Den afsluttende bedømmelse sker altid i form af en standpunktsbedømmelse af eleven. Der sker ydermere en afsluttende bedømmelse i forbindelse med en eventuel eksamen. Der er ikke fastsat centrale krav om, hvordan den løbende bedømmelse skal findes sted, hvorimod der er beskrevet rammer for den afsluttende eksamen i en række bekendtgørelser - se temaet om eksamen.

Løbende bedømmelse  
Jo mere den løbende bedømmelse foregår i dialog med eleven, desto mere kan den støtte op om, at læringen bliver elevens dagsorden lige så meget som lærerens. I forbindelse med den løbende bedømmelse er elevernes dokumentation central. Dokumentationen kan anvendes som udgangspunkt for dialog med eleven om elevens læreproces og læringsudbytte. Det er vigtigt, at den løbende bedømmelse bliver en proces, hvor der er bredde i bedømmelsen, så det ikke kun bliver en snæver faglig bedømmelse, der gennemføres. Eleven skal have en tilbagemelding på lærerens opfattelse af elevens samlede potentiale, hvor også bredere kompetencer som evne til udvise selvstændighed i arbejdet, evne til selvkritik, kvalitetssans og lignende kompetencer indgår, og som findes relevant at drøfte med eleven.
Som løbende bedømmelse kan der med fordel anvendes forskellige former for selvevaluering. Generelt ønsker de fleste elever hyppige tilbagemeldinger fra læreren, og for at fokus ikke kun skal være på evaluering og dermed optage en stor del af lærerens tid, kan det derfor være en stor fordel at udarbejde forskellige test og lignende, så eleven selv kan prøve sin viden af.

Afsluttende bedømmelse 
I bekendtgørelserne skelnes der mellem løbende og afsluttende bedømmelse. Den løbende bedømmelse er, jævnfør afsnittet om løbende bedømmelse, fokuseret mod processen og har vejledende karakter. Den afsluttende bedømmelse er en absolut bedømmelse, der sker i forhold til fagets mål, og som resulterer i en standpunktskarakter.
En standpunktskarakter er en vurdering af elevens standpunkt netop på det tidspunkt, bedømmelsen foretages og altså ikke en vurdering af elevens udvikling. Karakteren skal afspejle, i hvor høj grad eleven har opnået fagets kompetencemål i forhold til det valgte indhold, og er dermed en absolut bedømmelse. Skolens lokale bedømmelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan karakteren fremkommer, således at skolen kan dokumentere den givne karakter.

Eleven skal altid have en standpunktskarakter i faget, også selv om eleven senere skal til prøve. Karakteren skal være givet, før prøven finder sted. Der afgives altid standpunktskarakter ved afslutningen af et skoleophold.

Portfoliometoden 
Der sker en stadig større anvendelse af portfoliometoden sted, også inden for erhvervsuddannelserne. Den større udbredelse af metoden er begrundet i metodens tilsyneladende store effekt med hensyn til at styrke elevernes læring. Portfoliometoden ses oftest i to forskellige udformninger, som understøtter hinanden.

Den første form er en "arbejdsportfolio", hvor elevernes daglige arbejder opbevares enten i form af alle de arbejder, som eleven udfører, eller i form af udvalgte dele, som eleven vurderer på særlig vis dokumenterer det, som eleven kan præstere, eller som kan dokumentere elevens udvikling. Arbejdsportfolioens fokus er processen, og den anvendes i forbindelse med løbende vejledning af eleven. Den anden form er en "præsentationsportfolio", hvor elevernes bedste arbejder dokumenteres. Denne form anvendes i forbindelse med en bedømmelse af elevens standpunkt og kan indgå i eventuel eksamen.

Metodens anvendelighed inden for fagene naturfag, fysik og kemi er indlysende, da eleverne som eksamensgrundlag skal fremlægge og forsvare to dokumentationer, hvilket for eksempel kan være i form af en præsentationsportfolio.
Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejde viser, at eleverne opnår læringsmæssige fordele ved at anvende metoden. Det er dog ikke for alle elever så enkelt at arbejde med metoden, da det kræver orden og påpasselighed med det udarbejdede materiale.

Test 
Det behandlede stof kan evalueres ved brug af test. Testen kan være udformet som tovalgsopgaver (rigtig/forkert), multiple-choise eller som spørgsmål med mulighed for, at eleven selv skriver sit svar. Denne sidste mulighed medfører dog ofte megen rettetid og giver mulighed for tolkning af spørgsmål/svar. Metoden kræver endvidere, at eleven kan formulere sig på skrift.

Eksempler 

Titel	Downloads
Eksempel 1. Teori om portfoliometoden	WORD	PDF
Eksempel 2. Portfoliometoden i naturfag Mekanik, transport og logistik	WORD	PDF
Eksempel 3: Mekanik, transport og logistik - Test i kran-/godsmodul	WORD	PDF
Eksempel 4: Mekanik, transport og logistik - Test i bremsemodul	WORD	PDF