Baggrundsviden

Hvad?

Eleven aktiverer sin baggrundsviden ved at tænke over, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen.

Hvordan?

Eleven kan aktivere sin baggrundsviden ved at overblikslæse. Eleven kan skaffe sig et overblik over sin baggrundsviden ved at lave en brainstorm eller et mindmap med stikord over det, eleven ved.

Læreren hjælper eleverne med at aktivere deres baggrundsviden ved at spørge til deres viden, overvejelser og erfaringer om emnet: "Fortæl din makker, hvad du ved om ...", "Lav et mindmap over …". Det er nødvendigt, at læreren i sin forberedelse har set teksten igennem og har overvejet, om teksten kræver, at læreren supplerer elevernes baggrundsviden. Måske har de brug for en særlig information, viden eller erfaring, før de kan læse teksten med fuld forståelse.

Det er ikke al baggrundsviden, der er relevant. Læreren kan derfor spørge eleverne: "Når nu du kommer i tanke om dette, hjælper det dig så med at forstå denne tekst, tror du? Hvorfor?"

Hvorfor?

For at vi kan lære nye ting, må ny viden knyttes til vores eksisterende viden. Jo mere eleven kan kalde frem om et emne, inden eleven skal til at læse om det, desto nemmere er det at forstå det, han eller hun læser. Der er forskel på, hvor meget baggrundsviden eleverne i en klasse har om et emne, men der er også forskel på, hvor let det er for dem at aktivere denne baggrundsviden. Nogle elever har let ved at aktivere deres viden om et emne og gør det umiddelbart. Andre elever skal tilskyndes til at grave lidt i hukommelsen og sætte tankerne i sving: "Hvad ved jeg egentlig om dette her?" "Hvad har jeg set, hørt eller oplevet?"

---

Eksempel

I natur/teknik i 5. klasse har eleverne overblikslæst teksten "Jorden har feber." Nu skal de overveje, hvad de ved om emnet i forvejen.