Kære underviser
Din skole og dit fag indgår i år i en stikprøveundersøgelse, der skal være med til
at sikre og udvikle kvaliteten i merkonom- og teknonomuddannelserne.
Din besvarelse skal sammen med en analyse af de studerendes vurdering af materialerne
samt en intern teknisk og tekstmæssig analyse indgå i en samlet evaluering af
lærematerialernes kvalitet.
Forlag og forfattere vil få stillet analyseresultatet til rådighed med henblik på
forbedringer af lærematerialet.
Ud over personlige oplysninger indeholder spørgeskemaet 33 udsagn, som vi vil bede dig
tage stilling til. Dit svar anføres ved at sætte kryds i en af de små kasser ud for det
svar, som bedst udtrykker din mening. Der skal sættes 2 krydser ud for hvert udsagn.
Det første kryds angiver vægtningen, dvs. hvor meget det
pågældende forhold betyder for dig i forbindelse med undervisningen, fx om opgaverne er
aktuelle.
De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget vigtigt, 4 = vigtigt, 3 = neutral, 2
= ikke vigtigt, 1 = uden betydning.
Det andet kryds angiver selve målingen, fx hvor tilfreds
er du med det pågældende forhold. De 5 svarmuligheder udtrykker følgende: 5 = meget
tilfreds, 4 = tilfreds, 3 = neutral, 2 = utilfreds, 1 = meget utilfreds.
Fremgangsmåde:
- Brug kuglepen eller tusch (ikke blyant).
- Sørg for, at krydset sættes inden for firkantens rammer, sådan
. Hvis du fortryder et svar, udfyldes den forkerte firkant således og derefter sættes kryds
i den rigtige firkant.
- Svar så vidt muligt på alle spørgsmålene. Et "ved ikke" svar angives ved
at undlade afkrydsning.
- Afriv selve spørgeskemaet og læg det i medfølgende kuvert sammen med de studerendes
besvarelser.
Skolens, fagets og undervisningsmaterialets kodenumre fremgår af ledsagebrevet.
Såfremt du har uddybende kommentarer til undersøgelsen som helhed eller til enkelte
spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem på bagsiden af spørgeskemaet eller
medsende dem på et separat papir.
På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Nordbøge
Undervisningsinspektør
![[Billede: Her ses et udfyldningsskema for faglærere, der handler om lærematerialer på Merkonom- & Teknonomuddannelserne.]](images/s.64.gif)
![[Billede: Her ses en fortsættelse af det foregående udfyldningsskema. Nederst er der plads til, at faglæreren kan tilføje eventuelle kommentarer.]](images/s.65.gif)
Denne side indgår i
publikationen "Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet"
som bilag 7
© Undervisningsministeriet 2001
|