2. Systemets opbygning

Vi skal nedenfor se nærmere på systemets opbygning, herunder formål og indhold.

2.1 Formål

Formålet med systemet er gennem dannelse af et vidensnetværk mellem merkonom- og teknonomuddannelsernes mange interessegrupper at skabe det nødvendige og tilstrækkelige informationsgrundlag til,

• at man løbende kan ajourføre og justere uddannelser (fag og linier), undervisning, eksamensformer og administrative procedurer inden for de eksisterende rammebetingelser (vedligeholdelsesmål)

• at man på et realistisk grundlag kan træffe beslutninger om udvikling og fornyelse af uddannelserne (fag og linier), undervisningen mv. i takt med ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet (udviklingsmål).

Undervisning er i sin natur en decentral proces, som i høj grad bæres af de personer, som enten er fysisk til stede, eller som deltager i fjernundervisning.

Men en decentral proces forudsætter et administrativt system, som kan opfange og sammenstille de mange erfaringer, som dannes på de enkelte skoler og i de enkelte fag. Erfaringerne må ikke forblive "private", men skal akkumuleres og deles med andre, hvis man skal kunne vedligeholde og udvikle uddannelserne.

Ved udformningen af systemet har vi derfor lagt vægt på dannelse af et vidensnetværk mellem interessegrupperne omkring de to uddannelser, hvor data hurtigt og let flyder mellem parterne.

Det betyder fx, at den enkelte skole skal være villig til at stille sine erfaringer til rådighed for andre skoler til gavn for hele uddannelsessystemet, således at man gradvis udvikler et lærende netværk.

I ethvert uddannelsessystem er der mange muligheder for, at der opstår fejl og kvalitetsbrister, og mange kvalitetssystemer inden for uddannelsesområdet forsøger at opfange det hele.

Vi har valgt kun at fokusere på indsamling af "nødvendig og tilstrækkelig" information om faktorer, som må anses for at have afgørende betydning for effektivitet og kvalitet i undervisning og uddannelser.

Formålet med at opbygge et relativt enkelt system har dels været at imødegå evalueringstræt-hed, dels været omkostningsmæssige hensyn.

Derfor har vi opdelt skolerne i mindre segmenter, der hver for sig må anses for at udgøre et repræsentativt udsnit af skolerne (størrelse, geografisk) og dermed også af fagene, lærere, studerende, dimittender og virksomheder. Man behøver således ikke at lave totalundersø-gelser, men kan alt efter behov nøjes med at undersøge et eller flere segmenter.

Derved kan man indsamle relativt flere forskellige oplysninger på samme tid og med indsats af færre ressourcer. Det betyder samtidigt, at skolerne, lærerne og de studerende belastes mindre.

En oversigt over fordelingen af skolerne i segmenter findes i bilag 2.

Som nævnt indgår der i de to uddannelser mange interessenter og aktører, hvis mål og opgaver er forskellige. Derfor har man også forskellig opfattelse af kvalitet og effektivitet. Ministeriet og den enkelte skole skal fx have økonomi og undervisning til at hænge sammen, medens lærere og studerende fx lægger vægt på små holdstørrelser. Der er således indbygget mange interessekonflikter i uddannelsessystemet.

Gennem etableringen af et netværkssamarbejde har vi også lagt op til, at der anlægges hel-hedsbetragtninger, således at en effektivisering eller forbedring af kvaliteten et sted i systemet eksempelvis ikke medfører negative bivirkninger andre steder i systemet.

Samarbejdet medfører ligeledes, at ansvaret for og arbejdet med indsamlingen, bearbejdningen og distributionen af oplysningerne er delt mellem undervisningsministeriet og skolerne.

Skolerne skal primært gennem deres egne systemer sikre og udvikle kvaliteten og effektiviteten i forbindelse med afviklingen af undervisningen, medens ministeriets opgave er at vedligeholde og udvikle uddannelserne.

2.2 Kvalitet og effektivitet

I mange evalueringssystemer er man ofte tilbøjelig til at ville undersøge alt for mange faktorer, som kun har en meget begrænset betydning for undervisningen og uddannelsen.

Vi har som nævnt valgt at opbygge et relativt enkelt system, der kun fokuserer på forhold, som må anses for at have væsentlig betydning for effektivitet og kvalitet.

Systemet er bygget op omkring grundmodellen i figur 2:

Figur 2
Effektivitet og kvalitet

Som det fremgår af figuren, anlægges der et eksternt og internt perspektiv på effektivitet og kvalitet. Begge begreber kan hver for sig defineres på mange måder, og ofte sker der i praksis en sammenblanding af begreberne.

Vi definerer her den eksterne effektivitet som udtryk for, hvor godt merkonom- og teknonomuddannelserne, de enkelte linier og de enkelte fag matcher erhvervslivets, virksomhedernes, de studerendes og dimittendernes behov for uddannelse inden for den nuværende profil. Endvidere er den eksterne effektivitet udtryk for, i hvilket omfang man er i stand til at ajourføre og udvikle uddannelserne i takt med udviklingen i erhvervslivet.

Den eksterne effektivitet måles især ved efterspørgslen efter uddannelserne sammenlignet med konkurrerende uddannelser.

Den interne effektivitet er udtryk for, hvor godt uddannelsesressourcerne udnyttes. Der fokuseres især på udnyttelsen af fysiske ressourcer som lokaler og udstyr, på lærerkræfter og på de økonomiske ressourcer, der er stilles til rådighed via offentlige tilskud og deltagerbetaling.

Det er fx vigtigt at tilrettelægge og afvikle undervisningen, studievejledningen og administrative procedurer så godt som muligt på den enkelte skole.

En vigtig kilde til forbedring af den interne effektivitet er også, at man gennem et tættere samarbejde mellem skolerne udnytter ressourcerne bedre. Det er bl.a. sket på brochureområdet, koordinering af holdoprettelser og etablering af fjernundervisning.

De to former for effektivitet hænger nøje sammen. En høj ekstern effektivitet medfører større efterspørgsel efter uddannelserne, som igen er basis for en bedre udnyttelse af ressourcerne.

En god indre effektivitet, hvor omkostningerne holdes nede, giver mulighed for lavere omkostninger for erhvervslivet og for deltagerne. Det øger normalt også efterspørgslen.

Men effektivitetshensyn skal afbalanceres med kvalitetshensyn. Der er mange opfattelser af kvalitet i forbindelse med uddannelse og undervisning, fx:

• den bedste undervisning eller uddannelse uden at skele til ressourceindsats

• værdi for pengene, dvs. forholdet mellem undervisningen og uddannelsens kvalitetsegenskaber og indsatsen af ressourcer for at opnå disse egenskaber

• interessegruppernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsen

• opfyldelse af interessegruppernes forventningerne til undervisningen og uddannelsen

• opnåelse af bestemte krav, fx til undervisningsmål, beståelsesprocenter, karakterniveau eller frafald

• anvendelse af uddannelsen i forbindelse med nuværende job eller i forbindelse med jobskifte

De forskellige kvalitetsopfattelser knytter sig dels til modtagerne og aftagerne dels til udbyderne af uddannelse og undervisningen.

De forskellige opfattelser rummer hver for sig gode elementer, men er på andre områder utilstrækkelige og ikke særligt hensigtsmæssige. Der er naturligvis også mange måleproblemer knyttet til kvaliteten uanset valg af definition.

Uden at gå ind i en længere diskussion omkring ovennævnte udlægninger af begrebet kvalitet er der dog grund til at pege på, at vi naturligvis er nødt til at skæve til ressourceindsats, når man bedømmer kvaliteten.

Det er også vigtigt at fremhæve, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem deltagernes umiddelbare tilfredshed og kvalitet.

Opnåelse af bestemte krav eller bestemte mål knytter sig måske snarere til begrebet effektivitet end til kvalitet. Man kan fx sætte kravene så lavt, at man normalt ikke vil betegne kravenes opfyldelse som værende kvalitet.

Da kvalitetsbegrebet rummer så mange forskellige aspekter, har vi valgt ikke at lægge os fast på en bestemt definition af begrebet. Vi vil fx både undersøge deltagernes forventninger og deres tilfredshed. Vi vil også følge udviklingen i frafald og beståelsesprocenter, og om uddannelserne kan bruges i praksis.

Som det fremgår af figuren, sondres der mellem kvalitet i uddannelserne og kvalitet i undervisningen mv.

Kvalitet i uddannelserne er udtryk for, hvorvidt dimittenderne får de nødvendige kvalifikationer til at kunne udfylde deres funktion i virksomhederne og i erhvervslivet. En sådan evaluering skal på kort sigt ses i sammenhæng med uddannelsens faglige og pædagogiske profil. På længere sigt kan evalueringen medfører ændring i profilen.

Kvalitet i undervisningen knytter sig ikke alene til skolernes produktion og levering af undervisningsydelsen, men også til ledsagende ydelser som studievejledning, administration, lokale- og kantineforhold.

De to former for kvalitet hænger også sammen, idet kvalitet i undervisningen gerne skulle bidrage til kvalitet i uddannelserne.

Man må også forvente, at kvalitet i uddannelserne vil give større tilgang til studierne (ekstern effektivitet), der igen skaber større mulighed for forbedring af den interne effektivitet, som igen giver det nødvendige grundlag for at øge kvaliteten i undervisningen, etc.

Der er naturligvis ikke her tale om determinisme, men der er mulighed for at komme ind i en opadgående spiral med forbedring af både kvalitet og effektivitet.

2.3 Fokusområder og -punkter

Som det fremgår af figur 2, omfatter systemet kun de fire felter: intern og ekstern effektivitet samt intern og ekstern kvalitet.

Inden for hvert af de fire områder undersøges kun de faktorer, som må anses at have afgø-rende betydning for effektiviteten og kvaliteten. Som vi senere skal se, er systemet indrettet på en sådan måde, at mindre betydningsfulde forhold automatisk udgår af undersøgelserne.

Begge dele hænger sammen med, at grænsen for, hvor mange oplysninger det kan betale sig at indsamle og bearbejde, ret hurtigt overskrides, jf. figur 3.

Figur 3
Principiel sammenhæng mellem gevinst og måling

Som det fremgår af figuren, aftager gevinsten ved at øge målingernes omfang og antal (målingspræcision) ret hurtigt, selv om der i praksis ikke kan sættes præcise tal på akserne i koordinatsystemet.

Det er også baggrunden for, at vi inden for de valgte fokusområder kun interesserer os for de forhold, som enten får en meget fin eller meget dårlig evaluering. Man kan lære af begge dele, hvorimod værdien af målinger omkring en middelværdi er af meget begrænset betydning ud fra et tilpasnings- og udviklingsformål. Synspunktet er illustreret i nedenstående skitse.

Figur 4
Fokusområder

I forhold til mange andre evalueringssystemer har vi valgt et system, der alt i alt er begrænset med hensyn til

• interesseområder (ekstern og interne effektivitet og kvalitet)

• fokusområder (det meget gode og det meget dårlige)

• fokuspunkter (begrænset antal målinger)

2.4 Evalueringsniveauer

Evaluering af effektivitet og kvalitet kan ske på de i figur 5 viste systemniveauer.

Figur 5
Systemniveauer

På samfundsniveau skal merkonom- og teknonomuddannelserne som nævnt udvikle sig i overensstemmelse med virksomhedernes og erhvervslivet behov/ønsker. De faglige og personlige kvalifikationer skal matche behovene på arbejdsmarkedet.

Uddannelserne skal bidrage til at fastholde folk på arbejdsmarkedet i deres nuværende jobfunktioner.

De skal også være med til at sikre den interne mobilitet, således at man fx kan påtage sig flere opgaver og større ansvar i takt med udviklingen i den enkelte virksomhed.

Endelig skal uddannelserne ud fra et samfundssynspunkt også give kvalifikationer, der er værdifulde i forbindelse med evt. ansættelse i en anden virksomhed (ekstern mobilitet).

Der skal kort sagt lægges vægt på de enkelte fags og de enkelte merkonom- og teknonomliniers anvendelighed på et arbejdsmarked, der hele tiden er i forandring.

Gennem fastlæggelse af den faglige og pædagogiske profil forbinder man uddannelserne med arbejdsmarkedets behov for faglige og personlige kvalifikationer inden for bestemte fagområder og på et bestemt uddannelsesniveau.

Med henblik på justere og udvikle uddannelserne, de enkelte linier og de enkelte fag skal man derfor følge den almindelige samfundsmæssige udvikling og specielt udviklingen på det arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske område.

På forvaltningsniveau skal undervisningsministeriet og uddannelsesstyrelsen have tildelte ressourcer til at hænge sammen med uddannelserne og undervisningen. Det er forvaltningsniveauet, som afstikker de generelle faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske rammer for uddannelserne og for skolerne.

På institutionsniveau eller skoleniveau skal undervisningen mv. tilrettelægges og afvikles inden for de rammer, som er afstukket på forvaltningsniveauet. Dertil kommer lokale rammer omkring undervisningen, fx lokaleforhold, udstyr, studievejledning og administration.

På interaktionsniveau afvikles undervisningen som et samspil mellem fag, lærer og studerende, jf. figur 6.

Figur 6
Undervisningssituationen

Det er i ovenstående samspil, at undervisningens kvalitet dannes. Derfor skal lærerne både have de faglige og pædagogiske kvalifikationer, der kan skabe kvalitet i undervisningen. Det er i den forbindelse vigtigt, at lærerne fx kan gennemføre procesevalueringer af undervisningen med henblik på tilpasning og justering af de pædagogiske arbejdsmønstre.

Det er ligeledes en forudsætning for kvalitet i undervisningen, at skolerne kan tiltrække, fastholde og udvikle gode lærerkræfter.

Aftagere af merkonom- og teknonomuddannelserne er først og fremmest studerende, dimittender og virksomheder. Kvalitet er ud fra et aftagersynspunkt, at man kan anvende uddannelserne i praksis, dvs. at uddannelserne værdsættes af de forskellige aftagergrupper.

Vertikale sammenhænge

Som det fremgår af ovennævnte, har de forskellige niveauer forskellige interesser eller opgaver at varetage. Derfor har de også forskellige opfattelser af, hvad der er kvalitet og effektivitet. De vil være tilbøjelige til at lægge vægt på, at netop deres opgaver løses bedst muligt uden at skele til andre hensyn i det samlede system. Løsning af et problem på et niveau kan derfor samtidigt skabe problemer på et andet niveau.

Der er med andre ord tale om indbyggede konflikter mellem niveauerne. Eksempelvis vil man på interaktionsniveauet lægge vægt på lave klassekvotienter, der ofte er grundlaget for bedre læring, mindre frafald, større beståelsesprocenter, etc. Det kan komme i konflikt med skolens økonomi og med forvaltningsniveauets interesse i at udnytte uddannelsesressourcerne bedst muligt.

Som det fremgår af figuren, er der mellem de forskellige niveauer en gensidig interaktion, hvor uddannelsernes formål, struktur og hovedindhold fastlægges på de overordnede niveauer og udføres og bruges på lavereliggende niveauer. Herfra indsamles erfaringer med henblik ændringer i uddannelserne.

I praksis flyder informationen sjældent så frit op og ned gennem uddannelsessystemet, som figuren antyder.

Horisontale sammenhænge

Det enkelte niveau rummer også mange horisontale koblinger, som løbende bør indgå i overvejelserne om revision af uddannelserne.

På samfundsniveauet fastlægges de uddannelsespolitiske retningslinier afhængigt af udviklingen på arbejdsmarkedet og den almindelige økonomiske og politiske situation.

På forvaltningsniveauet varetager forskellige grene af administrationen mange forskellige uddannelser, der indgår i mange konkurrerende og komplementære sammenhænge.

På institutionsniveauet har skolerne fx haft meget forskellige interesser i at udbyde de to uddannelser. Det skyldes ofte forskellige traditioner og vanskeligheder med at skabe økonomisk balance mellem indtægter og udgifter.

Især ved mindre skoler har der ikke været et tilstrækkeligt antal lærere til, at der kunne skabes et fagligt og pædagogisk miljø. Det hænger bl.a. sammen med, at undervisningen foregår om aftenen, og mange lærere er praktikere fra erhvervslivet.

Da skolerne ofte er i konkurrence med hinanden, skaber det en vis usikkerhed med hensyn til at arbejde sammen til gavn for helheden.

Sammenfattende kan man sige, at i et sammenhængende vedligeholdelses- og udviklingssystem skal de forskellige niveauers ønsker og krav afstemmes, prioriteres og koordineres, således at der som ovenfor nævnt kan anlægges helhedsvurderinger ved forandringer i uddannelserne eller i undervisningen.

Det kræver en åben information, der flyder relativt frit vertikalt og horisontalt mellem alle involverede partnere i netværket.

2.5 Indhold

I figur 7 er vist en samlet systemoversigt

Figur 7
Systemoversigt

M = Undervisningsministeriets undersøgelser
S = Skolernes egne undersøgelser

Af oversigten kan man se samspillet mellem de væsentlige elementer, som indgår i vedligeholdelsen og udviklingen af uddannelserne samt i afviklingen af undervisningen.

Uddannelserne og de enkelte fags formål og indhold skal afspejle virksomhedernes og erhvervslivets uddannelsesbehov inden for rammerne af uddannelsernes faglige og pædagogiske profil. Man skal derfor kunne følge udviklingen i uddannelsesbehovene for at kunne tilpasse og justere uddannelserne i takt med udviklingen.

Det er naturligvis også vigtigt at følge udviklingen på arbejdsmarkedet med henblik på at kunne foretage grundlæggende ændringer i den eksisterende faglige og pædagogiske profil med tilhørende juridiske og økonomiske rammer.

Som det fremgår af figuren, ligger ansvaret for justering og udvikling af uddannelserne hos undervisningsministeriet. Det rådgivende forum, ministeriets fagledere, skolerne, de enkelte lærere og dimittenderne bidrager med det nødvendige informationsgrundlag for ændringer i uddannelserne.

Vejledende fagplaner med tilhørende pædagogiske vejledninger samt rådgivning via ministeriets fagledere stilles til rådighed for skolerne og deres lærere. Da fagplanerne danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og afviklingen af eksamen, skal de være tilstrækkeligt klare til, at der fx ikke opstår usikkerhed om pensa og eksamenskrav.

Ligeledes skal rådgivningsfunktionen fungere efter hensigten.

Afviklingen af undervisningen, dvs. samspillet mellem studerende, lærere og faget, er som nævnt skolernes ansvar. De skal også sikre, at lærerne har de nødvendige kvalifikationer til at kunne varetage undervisningen på betryggende vis, herunder kunne gennemføre procesanalyser som udgangspunkt for evt. justering af undervisningen.

Som led i tilsynspligten kan ministeriet kræve bestemte forhold inddraget i den løbende evaluering af undervisningen. Ligeledes vil man i form af ad hoc analyser kunne følge afviklingen af forskellige sider af undervisningen, fx projektarbejdet eller eksamensafviklingen. Man kan også fra ministeriets side rådgive skolerne med udformningen af analyseskemaer m.m.

Uddannelsernes og fagenes brugbarhed undersøges hos studerende, dimittender og virksomheder, således at man både kan følge uddannelsernes anvendelighed på kort og på lidt længere sigt.

Mange lærere har en omfattende viden og praktisk erfaring inden for de fag, hvori de underviser. De er derfor også en vigtig kilde i forbindelse med evaluering af fagenes og de enkelte liniers aktualitet og praktiske relevans.

Der har hidtil ikke være tradition for, at lærematerialer i form af lærebøger og opgavesamlinger mv. indgår i kvalitetsvurderinger, men de er væsentlige for både kvalitet i uddannelserne og i undervisningen. Derfor inddrages de fremover i den løbende evaluering.

Vurdering af undervisningsmaterialer omfatter som vist i figur 7 læseværdighed, læselighed og læsbarhed. Læseværdighed betyder, at lærebøger og opgavesamlinger skal være relevante og brugbare i forhold til fagplanernes emne- og niveaubeskrivelser. Lærematerialerne skal også være aktuelle og afspejle praksis.

De skal endvidere være tilpasset de studerende forståelsesbaggrund. Læselighed knytter sig til den visuelle form - altså figurer, illustrationer m.m. Læsbarhed er materialernes sproglige udformning.

Typer af undersøgelser

I systemet indgår to typer undersøgelser:

• Kontinuerlige undersøgelser (Overvågningsformål)
• Ad hoc undersøgelser (Handlingsformål)

De kontinuerlige undersøgelser i form af statistikker og spørgeskemaer til lærere, studerende og dimittender samt interview med udvalgte virksomheder og oplysninger fra det rådgivende forum skal primært overvåge effektiviteten og kvaliteten i uddannelserne og undervisningen.

Der indgår ikke i disse undersøgelser tilstrækkelige oplysninger til, at man umiddelbart kan gribe til handling, men de skal kunne udpege indsatsområder, som skal undersøges nærmere. Der er kort sagt tale om "temperaturmålinger", der overvåger hele systemet.

Når indsatsområder er udpeget, igangsættes der ad hoc undersøgelser for at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag for at kunne gribe regulerende ind i uddannelsessystemet.

Disse undersøgelser suppleres med informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, som kan have betydning for ajourføringen og udviklingen af merko-nom og teknonomuddannelserne.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet" som kapitel 2 af 4
© Undervisningsministeriet 2001