![[Billede: Her ses publikationens forside.]](images/forside.gif) |
Undervisning er i sin natur en decentral proces, som i høj grad bæres
af de personer, som er til stede. En decentral proces forudsætter imidlertid et
administrativt system, som kan opfange og sammenstille de mange erfaringer, som dannes på
de enkelte skoler og i de enkelte fag. Erfaringerne må ikke forblive "private",
men skal akkumuleres og deles med andre, hvis man skal kunne vedligeholde og udvikle
uddannelserne. Denne publikation er en beskrivelse af et integreret informationssystem,
der ud fra en helhedsopfattelse af uddannelsessystemet skal sikre effektiviteten og
kvaliteten i merkonom- og teknonomuddannelserne med henblik på at kunne ajourføre og
forny uddannelserne i takt med ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet.
I mange evalueringssystemer er man tilbøjelige til at ville undersøge alt for mange
faktorer, som dybest set kun har meget begrænset betydning for undervisningen og for
uddannelserne.
Her er der lagt vægt på at udvikle et relativt enkelt og effektivt system, der
- systematisk udnytter alle eksisterende data i uddannelsessystemet
- fokuserer på få, men væsentlige effektivitets- og kvalitetsmålinger
- systematisk inddrager alle interessenter i et vidensnetværk, hvor erfaringerne deles
med hinanden.
Systemet bygger på en arbejdsdeling mellem erhvervsskolerne og
undervisningsministeriet, hvor skolerne primært skal sikre effektivitet og kvalitet i
forbindelse med afviklingen af undervisningen, medens ministeriets opgave er at sikre
samme i forbindelse med vedligeholdelse og fornyelse af uddannelserne. |