløbet må disse udfordringer også passe til deres færdigheder i at:
- læse sagprosa (fx beretninger, opslagsværker og hypertekster på internet)
- lave skriftlige arbejder (fx skrivning af rapporter)
- anvende matematiske discipliner (fx forståelse af statistiske forhold, geometriske
forhold, kurver og grafer og løsning af beregningsopgaver og virkelighedsnære
matematiske problemer)
- benytte it (fx genrer til redigering, lagring og præsentation af tekst, billede, tal,
og lyd)
- kommunikere på engelsk (engelsk som andetsprog).
Det skaber behov for nye dialogmuligheder mellem lærere og elever. En aftale-, lektie-
eller logbog, hvor eleverne selv kan være med til at sætte mål og følge op på dem, er
et simpelt, men nyttigt middel (Andresen 2002). Heri kan eleverne bl.a. beskrive mål og
resultater vedrørende deres beherskelse af de grundlæggende kulturteknikker
tillige med deres tanker om deres udbytte af deres skolearbejde.
Eleverne kan naturligvis beskrive deres mål og resultater på papir. I nogle tilfælde
kan de føre en fælles logbog på papir på væggen i klassen. De kan også skrive logbog
på computer. Hver elev kan have sin egen e-logbog eller e-lektiebog og bruge den i
skolearbejdet, herunder til at sætte mål for sin udvikling af læse-, skrive-, regne-,
it- og engelskfærdigheder.
En e-portfolio med elevarbejder, der kan vise progressionen i elevers læring og rummer
en præsentationsdel, som elever kan vise frem for lærere, kammerater og forældre, er
erfaringsmæssigt også til stor nytte (Andresen 2002).
Hvilke midler der benyttes, er mindre væsentligt. Det væsentlige er at tage hensyn
til elevers beherskelse af de grundlæggende kulturteknikker, fordi den udgør en
væsentlig forudsætning for elevers læring og trivsel.
Læringsledelse i en rummelig skole
Elevers selvværd kan styrkes af, at de møder udfordringer i skolearbejdet, som er
afpasset i forhold til deres beherskelse af de grundlæggende kulturteknikker. Derfor er
der behov for en læringsledelse (det man på engelsk betegner "class room
management"), der tillader eleverne at tilrettelægge dele af deres skolearbejde med
udgangspunkt i individuelle læringsmål, som kompletterer de fælles mål for en klasse.
Elever i 3-4. klasse kan sammen med deres lærere sætte mål vedrørende deres
læsepraksis, skrivepraksis, matematisk opgave og problemløsning og it-anvendelse og
senere i skoleforløbet også for deres brug af engelsk i skrift og tale.
Det styrker udviklingen af læsekompetencer, hvis skolen rummer udfordringer, så
eleverne også udvikler denne kompetence i fritiden. Elever og lærere kan fx aftale, hvor
mange sider eleverne kan læse i deres fritid i en periode. De må naturligvis gerne læse
mere, men ikke mindre end det sidetal, de har aftalt for perioden. Hver gang, de har
læst en bog, noterer de titel, forfatter og sidetal i deres e-logbog og vedlægger,
anmeldelser og evt. meddigtning.
Individuelt fastsatte mål for elevernes læsning kan bl.a. modvirke, at læsekurverne
knækker efter 3-4 klasse. Elever kan lære at afkode symbolerne i skriftsproget i skolen,
men det er vanskeligt at nå at få rutine. Elever tilbringer jo kun ca. 15 pct. af deres
tid i skolen.
Tilsvarende kan eleverne sætte mål for deres udvikling af sproglig bevidsthed og
færdigheder i skriftlig fremstilling. Denne udvikling har i mange år været hæmmet af
manglen på hensigtsmæssig skriveteknologi. Først da computeren fik plads i skole og
hjem, fik eleverne adgang til en skriveteknologi, som gør det let at rette, redigere,
udskrive og sende elevtekster.
Det har ført til en eksplosion i elevernes skriftlige fremstilling i fritiden. De
sender og modtager e-mail, chat-indlæg og smsbeskeder i stort tal. Mere end nogen anden
generation har børn og unge taget informationsteknologien til sig, og de kan også sætte
mål for deres forståelse af og færdigheder i at anvende denne.
Elever kan ligeledes udvikle et beredskab og få øget rutine i at kommunikere på
engelsk i fritiden, hvilket støtter og fremmer deres arbejde med engelsk i skolen.
Elevernes mål for deres beherskelse og anvendelse af kulturteknikkerne kan formuleres
i fællesskab mellem lærer og elev på en sådan måde, at eleven hele tiden oplever at
gøre fremskridt.
Spørgsmål til overvejelse:
Tænk på en elev på mellemtrinnet:
Hvorledes vil du sammen med eleven sætte mål med hensyn til de grundlæggende
kulturteknikker:
Mål for næste periode |
Tale og lytte: |
Læse fiktion og sagprosa: |
Stave og skrive: |
Regne og anvende matematik: |
Anvende it: |
Engelsk: |
Diskuter dit forslag med en kollega.
Handleplaner
Med hensyn til elevernes udvikling af it-kompetencer har mange skoler og kommuner
vedtaget handleplaner for elevernes brug af it som led i skolearbejdet. Mange af disse
planer indeholder konkrete mål for elevers udvikling af handlekompetencer i situationer,
hvor de bruger computere og Internet til deres symbolbehandling.
Et mål er fx, at elever bliver selvskrivende på computer, så de kan udnytte de
pædagogiske muligheder ved processkrivning og logbogsskrivning. Et andet mål er, at
elever lærer at søge informationer i digitale kilder og på Internet, og lærer at
bearbejde disse informationer til brugbar viden.
En begrænsning ved mange it-planer er typisk, at de ikke dækker hele spektret af
grundlæggende kulturteknikker. Der er behov for planer, der omfatter alle disse. Hvis det
ikke sker, må hver fjerde elev fx affinde sig med at sakke fagligt bagud i forhold til
deres klassekammerater uden anden grund, end at de har vanskeligt ved at læse trykte
tekster og skærmtekster med forståelse.
Det er fordel for denne store gruppe af elever, at de kan få systematisk opbakning til
at udvikle deres læsefærdigheder, samtidig med at de møder udfordringer, som er
passende i forhold til deres aktuelle læsekompetence. Elevplaner vedrørende
kulturteknikken læsning kan fx omfatte differentierede kurser i proceslæsning,
hvor elever under vejledning læser sagprosa og lærer at finde stof i digitale kilder,
herunder at søge informationer på Internet.
Det kan som bekendt tage lang tid at blive en habil læser. Derfor er det nødvendigt
at bryde med den vanetænkning, der vil sætte lighedstegn mellem at lære og at læse.
Elever, der har vanskeligt ved at læse for at lære, må have mulighed for at
lære på andre måder end ved at læse om faglige og tværgående emner. I stedet for at
de jævnligt udsættes for frustrerende møder med tekster, de ikke har mulighed for at
læse med forståelse, må de have mulighed for at få skriftlige kilder læst op ved brug
af oplæsningsværktøjer på computer (syntetisk tale).
Skanning af trykte tekster er et andet kompenserende redskab, som denne gruppe elever
kan bruge, når de vil sætte sig ind i det valgte emne.
Med hensyn til kulturteknikken skrivning er det ligeledes en stor fordel at bryde med
vanetænkningen. I utallige stile beretter elever om deres oplevelser. Det gør de for at
lære at stave og udvikle færdigheder i skriftlig fremstilling. De må naturligvis have
størst mulig opbakning til disse sprogøvelser, men det er også væsentligt, at de får
et solidt kendskab til rapportgenren.
For at mestre dét, vi kalder livet, har elever brug for at blive gode til at bearbejde
informationer til viden og forståelse og formidle denne i rapportform, som ikke
nødvendigvis behøver at være skriftlig. Det er ikke altid nødvendigt, at elever
skriver for at lære, eller at de skriver for at dokumentere deres forståelse af faglige
og tværgående emner. De kan bl.a. producere musiske og kommunikative udtryk, idet de
anvender it som et alsidigt udtryks- og meddelelsesmiddel og fx skaber
multimedieprodukter, skærmpræsentationer og hjemmesider.
Erfaringsmæssigt øges motivationen hos alle elevkategorier - herunder elever som
sjældent tager ordet i klassen, eller som har generelle læringsvanskeligheder, eller som
blot har vanskeligt ved at læse eller skrive tekster.
Elevernes formidling kan tilrettelægges, så der differentieres med hensyn til bredde,
dybde, tempo og lærerstøtte. Samtidig giver det gode muligheder for at arbejde
procesorienteret.
Elever kan få respons og vejledning efter behov, som kan hjælpe dem med at overvinde
udfordringer under processen.
Spørgsmål til overvejelse
Tænk på nogle elever i 3., 6. eller 9. klasse:
- Hvilke midler anvender I for at håndtere forskelle med hensyn til elevers
læsefærdigheder?
- Hvilke midler anvender I for at håndtere forskelle med hensyn til skriftlig
fremstilling?
- Hvilke midler anvender I for at håndtere forskelle med hensyn til elevers
regnefærdigheder?
Sammenfatning
Motiverede elever lærer normalt bedst. Passende udfordringer skaber lærelyst,
engagement og gåpåmod. Elevernes selvværd og ansvarlighed er naturligvis størst, når
de møder udfordringer og deltager i aktiviteter, som de har et vist talent for, og som de
kan se meningen med.
Øget rummelighed i skolen forudsætter, at der findes ligeværdige aktiviteter, som
alle elevgrupper har udbytte af. For at skolen kan inkludere elever, som behersker
kulturteknikkerne i ringere grad end deres klassekammerater, må rammerne for
læringsaktiviteterne tilrettelægges, så alle elever får udbytte heraf, uanset om de
har vanskeligt ved at formulere sig mundtligt eller på skrift, besvær med at læse
tekster med forståelse eller svært ved at arbejde med matematiske symboler og
algoritmer.
Elevernes arbejde med faglige og tværgående emner må nærmere bestemt være afpasset
i forhold til deres færdigheder i at lytte og tale, læse og skrive, regne og anvende
matematiske problemløsningsmetoder, benytte it som redskab, kommunikations og læremiddel
samt kommunikere på engelsk.
Det kan opnås ved en læringsledelse, hvor der løbende sættes mål for hver enkelt
elevs beherskelse af de forskellige kulturteknikker, og hvor elevernes læringsaktiviteter
er passende i forhold til disse mål, således at ingen elev går glip af faglig læring
eller personlig udvikling, fordi det forudsættes, at de behersker de grundlæggende
kulturteknikker på et højere niveau, end de rent faktisk gør.

Denne side indgår i publikationen "Skolens rummelighed - fra idé til
handling" som kapitel 9 af 12
© Undervisningsministeriet 2003
|