De aktuelle bekendtgørelser er:
Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Herudover findes der spørgerammer, som særlige censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet, anvender som tjeklister ved gennemførelse af særlig censur. Disse spørgerammer kan tjene som vejledning for skolen, eksaminator og censor ved gennemførelse af almindelig censur.

Information om eksamen, herunder link til spørgerammer, kan findes her.

Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne
I bekendtgørelsen om grundfag og centralt udarbejdede valgfag findes der bestemmelser i både bekendtgørelsens paragrafdel og i fagbilagene. Eksempelvis er der bestemmelser om

• antal prøver,
• fremsendelse af materiale til censor,
• afgivelse af standpunktskarakter,
• klager og
• de enkelte fag.

• beskrivelser af de enkelte karakterer,
• regler om fastsættelse af karakter,
• bestemmelser om afrunding af karakterer og
• bestemmelser om fastsættelse af karakter ved uenighed mellem lærer og censor.

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
I Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser findes der en lang række bestemmelser om blandt andet

• prøvernes tilrettelæggelse,
• rammer for skolens fastsættelse af regler for prøver og eksamensreglement,
• udeblivelse,
• sygdom,
• omprøver,
• prøveformer,
• hjælpemidler,
• snyd ved prøver,
• censorer,
• censors opgave,
• beskikkelse af censorer,
• fejl og mangler ved prøver
• klager.

• oplysning om emne, klasse, navn og niveau,
• beskrivelse og afgrænsning af emne,
• teori med formler og ordforklaring,
• forsøg,
• resultater, beregninger eventuelt grafer m.m.,
• fejlkilder
• konklusion.

• elevens plan for fremlæggelse af dokumentation,
• forsøgsbeskrivelser,
• skriftlige opgavebesvarelser,
• eksempler på beregninger,
• beskrivelse af emne
• fysiske produkter

Forberedelse til eksamen
De sidste undervisningslektioner kan anvendes til udvælgelse af dokumentation og efterbearbejdning af denne. Denne fase kræver styring og vejledning fra læreren, og der kan med fordel udarbejdes en skriftlig vejledning til eleverne for at hjælpe dem gennem processen. I denne periode får eleven overblik over både det lærte stof og over den læreproces, eleven har været igennem. Dette overblik kan have betydning både for elevens forståelse for faget som en del af uddannelsen og sætte eleven i stand til at vise overblik i eksamenssituationen.
Man kan vælge at afslutte en eksamensdokumentation undervejs i undervisningsforløbet, for eksempel midtvejs. Også i dette tilfælde kan man vælge at afsætte de sidste undervisningslektioner til efterbehandling/repetition og til, at eleven får skabt overblik over sin læreproces og den forestående eksamen.

Elevens plan
Eleven kan udarbejde en plan for sin eksamen. Planen udarbejdes samtidig med, at eleven udvælger og bearbejder den dokumentation, der skal bruges ved eksamen. Planen er en disposition for elevens eksamen, og det skal fremgår af den, i hvilken rækkefølge eleven vil gennemgå sin dokumentation, hvilke emner der skal behandles, hvilke forsøg der skal gennemgås, og hvad eleven ellers finder relevant og nødvendigt for at kunne være godt forberedt til eksamen. Læreren kan som vejleder hjælpe eleven til at planlægge sin eksamen, så det bliver muligt at

• prøve eleven i alle fagbilagets mål,
• sikre, at vægtningen mellem fysik og kemi er acceptabel,
• sikre, at der både er bredde og dybde i dokumentationen
• sikre, at planen er realistisk i forhold til den tidsramme, der er for eksamen.

Elevens præsentation af stoffet
For en del elever er det at skulle planlægge en dokumentationsfremlæggelse på cirka 25 minutter skræmmende og uoverskueligt, hvilket kan medvirke til uhensigtsmæssig megen nervøsitet før eksamen.
Denne nervøsitet kan mindskes ved at forberede eleverne på situationen gennem afholdelse af en minieksamen og med udgangspunkt i denne klarlægge, hvordan eksamen skal foregå.
I de uddannelser og indgange, hvor det er muligt, kan man med fordel lave et samarbejde med dansklæreren om mundtlige fremlæggelser.
For mange elever vil eksamenssituationen lettes, når der tages udgangspunkt i noget praktisk, for eksempel et forsøg eller i et emne fra den erhvervsfaglige undervisning. Her skal man dog være opmærksom på, at der kan være begrænsninger i forhold til eksamenslokalet, men dette kan der eventuelt tages højde for ved at supplere med for eksempel en række billeder.

Strukturering af tiden ved eksamen
Tiden til eksamen kan nemt opleves for kort, hvis der ikke er en fast struktur herfor. Med to dokumentationer og eventuelt et grundforløbsprojekt, der skal gennemgås på cirka 25 minutter, er det nødvendigt med styring af tiden. Eleven skal under eksaminationen vise både sin forståelse af sammenhængen mellem de naturfaglige emner og uddannelsesområdet og sin viden inden for de naturfaglige emner. Her er det vigtigt at fastholde eleven i, at begge dele skal vises ved eksaminationen. Også her har eksaminator en rolle med at hjælpe eleven med at styre fremlæggelsen.
I fagbilaget er der for F-niveauet i naturfag i alt seks kompetencemål, som eleven skal vurderes på. Har eleven ved den første dokumentation vist, at han kan udføre forsøg og behandle og vurdere resultater, er det ikke det, der skal fokuseres på ved fremlæggelsen af den anden dokumentation. Her kan det måske være beregninger, der skal være det centrale i fremlæggelsen.
Alt i en dokumentation skal altså ikke nødvendigvis gennemgås. Eleven kan give et overblik over dokumentationens emne og derefter gå i dybden med en mindre del. Herefter kan eksaminator og censor stille uddybende spørgsmål til resten af emnet for at sikre, at eleven bliver vurderet i forhold til alle seks mål.

Særligt for prøven i naturfag
I naturfag er der mulighed for at vælge mellem to prøveformer:

1) Prøven tager sit udgangspunkt i elevudarbejdet dokumentation for to emner. Eleven fremlægger dokumentationen. De valgte emner skal afspejle fagets bredde. Dokumentationen skal være godkendt af læreren, for at eleven kan indstilles til eksamen.
2) Prøven tager sit udgangspunkt i et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst fem arbejdsdage før prøvens afholdelse. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen.

En prøve udformet efter prøvegrundlag 2 tager sit udgangspunkt i et naturfagligt emne eller en case, som læreren stiller eleven tidligst fem arbejdsdage før prøvens afholdelse. Det er skolen, som fastsætter tidsrammen for forberedelsen til prøven. Ligesom i prøveform 1 giver denne også mulighed for, at eleven kan være godt forberedt til eksaminationen, og prøven bliver på denne måde en væsentlig del af undervisningen.
Prøvegrundlaget skal udformes så konkret, at eleven kan identificere de naturfaglige problemstillinger, eller problemstillingerne skal direkte fremgå af emnet/casen.
Eleven arbejder med emnet/casen i et fastsat tidsrum og udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Oplægget kan indgå i bedømmelsesgrundlaget, hvis skolen fastsætter regler herfor.
Prøvegrundlaget fastsættes af skolen. Der kan fastsættes én prøveform, eller eleverne kan gives mulighed for at vælge mellem de to prøveformer. Prøvegrundlaget skal fremgå af skolens beskrivelse af prøven.

Gruppearbejde og dokumentation
Af eksamensbekendtgørelsen fremgår, at den afsluttende dokumentation skal være elevens eget arbejde. Det gør, at man nøje skal overveje, hvordan gruppearbejde anvendes i undervisningen.
Gruppearbejde har en vigtig funktion i forhold til for eksempel udviklingen af elevernes evne til at samarbejde, være ansvarlige, men også som arbejdsmetode ved indlæring af nyt stof. At dokumentationen til eksamen skal være individuelt arbejde, skal ikke være styrende for brugen af gruppearbejde i undervisningen. Blot skal det sikres, at det individuelle arbejde også får en central plads i undervisningen.
I det eksperimentelle arbejde vil det tit være nødvendigt at udføre den praktiske del i grupper. I de tilfælde kan det ikke undgås, at der er ligheder mellem flere elevers arbejde. I sådanne tilfælde vil det individuelle arbejde kunne være forklaring af den naturfaglige teori, der ligger til grund for forsøget samt vurdering og konklusion af arbejdet.

Lærers og censors rolle under eksamensforløbet
Eksaminators og censors roller er klart beskrevet i bekendtgørelsen om prøver i de erhvervsrettede uddannelser. Overordnet set handler det om at gennemføre eksamen på en sådan måde, at man giver eleverne de bedste vilkår for at yde en så optimal præstation som muligt. Et nøgle heri er kommunikationen mellem eleven, eksaminator og censor under selve eksaminationen.
Det er eksaminator, som leder eksaminationen, men censor kan stille uddybende spørgsmål.
Denne rollefordeling skal sikre eleven med hensyn til at kunne kommunikere på den måde, som det normalt foregår på i undervisningen. Derfor er det ikke meningen, at censor skal eksaminere. Derimod er det censors rolle at påse, at det hele forløber i overensstemmelse med de regler, der gælder for faget og den pågældende prøve.
Derfor er det vigtigt, at lærer og censor før eksaminationen aftaler nærmere om censors rolle, og at også eleverne orienteres herom for på denne måde at medvirke til at skabe størst mulig tryghed i forbindelse med eksaminationen.
Både eksaminator og censor skal gøre notater under eksaminationen. Notaterne skal kunne anvendes i forbindelse med udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag om en given karakter. Derfor skal notaterne opbevares i et år.
Det kan dog i praksis vise sig at være svært for eksaminator at gøre notater under eksaminationen, og en mulig måde at løse dette på er at afkorte den tid, eleven er i eksamenslokalet, med nogle få minutter, og derved give eksaminator mulighed for at få nedskrevet sine notater, inden voteringen foretages. Dette kan eventuelt ske i et på forhånd udarbejdet skema, så skrivearbejdet minimeres.

Bedømmelsen
Bedømmelsen af elevens præstation skal ske i forhold til fagets mål. Der gives en absolut karakter. Det er hele eksamensforløbet, som giver grundlag for bedømmelsen af elevens naturfaglige kompetencer. Dokumentationen, den mundtlige præstation og den praktiske gennemførelse er alle med til at udgøre bedømmelsesgrundlaget. Hovedvægten lægges dog på elevens mundtlige præstation. Karakteren fastsættes efter 7-trins-skalaen og følger den procedure, der er beskrevet i karakterbekendtgørelsen, hvor der blandt andet fastlægges, hvordan karaktergivningen skal foretages.