Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Vurdering af undervisningsmaterialers kvalitet - opgavesamlingen
Bilag 5b





De følgende sider repræsenterer et sæt spørgeskemaer, som kan anvendes i forbindelse med vurdering af lærebogsmaterialers kvalitet. Skemaerne vurderer aktuelt kvaliteten af lærebogs-materialer på merkonom- og teknonomuddannelserne.

Undersøgelsesmaterialet er udarbejdet ud fra en tillempet opfattelse af undervisning som collaborativ learning og networks. Det er en pfattelse af undervisning, som svarer til og matcher udviklingen i voksenpædagogikken præget af selvstændighed og samarbejde. Desuden med fri, let og flexibel adgang til informationer af alle slags med et lærebogsmateriale og en fagplan som ramme og udgangspunkt.

Den bærende tanke er, at de studerende nødvendigvis ikke længere behøver at være i samme rum som læreren. Indlæring kan ske hvor som helst, i nærheden, i hel eller delvise eksterne projektforløb eller som fjernundervisning, og de studerendes gruppesamarbejde ses som en del af selve indlæringsprocessen.

Bedømmelsen af et lærebogsmateriale sker med udgangspunkt i ovennævnte synspunkter og set ud fra 4 vinkler

  1. Læseligheden
  2. Læsbarheden
  3. Læseværdigheden
  4. Anvendeligheden

Hver enkelt punkt vurderes for sig og er opsummeret i skemaet på side 2.

A. Læselighed

Ved et lærebogsmateriales læselighed forstår man materialets visuelle form eller sagt på en anden måde, dets visuelle tilgængelighed. Dette kan vurderes ved, at man ser på materialets layout, og om det er brugervenligt i forhold til den aktuelle uddannelse og målgruppe. Til vurdering af læselighed hører også en vurdering af satsen, ombrydningen og illustrationsmaterialet.

B. Læsbarhed

Ved et lærebogsmateriales læsbarhed forstår man tekstens sproglige form. Dette vurderes ved at se på tekstens niveau, på sætnings- og ordniveauet kombineret med en vurdering af lærebogens lixtal.

C. Læseværdighed

Ved et lærebogsmateriales læseværdighed forstår man en vurdering af tekstens indhold, den aktualitet og relevans samt om den svarer til bekendtgørelse og fagplan.

D. Anvendelighed

Ved et lærebogsmateriales anvendelighed vurderer man samspillet mellem lærebogsmaterialet, læreren, de anvendte arbejdsmønstre og de studerende.

[Billede: Her ses et udfyldningsskema, der handler om vurdering af lærebogsmaterialer på Merkonom- og Teknonomuddannelserne.]

A. Læselighed

Ved en lærebogs læselighed forstår man bogens visuelle form eller sagt på en anden måde, bogens visuelle tilgængelighed. Dette kan vurderes ved, at man ser på bogens layout, og om den er brugervenlig i forhold til den aktuelle uddannelse og målgruppe. Til vurdering af læselighed hører også en vurdering af satsen, ombrydningen og illustra-tionsmaterialet.

[Billede: Her kan man afmærke sin samlede vurdering ved at sætte en cirkel omkring ét af tallene fra 5 til 1. 5 = meget tilfreds og 1 = meget utilfreds.]


Tilgængelighed

En god lærebog til Merkonom- og Teknonomuddannelserne er brugervenlig dvs. at bogen er let at håndtere, at formatet ikke er for stort og fylder for meget, at den kan tages i hånden og er opslagsvenlig. Samtidig skal lærebogen have et layout, som signalerer saglighed og seriøsitet og farver og design skal give lyst til at arbejde med bogen. Den tekniske kvalitet skal være i orden, dvs. at bogen er robust nok til at kunne klare den nødvendige håndtering i forbindelse med hyppig anvendelse, opslag og notater.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående tilgængeligheden.]


Satsen

I satsen skal de anvendte skrifttyper være med seriffer, som binder bogstaverne sammen til ord og hindrer forvekslinger. Der skal bruges kursiv ved fremhævelse af enkeltord (ikke ved sætninger), halvfed ved fremhævelse af sætninger og man bør undgå anvendelse af VERSALER i hele ord og sætninger. Skriftstørrelse, linielængde og linieafstand bør være omkring 10-11-12 punkter ligesom linielængden ikke må være over 60-65 enheder, hvilket alt sammen kan give læseproblemer. Afsnitslængden må ikke være mere end på højst 5 linier ved en en-spaltet tekst og højst 10 linier ved en to-spaltet. Afsnit skal markeres med en blind linie eller luft. Der bør vælges fast forkant og løs bagkant på spalterne, desuden bør man undgå at have mere en 3 forskellige størrelser skrift på en side - det forvirrer læseren.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående satsen.]


Ombrydningen

Den tekniske placering af teksten på siden skal være visuelt tiltrækkende og læsevenlig med bred margin i top og bund samt ikke mere end 2 spalter ved højformat og 3 ved bredformat. Fornoterne skal være placeret nederst på den side, hvor de tekstmæssigt hører til og marginnotater ud for de relevante linier. Sidenummereringen skal være tydelig og opslagsvenlig.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående ombrydningen.]


Billedmateriale, illustrationer og tegninger

I en lærebog bør de have en sådan kvalitet, at de kan aflæses i detaljer. Desuden skal de understøtte teksten og gerne være igangsættende. Billedmateriale m.v. bør være placeret så tæt ved de relevante tekstafsnit og teksterne til dem være af diskret størrelse og skrifttype, korte og justeret til forkant med figurnummereringen i orden.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående billedmateriale, illustrationer og tegninger.]

B. Læsbarhed

Ved en lærebogs læsbarhed forstår man tekstens sproglige form. Dette kan vurderes ved at se på tekstens niveau, på sætnings- og ordniveauet kombineret med en vurdering af lærebogens lixtal.

[Billede: Her kan man afmærke sin samlede vurdering ved at sætte en cirkel omkring ét af tallene fra 5 til 1. 5 = meget tilfreds og 1 = meget utilfreds.]


Tekstniveau

Ved vurdering af tekstniveauet vurderes især om forfatterne har hold på teksten i sin helhed. I en lærebog til Merkonom- og teknonomuddannelserne bør videnskabssproget (fagsproget) være dominerende, men dog med dagligsprog indpasset i det omfang, hvor det fremmer kommunikationen af det faglige stof. Fremstillingen bør desuden være saglig og tage udgangspunkt i fagplanen, i faget og i sammenhænge, som målgruppen kender i forvejen. Stoffet skal være logisk opbygget med god disponering, med oversigter og resuméer samt med en så struktureret fremstilling at den er let overskuelig.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående tekstniveau.]


Sætningsniveauet

Ved vurdering af sætningsniveauet vurderer man især om informationerne er formidlet ved hjælp af et godt sprog og en god rytme i teksten. Indledningen skal fx give lyst til at læse videre, sproget bør være velfungerende og teksten henvende sig til den relevante målgruppe. Desuden bør teksten veksle mellem korte og lange sætninger i en god rytme - gerne med udsagnsled og grundled placeret i nærheden af hinanden. Sætningerne bør ikke være over 20-22 ord og indeholde mere end 2 informationer pr. sætning. For mange indskudte sætninger gør teksten svær at læse.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående sætningsniveua.]


Ordniveauet

Ved vurdering af ordniveauet vurderer man tekstens præcision. I en lærebog til Merkonom- og Teknonomuddannelserne bør der være et passende antal fagudtryk og fremmedord, da det er bogens formål at give læseren mulighed for at lære fagets termer. Vanskelige og nye ord bør forklares, tegnsætning og stavning være korrekt og teksten bør være skrevet sprogligt mere aktivt end passivt. Det aktive sprog er handlingsorienteret. Det passive sprog fremmedgør læseren fra teksten. (de foregående sætninger er skrevet i passivt sprog).

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående ordniveau.]

Lixværdien

[Billede: Her ses en definition for læsbarhedsindex (forkortet LIX).]

[Billede: Her ses et skema, som man bruger til at beregne lixværdien.]

C. Læseværdighed

Ved en opgavesamlings læseværdighed forstår man en vurdering af opgavernes indhold, deres aktualitet og relevans samt om de svarer til bekendtgørelse og fagplan.

[Billede: Her kan man afmærke sin samlede vurdering ved at sætte en cirkel omkring ét af tallene fra 5 til 1. 5 = meget tilfreds og 1 = meget utilfreds.]


Fagrelevans

Ved en god opgavesamlings fagrelevans vurderer man først og fremmest sagligheden og fagligheden, dvs. om den er inddelt i fagrelevante afsnit, om opgaverne ligger inden for de faglige rammer, om opgaverne er tilpasset fagplanens indlæringsdybder, om opgaverne kan løses og løses med udgangspunkt i fagplan og lærebog, om opgaverne er praksisnære, aktuelle og relevante og uden faglige fejl.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående fagrelevans.]


Progression og sammenhæng

I en god lærebog er opgaverne tilrettelagt således, at der inden for det enkelte afsnit og i den enkelte opgave er indarbejdet en stigning i sværhedsgrad og en mulighed for overblik og sammenhængmed andre afsnit og opgaver.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående progression og sammenhæng.]

D. Anvendelighed

Ved en opgavesamlings anvendelighed vurderer man dens samspil med undervisningssituationen.

[Billede: Her kan man afmærke sin samlede vurdering ved at sætte en cirkel omkring ét af tallene fra 5 til 1. 5 = meget tilfreds og 1 = meget utilfreds.]


Tilgængelighed

En god opgavesamlings tilgængelighed består i om den er nem at finde rundt i for den studerende, og om er den "opslagsvenlig".

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående tilgængelighed.]


Fordybelsesmulighed og læseraktivering

Der skal i en god opgavesamling til Merkonom- og Teknonomuddannelserne være muligheder for øvelse og fordybelse, hvilket vil sige at der bør mulighed for supplerende opgavemateriale i både bredde og dybde.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående fordybelsesmulighed og læseraktivering.]


Samspil med undervisningen

I en god opgavesamlingens vil opgaverne samlet set være differentieret således, at de kan "spille sammen med" lærerens undervisning.

 

[Billede: Her ses et udfyldningsskema angående samspil med undervisningen.]


Opgaveanalyse

Analyseskema til brug ved registrering af opgavesamlingens opgaver, opgavetyper, teksonomiske niveau og deres mulighed for at indgå i forskellige arbejdsmønstre. Skemaet udfyldes ved at hele opgavesemlingen gennemgås afsnit for afsnit, således at der for hvert afsnit udfyldes et skema. De i skemaet anvendte forkortelser er forklaret i vedhæftede bilag.

 

 

Denne side indgår i publikationen "Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet" som bilag 5b
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top