Kapitel 8
Selvevaluering og den rummelige folkeskole 

I dette kapitel redegøres der for en selvevalueringsmetode som værktøj til kvalitetsudvikling i skolen. Selvevaluering består af en række bevidste handlinger, der kan igangsætte og opretholde en dialog mellem parterne i skolens virksomhed: elever, forældre, ledelse, lærere og lokalsamfundet. Selvevaluering kan således beskrives som en proces, der er et middel til at øge skolens rummelighed, idet rummelighed opnås i et samspil mellem skolens interessenter. Der beskrives en række instrumenter, der kan involvere den nævnte personkreds og medvirke til at skabe et åbent undervisningsmiljø, hvor kontinuerlige drøftelser af forhold i skolen er et naturligt element i skolens udviklingsbestræbelser.

Lars Bo Jakobsen, cand. polit., er ansat i Europa – Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Her arbejder han bl.a. med skole selvevaluering, europæiske kvalitetsindikatorer og benchmarks. Han er medforfatter til "Self-Evaluation in European Schools: "A Story of Change"

Lars Bo Jakobsen har tidligere været ansat i Statsministeriet som rådgiver på blandt andet uddannelsesområdet, og i Undervisningsministeriet.

Indledning

Skolen er et socialt rum, og for mange unge udgør skolen en betydelig del af deres sociale liv. I skolen etableres venskaber, som undertiden varer resten af livet. Det er i skolen og på uddannelsesstederne, at børn og unge lærer om, hvad der knytter dem sammen, og hvad der forventes af dem som mennesker og samfundsborgere. Eleverne lærer at begå sig blandt andre. De får afprøvet deres sociale egenskaber i forholdet til andre elever og lærerne. Lærer om autoritet, uafhængighed og indbyrdes afhængighed i de daglige rutiner og det uformelle liv på skolen.

Næsten alle elever vil imidlertid på et eller andet tidspunkt i deres skoletid opleve vanskeligheder. Det kan være indlæringsvanskeligheder, sociale problemer, psykologiske problemer m.v. Det er skolens ansvar at sikre, at dette ikke betyder, at elever udelukkes fra det sociale rum på skolen – skolen skal kunne rumme forskellighed.

Med folkeskolelovens bestemmelser om undervisningsdifferentiering skulle næsten alle også kunne være med, idet "undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings - og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskoleformål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger".

Men hvordan finder skolen finde ud af, hvad der er den enkelte elevs behov og forudsætninger? Undervisningsdifferentiering og rummelighed skabes jo ikke gennem lovgivning. Det er på skolerne, at principperne om rummelighed og undervisningsdifferentiering skal fungere, og det er tilsyneladende ikke let, når ca. 15 % af en skoleårgang går til specialundervisning.

Dette kapitel giver en kort praksisorienteret introduktion til, hvordan selvevaluering kan tilrettelægges på en skole. Der peges på et simpelt instrument (selvevalueringsprofilen) til at inddrage og engagere skolens interessenter og få startet selvevalueringsprocessen. Desuden fremhæves en række enkle selvevalueringsinstrumenter, der gør det muligt for skolen at diskutere og fortolke skolens kvalitet og rummelighed. Endeligt peges der på, hvordan skolen kan følge op på resultaterne af selvevalueringsprocessen og etablere handlingsplaner, der varigt kan ændre skolens måde at håndtere bestemte problemer.

Selvevaluering

Selvevaluering kan bruges som et instrument til kvalitetsudvikling i skoler. Et instrument, der kan starte og understøtte en dialog om kvalitet og rummelighed på skolerne, og benyttes af skoler som et middel til at håndtere forskellighed og til at øge skolens rummelighed.

Selvevaluering har 4 hovedformål:

1. Stimulerer debatten om prioriteter, formål, og kvalitetskriterier på skole og klasseniveau
2. Åbne skolemiljøet og tilskynde til dialog mellem skolens interessenter
3. Strategisk instrument til at nå mål om rummelighed og øget kvalitet
4. Støtte beslutningstagen gennem data- og informationsindsamling Selvevaluering giver samtidig eleverne mulighed for at opleve demokratiske værdier, dels i form af medansvar for deres egen uddannelse, dels som medindflydelse på form og indhold af den undervisning og uddannelse, der udbydes.

Selvevaluering giver samtidig eleverne mulighed for at opleve demokratiske værdier, dels i form af medansvar for deres egen uddannelse, dels som medindflydelse på form og indhold af den undervisning og uddannelse, der udbydes.

Selvevaluering drejer sig således ikke blot om at arbejde sig igennem et sæt procedurer (f.eks. indsamling af data, fortolkning af data og præsentation af data). Selvevaluering er en løbende proces, der består af fortolkning og forhandling, jævnfør nedenstående illustration. Det er netop i denne proces, at en stor del af selvevalueringens værdi ligger. Selvevaluering fungerer som en nøgle til alle de interessante skolepolitiske diskussioner, der gemmer sig bag døren. Og rummelighed skabes i en proces - en stadig dialog -, mellem elever, lærere og forældre.

Forudsætningen for at indføre selvevaluering som et instrument til skoleudvikling er skolelederens opbakning. Det er skolelederen, der ved sin opbakning sikrer, at selvevaluering kan ske i et åbent samspil mellem elever og lærere. Det er skolelederen, der er garant for et skolemiljø, hvor det tilskyndes, at man stiller spørgsmål, hvor man diskuterer, hvor kritisk selvreflektion er en naturlig del af hverdagen, og hvor man forsøger at forstå og acceptere hinandens forskellighed. Og det er skolelederen der kan sikrer, at selvevalueringsprocessen fører til reelle ændringer på skolen. Uden skolelederens aktive engagement er der stor sandsynlighed for, at selvevalueringsprocessen forbliver spredte forsøg, der løber ud i sandet.

Selvevaluering –hvordan starter man?

Følgende afsnit bygger på de erfaringer og de evalueringsmetoder, der blev udviklet til et Europæisk pilot projekt om selvevaluering, der blev gennemført i perioden 1997-2000. I projektet deltog 101 skoler i 18 europæiske lande, herunder 5 danske skoler .

En af projektets helt klare konklusioner var, at inddragelsen af alle skolens interessenter, herunder lærere, elever, forældre, og administration er af afgørende betydning for succesfuld selvevaluering. Nedenstående procedure blev benyttet i det europæiske projekt, og er et eksempel på, hvordan man kan starte en selvevalueringsproces, hvor skolens hovedinteressenter inddrages.

Selvevalueringsprofilen (se s. 5) skal således bruges til at underbygge og forbedre kvaliteten af diskussionen blandt de personer og grupper, der er involveret i skolen. Samtidig fungere profilen som et afsæt for den senere dataindsamlings og analyseperiode. Nedenfor beskrives et anbefalet forløb.

Skolen udvælger en gruppe elever, forældre og lærere, der skal være med til at bruge selvevalueringsprofilen. Alle grupperne bør bestå af mindst 12 personer, men skolerne kan også vælge at inddrage flere.

Deltagerne i disse grupper kan udvælges tilfældigt eller på en sådan måde, at et bredt spektrum af synspunkter er repræsenteret. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, men man bør forsøge at inddrage et tværsnit af den personkreds, der er involveret i skolen.

Disse 36 personer opdeles dernæst i 6 grupper à 6 deltagere. Dette kan gøres på to måder:

1. 2 elevgrupper, 2 forældregrupper og 2 lærergrupper.
2. Grupperne kan blandes, således at hver gruppe omfatter 2 elever, 2 forældre og 2 lærere.

Fordelen ved den første metode er, at der vil tegne sig tre tydelige holdninger, som i sig selv kan giver nogle interessante "trekants"-diskussioner. Den anden metode kan give en mere livlig dialog og større indsigt. Man skal blot sørge for, at diskussionerne dokumenteres omhyggeligt. Og der skal naturligvis i grupperne tages hensyn til, at børn ikke har det samme diskussionsniveau som lærere eller forældre.

Uanset den valgte metode, sker der herefter følgende:

• Alle deltagerne gennemgår selvevalueringsprofilen omhyggeligt og grundigt for sig selv og udfylder hvert af de tolv punkter (jf. side 5) under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger om skolen. Det er klart, at der må blive tale om en subjektiv bedømmelse. Selvevalueringsprofilen er et udgangspunkt for den senere dataindsamlings- og evalueringsproces, og skal blot indikere hvilke områder, der kan være af interesse for skolen.

• Når alle har udfyldt profilen, mødes gruppens 6 medlemmer for at sammenholde deres bedømmelse. Gruppen gennemgår profilen punkt for punkt og forsøger at blive enige om en bedømmelse, som alle kan acceptere.

I denne fase er det vigtigt, at deltagerne hverken giver efter for let og accepterer gruppens bedømmelse eller kæmper stædigt for deres eget synspunkt. Det værdifulde i processen ligger i dialogens kvalitet, i at man lytter, fremlægger sine synspunkter, tager hensyn, og fremsætter begrundede argumenter og ad den vej når frem til en beslutning.

Når man er nået frem til en bedømmelse for gruppen som helhed, vælges et af medlemmerne som repræsentant i forløbets anden fase jf. i øvrigt figur nedenfor.

Brug af selvevalueringsprofilen

Gruppen i den anden fase’ vender tilbage til profilen og gennemgår samme procedure, før den forsøger at nå frem til en profil, der er enighed om på skolen som helhed.

Det er imidlertid vigtigt, at gruppen ikke søger at nå til et kompromis mellem modstridende synspunkter og dermed ender med en profil, der hverken repræsenterer det ene eller andet synspunkt. Man kan for eksempel forestille sig, at synspunkterne er polariserede, og at gruppen finder det nødvendigt at indgive to forskellige bedømmelser.

Hvis der ikke kan opnås enighed i gruppen, bør den indgive to forskellige bedømmelser. Hver af disse bedømmelser bør udtrykke den ‘modale’ bedømmelse, det vil sige den mest fremherskende bedømmelse i gruppen.

Et eksempel:

De to modale bedømmelser her er 1 og 4, og disse bør derfor indsættes i profilen.

Når skolen er nået frem til en samlet profil for skolen, så er det tid til at vælge, hvilke områder skolen ønsker at evaluerer. Det anbefales, at skolen begrænser sig til at vælge måske 2-3 områder pr. år. Et område til nærmere undersøgelse kan vælges af forskellige årsager:

• hvis der er uenighed om bedømmelsen af, hvordan skolen klarer sig inden for et bestemt område, kan det være interessant at undersøge området nærmere.
• hvis skolen når frem til, at den klarer sig særligt godt på et bestemt område, så kan det være interessant at undersøge, hvorfor det er tilfældet, og om man kan overføre denne praksis til områder, hvor man måske klarer sig mindre godt.
• hvis skolen mener, at den klarer sig dårligt på et bestemt område kan man ved selvevalueringen søge at finde ud af, hvorfor det er tilfældet.

Selvevalueringsprofil

I skemaet skal man forholde sig til 2 skalaer. For det første skal skolen bedømmes her og nu på en skala fra ++ til --. For det andet skal man bedømme om den seneste udvikling har været positiv ­, uændret ® eller negativ ¯. Der er naturligvis tale om subjektive bedømmelser, der skal danne udgangspunkt for en senere dataindsamlings- og evalueringsproces.

Når man udfylder selvevalueringsprofilen kan nedenstående spørgsmål være en rettesnor for de overvejelser man gør sig. I den senere proces med indsamlingen af data, kan man bruge spørgsmålene som et udgangspunkt for en præcisering af, hvad det er man ønsker at undersøge, og som en første indkredsning af hvilket evalueringsinstrument, der kan være relevante.

Selvevalueringsinstrumenter

Når man er blevet færdig med selvevalueringsprofilen, og den første subjektive evaluering af skolen, så er det tid til at forsøge at skaffe sig mere sikker viden om, hvordan skolen rent faktisk klarer sig på de 2-3 områder skolen har valgt ud til en nærmere undersøgelse.

Skolen får en mere sikker viden om den faktiske tilstand på skolen ved at anvende nogle simple selvevalueringsinstrumenter.

Nedenfor gives en kort gennemgang af de mest almindelige selvevalueringsinstrumenter. Instrumenterne illustreres ved enkelte eksempler.

A. Spørgeskemaer

Spørgeskemaer er den mest anvendte selvevalueringsform. Der er tale om et simpelt instrument, der hurtigt kan give skolen en indikation af problemområder. Spørgeskemaernes store fordel er, at de kan besvares anonymt, og kan udfyldes uden, at man er bange for eventuelle konsekvenser af sin besvarelse.

Spørgeskemaer kan være et godt udgangspunkt for en selvevaluering, der eventuelt efterfølgende går mere i dybden ved brug af andre evalueringsinstrumenter.

Nedenfor illustreres et simpelt spørgeskema til evaluering af kvaliteten af indlæring og undervisning (jf. område 5).

Eksempel

Eleverne bliver bedt om at bedømme visse aspekter af indlæring og undervisning i klassen ved hjælp af et enkelt spørgeskema. Her er et eksempel på et sådant spørgeskema:

B. Surveys

Surveys er en variation af et spørgeskema. Surveys adskiller sig imidlertid fra spørgeskemaer idet de gerne administreres af en person, der tager direkte del i dataindsamlingen. Der kan f.eks. være tale om et survey om computerbrugen på skolen eller af, hvor meget tid der går med at komme fra klasse til klasse. Man kan også forestille sig survey af frekvensen af breve til forældre, af hvor mange børn, der har madpakke med o. lign. Surveyen har således et nærmest et statistisk formål, hvor spørgeskemaet er mere holdningsorienteret.

Metoden kan være mere effektiv end spørgeskemaer fordi man undgår distribution, indsamling, data analyse m.v. På den anden side, giver surveys ikke holdningsprægede oplysninger på samme måde som spørgeskemaer.

Eksempel

Følgende indikatorer kan bruges til en undersøgelse af forholdet mellem skole og hjem:

• Procentdel af forældre, som skolelederne/lærerne møder personligt på et år.
• Mødernes art.
• Skoleledernes/lærernes tidsforbrug på forholdet til forældre.
• Oplysninger til forældrene om skolens beslutninger.
• Oplysninger til lærerne om elevernes forhold i hjemmet.
• Antal breve mellem skole og hjem i løbet af en måned. Forholdet mellem positive og negative breve.
• Antal telefonsamtaler mellem skole og hjem. Samtalernes art.

C. Personlige interviews

Interviews er en tidskrævende metode at indsamle data på. Imidlertid sikre interviews en større dybde og indsigt i et givet område end f.eks. spørgeskemaer. Samtidig kan konstruktive løsningsforslag på et givet problem også diskuteres under et interview. Ulempen ved interviews er imidlertid, at selve udvælgelsen af interviewpersoner kan skabe debat om validitet og troværdighed af undersøgelsens resultater.

Eksempel

Klasselæreren eller -lærerne for en tidligere afgangsklasse kan sætte sig i forbindelse med eleverne og

1. indbyde dem til et møde med den nuværende afgangsklasse på skolen. De interviewer dem og spørger dem, hvordan de bedømmer kvaliteten af deres uddannelse i forhold til deres nuværende personlige og uddannelses- eller erhvervsmæssige situation. Hvis man er bekymret for bias kan man eventuelt vælge klasselæreren fra en anden klasse.
2. udarbejde et spørgeskema om skoleundervisningens relevans for deres nuværende situation (på arbejdsmarkedet eller på videregående uddannelser).

D. Fokusgrupper

Fokusgrupper giver skolen et opinionsredskab. Fokusgrupper bringer personer sammen med meninger om forskellige sider af skolens funktion. Det kan f.eks. være en gruppe forældre, der samles som repræsentanter for den samlede forældregruppe med henblik på at evaluere skolens informationsniveau i for-hold til forældrene. Det kan være aftager gruppen blandt de lokale virksomheder eller videregående uddannelsesinstitutioner, der høres om skolens kvalitet, og om skolen lever op til forventningerne. Fokusgrupper ledes af en fokusgruppeleder, der skal sørge for at lede diskussionen, og få uddraget essensen af fokusgruppens meninger.

Fokusgrupper er et ofte benyttet instrument i det private erhvervsliv og blandt politiske partier. Metoden er velegnet til at skaffe sig kvalitativt data om skolens funktion, og løsningsforslag til hvordan skolen kan gøre tingene bedre. Det er imidlertid vigtigt, at "fokusgruppelederen" søger objektivitet og ikke lader sig lede af egne meninger. Af denne grund skal man være opmærksom på, hvem man vælger at sætte til at lede en fokusgruppe: Det kan fx være problematisk at klasselæreren skal lede en diskussion med egne elever eller forældre, da læreren vil være stærkt personligt involveret i emnet og potentielt set kan indtage en forsvarsposition. Man bør med andre ord vælge en person, der har en mere udeforstående position.

Eksempel:

12 forældre inviteres til at diskutere skole – forældre samarbejde. Der udarbejdes en spørgeguide til "fokusgruppelederen". "Fokusgruppe lederen" er i besiddelse af kvantitativ information om antal breve til forældre, antal forældremøder, deltagelse heri m.v.

I spørgeguiden er det derfor kvalitativ information skolen er ude efter, f.eks.:

• Hvorfor er der så få forældre til forældremøderne?
• Hvordan kan forældrene engageres yderligere i forhold til skolen?
• Hvordan kan skole og forældre i fællesskab understøtte elevernes lærerprocesser?
• Hvilken hjælp giver forældrene til deres børns lektielæsning?
• Hvordan synes forældrene, at de er informeret om deres børns fremskridt, og deres egen mulighed for at afhjælpe eventuelle problemer?

Det er afgørende for fokusgruppens succes, at "fokusgruppelederen" er i stand til at styre diskussionen (dvs. besidder den rette autoritet), således at alle holdninger og synspunkter bliver budt velkommen og får plads.

E. Kollegavejledning

Kollegavejledning er en metode, hvor en lærer observerer en kollega og giver denne feedback på læring, undervisning, støtte til børn med indlæringsvanskeligheder eller andre aspekter af klasselivet. For at få et godt udbytte af denne evalueringsform er det nødvendigt, at lærerne stoler på hinanden, men samtidig er villige til at udfordre hinanden. Det er endvidere vigtigt, at lærerne på forhånd aftaler, hvilke aspekter af undervisningen, der skal evalueres.

Metoden sikrer en åben dialog blandt lærere om, hvilke aspekter af undervisningen, der er vigtige. Denne dialog kan understøttes ved oplæg, og mere generel diskussion på lærerværelset. En systematisk anvendelse af kollegavejledning betyder, at lærerne får et naturligt forhold til at diskutere undervisningens kvalitet på det generelle plan, og de får samtidig mulighed for en kritisk selvreflektion i forhold til deres egen undervisning, og dermed mulighed for professionel udvikling. Samtidig betyder en stadig dialog om kvaliteten af undervisningen, at lærerne ikke behøver føle sig så ensomme i forhold til lærergerningen.

Eksempel:

De enkelte lærere opstiller ti aspekter, der har betydning for deres undervisning (f.eks. ordnede forhold i klasselokalerne, veldefinerede opgaver, kontrol osv.). Nu og da beder de en kollega eller en udefra kommende person om at besøge deres klasse som en "kritisk ven", der skal evaluere læreren ud fra et eller flere af de ti aspekter.

Variant: Den "kritiske ven" skal fokusere på indlæringen i klasseværelset frem for undervisningen.

F. Elevobservation

Elevobservation er en variant af kollegaobservation. Her er det imidlertid eleven, der evaluerer læreren ud fra på forhånd fastsatte kriterier. For både elever og lærere kan elevobservation være en meget givtig metode. Lærerne får direkte feedback fra en elev, der er vant til at modtage undervisning af læreren. For eleven kan observatør rollen give nye indsigter i klassedynamikken, i lærerens rolle og hvordan eleverne og lærere spiller sammen.

Elevobservation kan også bruges som et første trin i en generel diskussion af klasseundervisningen med eleverne, herunder hvilke regler, der kan opstilles for klassens adfærd.

Eksempel:

Som under punkt E: Kollegavejledning.

G. Skygning

Skygning er en anden observationsmetode, hvor observatøren skygger en elev, en lærer eller rektor. Skygning er en metode, der fokuserer på et individ eller en gruppe af personer.

Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde en skyggeguide før skygningen indledes. Hvis det drejer sig om skygningen af en elev, kan guiden udarbejdes i samarbejde med eleven.

Eksempel:

Skyggen (f.eks. en forældre) følger en enkelt elev gennem en hel skoledag. Skyggen kan f.eks. notere følgende oplysninger:

• Markerer eleven sig i timerne?
• Er der tale om positiv eller negativ respons fra læreren?
• Bliver eleven opfordret til at tænke kritisk, reflektere og stille spørgsmål?
• Hvor mange forskellig lærertyper og arbejdsformer oplever eleven i løbet af dagen

Skyggen kan eventuelt interviewe eleven efter hver time for at høre om eleven oplevelse af timen, om eleven følte, at han lærte noget m.v.

H. Foto-, video- og billedevaluering

Fotoevaluering er en effektiv evalueringsmetode, hvis man ønsker at få mere at vide om elevernes opfattelse af skolen som et socialt rum. Man stiller dem spørgsmålet "Hvor i skolen befinder du dig godt/skidt, og hvorfor?", og beder dem om at besvare spørgsmålet ved at tage billeder med et kamera.

Fotoevaluering har endvidere den store fordel, at der er tale om non-verbal kommunikation. Dvs. selv helt unge elever kan være med og bidrage til skoleudviklingen.

Eksempel:

Man kan benytte følgende fremgangsmåde:

• Eleverne får selv lov til at sammensætte grupper med fire eller fem deltagere.
• Først diskuterer man i grupperne, hvor på skolen man befinder sig godt, og hvor man befinder sig skidt, og derefter bestemmer man sig for at fotografere tre eller fire steder, der repræsenterer hver kategori.
• I grupperne taler man om detaljerne i billederne (f.eks. om der skal være mennesker med på billederne eller ej).
• Grupperne går ud og tager de planlagte billeder.
• Når billederne er fremkaldt, laver alle grupper en kollage med deres billeder i de to kategorier (positiv/negativ) og skriver kommentarer med begrundelser for deres valg.
• Hver gruppe fremlægger deres plakat for klassen (på dette tidspunkt diskuterer eleverne som regel ivrigt deres syn på skolen).
• Forslag til endnu et punkt: grupperne undersøger, hvordan man eventuelt kan ændre på de dårlige forhold.

I. Rollespil

Rollespil er en metode, der er god til at sætte fokus på problemområder. Elever, lærere og måske forældre påtager sig roller og en bestemt konfliktsituation gennemspilles med henblik på at analysere reaktionsmåder, dynamik og konstruktive løsningsmodeller.

Eksempel:

Der udformes rollespil med kritiske situationer, hvor der kræves en bestemt adfærd, og hvor elevernes indstilling til svage elever vurderes.

F.eks. reaktion på indlæringsproblemer hos enkelte elever, reaktion på mobning, sexchikane, racistiske øgenavne osv.

Fokus har hidtil været metoder til identifikation af områder, som skolen ønsker at beskæftige sig med, og indsamling af data om den faktiske tilstand på skolen.

Brugen af selvevalueringsprofilen, identifikation af områder af særlig interesse for skolen, og indsamlingen af data vil pege på områder, hvor skolen kan gøre tingene bedre eller mere hensigtsmæssigt. Dette er udgangspunktet for at ændre på den hidtidige praksis.

Nu gælder det om at forankre denne forandringsproces i en handlingsplan, der kan indeholde flere forskellige tiltag. I denne proces er det vigtigt at etablere strukturer og procedurer for at gå fra evaluering til planlægning og handling.

Gennemførelsen af et nyt tiltag består af tre faser:

A. Planlægning af tiltaget
B. Gennemførelse af tiltaget
C. Evaluering af tiltaget
D. Konklusion og eventuel implementering

A. Planlægning af tiltaget

Første skridt er etableringen af en projektgruppe. Det kan være en fordel, at lade projektgruppen omfatte en eller to repræsentanter for dem, der er "målet" for den forandringsproces, der nu skal gå igang (f.eks. elever med indlæringsproblemer, når det drejer sig om at forbedre indlæringsmulighederne for de svage elever).

I planlægningsfasen skal man blandt andet blive enige om hvilke tiltag, der skal gennemføres på skolen. Man skal også identificere ressourcer og udarbejde opfølgningsdokumenter. Dokumenterne bør være lettilgængelige og lette at bruge. Der kan foreslås to dokumenttyper:

1. en (kort) liste over indikatorer fra dataindsamlingsperiode og resultater heraf;
2. en journal, der føres af de enkelte medlemmer af projektgruppen (og andre), der er involveret i tiltagene. I journalen kan man skrive om det, man finder vigtigt i forbindelse med implementeringen af tiltagene. Diskussionen af punkterne i journalerne kan give uventede resultater og føre til indførelse af en ny indikator.

Derefter udarbejder projektgruppen en liste over forslag til tiltag, der kan ændre på skolens hidtidige praksis på det opsamlede problemområde. Projektgruppen bør i denne fase have en klar forestilling om, hvad der er målet med at ændre på skolens praksis.

Den nominelle gruppeteknik (nominal group technique - NGT) er en metode, der kan bruges til at udarbejde en liste over mulige tiltag.

Nominel gruppeteknik (Nominal Group Technique - NGT)

I en gruppe på 5-9 personer tager det ca. 70 minutter at gennemføre NGT, der består af følgende fire trin:

1. Individuel frembringelse af skriftlige ideer: Alle skriver om deres egne overvejelser om spørgsmålet "Hvilke tiltag bør vi prioritere på vores skole?". [4-8 minutter]
2. Skiftevis fremlægning af ideer: Hvert af gruppens medlemmer præsenterer et enkelt punkt fra sin liste, når ordstyreren giver tegn. Bidragene skrives op på en flipover (der bør ikke diskuteres i denne fase). [15-25 minutter]
3. De forskellige ideer diskuteres en efter en: Når alle bidragene er skrevet op på en flipover, drøfter gruppens medlemmer de forskellige ideers betydning. [2 minutter/punkt]
4. Prioritering: De enkelte gruppemedlemmer opstiller en prioriteringsrækkefølge for de fremkomne ideer, hvilket vil føre til en udvælgelse af de 3-5 vigtigste emner. [15 minutter].

De tiltag, man er blevet enige om, er grundlaget for individuelle handlingsplaner, der styres af projektgruppen.

Det er vigtigt, at der i projektgruppen udnævnes en ansvarlig for hvert tiltag (tiltagsansvarlig). Den tiltagsansvarlige rapportere tilbage til styregruppen om, hvordan hvert enkelt tiltag fungerer.

Hver projektgruppe skal naturligvis også sørge for at holde skolens samlede styregruppe orienteret. Skolens styregruppe koordinerer og overvåger den overordnede udviklingsproces for hele skolen, hvorimod projektgruppen under ledelse af den tiltagsansvarlige styrer og kontrollerer det enkelte tiltag.

B. Gennemførelse af tiltaget

Under tiltagets gennemførelse afholder projektgruppen månedlige møder. På møderne støtter man sig til de to typer dokumenter, der er defineret i planlægningsfasen (listen over indikatorer og den personlige dagbog). Følgende spørgsmål kan være en hjælp ved kontrollen med tiltagets gennemførelse:

• Udvikler tiltaget sig planmæsigt?
• Hvad er de direkte følger for det oprindelige mål?
• Er der uforudsete følgevirkninger (positive eller negative)?

Et eksempel på direkte og indirekte følgevirkninger

Man træffer tiltag for at begrænse mobning og give eleverne større selvrespekt og bedre deres faglige resultater gennem en forbedring af det sociale og indlæringsmæssige klima i skolen. Lad os antage, at der sker fire ting: der kommer mere personale i skolegården og på gangene, ofrene opfordres til at kræve oprejsning, straffen bygger på oprejsning frem for udelukkelse, og voldshandlinger fordømmes.

I dette tilfælde er der tre niveauer for overvågning af tiltaget og tre spørgsmål, der skal besvares:

• Er det virkelig lykkedes at få mere personale i skolegården? Hvor mange elever deltog i de møder, hvor den nye politik blev forklaret? Er det blevet mere almindeligt, at ofrene for mobning klager? (implementering)
• Er der sket et fald i antallet af voldshandlinger? Har vi forbedret det sociale og indlæringsmæssige klima på skolen? (direkte følgevirkninger)
• Er det lykkedes at forbedre elevernes faglige resultater og selvrespekt? (indirekte følgevirkninger)

Man har ofte hørt, at der går lang tid, inden skolens tiltag resulterer i håndgribelige resultater. Meget tyder imidlertid på, at de første virkninger giver et godt fingerpeg om de endelige resultater af tiltag, fordi tidlige positive virkninger øger de involveredes motivation, hvis de er synlige.

C. Evaluering af tiltaget

Man bør ikke kun foretage en endelig evaluering af direkte følgevirkninger, men også af indirekte følgevirkninger, dvs. af forventede såvel som uventede virkninger. Uanset hvilken tiltag der besluttes, kan der forekomme uventede virkninger inden for næsten alle de 12 områder i selvevalueringsprofilen, og selvevalueringsprofilen kan derfor bruges som en huskeliste for de områder, hvor man undersøge virkninger.

En god måde at starte evalueringsprocessen er ved at vende tilbage til selvevalueringsprofilen, og gå i gennem den samme proces som før dataindsamlingen.

Herefter kan man evaluere effekten af de tiltag, man har iværksat på skolen ved at bruge de samme evalueringsinstrumenter, der blev anvendt før man iværksatte tiltaget.

D. Beslutning om

Efter evalueringen af tiltaget er der et solidt grundlag for at træffe beslutning om at ændre skolens hidtidige praksis på et område. Er evalueringen positiv, og er ressourceindsatsen ikke uforholdsmæssig stor, så bør tiltaget gennemføres og skolen ændre sin praksis på området.

Når man har besluttet sig for at gennemføre et tiltag, så er det skolens struktur der ændres på. Ændringer i skolens struktur er den synlige følge af at indføre selvevaluering på skolen. Selve beslutningen om at indføre selvevaluering som et instrument til kvalitetsudvikling og øget rummelighed vil imidlertid betyde grundlæggende ændringer i skolens kultur. Til en dialogpræget kultur, en åben kultur, en kultur præget af ønsket om forbedre skolens evne til at håndtere forskellige situationer.

Visuelt kan dette illustreres ved isbjerget, hvor de strukturelle ændringer er synlige over vandlinien, mens de kulturelle ændringer er mere usynlig under vandet.

Denne side indgår i publikationen "Skolens rummelighed - fra idé til handling" som kapitel 8 af 12
© Undervisningsministeriet 2003