Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet

Forord

I forbindelse med merkonom- og teknonomuddannelsernes fornyelse i 1998 besluttede man i Undervisningsministeriet at udvikle et integreret system, der løbende kan indsamle erfaringer med henblik på fortsat vedligeholdelse og fornyelse af de to uddannelser.

I merkonom- og teknonomsystemet indgår der mange interessegrupper, der både bidrager og stiller krav til uddannelserne. Det drejer sig først og fremmest om undervisningsministeriet, skoler, lærere, studerende, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, faglige organisationer og dimittendforeninger. Alle ligger hver især inde med erfaringer, der kan bidrage til ajourføring og udvikling af de to uddannelser. Disse erfaringer er hidtil kun i begrænset omfang blevet systematisk indsamlet, bearbejdet og koordineret.

Formålet har været at udvikle et integreret informationssystem,

• der kan sikre effektiviteten og kvaliteten på interaktionsniveau (undervisning), institutionsniveau (skole), forvaltningsniveau (ministerium) og samfundsniveau (arbejdsmarked) med henblik på at kunne ajourføre og justere uddannelserne (Vedligeholdelsesmål)

• der kan danne grundlag for beslutning om udvikling eller fornyelse af uddannelserne i takt med ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet (Udviklingsmål)

Ved udformningen af systemet er der lagt vægt på, at det kan opfange signalerne fra omgivelserne så hurtigt, at der kan gribes proaktivt ind, dvs. inden forandringspresset bliver så stort, at indgrebet får karakter af "kriseindgreb". Vedligeholdelse og fornyelse af uddannelserne skal med andre ord være en vigtig og naturlig del af selve uddannelsessystemet.

Det har samtidigt været målet at udarbejde et relativt enkelt og effektivt system, der

• fokuserer på få, men vigtige områder inden for effektivitet og kvalitet

• systematisk udnytter eksisterende data i uddannelsessystemet

• inddrager interessenterne i et vidensnetværk, hvor erfaringerne kan deles med hinanden

Systemet er udviklet ved et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og handelsskoler og tekniske skoler, jf. oversigten i bilag 1.

Det rådgivende forum for merkonom- og teknonomuddannelserne har løbende fulgt arbejdet og bidraget med synspunkter og forslag til opbygning af systemet.

Denne rapport er første udkast til en konkret handlingsplan for, hvordan systemet skal fungere fra efteråret 2000. Rapporten skal dog forinden fremlægges til drøftelse i det rådgivende forum for datanomuddannelsen og på en konference for skolerne i september 2000.

København i marts 2001

N. J. Nordbøge
Undervisningsinspektør

1. Merkonom- og teknonomuddannelserne

Merkonom- og teknonomuddannelserne blev fornyet i 1998 i et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet.

Af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 306 af 27. maj 1998 om de to uddannelser fremgår det af § 1, at merkonom- og teknonomuddannelserne skal give et kvalificeret grundlag for at varetage funktioner i deres erhverv inden for henholdsvis merkantile, tekniske, administrative og økonomiske områder.

Begge uddannelser er karakteriseret ved,

• at de er virksomhedsrettede - først og fremmest rettet mod det private erhvervsliv
• at de er funktionsrettede med tyngden liggende på de merkantile, tekniske, administrative og økonomiske områder
• at de har aktualitet med en kerne af blivende værdi
• at de er anvendelsesorienterede eller praksisnære

Selv om der er mange studerende fra den offentlige sektor, som følger de to uddannelser, så ligger der i første punkt, at uddannelserne ikke indeholder specialer, som direkte er rettet mod denne sektor.

At uddannelserne er funktionsrettede betyder, at de beskæftiger sig med emner, som er knyttet til virksomhedens funktioner, fx administration, markedsføring, produktion og økonomi, men går i specifikationsgrad ikke ned på branche- og jobniveau.

Uddannelserne skal naturligvis være ajourførte og dermed aktuelle, men skal også indeholde en "kerne af blivende værdi". Der lægges på den ene side vægt på, at de to uddannelser formidler nye og anerkendte forskningsresultater, men man ønsker på den anden side ikke at forfølge flygtige modeændringer inden for de enkelte fagområder. Fagplanerne er gjort så rummelige, at helt aktuelle emner kan bringes ind i undervisningen via diskussion, artikler og projekter.

En praksisnær undervisning indebærer eksempelvis, at både lærere og deltagere har praktisk erfaring, som inddrages i undervisningen.

1.1 Faglig profil

Uddannelsernes faglige profil er indtegnet i figur 1¹.

Figur 1
Kvalifikationsdiagram

I diagrammet skelner man mellem henholdsvis erhvervsrettede og personlige kvalifikationer og mellem generelle og specifikke kvalifikationer. Merkonom- og teknonomuddannelserne er beskrevet ved hjælp af de fire karakteristika.

Både merkonomsystemet og teknonomsystemet indeholder følgende typer fag:

• fællesfag
• specialefag
• suppleringsfag

Fællesfagene er erhvervsrettede og generelle. Deres indhold kan bruges uanset valg af faglige specialer. Deres formål er først og fremmest at give uddannelserne en faglig bredde, der sætter den faglige specialisering ind i en helhedsopfattelse af virksomhedens økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige sammenhænge. Fællesfagene er således med til at sikre de mere generelle, erhvervsrettede kvalifikationer inden for økonomi, organisation samt ledelse og samarbejde.

Fællesfagene bidrager endvidere med generelle, personlige kvalifikationer, idet den erhvervede viden også kan anvendes uden for arbejdssituationen.

Specialefagene er erhvervsrettede og specifikke. De er fortrinsvis opbygget omkring virksomhedens funktioner. Specialefagene skal imødekomme behovene for specifikke kvalifikationer, uden at specialiseringsgraden dog er for stor, idet fagene ikke sigter imod beskæftigelse i bestemte brancher eller job.

Suppleringsfag indgår ikke direkte i de enkelte merkonom- og teknonomuddannelser. De har først og fremmest til formål at imødekomme aktuelle behov, som opstår for eksempel som følge af ændret lovgivning på et område. Det kan være miljøregnskab eller meget specifik viden inden for et snævert område som for eksempel produktansvar eller internethandel. Behov for at etablere undervisningsforsøg kan også tilgodeses via suppleringsfag. Fagene er fælles for merkonom- og teknonomuddannelserne.

Valgfag er fag, som uanset valg af speciale frit kan vælges af den studerende efter behov og interesse. Valgfagene kan være fag, der giver en yderligere specialisering inden for den valgte linie, eller som vælges ud fra behov eller interesse.

Valgfag er ikke selvstændige fag, men kan vælges blandt specialefagene fra en helt anden linie eller blandt suppleringsfagene. Deltagerne på merkonomuddannelsen kan også vælge blandt fagene på teknonomuddannelsen og vice versa. Valgfagene kan således knyttes til flere dimensioner i kvalifikationsdiagrammet.

1.2 Pædagogisk profil

Merkonom- og teknonomuddannelserne er modulopbyggede, hvor hvert modul i sig selv udgør en afrundet helhed, men hvor modulerne samtidigt kan sammensættes, så de giver en samlet uddannelse.

I erhvervslivet lægges der i stigende omfang vægt på udvikling af personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, samarbejdsevne mv. Mange af disse "bløde" kvalifikationer er nødvendige for at matche arbejdspladsstrukturen og for, at de studerende på egen hånd kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang udvikling og læring.

Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer er ikke løsrevet fra hinanden, men er integreret, idet fagligheden primært skal tilegnes gennem valg af pædagogiske arbejdsmønstre, som samtidigt udvikler og understøtter de personlige kvalifikationer.

1) Modellen er en bearbejdning af professor Henning Jørgensens model i Mandag Morgens Strategisk Forum.

2. Systemets opbygning

Vi skal nedenfor se nærmere på systemets opbygning, herunder formål og indhold.

2.1 Formål

Formålet med systemet er gennem dannelse af et vidensnetværk mellem merkonom- og teknonomuddannelsernes mange interessegrupper at skabe det nødvendige og tilstrækkelige informationsgrundlag til,

• at man løbende kan ajourføre og justere uddannelser (fag og linier), undervisning, eksamensformer og administrative procedurer inden for de eksisterende rammebetingelser (vedligeholdelsesmål)

• at man på et realistisk grundlag kan træffe beslutninger om udvikling og fornyelse af uddannelserne (fag og linier), undervisningen mv. i takt med ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet (udviklingsmål).

Undervisning er i sin natur en decentral proces, som i høj grad bæres af de personer, som enten er fysisk til stede, eller som deltager i fjernundervisning.

Men en decentral proces forudsætter et administrativt system, som kan opfange og sammenstille de mange erfaringer, som dannes på de enkelte skoler og i de enkelte fag. Erfaringerne må ikke forblive "private", men skal akkumuleres og deles med andre, hvis man skal kunne vedligeholde og udvikle uddannelserne.

Ved udformningen af systemet har vi derfor lagt vægt på dannelse af et vidensnetværk mellem interessegrupperne omkring de to uddannelser, hvor data hurtigt og let flyder mellem parterne.

Det betyder fx, at den enkelte skole skal være villig til at stille sine erfaringer til rådighed for andre skoler til gavn for hele uddannelsessystemet, således at man gradvis udvikler et lærende netværk.

I ethvert uddannelsessystem er der mange muligheder for, at der opstår fejl og kvalitetsbrister, og mange kvalitetssystemer inden for uddannelsesområdet forsøger at opfange det hele.

Vi har valgt kun at fokusere på indsamling af "nødvendig og tilstrækkelig" information om faktorer, som må anses for at have afgørende betydning for effektivitet og kvalitet i undervisning og uddannelser.

Formålet med at opbygge et relativt enkelt system har dels været at imødegå evalueringstræt-hed, dels været omkostningsmæssige hensyn.

Derfor har vi opdelt skolerne i mindre segmenter, der hver for sig må anses for at udgøre et repræsentativt udsnit af skolerne (størrelse, geografisk) og dermed også af fagene, lærere, studerende, dimittender og virksomheder. Man behøver således ikke at lave totalundersø-gelser, men kan alt efter behov nøjes med at undersøge et eller flere segmenter.

Derved kan man indsamle relativt flere forskellige oplysninger på samme tid og med indsats af færre ressourcer. Det betyder samtidigt, at skolerne, lærerne og de studerende belastes mindre.

En oversigt over fordelingen af skolerne i segmenter findes i bilag 2.

Som nævnt indgår der i de to uddannelser mange interessenter og aktører, hvis mål og opgaver er forskellige. Derfor har man også forskellig opfattelse af kvalitet og effektivitet. Ministeriet og den enkelte skole skal fx have økonomi og undervisning til at hænge sammen, medens lærere og studerende fx lægger vægt på små holdstørrelser. Der er således indbygget mange interessekonflikter i uddannelsessystemet.

Gennem etableringen af et netværkssamarbejde har vi også lagt op til, at der anlægges hel-hedsbetragtninger, således at en effektivisering eller forbedring af kvaliteten et sted i systemet eksempelvis ikke medfører negative bivirkninger andre steder i systemet.

Samarbejdet medfører ligeledes, at ansvaret for og arbejdet med indsamlingen, bearbejdningen og distributionen af oplysningerne er delt mellem undervisningsministeriet og skolerne.

Skolerne skal primært gennem deres egne systemer sikre og udvikle kvaliteten og effektiviteten i forbindelse med afviklingen af undervisningen, medens ministeriets opgave er at vedligeholde og udvikle uddannelserne.

2.2 Kvalitet og effektivitet

I mange evalueringssystemer er man ofte tilbøjelig til at ville undersøge alt for mange faktorer, som kun har en meget begrænset betydning for undervisningen og uddannelsen.

Vi har som nævnt valgt at opbygge et relativt enkelt system, der kun fokuserer på forhold, som må anses for at have væsentlig betydning for effektivitet og kvalitet.

Systemet er bygget op omkring grundmodellen i figur 2:

Figur 2
Effektivitet og kvalitet

Som det fremgår af figuren, anlægges der et eksternt og internt perspektiv på effektivitet og kvalitet. Begge begreber kan hver for sig defineres på mange måder, og ofte sker der i praksis en sammenblanding af begreberne.

Vi definerer her den eksterne effektivitet som udtryk for, hvor godt merkonom- og teknonomuddannelserne, de enkelte linier og de enkelte fag matcher erhvervslivets, virksomhedernes, de studerendes og dimittendernes behov for uddannelse inden for den nuværende profil. Endvidere er den eksterne effektivitet udtryk for, i hvilket omfang man er i stand til at ajourføre og udvikle uddannelserne i takt med udviklingen i erhvervslivet.

Den eksterne effektivitet måles især ved efterspørgslen efter uddannelserne sammenlignet med konkurrerende uddannelser.

Den interne effektivitet er udtryk for, hvor godt uddannelsesressourcerne udnyttes. Der fokuseres især på udnyttelsen af fysiske ressourcer som lokaler og udstyr, på lærerkræfter og på de økonomiske ressourcer, der er stilles til rådighed via offentlige tilskud og deltagerbetaling.

Det er fx vigtigt at tilrettelægge og afvikle undervisningen, studievejledningen og administrative procedurer så godt som muligt på den enkelte skole.

En vigtig kilde til forbedring af den interne effektivitet er også, at man gennem et tættere samarbejde mellem skolerne udnytter ressourcerne bedre. Det er bl.a. sket på brochureområdet, koordinering af holdoprettelser og etablering af fjernundervisning.

De to former for effektivitet hænger nøje sammen. En høj ekstern effektivitet medfører større efterspørgsel efter uddannelserne, som igen er basis for en bedre udnyttelse af ressourcerne.

En god indre effektivitet, hvor omkostningerne holdes nede, giver mulighed for lavere omkostninger for erhvervslivet og for deltagerne. Det øger normalt også efterspørgslen.

Men effektivitetshensyn skal afbalanceres med kvalitetshensyn. Der er mange opfattelser af kvalitet i forbindelse med uddannelse og undervisning, fx:

• den bedste undervisning eller uddannelse uden at skele til ressourceindsats

• værdi for pengene, dvs. forholdet mellem undervisningen og uddannelsens kvalitetsegenskaber og indsatsen af ressourcer for at opnå disse egenskaber

• interessegruppernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsen

• opfyldelse af interessegruppernes forventningerne til undervisningen og uddannelsen

• opnåelse af bestemte krav, fx til undervisningsmål, beståelsesprocenter, karakterniveau eller frafald

• anvendelse af uddannelsen i forbindelse med nuværende job eller i forbindelse med jobskifte

De forskellige kvalitetsopfattelser knytter sig dels til modtagerne og aftagerne dels til udbyderne af uddannelse og undervisningen.

De forskellige opfattelser rummer hver for sig gode elementer, men er på andre områder utilstrækkelige og ikke særligt hensigtsmæssige. Der er naturligvis også mange måleproblemer knyttet til kvaliteten uanset valg af definition.

Uden at gå ind i en længere diskussion omkring ovennævnte udlægninger af begrebet kvalitet er der dog grund til at pege på, at vi naturligvis er nødt til at skæve til ressourceindsats, når man bedømmer kvaliteten.

Det er også vigtigt at fremhæve, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem deltagernes umiddelbare tilfredshed og kvalitet.

Opnåelse af bestemte krav eller bestemte mål knytter sig måske snarere til begrebet effektivitet end til kvalitet. Man kan fx sætte kravene så lavt, at man normalt ikke vil betegne kravenes opfyldelse som værende kvalitet.

Da kvalitetsbegrebet rummer så mange forskellige aspekter, har vi valgt ikke at lægge os fast på en bestemt definition af begrebet. Vi vil fx både undersøge deltagernes forventninger og deres tilfredshed. Vi vil også følge udviklingen i frafald og beståelsesprocenter, og om uddannelserne kan bruges i praksis.

Som det fremgår af figuren, sondres der mellem kvalitet i uddannelserne og kvalitet i undervisningen mv.

Kvalitet i uddannelserne er udtryk for, hvorvidt dimittenderne får de nødvendige kvalifikationer til at kunne udfylde deres funktion i virksomhederne og i erhvervslivet. En sådan evaluering skal på kort sigt ses i sammenhæng med uddannelsens faglige og pædagogiske profil. På længere sigt kan evalueringen medfører ændring i profilen.

Kvalitet i undervisningen knytter sig ikke alene til skolernes produktion og levering af undervisningsydelsen, men også til ledsagende ydelser som studievejledning, administration, lokale- og kantineforhold.

De to former for kvalitet hænger også sammen, idet kvalitet i undervisningen gerne skulle bidrage til kvalitet i uddannelserne.

Man må også forvente, at kvalitet i uddannelserne vil give større tilgang til studierne (ekstern effektivitet), der igen skaber større mulighed for forbedring af den interne effektivitet, som igen giver det nødvendige grundlag for at øge kvaliteten i undervisningen, etc.

Der er naturligvis ikke her tale om determinisme, men der er mulighed for at komme ind i en opadgående spiral med forbedring af både kvalitet og effektivitet.

2.3 Fokusområder og -punkter

Som det fremgår af figur 2, omfatter systemet kun de fire felter: intern og ekstern effektivitet samt intern og ekstern kvalitet.

Inden for hvert af de fire områder undersøges kun de faktorer, som må anses at have afgø-rende betydning for effektiviteten og kvaliteten. Som vi senere skal se, er systemet indrettet på en sådan måde, at mindre betydningsfulde forhold automatisk udgår af undersøgelserne.

Begge dele hænger sammen med, at grænsen for, hvor mange oplysninger det kan betale sig at indsamle og bearbejde, ret hurtigt overskrides, jf. figur 3.

Figur 3
Principiel sammenhæng mellem gevinst og måling

Som det fremgår af figuren, aftager gevinsten ved at øge målingernes omfang og antal (målingspræcision) ret hurtigt, selv om der i praksis ikke kan sættes præcise tal på akserne i koordinatsystemet.

Det er også baggrunden for, at vi inden for de valgte fokusområder kun interesserer os for de forhold, som enten får en meget fin eller meget dårlig evaluering. Man kan lære af begge dele, hvorimod værdien af målinger omkring en middelværdi er af meget begrænset betydning ud fra et tilpasnings- og udviklingsformål. Synspunktet er illustreret i nedenstående skitse.

Figur 4
Fokusområder

I forhold til mange andre evalueringssystemer har vi valgt et system, der alt i alt er begrænset med hensyn til

• interesseområder (ekstern og interne effektivitet og kvalitet)

• fokusområder (det meget gode og det meget dårlige)

• fokuspunkter (begrænset antal målinger)

2.4 Evalueringsniveauer

Evaluering af effektivitet og kvalitet kan ske på de i figur 5 viste systemniveauer.

Figur 5
Systemniveauer

På samfundsniveau skal merkonom- og teknonomuddannelserne som nævnt udvikle sig i overensstemmelse med virksomhedernes og erhvervslivet behov/ønsker. De faglige og personlige kvalifikationer skal matche behovene på arbejdsmarkedet.

Uddannelserne skal bidrage til at fastholde folk på arbejdsmarkedet i deres nuværende jobfunktioner.

De skal også være med til at sikre den interne mobilitet, således at man fx kan påtage sig flere opgaver og større ansvar i takt med udviklingen i den enkelte virksomhed.

Endelig skal uddannelserne ud fra et samfundssynspunkt også give kvalifikationer, der er værdifulde i forbindelse med evt. ansættelse i en anden virksomhed (ekstern mobilitet).

Der skal kort sagt lægges vægt på de enkelte fags og de enkelte merkonom- og teknonomliniers anvendelighed på et arbejdsmarked, der hele tiden er i forandring.

Gennem fastlæggelse af den faglige og pædagogiske profil forbinder man uddannelserne med arbejdsmarkedets behov for faglige og personlige kvalifikationer inden for bestemte fagområder og på et bestemt uddannelsesniveau.

Med henblik på justere og udvikle uddannelserne, de enkelte linier og de enkelte fag skal man derfor følge den almindelige samfundsmæssige udvikling og specielt udviklingen på det arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske område.

På forvaltningsniveau skal undervisningsministeriet og uddannelsesstyrelsen have tildelte ressourcer til at hænge sammen med uddannelserne og undervisningen. Det er forvaltningsniveauet, som afstikker de generelle faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske rammer for uddannelserne og for skolerne.

På institutionsniveau eller skoleniveau skal undervisningen mv. tilrettelægges og afvikles inden for de rammer, som er afstukket på forvaltningsniveauet. Dertil kommer lokale rammer omkring undervisningen, fx lokaleforhold, udstyr, studievejledning og administration.

På interaktionsniveau afvikles undervisningen som et samspil mellem fag, lærer og studerende, jf. figur 6.

Figur 6
Undervisningssituationen

Det er i ovenstående samspil, at undervisningens kvalitet dannes. Derfor skal lærerne både have de faglige og pædagogiske kvalifikationer, der kan skabe kvalitet i undervisningen. Det er i den forbindelse vigtigt, at lærerne fx kan gennemføre procesevalueringer af undervisningen med henblik på tilpasning og justering af de pædagogiske arbejdsmønstre.

Det er ligeledes en forudsætning for kvalitet i undervisningen, at skolerne kan tiltrække, fastholde og udvikle gode lærerkræfter.

Aftagere af merkonom- og teknonomuddannelserne er først og fremmest studerende, dimittender og virksomheder. Kvalitet er ud fra et aftagersynspunkt, at man kan anvende uddannelserne i praksis, dvs. at uddannelserne værdsættes af de forskellige aftagergrupper.

Vertikale sammenhænge

Som det fremgår af ovennævnte, har de forskellige niveauer forskellige interesser eller opgaver at varetage. Derfor har de også forskellige opfattelser af, hvad der er kvalitet og effektivitet. De vil være tilbøjelige til at lægge vægt på, at netop deres opgaver løses bedst muligt uden at skele til andre hensyn i det samlede system. Løsning af et problem på et niveau kan derfor samtidigt skabe problemer på et andet niveau.

Der er med andre ord tale om indbyggede konflikter mellem niveauerne. Eksempelvis vil man på interaktionsniveauet lægge vægt på lave klassekvotienter, der ofte er grundlaget for bedre læring, mindre frafald, større beståelsesprocenter, etc. Det kan komme i konflikt med skolens økonomi og med forvaltningsniveauets interesse i at udnytte uddannelsesressourcerne bedst muligt.

Som det fremgår af figuren, er der mellem de forskellige niveauer en gensidig interaktion, hvor uddannelsernes formål, struktur og hovedindhold fastlægges på de overordnede niveauer og udføres og bruges på lavereliggende niveauer. Herfra indsamles erfaringer med henblik ændringer i uddannelserne.

I praksis flyder informationen sjældent så frit op og ned gennem uddannelsessystemet, som figuren antyder.

Horisontale sammenhænge

Det enkelte niveau rummer også mange horisontale koblinger, som løbende bør indgå i overvejelserne om revision af uddannelserne.

På samfundsniveauet fastlægges de uddannelsespolitiske retningslinier afhængigt af udviklingen på arbejdsmarkedet og den almindelige økonomiske og politiske situation.

På forvaltningsniveauet varetager forskellige grene af administrationen mange forskellige uddannelser, der indgår i mange konkurrerende og komplementære sammenhænge.

På institutionsniveauet har skolerne fx haft meget forskellige interesser i at udbyde de to uddannelser. Det skyldes ofte forskellige traditioner og vanskeligheder med at skabe økonomisk balance mellem indtægter og udgifter.

Især ved mindre skoler har der ikke været et tilstrækkeligt antal lærere til, at der kunne skabes et fagligt og pædagogisk miljø. Det hænger bl.a. sammen med, at undervisningen foregår om aftenen, og mange lærere er praktikere fra erhvervslivet.

Da skolerne ofte er i konkurrence med hinanden, skaber det en vis usikkerhed med hensyn til at arbejde sammen til gavn for helheden.

Sammenfattende kan man sige, at i et sammenhængende vedligeholdelses- og udviklingssystem skal de forskellige niveauers ønsker og krav afstemmes, prioriteres og koordineres, således at der som ovenfor nævnt kan anlægges helhedsvurderinger ved forandringer i uddannelserne eller i undervisningen.

Det kræver en åben information, der flyder relativt frit vertikalt og horisontalt mellem alle involverede partnere i netværket.

2.5 Indhold

I figur 7 er vist en samlet systemoversigt

Figur 7
Systemoversigt

M = Undervisningsministeriets undersøgelser
S = Skolernes egne undersøgelser

Af oversigten kan man se samspillet mellem de væsentlige elementer, som indgår i vedligeholdelsen og udviklingen af uddannelserne samt i afviklingen af undervisningen.

Uddannelserne og de enkelte fags formål og indhold skal afspejle virksomhedernes og erhvervslivets uddannelsesbehov inden for rammerne af uddannelsernes faglige og pædagogiske profil. Man skal derfor kunne følge udviklingen i uddannelsesbehovene for at kunne tilpasse og justere uddannelserne i takt med udviklingen.

Det er naturligvis også vigtigt at følge udviklingen på arbejdsmarkedet med henblik på at kunne foretage grundlæggende ændringer i den eksisterende faglige og pædagogiske profil med tilhørende juridiske og økonomiske rammer.

Som det fremgår af figuren, ligger ansvaret for justering og udvikling af uddannelserne hos undervisningsministeriet. Det rådgivende forum, ministeriets fagledere, skolerne, de enkelte lærere og dimittenderne bidrager med det nødvendige informationsgrundlag for ændringer i uddannelserne.

Vejledende fagplaner med tilhørende pædagogiske vejledninger samt rådgivning via ministeriets fagledere stilles til rådighed for skolerne og deres lærere. Da fagplanerne danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og afviklingen af eksamen, skal de være tilstrækkeligt klare til, at der fx ikke opstår usikkerhed om pensa og eksamenskrav.

Ligeledes skal rådgivningsfunktionen fungere efter hensigten.

Afviklingen af undervisningen, dvs. samspillet mellem studerende, lærere og faget, er som nævnt skolernes ansvar. De skal også sikre, at lærerne har de nødvendige kvalifikationer til at kunne varetage undervisningen på betryggende vis, herunder kunne gennemføre procesanalyser som udgangspunkt for evt. justering af undervisningen.

Som led i tilsynspligten kan ministeriet kræve bestemte forhold inddraget i den løbende evaluering af undervisningen. Ligeledes vil man i form af ad hoc analyser kunne følge afviklingen af forskellige sider af undervisningen, fx projektarbejdet eller eksamensafviklingen. Man kan også fra ministeriets side rådgive skolerne med udformningen af analyseskemaer m.m.

Uddannelsernes og fagenes brugbarhed undersøges hos studerende, dimittender og virksomheder, således at man både kan følge uddannelsernes anvendelighed på kort og på lidt længere sigt.

Mange lærere har en omfattende viden og praktisk erfaring inden for de fag, hvori de underviser. De er derfor også en vigtig kilde i forbindelse med evaluering af fagenes og de enkelte liniers aktualitet og praktiske relevans.

Der har hidtil ikke være tradition for, at lærematerialer i form af lærebøger og opgavesamlinger mv. indgår i kvalitetsvurderinger, men de er væsentlige for både kvalitet i uddannelserne og i undervisningen. Derfor inddrages de fremover i den løbende evaluering.

Vurdering af undervisningsmaterialer omfatter som vist i figur 7 læseværdighed, læselighed og læsbarhed. Læseværdighed betyder, at lærebøger og opgavesamlinger skal være relevante og brugbare i forhold til fagplanernes emne- og niveaubeskrivelser. Lærematerialerne skal også være aktuelle og afspejle praksis.

De skal endvidere være tilpasset de studerende forståelsesbaggrund. Læselighed knytter sig til den visuelle form - altså figurer, illustrationer m.m. Læsbarhed er materialernes sproglige udformning.

Typer af undersøgelser

I systemet indgår to typer undersøgelser:

• Kontinuerlige undersøgelser (Overvågningsformål)
• Ad hoc undersøgelser (Handlingsformål)

De kontinuerlige undersøgelser i form af statistikker og spørgeskemaer til lærere, studerende og dimittender samt interview med udvalgte virksomheder og oplysninger fra det rådgivende forum skal primært overvåge effektiviteten og kvaliteten i uddannelserne og undervisningen.

Der indgår ikke i disse undersøgelser tilstrækkelige oplysninger til, at man umiddelbart kan gribe til handling, men de skal kunne udpege indsatsområder, som skal undersøges nærmere. Der er kort sagt tale om "temperaturmålinger", der overvåger hele systemet.

Når indsatsområder er udpeget, igangsættes der ad hoc undersøgelser for at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag for at kunne gribe regulerende ind i uddannelsessystemet.

Disse undersøgelser suppleres med informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, som kan have betydning for ajourføringen og udviklingen af merko-nom og teknonomuddannelserne.

3. Dataindsamling

Som omtalt i kapitel 2 er ansvaret for dataindsamlingen delt mellem undervisningsministeriet og skolerne. I nedenstående beskrivelse af dataindsamlingen indgår kun ministeriets andel. De nødvendige data indsamles via dokumenter, statistikker, spørgeskemaer og interview hos alle hos interessenterne.

3.1 Studerende

Statistiske oplysninger

På grundlag af skolernes indberetninger indsamler ministeriet følgende statistiske oplysninger om merkonom- og teknonomstuderende:

1. Antal fagdeltagere fordelt på/efter:

• Uddannelsesform (Heltid, Deltid, Fjernundervisning)
• Fag
• Alder
• Køn
• Højeste fuldførte uddannelse
• Stillingskategori
• Skoler og amter
• Brancher

2. Eksamens- og frafaldstatistik, hvoraf man kan se

• Frafald
• Karakterfordeling pr. fag
• Antal beståede
• Antal dumpede

Udviklingen i antallet af fagdeltagere siger eksempelvis noget om den eksterne effektivitet. Kan skolerne fastholde en relativ markedsandel, fx set i forhold til antal erhvervsaktive mellem 20 og 40 år eller sammenlignet med andre voksenuddannelser med en nogenlunde tilsvarende profil?

Efterspørgslen og markedsandelen er dog afhængigt af de vilkår, som merkonom- og teknonomuddannelserne udbydes under sammenlignet med alternative uddannelser med dertil hørende vilkår.

En høj deltagerbetaling kombineret med, at uddannelserne foregår i fritiden kan naturligvis ikke konkurrere med fx nogenlunde tilsvarende uddannelser i arbejdstiden med lønkom-pensation.

Relativt små taxametertilskud mindsker også skolernes interesse for at udbyde merkonomog teknonomuddannelserne.

Skal efterspørgsel og markedsandele alene være mål for den eksterne effektivitet, kræver det principielt, at alle uddannelser udbydes på lige markedsvilkår - og det er som bekendt ikke tilfældet.

Ved at følge fordelingen af deltagerne efter uddannelsesform kan man få et indtryk af de studerendes interesse for forskellige afviklingsformer, som skolerne bør tilpasse sig.

Fordelingen af fagdeltagerne efter fag og dermed også indirekte efter linier giver anledning til overvejelse om ændringer i, nedlæggelse eller oprettelse af fag.

Ændringer i det uddannelsesmæssige indgangsniveau til merkonom- og teknonomuddannelserne giver fx anledning til refleksion over fagenes indhold og niveau.

Fordelingen på brancher og stillingskategorier kan også give vigtige signaler om, i hvilken retning uddannelserne skal tones gennem fx oprettelse af nye uddannelsesretninger eller suppleringsfag.

Den geografiske fordeling af fagdeltagerne på skoler og amter kan sættes i relation til den offentlige erhvervs- og uddannelsesstatistik og kan indgå i overvejelserne om tiltag på bestemte områder.

Eksamens- og frafaldsstatistikken bidrager til vurdering af den interne effektivitet. Jo mindre frafald før eksamen og jo højere beståelsesprocent, jo større intern effektivitet.

Men effektivitets- og kvalitetshensyn skal her afbalanceres med hinanden. Frafald og udeblivelse fra eksamen kan man i et vist omfang imødegå gennem pædagogiske tiltag, uden at man af den grund slækker på kvaliteten. Men beståelsesprocenter siger ikke noget om kvaliteten af hverken uddannelsen eller undervisningen.

Undersøgelse af uddannelsen

I bilag 3 er indsat det spørgeskema, som de studerende skal udfylde. Med udgangspunkt i segmenteringsoversigten i bilag 2 udpeges de studerende, som skal besvare skemaet. Skemaets spørgsmål skal tilsammen afdække, i hvilket omfang uddannelsen og det enkelte fag lever op til den faglige og pædagogiske profil, som den er beskrevet i kapitel 1. Der blev her lagt vægt på udvikling af såvel faglige som personlige kvalifikationer samt på uddannelsernes praktiske anvendelighed.

Som det fremgår af skemaet, er det bygget op over følgende 4 temaer med tilhørende spørgsmål:

1. Personlige oplysninger
2. Udvikling af faglige kvalifikationer
3. Udvikling af personlige kvalifikationer
4. Jobsituationen

Under personlige oplysninger får man bl.a. oplysning om, og i hvilket omfang man i praksis beskæftiger sig med faget. Denne oplysning kobles sammen med spørgsmålene vedr. faglige kvalifikationer under punkt 2. Derigennem kan man bl.a. følge fagets og uddannelsens indhold, niveau, aktualitet, brugbarhed og forudsætninger for at læse videre.

Udviklingen af personlige kvalifikationer kan indirekte sige noget om den pædagogiske kvalitet i undervisningen. Det er fx meget vigtigt, at man i det livslange læringsforløb ikke får dræbt lysten til fortsat læring.

Svarene omkring udviklingen af de faglige og personlige kvalifikationer kan også være med til at afdække evt. årsager til frafald.

Spørgsmålene vedr. jobsituation skal afdække de studerendes forventninger til uddannelsens effekt: fastholdelse af job, nye jobmuligheder i egen virksomhed (intern mobilitet) eller mulighederne for jobskifte (ekstern mobilitet).

Der er kun tale om forventninger, men disse er på kort sigt styrende for tilgangen til mer-konom og teknonomuddannelserne. Man vil næppe søge disse uddannelser, med mindre man tror, de har en gavnlig effekt.

Svarene kan dog ikke stå alene, men skal sammenholdes med virksomhedernes syn på uddannelserne og dimittendernes erfaringer, dvs. uddannelserne skal også have en virkelig effekt på længere sigt.

Ud for hvert spørgsmål skal man som vist både angive betydningen, dvs. den vægt man tillægger det pågældende forhold og selve bedømmelsen eller målingen.

Ved at kombinere betydning og bedømmelse kan skemaet som led i de kontinuerlige undersøgelser udpege indsatsområder, dvs. områder, hvor betydningen for de studerende er stor, og bedømmelsen samtidig er lav. Det er illustreret i nedenstående skitse for præsentation af undersøgelsesresultaterne.

Figur 8
Principskitse for præsentation af undersøgelsesresultaterne

Talværdien 3 i svarkategorierne under "betydning" og "bedømmelse" på spørgeskemaerne kan opfattes som neutral i den forstand, at respondenterne ofte vælger midtertallet, hvis de enten ikke har gjort sig særlige overvejelser eller er i tvivl om afkrydsningen.

Da vi som tidligere omtalt fokuserer på det meget gode og det meget dårlige, holdes talværdien 3 ude af nøgletalsberegningerne, uden at den dog udgår af tabeloversigten.

Ud fra tabellerne kan man ved at kombinere bedømmelse (Bd) og betydning (Bt) fx beregne følgende nøgletal for hvert spørgsmål:

På baggrund af felterne markeret med - kan man udpege indsatsområderne, der som nævnt er karakteriseret ved at være af stor betydning for de studerende, men som samtidig får en dårlig bedømmelse.

Uanset om bedømmelsen er god eller dårlig, kan spørgsmål af ringe betydning for de studerende udgå i kommende undersøgelser og evt. erstattes med andre spørgsmål, således at fokus hele tiden fastholdes på vigtige områder.

Som tidligere nævnt rummer svarene også forskellige muligheder for krydstabuleringer, som indgår i undersøgelsesresultaterne. Der er her ikke taget stilling til præsentationsformen.

Undersøgelse af lærematerialer

Evalueringen af lærebøger og opgavesamlinger sker med udgangspunkt i nedenstående undersøgelsesmodel.

Figur 9
Undersøgelse af undervisningsmaterialer

Som det fremgår af figuren, skal undervisningsmaterialerne vurderes i relation til

1. Uddannelsernes faglige og pædagogiske profil og de pågældende fagplaner med tilhørende vejledninger

2. Lærerenes brug af og tilfredshed med materialerne vurderet ud fra såvel faglige som pædogiske kriterier

3. Studerendes brug af og tilfredshed med materialerne

4. Undervisningsmaterialernes tekniske og indholdsmæssige kvalitet, først og fremmest læselighed (fx skrifttype, linielængde, tryk), læsbarhed (fx sprog og illustrationer) og læseværdighed (fx dækkes fagplanen, faglige fejl og uklarheder, opgavers variation og progression)

I bilag 4 er vist et skema til undersøgelse af lærematerialers kvalitet. Hovedpunkter i skemaet er

• fremstillingskvalitet
• tekstmæssig kvalitet
• faglig kvalitet
• anvendelighed i undervisningen
• opgavesamlingens kvalitet

Da skolerne som nævnt er inddelt i segmenter, er det mulighed at undersøge flere lærebø-ger samtidigt. Svarene skal udpege de lærematerialer, som skal underkastes en nærmere analyse. Denne detailanalyse finder sted ud fra de i bilag 5a og 5b specificerede evalueringspunkter.

3.2 Lærere

Da undervisere ved merkonom- og teknonomuddannelserne i vidt omfang kommer fra erhvervslivet, er de en vigtig kilde til forbedringer af fagene. Skemaet til lærerne er vist i bilag 6.

Det er bygget op over følgende temaer:

1. Personlige oplysninger
2. Fagplanen
3. Lærervejledningen
4. Faglederordningen
5. Undervisningsmaterialer

Under personlige oplysninger får vi bl.a. oplysning om lærernes undervisningserfaring og praktiske erfaring, som kobles sammen med svarene på de under fagplanen stillede spørgsmål.

Som det fremgår af skemaet, får man her lærernes vurdering af fagets brugbarhed i erhvervslivet, indholdet i fagplanen, de studerendes forudsætninger for at følge undervisningen og eksamensformen i det pågældende fag.

Svarene bidrager således til evaluering af den eksterne kvalitet i uddannelserne og til kvalitet i undervisningen set ud fra et lærersynspunkt. De skal sammenholdes med svarene fra studerende, dimittender og virksomheder.

Der er også en tilfredshedsmåling vedr. ministeriets lærervejledning, faglederordningen samt anvendte undervisningsmaterialer. Manglende tilfredshed skal følges op af en uddybende undersøgelse.

Undersøgelse af lærematerialer

Der er også til lærerne udarbejdet et særligt spørgeskema vedr. kvalitet i lærematerialer, jf. bilag 7. Spørgsmålene vedrører de samme temaer som skemaet til de studerende. Dog er der stillet flere og mere detaljerede spørgsmål.

De to skemaer skal udsendes til samme gruppe, således at man fx fra samme hold får de studerende og lærerens syn på kvaliteten af det samme materiale.

3.3 Skolerne

Skolerne skal dels bistå med udlevering og indsamling af de spørgeskemaer, som udsendes af ministeriet, dels bidrage med nøgletal og evalueringer af undervisningen.

Med henvisning til figur 2 knytter ministeriets evalueringer sig primært til den eksterne effektivitet og kvalitet, medens skolernes især skal følge udviklingen i den interne effektivitet og kvalitet. Det gøres ved, at skolerne beregner forskellige nøgletal og indpasser relevante spørgsmål i deres evalueringsskemaer.

Man kan fx sammenligne tal fra egen skole med totalstatistikken med hensyn til karakterfordeling, dumpeprocenter og frafald. Det er med til at tegne et billede af den interne effektivitet og kvalitet i forhold til landsgennemsnit. Nøgletal som genindmeldelsesfrekvens mellem semestrene, dvs. hvor mange procent fortsætter fx uddannelsen mellem 1. og 2. semester, og antal fagdeltagere/antal personer bidrager til oplysninger om den interne effektivitet og kvalitet.

Tilgangen til uddannelserne sammenlignet med andre skoler giver et indtryk af skolens eksterne effektivitet sammenlignet med andre skoler.

Nedenfor er vist nogle eksempler på spørgsmål til studerende, som bidrager til afdækning af den interne effektivitet og kvalitet:

• Hvordan bedømmer du fagets sværhedsgrad? (kvalitet)
• Hvordan vurderer du forholdet mellem dig og dine medstuderende? (kvalitet)
• Hvordan var dine forudsætninger for at følge faget?(effektivitet)
• Hvordan vurderer du fagets omfang i forhold til den afsatte tid? (effektivitet)

Disse og andre spørgsmål bør indgå i skolernes interne evalueringer.

3.4 Virksomheder

Udvalgte skoler - fx skolerne inden for et segment - udpeger hvert år to forskellige virksomheder i deres lokalområde og indhenter accept til et telefoninterview med den uddannelsesansvarlige, jf. interviewskemaet i bilag 8.

Da oplysningerne skal indgå i overvejelserne om justering og udvikling af uddannelserne, skal de udpegede virksomheder i lokalsamfundet have merkonomer eller teknonomer ansat. De skal også helst være "frontløbervirksomheder" på uddannelsesområdet.

Interviewet foretages centralt, og oplysninger indtastes med det samme via edb.

Man får ialt ca. 10 interview med virksomheder pr. år. Det beskedne antal skal ses i sammenhæng med, at man gennem lærere, studerende, dimittender og det rådgivende forum også får oplysninger om uddannelsernes brugbarhed.

Ligeledes vil vi ikke unødigt belaste erhvervslivet med spørgsmål. Vi har lagt vægt på at få nogle relativt få og gode interview pr. år frem for at få overfladiske synspunkter fra mange virksomheder.

Som det fremgår af interviewguiden, får man baggrundsoplysninger om virksomheden og dens uddannelsespolitik. Der spørges derefter ind til merkonom- og teknonomuddannelsen, det fremtidige uddannelsesbehov og relationen til den lokale handelsskole eller tekniske skole.

Svarene skal først og fremmest bidrage til afdækning af den eksterne kvalitet og effektivitet: Kan uddannelsernes bruges, og i hvilken retning skal de ændre sig for at imødekomme uddannelsesbehovene på lidt længere sigt?

3.5 Dimittender

Undersøgelsen foregår på den måde, at man anmoder skolerne inden for et segment om at udsende spørgeskemaerne til fx samtlige dimittender vedrørende en bestemt eksamenstermin eller vedrørende en bestemt uddannelseslinie.

Spørgeskemaet til dimittender er medtaget som bilag 9. Ud over personlige oplysninger knytter spørgsmålene sig til erfaringerne med anvendelse af uddannelsen i praksis. Der spørges således ikke om anvendelsen af specifikke fag.

Derudover er der mulighed for at komme med forslag til forbedring af uddannelsens indhold.

3.6 Ministeriets fagledere

Til fagene ved merkonom- og teknonomuddannelserne er der knyttet en række fagledere, der har til opgave at være rådgivende over for ministeriet og de enkelte lærere.

Gennem deres arbejde er de en vigtig kilde til en løbende vurdering af fagenes indhold og brugbarhed, undervisningen og eksamen.

3.7 Rådgivende forum

I henhold til § 20 i Bekendtgørelse nr. 306 af 27 maj 1998 om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen sammensætter undervisningsministeriet et rådgivende forum, der rådgiver ministeriet om uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.

Det beskæftiger sig endvidere med følgende opgaver:

• adgangskrav i almindelighed
• sammenhæng til andre uddannelser
• krav til lærerkvalifikationer
• kvalitet i uddannelserne

Det rådgivende forum beskæftiger sig med andre ord først og fremmest med uddannelsernes eksterne perspektiv, jf. figur 2.

Da det er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og centrale organisationer på arbejdsmarkedet, kan det bidrage med væsentlige impulser til udviklingen af de enkelte fag, linier og uddannelserne som helhed.

4. Styring

Der opbygges en projektorganisation bestående af en overordnet styringsgruppe samt en projektgruppe med følgende sammensætning og arbejdsopgaver.

Styringsgruppen

Styringsgruppen sammensættes af repræsentanter fra undervisningsministeriet med ansvar for merkonom- og teknonomuddannelserne samt uddannelsesledere ved handelsskoler og tekniske skoler med tilsvarende ansvarsområde.

Styringsgruppen har det overordnede ansvar for systemets vedligeholdelse og udvikling.

Endvidere skal styringsgruppen udpege indsatsområder med henblik på at styrke effektiviteten og kvaliteten i uddannelsessystemet.

Endelig skal gruppen følge udviklingen på voksenuddannelsesområdet med henblik på at kunne vurdere behovet for ajourføring og udvikling af merkonom- og teknonomuddannelserne.

Projektgruppen

Projektgruppen skal efter styringsgruppens anvisninger stå for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne og udarbejdelse af rapportudkast.

Evalueringsrapport

Der udarbejdes årligt en samlet evalueringsrapport, der viser resultaterne af de gennemførte undersøgelser samt beskriver forhold, der kan have betydning for ajourføring og udvikling af merkonom- og teknonomuddannelserne. I rapporten gives der samtidigt oplysninger om planen for det kommende års undersøgelser og eventuelle indsatsområder.

I rapporten indgår der også oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, som kan få betydning for ændringer i merkonom- og teknonomuddannelserne.

Rapporten udleveres til rådgivende forum, skoler og fagledere.

Samtidigt lægges rapporten ind i VDI-systemet, der administreres af Tietgenskolen i Odense. Heri lægges også delanalyser fx vedrørende bestemte fag, så snart de foreligger.

VDI er et vidensdelingssystem vedr. voksenuddannelsesområdet, hvor ministerium, skoler, fagledere, lærere, m.fl. har adgang til udveksling af oplysninger om fag, undervisning, opgaver og evalueringer mv.

Bilagsfortegnelse

Oversigt over projektdeltagere
Bilag 1

Koordineringsgruppen

Underviser/kursistgruppen

Samfundsgruppen

Virksomhedsgruppen

Derudover har konsulent Erik Laugesen Kristensen deltaget i færdiggørelse af projektet.

Segmentering af skolerne
Bilag 2

Spørgeskema vedr. uddannelsen
Bilag 3

Kære studerende

Din skole og dit fag indgår i år i en stikprøveundersøgelse, der skal være med til at sikre og udvikle kvaliteten i merkonom og teknonomuddannelserne.

Vi beder dig derfor udfylde skemaet på modstående side. Besvarelsen skal kun omfatte det fag, som er udtrukket.

Du udfylder skemaet således:

Dit svar anføres ved at sætte kryds i en af de små kasser ud for det svar, som bedst udtrykker din mening. Der skal sættes 2 krydser ud for hvert udsagn.

Det første kryds angiver vægtningen, dvs. hvor meget det pågældende forhold betyder for dig, fx om du direkte kan anvende det lærte i dit nuværende job. De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget vigtigt, 4 = vigtigt, 3 = neutral, 2 = ikke vigtigt, 1 = uden betydning.

Det andet kryds angiver selve målingen, fx hvor tilfreds er du med det pågældende forhold. De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget tilfreds, 4 = tilfreds, 3 = neutral, 2 = utilfreds, 1 = meget utilfreds.

Din besvarelse behandles fortroligt og anonymt.

Fremgangsmåde:

1. Brug kuglepen eller tusch (ikke blyant).
2. Sæt X ud for betydningen (vægtningen).
   Sæt X ud for bedømmelsen (målingen).
   Sørg for, at krydset sættes inden for firkantens rammer, sådan . Hvis du fortryder et svar, udfyldes den forkerte firkant således  og derefter sættes kryds i den rigtige firkant.
3. Svar så vidt muligt på alle spørgsmålene. Et "ved ikke" svar angives ved at undlade afkrydsning.
4. Afriv selve spørgeskemaet og aflever det til underviseren.

De nødvendige kodenumre til skole og fag i spørgsmål 1.1. og 1.2. oplyses af underviseren.

Spørgsmålene under afsnit 2, 3 og 4 i spørgeskemaet består i alt af 11 udsagn, som vi vil bede dig tage stilling til.

Såfremt du har uddybende kommentarer til undersøgelsen som helhed eller til enkelte spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem på bagsiden af spørgeskemaet.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen Niels Jørgen Nordbøge Undervisningsinspektør

Spørgeskema vedr. lærematerialer
Bilag 4

Kære studerende

Din skole og dit fag indgår i år i en stikprøveundersøgelse, der skal være med til at sikre og udvikle kvaliteten i merkonom- og teknonomuddannelserne.

Vi beder dig derfor udfylde skemaet på modstående side. Besvarelsen skal kun omfatte det fag, som er udtrukket.

Du udfylder skemaet således:

Dit svar anføres ved at sætte kryds i en af de små kasser ud for det svar, som bedst udtrykker din mening. Der skal sættes 2 krydser ud for hvert udsagn.

Det første kryds angiver vægtningen, dvs. hvor meget det pågældende forhold betyder for dig, fx om det er vigtigt, at lærebogen indeholder illustrationer. De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget vigtigt, 4 = vigtigt, 3 = neutral, 2 = ikke vigtigt, 1 = uden betydning.

Det andet kryds angiver selve målingen, fx hvor tilfreds er du med det pågældende forhold. De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget tilfreds, 4 = tilfreds, 3 = neutral, 2 = utilfreds, 1 = meget utilfreds.

Din besvarelse behandles fortroligt og anonymt.

Fremgangsmåde:

1. Brug kuglepen eller tusch (ikke blyant).
2. Sæt X ud for betydningen (vægtningen).
   Sæt X ud for bedømmelsen (målingen).
   Sørg for, at krydset sættes inden for firkantens rammer, sådan  . Hvis du fortryder et svar, udfyldes den forkerte firkant således  og derefter sættes kryds i den rigtige firkant.
3. Svar så vidt muligt på alle spørgsmålene. Et "ved ikke" svar angives ved at undlade afkrydsning.
4. Afriv selve spørgeskemaet og aflever det til underviseren.

De nødvendige kodenumre vedrørende skole og fag i spørgsmål 1.1, 1.2 og 1.3 oplyses af underviseren.

Såfremt du har uddybende kommentarer til undersøgelsen som helhed eller til enkelte spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem på bagsiden af spørgeskemaet.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Niels Jørgen Nordbøge
Undervisningsinspektør

Vurdering af undervisningsmaterialers kvalitet
Bilag 5a

De følgende sider repræsenterer et sæt spørgeskemaer, som kan anvendes i forbindelse med vurdering af lærebogsmaterialers kvalitet. Skemaerne vurderer aktuelt kvaliteten af lærebogs-materialer på merkonom- og teknonomuddannelserne.

Undersøgelsesmaterialet er udarbejdet ud fra en tillempet opfattelse af undervisning som collaborativ learning og networks. Det er en pfattelse af undervisning, som svarer til og matcher udviklingen i voksenpædagogikken præget af selvstændighed og samarbejde. Desuden med fri, let og flexibel adgang til informationer af alle slags med et lærebogsmateriale og en fagplan som ramme og udgangspunkt.

Den bærende tanke er, at de studerende nødvendigvis ikke længere behøver at være i samme rum som læreren. Indlæring kan ske hvor som helst, i nærheden, i hel eller delvise eksterne projektforløb eller som fjernundervisning, og de studerendes gruppesamarbejde ses som en del af selve indlæringsprocessen.

Bedømmelsen af et lærebogsmateriale sker med udgangspunkt i ovennævnte synspunkter og set ud fra 4 vinkler

1. Læseligheden
2. Læsbarheden
3. Læseværdigheden
4. Anvendeligheden

Hver enkelt punkt vurderes for sig og er opsummeret i skemaet på side 2.

A. Læselighed

Ved et lærebogsmateriales læselighed forstår man materialets visuelle form eller sagt på en anden måde, dets visuelle tilgængelighed. Dette kan vurderes ved, at man ser på materialets layout, og om det er brugervenligt i forhold til den aktuelle uddannelse og målgruppe. Til vurdering af læselighed hører også en vurdering af satsen, ombrydningen og illustrationsmaterialet.

B. Læsbarhed

Ved et lærebogsmateriales læsbarhed forstår man tekstens sproglige form. Dette vurderes ved at se på tekstens niveau, på sætnings- og ordniveauet kombineret med en vurdering af lærebogens lixtal.

C. Læseværdighed

Ved et lærebogsmateriales læseværdighed forstår man en vurdering af tekstens indhold, den aktualitet og relevans samt om den svarer til bekendtgørelse og fagplan.

D. Anvendelighed

Ved et lærebogsmateriales anvendelighed vurderer man samspillet mellem lærebogsmaterialet, læreren, de anvendte arbejdsmønstre og de studerende.

A. Læselighed

Ved en lærebogs læselighed forstår man bogens visuelle form eller sagt på en anden måde, bogens visuelle tilgængelighed. Dette kan vurderes ved, at man ser på bogens layout, og om den er brugervenlig i forhold til den aktuelle uddannelse og målgruppe. Til vurdering af læselighed hører også en vurdering af satsen, ombrydningen og illustra-tionsmaterialet.

B. Læsbarhed

Ved en lærebogs læsbarhed forstår man tekstens sproglige form. Dette kan vurderes ved at se på tekstens niveau, på sætnings- og ordniveauet kombineret med en vurdering af lærebogens lixtal.

Lixværdien

C. Læseværdighed

Ved en lærebogs læseværdighed forstår man en vurdering af tekstens indhold, dens aktualitet og relevans samt om den svarer til bekendtgørelse og fagplan.

D. Anvendelighed

Ved en lærebogs anvendelighed vurderer man samspillet mellem lærebogen, læreren, de anvendte arbejdsmønstre og de studerende.