Kapitel 7
Skoleudvikling i en digital kultur

Dette kapitel indeholder forslag til en model for intern udvikling på skolen. Modellen tænkes anvendt som redskab til en målrettet skoleudviklingsplan, hvori indgår intern studiekreds, ekstern sparringspartner samt it-baserede uddannelsesaktiviteter. Modellen bidrager til øget refleksion over skolens praksis og kvalitetstænkning. Den foreslåede model arbejder endvidere ud fra den forståelse, at ejerskabet for en skoleudviklingsplan spiller en væsentlig rolle for de involveredes engagement i de valgte indsatsområder. Det indebærer bl.a. synlighed i processer og ansvarsfordeling i gennemførelsen af en handleplan.

Pia Guttorm Andersen
Skoleleder på Hårup skole, Århus kommune
Læreruddannelse 1984
Lærer 1984-1991
Pædagogisk konsulent (specialundervisning og teknologi), herunder projektledelse af en række nationale og internationale skoleudviklingsprojekter 1991-2001

Fornyelse og forandring

En skoleudviklingsplan skal beskrives med målsætning, indsatsområder, handle- og evalueringsplaner. En skoleudviklingsplan er således kendetegnet ved at være systematisk, langsigtet og helhedsorienteret.

Nødvendigheden af læring, fornyelse og forandring af og i skolens virksomhed står klart. Det kommer til udtryk i den skole-politiske debat i de seneste år og de her formulerede krav om forandring. I tilknytning til nye krav til skolen kommer nødvendigheden bl.a. til udtryk i efteruddannelse af et betragteligt omfang, der kan ses både på udbuds- og efterspørgselssiden.

Der er en risiko for, at ønsket om læring, deltagelse og forandring vil blive anvendt i en række segmenterede forløb og kun i ringe grad i en helhed med tidsfastsatte og sammenhængende forandringer. Der er også en risiko for, at ledelsen vil udpege de prioriterede områder, hvilket sandsynligvis vil føre til rammelagt og udpeget medarbejderdeltagelse, men begrænse sig til fastlagte handlingsforløb tæt på de eksisterende handlemåder.

Den foreslåede skoleudviklingsmodel bygger på en helhedstænkning, hvori indgår en pædagogisk og ledelsesmæssig omstilling, der skal gøre skolen til et moderne og tidssvarende læringsmiljø for dens børn og unge. En tænkning, hvor helhed og menneskelige ressourcer er grundlaget for en fremtidig udvikling af skolen.

Skoleudviklingsmodellen bygger på følgende elementer: Erfare, reflektere, beslutte og handle.

• Skolen skal kunne leve op til den samfundsmæssige udvikling, hvor udfordringerne især kan beskrives som modsætninger mellem stabilitet og forandring, mellem stordrift og hurtig omstilling, mellem indføring af teknologi og den sociale tilpasning til teknologien, samt mellem samfundsforventninger om effektivitet i det daglige arbejde og medarbejdernes engagement og deltagelse.
• Skolen skal i sin virksomhed vægte de menneskelige ressourcer gennem prioritering af demokratiske værdier, som både er forudsætninger for en udviklingsplan og for den alsidige, personlige udvikling, eleverne forventes at opnå: Respekt for medmennesker, selvstændighed, kritisk sans, samarbejdsvilje og –evne, social forståelse og indsigt.
• Skolen skal løbende kunne udvikle sig som en konsekvens af omgivelsernes vekslende krav om fleksibilitet i forhold til ændringer af givne betingelser, kreativitet, omstillelighed i forhold til ændring af praksis (kursskifte) og åbenhed.
• Skolen skal fortsat bevæge sig frem mod en forståelse af, at nødvendig viden skal kunne opsøges, vurderes og bearbejdes af den enkelte selv eller i meningsfyldte, sociale sammenhænge. Når kritisk sans anses som en værdi, så bør skolen selv i sit praktiske virke og samarbejde udvise samme værdi.
• Eleverne skal gennem skolegangen udrustes med kompetencer, der sætter dem i stand til at deltage og leve som aktive borgere i et demokratisk samfund.
• Lærerne skal opleve skolen som en udfordrende, meningsfuld og god arbejdsplads.

Ændring af praksis

For at sikre, at den udvikling, der iværksættes, udmøntes i en (synlig) ændret praksis, må læringsforudsætningerne hos medarbejderne, rammefaktorer, mål, indhold og læreprocesser allerede i planlægningen indgå i overvejelserne (for der er et dobbelt sigte: Dels at gennemføre et projekt, dels at fremme læring, så de implicerede selv kan fortsætte efterfølgende).

Forud for en igangsættelse af en skoleudviklingsplan må det sikres,

• at der er enighed om at gennemføre en udvikling,
• at udviklingens konsekvenser gennemtænkes (holistisk strategi), så man undgår det merarbejde, der stresser og skaber modstand mod projektet,
• at planen har ledelsens opbakning
• at der vælges evalueringsformer, som er befordrende for, at det, der er blevet lært, kan anvendes i nye situationer/ fremtiden,
• at der sker en forankring af projektet, så projektets måder at tænke og handle på kan leve videre og de indhøstede erfaringer kan blive til en naturlig del af daglig praksis.

Lederne skal gennem skoleudviklingsforløbet gennemløbe en ledelsesmæssig omstilling, der sætter fokus på nye ledelsesformer og –strategier:

• Lederen skal være fleksibel i valg og udøvelse af en given ledelsesform, i forhold til den konkrete medarbejder, det konkrete team, skolekulturen og selve situationen.

• Lederen skal mestre en ledelsesstil, der bygger på en variation af "instruerende adfærd" og "støttende adfærd" over for den enkelte medarbejder/det enkelte team.

Lærerne og pædagogerne skal gennem skoleudviklingsprogrammet gennemløbe en faglig og kollegial omstilling, der sætter fokus på:

• Den nye lærerrolle
• Det kollegiale teamarbejde
• Selvforvaltning
• Kvalitet i undervisning
• Faglighed i den lærende organisation
• Etik
• Forældresamarbejde.

Skoleudviklingsmodellens metode

Skoleudviklingsmodellen skal gennem nytænkning og nyorientering medvirke til, at skolens rummelighed, åbenhed og holdning til at løse komplekse og sammensatte opgaver fortsat udvikles, for herigennem at skabe øget forståelse for styrken i medmenneskelige relationer .

Gennem skolens værdigrundlag og anvendelse af it skal der i skoleudviklingsforløbet fortsat ske en ændring og styrkelse af de digitale og interaktive undervisningsmidler og metoder, som øger elevernes læringsrum, bl.a. skal it-støttede efteruddannelsesstrategier og kommunikationsformer bringes i anvendelse. e-læring indtager derfor en fremtrædende plads i modellen. Skoleudviklingsplanen er tænkt gennemført som en (flerårig) intern "studiekreds". Rammerne for studiekredsen defineres af de aktuelle ressourcer, som prioriteres til et målrettet skoleudviklingsforløb.

Til "studiekredsen" tilknyttes en ekstern person, der i forløbet kan fungere som oplægsholder, sparringspartner og proceskonsulent.

Uddannelsesaktiviteter

1: Skoleledelsen

1. Ledelsesseminar (internat): "Skoleudvikling i en digital kultur"
2. It-støttet undervisning (e-læring):
   Modul A: Teamledelse som ledelsesform (ledelsesteam)
   Modul B: Ledelse af lærerteam
   Modul C: At øge skolens rummelighed
   Modul D:"Spejlledelse" – udvidet ledelsespraksis i sparing med et andet ledelsesteam
3. Ledelsesseminar: "Alt kan gøres anderledes" (studietur).
   Skolelederne indgår i netværk med skoleledere fra andre skoler. Netværk skal i denne forbindelse forstås som ledelsesgrupper på tværs af skoler, kommunegrænser.

2: Lærerne

Temadag: "Når skolen er en lærende organisation"

30 timers it-støttet efteruddannelse:
Etik & Værdigrundlag
Rummelighed & Systemarbejde
Undervisningsformer & Læringsrum
Den intelligente skole

Temadag: Refleksion, udvikling og nytænkning.

3: Samarbejdet

• Implementering
• Evaluering
• Ny handleplan.

Lokalt forankrede aktiviteter

Gennem forløbet arbejder den enkelte skole med de fokusområder, som allerede kan være defineret med udgangspunkt i egne prioriteringer, f.eks.:

• fokus på ny lærerrolle, teamsamarbejde og it
• fokus på indskoling og it
• fokus på flerkulturer blandt skolens elever
• fokus på selvstyrende team.

It-støttet uddannelsesstrategi

Tidligere var uddannelse/kurser alene tilrettelagt som fremmøde på en uddannelsesinstitution. I erkendelse af, at uddannelsen/kurset i dag skal medtænke deltagernes mulighed for refleksion, bearbejdelse og implementering af ny viden i det daglige arbejde, giver den virtuelle læringsform nye muligheder for at forstærke og udvikle dette samspil. Ved inddragelse af den teknologistøttede efteruddannelse, bliver det muligt at etablere læringsformer og –metoder, som integrerer den læring, der har fundet og finder sted på institutionen, med aktiviteter i virtuelle læringsrum og i de fysiske lokaler på uddannelses- og kursusinstitutioner.

Som det f.eks. er set i KVIS programmet kan en teknologi-støttet uddannelsesstrategi støtte og styrke en udviklingsproces på egen skole. Strategien bygger på, at lærerteam fra en skole arbejder i vekselvirkning mellem kursusrelaterede aktiviteter og daglig praksis. Arbejdsmetoderne er præget af en tæt relation og sammenhæng mellem den nye viden, de daglige problemstillinger og konkrete løsninger heraf.

Afsluttende afsnit

Skolen skal fortsat udvikles på en måde, der giver mulighed for at bygge på den enkeltes kompetencer og potentialer, og som giver rummelighed i skolekulturen og hos den enkelte lærer. Det forventes, at lærerpersonligheden indeholder de særlige kvaliteter, egenskaber og holdninger, der giver alle elever en god oplevelse af skolen. Derfor er det vigtigt, at den enkelte skole arbejder med udvikling af et fælles værdigrundlag.

Et fælles værdigrundlag for en skole er forudsætningen for en rummelig skole, og det bør bygge på lærernes positive livsindstilling og bevidsthed om, at de har en vigtig opgave med alle klassens elever.

På alle skoler er elevgruppen forskelligt sammensat – både socialt og kulturelt. Det er skolens opgave at håndtere denne forskellighed positivt og konstruktivt. Det skal stå klart for alle lærere, forældre og elever, at der er overensstemmelse mellem skolens værdier og skolens praksis. En aktiv medvirken i drøftelse og beskrivelse af skolens værdier og udvikling befordrer ejerskab og danner baggrund for, at værdierne indgår i den fælles bevidsthed på skolen og bliver fælles gods, som alle er stolte af.

Denne side indgår i publikationen "Skolens rummelighed - fra idé til handling" som kapitel 7 af 12
© Undervisningsministeriet 2003