3. Dataindsamling

Som omtalt i kapitel 2 er ansvaret for dataindsamlingen delt mellem undervisningsministeriet og skolerne. I nedenstående beskrivelse af dataindsamlingen indgår kun ministeriets andel. De nødvendige data indsamles via dokumenter, statistikker, spørgeskemaer og interview hos alle hos interessenterne.

3.1 Studerende

Statistiske oplysninger

På grundlag af skolernes indberetninger indsamler ministeriet følgende statistiske oplysninger om merkonom- og teknonomstuderende:

1. Antal fagdeltagere fordelt på/efter:

• Uddannelsesform (Heltid, Deltid, Fjernundervisning)
• Fag
• Alder
• Køn
• Højeste fuldførte uddannelse
• Stillingskategori
• Skoler og amter
• Brancher

2. Eksamens- og frafaldstatistik, hvoraf man kan se

• Frafald
• Karakterfordeling pr. fag
• Antal beståede
• Antal dumpede

Udviklingen i antallet af fagdeltagere siger eksempelvis noget om den eksterne effektivitet. Kan skolerne fastholde en relativ markedsandel, fx set i forhold til antal erhvervsaktive mellem 20 og 40 år eller sammenlignet med andre voksenuddannelser med en nogenlunde tilsvarende profil?

Efterspørgslen og markedsandelen er dog afhængigt af de vilkår, som merkonom- og teknonomuddannelserne udbydes under sammenlignet med alternative uddannelser med dertil hørende vilkår.

En høj deltagerbetaling kombineret med, at uddannelserne foregår i fritiden kan naturligvis ikke konkurrere med fx nogenlunde tilsvarende uddannelser i arbejdstiden med lønkom-pensation.

Relativt små taxametertilskud mindsker også skolernes interesse for at udbyde merkonomog teknonomuddannelserne.

Skal efterspørgsel og markedsandele alene være mål for den eksterne effektivitet, kræver det principielt, at alle uddannelser udbydes på lige markedsvilkår - og det er som bekendt ikke tilfældet.

Ved at følge fordelingen af deltagerne efter uddannelsesform kan man få et indtryk af de studerendes interesse for forskellige afviklingsformer, som skolerne bør tilpasse sig.

Fordelingen af fagdeltagerne efter fag og dermed også indirekte efter linier giver anledning til overvejelse om ændringer i, nedlæggelse eller oprettelse af fag.

Ændringer i det uddannelsesmæssige indgangsniveau til merkonom- og teknonomuddannelserne giver fx anledning til refleksion over fagenes indhold og niveau.

Fordelingen på brancher og stillingskategorier kan også give vigtige signaler om, i hvilken retning uddannelserne skal tones gennem fx oprettelse af nye uddannelsesretninger eller suppleringsfag.

Den geografiske fordeling af fagdeltagerne på skoler og amter kan sættes i relation til den offentlige erhvervs- og uddannelsesstatistik og kan indgå i overvejelserne om tiltag på bestemte områder.

Eksamens- og frafaldsstatistikken bidrager til vurdering af den interne effektivitet. Jo mindre frafald før eksamen og jo højere beståelsesprocent, jo større intern effektivitet.

Men effektivitets- og kvalitetshensyn skal her afbalanceres med hinanden. Frafald og udeblivelse fra eksamen kan man i et vist omfang imødegå gennem pædagogiske tiltag, uden at man af den grund slækker på kvaliteten. Men beståelsesprocenter siger ikke noget om kvaliteten af hverken uddannelsen eller undervisningen.

Undersøgelse af uddannelsen

I bilag 3 er indsat det spørgeskema, som de studerende skal udfylde. Med udgangspunkt i segmenteringsoversigten i bilag 2 udpeges de studerende, som skal besvare skemaet. Skemaets spørgsmål skal tilsammen afdække, i hvilket omfang uddannelsen og det enkelte fag lever op til den faglige og pædagogiske profil, som den er beskrevet i kapitel 1. Der blev her lagt vægt på udvikling af såvel faglige som personlige kvalifikationer samt på uddannelsernes praktiske anvendelighed.

Som det fremgår af skemaet, er det bygget op over følgende 4 temaer med tilhørende spørgsmål:

1. Personlige oplysninger
2. Udvikling af faglige kvalifikationer
3. Udvikling af personlige kvalifikationer
4. Jobsituationen

Under personlige oplysninger får man bl.a. oplysning om, og i hvilket omfang man i praksis beskæftiger sig med faget. Denne oplysning kobles sammen med spørgsmålene vedr. faglige kvalifikationer under punkt 2. Derigennem kan man bl.a. følge fagets og uddannelsens indhold, niveau, aktualitet, brugbarhed og forudsætninger for at læse videre.

Udviklingen af personlige kvalifikationer kan indirekte sige noget om den pædagogiske kvalitet i undervisningen. Det er fx meget vigtigt, at man i det livslange læringsforløb ikke får dræbt lysten til fortsat læring.

Svarene omkring udviklingen af de faglige og personlige kvalifikationer kan også være med til at afdække evt. årsager til frafald.

Spørgsmålene vedr. jobsituation skal afdække de studerendes forventninger til uddannelsens effekt: fastholdelse af job, nye jobmuligheder i egen virksomhed (intern mobilitet) eller mulighederne for jobskifte (ekstern mobilitet).

Der er kun tale om forventninger, men disse er på kort sigt styrende for tilgangen til mer-konom og teknonomuddannelserne. Man vil næppe søge disse uddannelser, med mindre man tror, de har en gavnlig effekt.

Svarene kan dog ikke stå alene, men skal sammenholdes med virksomhedernes syn på uddannelserne og dimittendernes erfaringer, dvs. uddannelserne skal også have en virkelig effekt på længere sigt.

Ud for hvert spørgsmål skal man som vist både angive betydningen, dvs. den vægt man tillægger det pågældende forhold og selve bedømmelsen eller målingen.

Ved at kombinere betydning og bedømmelse kan skemaet som led i de kontinuerlige undersøgelser udpege indsatsområder, dvs. områder, hvor betydningen for de studerende er stor, og bedømmelsen samtidig er lav. Det er illustreret i nedenstående skitse for præsentation af undersøgelsesresultaterne.

Figur 8
Principskitse for præsentation af undersøgelsesresultaterne

Talværdien 3 i svarkategorierne under "betydning" og "bedømmelse" på spørgeskemaerne kan opfattes som neutral i den forstand, at respondenterne ofte vælger midtertallet, hvis de enten ikke har gjort sig særlige overvejelser eller er i tvivl om afkrydsningen.

Da vi som tidligere omtalt fokuserer på det meget gode og det meget dårlige, holdes talværdien 3 ude af nøgletalsberegningerne, uden at den dog udgår af tabeloversigten.

Ud fra tabellerne kan man ved at kombinere bedømmelse (Bd) og betydning (Bt) fx beregne følgende nøgletal for hvert spørgsmål:

På baggrund af felterne markeret med - kan man udpege indsatsområderne, der som nævnt er karakteriseret ved at være af stor betydning for de studerende, men som samtidig får en dårlig bedømmelse.

Uanset om bedømmelsen er god eller dårlig, kan spørgsmål af ringe betydning for de studerende udgå i kommende undersøgelser og evt. erstattes med andre spørgsmål, således at fokus hele tiden fastholdes på vigtige områder.

Som tidligere nævnt rummer svarene også forskellige muligheder for krydstabuleringer, som indgår i undersøgelsesresultaterne. Der er her ikke taget stilling til præsentationsformen.

Undersøgelse af lærematerialer

Evalueringen af lærebøger og opgavesamlinger sker med udgangspunkt i nedenstående undersøgelsesmodel.

Figur 9
Undersøgelse af undervisningsmaterialer

Som det fremgår af figuren, skal undervisningsmaterialerne vurderes i relation til

1. Uddannelsernes faglige og pædagogiske profil og de pågældende fagplaner med tilhørende vejledninger

2. Lærerenes brug af og tilfredshed med materialerne vurderet ud fra såvel faglige som pædogiske kriterier

3. Studerendes brug af og tilfredshed med materialerne

4. Undervisningsmaterialernes tekniske og indholdsmæssige kvalitet, først og fremmest læselighed (fx skrifttype, linielængde, tryk), læsbarhed (fx sprog og illustrationer) og læseværdighed (fx dækkes fagplanen, faglige fejl og uklarheder, opgavers variation og progression)

I bilag 4 er vist et skema til undersøgelse af lærematerialers kvalitet. Hovedpunkter i skemaet er

• fremstillingskvalitet
• tekstmæssig kvalitet
• faglig kvalitet
• anvendelighed i undervisningen
• opgavesamlingens kvalitet

Da skolerne som nævnt er inddelt i segmenter, er det mulighed at undersøge flere lærebø-ger samtidigt. Svarene skal udpege de lærematerialer, som skal underkastes en nærmere analyse. Denne detailanalyse finder sted ud fra de i bilag 5a og 5b specificerede evalueringspunkter.

3.2 Lærere

Da undervisere ved merkonom- og teknonomuddannelserne i vidt omfang kommer fra erhvervslivet, er de en vigtig kilde til forbedringer af fagene. Skemaet til lærerne er vist i bilag 6.

Det er bygget op over følgende temaer:

1. Personlige oplysninger
2. Fagplanen
3. Lærervejledningen
4. Faglederordningen
5. Undervisningsmaterialer

Under personlige oplysninger får vi bl.a. oplysning om lærernes undervisningserfaring og praktiske erfaring, som kobles sammen med svarene på de under fagplanen stillede spørgsmål.

Som det fremgår af skemaet, får man her lærernes vurdering af fagets brugbarhed i erhvervslivet, indholdet i fagplanen, de studerendes forudsætninger for at følge undervisningen og eksamensformen i det pågældende fag.

Svarene bidrager således til evaluering af den eksterne kvalitet i uddannelserne og til kvalitet i undervisningen set ud fra et lærersynspunkt. De skal sammenholdes med svarene fra studerende, dimittender og virksomheder.

Der er også en tilfredshedsmåling vedr. ministeriets lærervejledning, faglederordningen samt anvendte undervisningsmaterialer. Manglende tilfredshed skal følges op af en uddybende undersøgelse.

Undersøgelse af lærematerialer

Der er også til lærerne udarbejdet et særligt spørgeskema vedr. kvalitet i lærematerialer, jf. bilag 7. Spørgsmålene vedrører de samme temaer som skemaet til de studerende. Dog er der stillet flere og mere detaljerede spørgsmål.

De to skemaer skal udsendes til samme gruppe, således at man fx fra samme hold får de studerende og lærerens syn på kvaliteten af det samme materiale.

3.3 Skolerne

Skolerne skal dels bistå med udlevering og indsamling af de spørgeskemaer, som udsendes af ministeriet, dels bidrage med nøgletal og evalueringer af undervisningen.

Med henvisning til figur 2 knytter ministeriets evalueringer sig primært til den eksterne effektivitet og kvalitet, medens skolernes især skal følge udviklingen i den interne effektivitet og kvalitet. Det gøres ved, at skolerne beregner forskellige nøgletal og indpasser relevante spørgsmål i deres evalueringsskemaer.

Man kan fx sammenligne tal fra egen skole med totalstatistikken med hensyn til karakterfordeling, dumpeprocenter og frafald. Det er med til at tegne et billede af den interne effektivitet og kvalitet i forhold til landsgennemsnit. Nøgletal som genindmeldelsesfrekvens mellem semestrene, dvs. hvor mange procent fortsætter fx uddannelsen mellem 1. og 2. semester, og antal fagdeltagere/antal personer bidrager til oplysninger om den interne effektivitet og kvalitet.

Tilgangen til uddannelserne sammenlignet med andre skoler giver et indtryk af skolens eksterne effektivitet sammenlignet med andre skoler.

Nedenfor er vist nogle eksempler på spørgsmål til studerende, som bidrager til afdækning af den interne effektivitet og kvalitet:

• Hvordan bedømmer du fagets sværhedsgrad? (kvalitet)
• Hvordan vurderer du forholdet mellem dig og dine medstuderende? (kvalitet)
• Hvordan var dine forudsætninger for at følge faget?(effektivitet)
• Hvordan vurderer du fagets omfang i forhold til den afsatte tid? (effektivitet)

Disse og andre spørgsmål bør indgå i skolernes interne evalueringer.

3.4 Virksomheder

Udvalgte skoler - fx skolerne inden for et segment - udpeger hvert år to forskellige virksomheder i deres lokalområde og indhenter accept til et telefoninterview med den uddannelsesansvarlige, jf. interviewskemaet i bilag 8.

Da oplysningerne skal indgå i overvejelserne om justering og udvikling af uddannelserne, skal de udpegede virksomheder i lokalsamfundet have merkonomer eller teknonomer ansat. De skal også helst være "frontløbervirksomheder" på uddannelsesområdet.

Interviewet foretages centralt, og oplysninger indtastes med det samme via edb.

Man får ialt ca. 10 interview med virksomheder pr. år. Det beskedne antal skal ses i sammenhæng med, at man gennem lærere, studerende, dimittender og det rådgivende forum også får oplysninger om uddannelsernes brugbarhed.

Ligeledes vil vi ikke unødigt belaste erhvervslivet med spørgsmål. Vi har lagt vægt på at få nogle relativt få og gode interview pr. år frem for at få overfladiske synspunkter fra mange virksomheder.

Som det fremgår af interviewguiden, får man baggrundsoplysninger om virksomheden og dens uddannelsespolitik. Der spørges derefter ind til merkonom- og teknonomuddannelsen, det fremtidige uddannelsesbehov og relationen til den lokale handelsskole eller tekniske skole.

Svarene skal først og fremmest bidrage til afdækning af den eksterne kvalitet og effektivitet: Kan uddannelsernes bruges, og i hvilken retning skal de ændre sig for at imødekomme uddannelsesbehovene på lidt længere sigt?

3.5 Dimittender

Undersøgelsen foregår på den måde, at man anmoder skolerne inden for et segment om at udsende spørgeskemaerne til fx samtlige dimittender vedrørende en bestemt eksamenstermin eller vedrørende en bestemt uddannelseslinie.

Spørgeskemaet til dimittender er medtaget som bilag 9. Ud over personlige oplysninger knytter spørgsmålene sig til erfaringerne med anvendelse af uddannelsen i praksis. Der spørges således ikke om anvendelsen af specifikke fag.

Derudover er der mulighed for at komme med forslag til forbedring af uddannelsens indhold.

3.6 Ministeriets fagledere

Til fagene ved merkonom- og teknonomuddannelserne er der knyttet en række fagledere, der har til opgave at være rådgivende over for ministeriet og de enkelte lærere.

Gennem deres arbejde er de en vigtig kilde til en løbende vurdering af fagenes indhold og brugbarhed, undervisningen og eksamen.

3.7 Rådgivende forum

I henhold til § 20 i Bekendtgørelse nr. 306 af 27 maj 1998 om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen sammensætter undervisningsministeriet et rådgivende forum, der rådgiver ministeriet om uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.

Det beskæftiger sig endvidere med følgende opgaver:

• adgangskrav i almindelighed
• sammenhæng til andre uddannelser
• krav til lærerkvalifikationer
• kvalitet i uddannelserne

Det rådgivende forum beskæftiger sig med andre ord først og fremmest med uddannelsernes eksterne perspektiv, jf. figur 2.

Da det er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og centrale organisationer på arbejdsmarkedet, kan det bidrage med væsentlige impulser til udviklingen af de enkelte fag, linier og uddannelserne som helhed.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet" som kapitel 3 af 4
© Undervisningsministeriet 2001