Forside
Forord
Indledning
Dokumentation
Eksempler
Eksamen
Det eksperimentelle arbejde
Eksempler
Elevplan
Eksempler
Evaluering
Eksempler
Indhold
Eksempler
Links
Progression
Sikkerhed
Tilrettelæggelse af undervisningen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Sikkerhed
Erhvervsskoler er selvejende institutioner og fungerer på baggrund af lov om erhvervsrettede institutioner. Det betyder også, at det er den enkelte skole, som har ansvaret for bygninger, indretninger og arbejdsmiljøet i det hele taget. Derfor er der ikke centrale bestemmelser fra Undervisningsministeriet om for eksempel indretning af og sikkerhed i laboratorier, og der må henvises til blandt andet Arbejdstilsynets bestemmelser om arbejdsmiljø.

I den daglige undervisning kan sikkerheden i laboratorier ses ud fra to vinkler:

  • En løbende vurdering af, om den enkelte elev er i stand til at honorere krav som viden, ansvarsbevidsthed, modenhed og indsigt, der kræves for at kunne gennemføre det planlagte praktiske og undersøgende arbejde.
  • Det andet fokusområde er lokalernes og samlingernes tilstand og beskaffenhed. Hvis der er tvivl i forhold til de sikkerhedsmæssige krav, kan man blandt andet søge råd og vejledning i nedenstående publikationer og websider.

"Når klokken ringer"  
Branchevejledning om risikomomenter i undervisningen: "Når klokken ringer", udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og forskning - "Når klokken ringer" , der omtales som:

"En omfattende arbejdsmiljøhåndbog, der samler alle kendte arbejdsmiljøregler inden for grundskoleområdet, og som samtidig giver råd og vink om den mest hensigtsmæssige indretning af undervisningen og undervisningsfaciliteterne. Reglerne er sat ind i en pædagogisk sammenhæng og tager også aktuelle emner op som psykisk arbejdsmiljø. Rigt illustreret med fotos og tegninger kommer bogen rundt i alle hjørner og fag i skolen - både inde og ude."
Materialet kan købes eller downloades.

Risikomomenter på det gymnasiale område om bl.a. fysik, kemi og kemiske stoffer  
Vejledningen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning, der består af parterne inden for branchen.

Vejledningen er tænkt som opslagsværk for lærere, der udfører risikobetonede aktiviteter eller arbejder i lokaler, hvortil der stilles særlige krav. Den henvender sig også til sikkerheds-organisationen og til skolens ledelse, der kan bruge oplysninger i forbindelse med den overordnede planlægning af efteruddannelse, indkøb, indretning, vedligeholdelse af bygninger mv.

Sikkerhedsstyrelsen  
http://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/
Fokuserer på de sikkerhedstekniske aspekter ved brande, ulykker og eksplosioner. Fokuserer på el, gas, fyrværkeri og almindelige forbrugerprodukter i dagligdagen. Webstedet indeholder også undervisningsmateriale.

Vejledning om kemikaliehåndtering på htx  
http://pub.uvm.dk/2000/kemikalier/
"Vejledning om kemikaliehåndtering på htx" tager udgangspunkt i htx-laboratoriet eller procesværkstedet som elevernes arbejdsplads.
Publikationen er inddelt således, at man kan få direkte hjælp vedrørende lovgivning, ansvarsfordeling, mærkning, kræftrisikable kemikalier, substitution og affaldshåndtering. I de enkelte kapitler findes indrammede kasser med gode råd, som kan være en hjælp til at etablere sikkerhedsmæssigt gode rutiner, når der arbejdes med kemikalier.

Industriens branchearbejdsmiljøråd 
www.i-bar.dk
Industriens Branchearbejdsmiljøråd er et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og udsender vejledninger, informationsmateriale og rapporter og lignende om arbejdsmiljø.

LAB-Link 
LAB-Link er et system, der samler viden og erfaringer om arbejdsmiljøforhold - samt søger at fremme kommunikation og kontakt om alt vedrørende dette emne. Der bliver lagt vægt på at publicere og synliggøre alle tiltag til fremme af et godt arbejdsmiljø på et så tidligt tidspunkt som muligt. LAB-link indeholder endvidere LAB-learning, hvor der for eksempel findes forskellige opgaver og animationer om kemiske processer.

Arbejdstilsynet  
Arbejdstilsynets formål er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved at føre tilsyn med virksomhederne, herunder skolerne, udarbejde regler om og udgive information om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforhold. Se for eksempel nedenstående At-meddelelser:

At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999, om Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser http://www.at.dk/sw6163.asp

At-meddelelse Nr. 4.01.7 fra september 1998. om Elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen http://www.at.dk/sw4662.asp

At-vejledning C.0.1. Grænseværdier for stoffer og materialer http://at.dk/da/REGLER/At-vejledninger-mv/Stoffer-og-materialer/At-vejledninger-om-stoffer-og-materialer/C0-Generelt-og-diverse/PDF-C01-Graensevaerdi-for-stoffer-og-mat.aspx

At-vejledningen oplyser om proceduren ved fastlæggelse af grænseværdier for stoffer og materialer. Vejledningen indeholder endvidere nærmere retningslinjer for, hvordan grænseværdier med udgangspunkt i arbejdsmiljøreglerne kan bruges ved en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer samt ved vurdering af arbejdsorganisatoriske og tekniske foranstaltninger.

Bilagene omfatter lister over grænseværdier samt lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende. Listerne revideres hvert andet år.

Listerne træder i kraft den 1. april 2005. Tilføjede eller ændrede grænseværdier træder i kraft seks måneder efter listernes udgivelse.


Udskriv siden