Forside
Forord
Indledning
Dokumentation
Eksempler
Eksamen
Det eksperimentelle arbejde
Eksempler
Elevplan
Eksempler
Evaluering
Eksempler
Indhold
Eksempler
Links
Progression
Sikkerhed
Tilrettelæggelse af undervisningen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Dokumentation
I naturfag, fysik og kemi skal eleven udarbejde dokumentation for sit arbejde med faget. Dette skal ske løbende og som forberedelse til eksamen, dog afhængig af den valgte eksamensform.

Arbejdet med dokumentation har flere formål. Det skal sikre, at eleven løbende får mulighed for at forholde sig til sin egen læring og samtidig lærer at arbejde med naturfaglige beskrivelsesmetoder. Den løbende dokumentation er ligeledes udgangspunkt for arbejdet med den afsluttende dokumentation, som er grundlaget for eksamen.

Derfor skelnes der mellem løbende dokumentation og afsluttende dokumentation, og den afsluttende dokumentation skal godkendes af læreren, for at eleven kan indstilles til eksamen.

Løbende dokumentation 
Eleven udarbejder individuelt løbende dokumentation for sit arbejde. Dokumentation kan bidrage til at give et indtryk af elevens standpunkt i faget, og det vil være naturligt at inddrage dokumentationen i den løbende evaluering. Læreren indgår i dialog med eleven om dokumentationen, så form og indhold bliver et godt udtryk for elevens arbejdsmetoder og læring. Læreren har en vigtig rolle i at støtte eleven med udfærdigelse af dokumentationen.

Portfoliometoden 
Portfoliometoden bygger på, at eleven samler sit arbejde i en f.eks. en mappe. Mappens indhold viser elevens arbejde og udvikling gennem undervisningsforløbet.
Mappen bør indeholde såvel elevens "daglige" notater og eventuelle opgaver/beregninger fra stofgennemgangen samt notater og bearbejdning i forbindelse med gennemførelse af forsøg og øvelser i værksted og laboratorium.
Det er vigtigt, at eleverne får en god orden i dette dokumentationsarbejde, da indholdet skal bruges i det videre forløb. Mange elever har svært ved at udføre arbejdet med dokumentationen, men endnu flere har problemer med at holde orden og skabe overskuelighed i deres dokumentationer.
Eleven kan tage udgangspunkt i det arbejde, der er lavet tidligere, når der skal arbejdes videre med et emne/område i forbindelse med de to afsluttende eksamensdokumentationer. Man kan som lærer se, hvad eleven har arbejdet med over en bestemt periode. Mappens indhold kan f.eks. afleveres til gennemsyn. Læreren kan derefter evaluere og vejlede eleven om såvel udbytte som arbejdsindsats.

Udvælgelse af dokumentation til eksamen 
Gennem undervisningen i faget har eleven gennemført eksperimentelt arbejde, taget notater og lavet beregninger. Beskrivelser af eksperimentelt arbejde, notater og beregninger bruges som baggrundsmateriale til de to dokumentationer til eksamen. Før indstilling til eksamen skal eleven gøre sine to dokumentationer færdige.

Eleven skal:

  • Afgøre, hvilke to emner der vælges til dokumentation. I Naturfag skal eleven vælge et kemisk og et fysisk emne. Eleven kan også vælge to emner, der indeholder både fysik og kemi.
  • Eventuelt lave en plan for eksamen. Eleven skal planlægge efter at have ca. 25 minutter til at fremlægge sine to dokumentationer og et eventuelt grundforløbsprojekt.
  • Planlægge sin eksamen og udvælger sin dokumentation, så alle målene i fagbilaget kan vurderes.
  • Forberede fremvisning af praktisk eksperimentelt arbejde.
  • Oplyse, hvem der har lavet hvad, hvis dokumentationen er udarbejdet i fællesskab med en anden elev.
Læreren skal:
  • Vejlede eleven, så dokumentationen giver et godt grundlag for, at alle målene i fagbilaget kan vurderes ved eksaminationen.
  • Godkende den udvalgte og bearbejdede dokumentation.

Dokumentationsmuligheder i den afsluttende dokumentation 
En af de største fordele ved eksamensformen er, at eleverne kan forberede sig meget målrettet til eksamen, da de ved, at de kommer op i de to kendte dokumentationer. Det kan være en fordel, at eleverne laver en plan for deres fremlæggelse, som de kan støtte sig til under eksamen. Eleven skal desuden i forbindelse med eksamen fremvise de eksperimenter eller lignende, der indgår i dokumentationerne, evt. som billeder, hvis andet ikke er praktisk muligt.

Eleven har på den måde fået en meget stor indflydelse på prøveforløbet. De skal præsentere deres egen kunnen og er derigennem blevet pålagt et større ansvar, både for deres egen læreproces og for udbyttet af undervisningen. Eleverne får desuden mulighed for at vise, at de kan anvende deres viden i praksisrelevante situationer.

Erfaringer viser, at der kan være stor variation i dokumentationsformen. Eksempelvis:

  • En elev har i forbindelse med eksamen udarbejdet to PowerPoint-show, der anvendes dels som disposition og dels som illustration af de emner, der indgår i dokumentationerne.
  • En elev har afleveret hele sin dokumentation som et PowerPoint-show.
  • En elev har fremstillet en planche og viser på denne måde de forskellige dimensioner af indholdet.
  • Elever anvender foto eller billeder i forbindelse med deres dokumentationer, hvilket kan være en meget stor hjælp for eleverne.

Dokumentationens størrelse er ofte udtryk for den enkelte elevs arbejdsindsats og det niveau, den er lavet på. Dokumentationen skal vise, at eleven forstår stoffet og under eksaminationen kan formidle denne viden til eksaminator og censor. Generelt kan det anbefales eleverne at begrænse omfanget af dokumentationen og bruge mere tid på at dokumentere det centrale faglige stof.

Eksempler 

TitelDownloads
Eksempel 1. Teori om portfoliometoden WORD PDF
Eksempel 2. Portfoliometoden i naturfag Mekanik, transport og logistik WORD PDF
Eksempel 3. Elevens planlægning af afsluttende dokumentation WORD PDF
Eksempel 4. Vejledning til eleven om afsluttende dokumentation og eksamen eksempel 1 WORD PDF
Eksempel 5. Vejledning til eleven om afsluttende dokumentation og eksamen eksempel 2 WORD PDF
Eksempel 6. Forslag til opbygning af dokumentation (rapportform) WORD PDF
Eksempel 7. Eksempel på dokumentation (elevarbejde) PowerPoint
Eksempel 8. Videooptagelse som dokumentation - elevarbejde VIDEO
Eksempel 9. Eksempel på dokumentation (elevarbejde) WORD PDF
Eksempel 10. Eksempel på dokumentation (elevarbejde) WORD PDF
Eksempel 11. Eksempel på dokumentation (elevarbejde) WORD PDF


Udskriv siden