1. Merkonom- og teknonomuddannelserne

Merkonom- og teknonomuddannelserne blev fornyet i 1998 i et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet.

Af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 306 af 27. maj 1998 om de to uddannelser fremgår det af § 1, at merkonom- og teknonomuddannelserne skal give et kvalificeret grundlag for at varetage funktioner i deres erhverv inden for henholdsvis merkantile, tekniske, administrative og økonomiske områder.

Begge uddannelser er karakteriseret ved,

• at de er virksomhedsrettede - først og fremmest rettet mod det private erhvervsliv
• at de er funktionsrettede med tyngden liggende på de merkantile, tekniske, administrative og økonomiske områder
• at de har aktualitet med en kerne af blivende værdi
• at de er anvendelsesorienterede eller praksisnære

Selv om der er mange studerende fra den offentlige sektor, som følger de to uddannelser, så ligger der i første punkt, at uddannelserne ikke indeholder specialer, som direkte er rettet mod denne sektor.

At uddannelserne er funktionsrettede betyder, at de beskæftiger sig med emner, som er knyttet til virksomhedens funktioner, fx administration, markedsføring, produktion og økonomi, men går i specifikationsgrad ikke ned på branche- og jobniveau.

Uddannelserne skal naturligvis være ajourførte og dermed aktuelle, men skal også indeholde en "kerne af blivende værdi". Der lægges på den ene side vægt på, at de to uddannelser formidler nye og anerkendte forskningsresultater, men man ønsker på den anden side ikke at forfølge flygtige modeændringer inden for de enkelte fagområder. Fagplanerne er gjort så rummelige, at helt aktuelle emner kan bringes ind i undervisningen via diskussion, artikler og projekter.

En praksisnær undervisning indebærer eksempelvis, at både lærere og deltagere har praktisk erfaring, som inddrages i undervisningen.

1.1 Faglig profil

Uddannelsernes faglige profil er indtegnet i figur 1¹.

Figur 1
Kvalifikationsdiagram

I diagrammet skelner man mellem henholdsvis erhvervsrettede og personlige kvalifikationer og mellem generelle og specifikke kvalifikationer. Merkonom- og teknonomuddannelserne er beskrevet ved hjælp af de fire karakteristika.

Både merkonomsystemet og teknonomsystemet indeholder følgende typer fag:

• fællesfag
• specialefag
• suppleringsfag

Fællesfagene er erhvervsrettede og generelle. Deres indhold kan bruges uanset valg af faglige specialer. Deres formål er først og fremmest at give uddannelserne en faglig bredde, der sætter den faglige specialisering ind i en helhedsopfattelse af virksomhedens økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige sammenhænge. Fællesfagene er således med til at sikre de mere generelle, erhvervsrettede kvalifikationer inden for økonomi, organisation samt ledelse og samarbejde.

Fællesfagene bidrager endvidere med generelle, personlige kvalifikationer, idet den erhvervede viden også kan anvendes uden for arbejdssituationen.

Specialefagene er erhvervsrettede og specifikke. De er fortrinsvis opbygget omkring virksomhedens funktioner. Specialefagene skal imødekomme behovene for specifikke kvalifikationer, uden at specialiseringsgraden dog er for stor, idet fagene ikke sigter imod beskæftigelse i bestemte brancher eller job.

Suppleringsfag indgår ikke direkte i de enkelte merkonom- og teknonomuddannelser. De har først og fremmest til formål at imødekomme aktuelle behov, som opstår for eksempel som følge af ændret lovgivning på et område. Det kan være miljøregnskab eller meget specifik viden inden for et snævert område som for eksempel produktansvar eller internethandel. Behov for at etablere undervisningsforsøg kan også tilgodeses via suppleringsfag. Fagene er fælles for merkonom- og teknonomuddannelserne.

Valgfag er fag, som uanset valg af speciale frit kan vælges af den studerende efter behov og interesse. Valgfagene kan være fag, der giver en yderligere specialisering inden for den valgte linie, eller som vælges ud fra behov eller interesse.

Valgfag er ikke selvstændige fag, men kan vælges blandt specialefagene fra en helt anden linie eller blandt suppleringsfagene. Deltagerne på merkonomuddannelsen kan også vælge blandt fagene på teknonomuddannelsen og vice versa. Valgfagene kan således knyttes til flere dimensioner i kvalifikationsdiagrammet.

1.2 Pædagogisk profil

Merkonom- og teknonomuddannelserne er modulopbyggede, hvor hvert modul i sig selv udgør en afrundet helhed, men hvor modulerne samtidigt kan sammensættes, så de giver en samlet uddannelse.

I erhvervslivet lægges der i stigende omfang vægt på udvikling af personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, samarbejdsevne mv. Mange af disse "bløde" kvalifikationer er nødvendige for at matche arbejdspladsstrukturen og for, at de studerende på egen hånd kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang udvikling og læring.

Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer er ikke løsrevet fra hinanden, men er integreret, idet fagligheden primært skal tilegnes gennem valg af pædagogiske arbejdsmønstre, som samtidigt udvikler og understøtter de personlige kvalifikationer.

1) Modellen er en bearbejdning af professor Henning Jørgensens model i Mandag Morgens Strategisk Forum.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet" som kapitel 1 af 4
© Undervisningsministeriet 2001