Forside
Forord
Indledning
Dokumentation
Eksempler
Eksamen
Det eksperimentelle arbejde
Eksempler
Elevplan
Eksempler
Evaluering
Eksempler
Indhold
Eksempler
Links
Progression
Sikkerhed
Tilrettelæggelse af undervisningen
Kolofon
Indholdsfortegnelse
Undervisningsministeriets håndbogsserie
Tilrettelæggelse af undervisningen
Tilrettelæggelsen af undervisningen i fagene vil ofte være forskellig fra skole til skole, da der er meget stor forskel på de enkelte skolers organisation og faciliteter, og derfor vil de lokale skoleforhold også være afgørende for de muligheder, man har for undervisningstilrettelæggelse.

I dette kapitel beskrives centrale forhold, som er afgørende for, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den lever op til bestemmelserne i de nye bekendtgørelser.

De største ændringer i den nye beskrivelse af grundfagene, der har betydning for tilrettelæggelse af undervisningen, uddybes sammen med andre forhold, som har betydning for undervisningstilrettelæggelsen.

Undervisningens mål og indhold 
I fagbilagene for naturfag, fysik og kemi er målene for undervisningen beskrevet som kompetencemål. Kompetencerne dækker over både snævre faglige kompetencer og mere brede kompetencer, som er overlappende i forhold til andre fag i uddannelserne. Eksempelvis kompetencer i forbindelse med anvendelse af it-værktøjer, arbejdsformer og -metoder, dokumentation og formidling. Kompetencerne skal opfattes som progressive gennem de forskellige niveauer i faget.

Det er gennem arbejdet med det konkrete indhold/stof, at eleverne får mulighed for at udvikle disse kompetencer. Udviklingen af kompetencerne er ikke knyttet til et bestemt stof, men forudsætter, at eleverne beskæftiger sig med relevant stof i forhold til den uddannelse og det niveau, som de har valgt. Det betyder også, at det giver en frihed i forhold til at udvælge stof og derved opnå den tætte tilknytning til de aktuelle uddannelser, som fagenes formål netop stiller krav om.

En stor ændring i de nye fagbilag er, at der er givet mulighed for, at skole/lærer/elev fastlægger det konkrete undervisningsindhold. Formålet med ændringerne har ikke været at fjerne indhold, men at vende fokus mod at udvikle elevens evne til selv at kunne tilegne sig indhold, som er relevant for eleven. Fokus er fjernet fra lærerens gennemgang af pensum, og i stedet skal elevens viden og færdigheder udmøntes i elevhandlinger, så elevens kompetencer og vidensniveau kommer i centrum.

Det er vigtigt, at de naturvidenskabelige fag beskæftiger sig med viden, der hører til det uddannelsesområde, som eleven har valgt. Derved styrkes interessen for de naturvidenskabelige fag, som så kan opleves som nøglen til forståelse. Desuden stiller erhvervslivet krav om forskellige kompetencer til kommende medarbejdere. Viden, faglig indsigt, evne til at eksperimentere, analysere og udvikle vil for mange virksomheder være kompetencer, som det er vigtigt, at medarbejderne besidder. Her kan undervisningen i de naturvidenskabelige fag bidrage til kompetenceudviklingen, og undervisningen bør ses og gennemføres i dette lys.

Arbejde i faglige lærerteams horisontalt mellem fagene kan være løsningen og kan bryde den isolation, de naturvidenskabelige fag ofte er i.

Se endvidere kapitlet om indhold og vejledningen til fagene.

Differentiering 
Eleverne starter uddannelsen med forskellige forudsætninger. Mange elever har prøvet både at arbejde selvstændigt og i grupper med projektarbejde og forventer måske også at møde tilsvarende arbejdsformer på erhvervsskolerne. Derfor må der i undervisningen tages højde for elevernes forskellige læringsforudsætninger. Tilrettelæggelsen af undervisningen må ske således, at eleverne, ud fra deres forudsætninger og motivation for faget, får mulighed for vælge mellem forskellige læringsmuligheder. Nysgerrige og kreative elever skal have mulighed for at dyrke og videreudvikle deres naturlige trang til at udforske og undersøge.

Læring og udvikling er sociale processer, som opstår i de sociale relationer, vi indgår i. Gennem dialogen opnås den bedst mulige undervisning for den enkelte elev. Eleven skal finde ud af, hvad han kan, hvad han gerne vil kunne, og hvordan han når målet. Grundlaget for differentieringen af undervisningen findes ved at lytte til eleverne og tale med dem, både som gruppe og enkeltpersoner.

Undervisningsplanen kan udformes, så den udstikker nogle rammer, hvor det er op til eleven at vælge dybden og emnerne. Der er dog altid nogle minimumskrav, som skal være opfyldt. Der skal være udført en række forsøg og udarbejdet løbende dokumentation, samt afsluttende dokumentation for to emner. Undervisningen kan med fordel tilrettelægges af et lærerteam i fællesskab, så ansvaret eventuelt bliver fordelt mellem områdefagslærere og grundfagslærere.

Elevers valgmuligheder 
På F-niveau, hvor undervisningen tager afsæt i erhvervsfaglige problemstillinger, kan indholdet måske være præcist formuleret og afgrænset af læreren. Elevens indflydelse herpå vil således være begrænset og måske være rettet mod litteratursøgning, arbejdsprocessen og en præcisering og træning af den forventede dokumentation for opgaven. Senere i uddannelsesforløbet kan eleverne få mulighed for større indflydelse gennem f.eks. valg mellem emner og arbejdsform.

Elever på flere niveauer 
Eleverne kan vælge niveau afhængig af deres kompetencer. Forsøgene på de forskellige niveauer kan i en vis udstrækning være de samme, men behandlingen af eksperiment og arbejdet med emnet skal være på højere niveau. Det betyder også, at elever på flere niveauer stort set kan arbejde med det samme stof og kan undervises på samme hold. For at eleven kan overskue sit eget forløb, kan der eventuelt indføres scorekort eller lignende form for oversigt eller tjekliste. For nogle elever giver det problemer, hvis læring bliver elevens eget valg og ansvar, men med scorekortet har eleven et redskab til at se de minimumskrav, han skal nå igennem, og overskueligheden bliver forbedret også for den svage elev.

Læringsrummene
Elevernes muligheder for at arbejde med og lære om de naturvidenskabelige fag kan ud fra en didaktisk synsvinkel ses i forhold til forskellige typer af læringsrum, som ikke nødvendigvis er fysiske rum, men en måde at opfatte forskellige aktiviteter i elevernes læreproces.

I undervisningen er det nødvendigt, at der formidles om fagets indhold. Et sådant formidlingsrum kan med fordel anvendes i forbindelse med projektoplæg, oplæg fra lærere og elever, gennemgang af teoretiske stof og til elevernes præsentation af deres arbejde med konkrete emner. Elevers forberedelse til eksamen med formidling af viden vil for eksempel også udgøre en læringsmulighed for de øvrige elever. I et studierum kan eleverne arbejde selvstændigt eller i grupper med stoffet. De kan søge information, fordybe sig i stoffet, planlægge oplæg og udarbejde eller bearbejde dokumentation.

Praksisrummet er centralt for det naturvidenskabelige arbejde. Her arbejdes der eksperimentelt med faget, hvor eleverne får mulighed for at påvise sammenhænge mellem teori og praksis. Det skal være muligt for eleverne at arbejde med relevant udstyr, både med mere traditionelt laboratorieudstyr og med udstyr, der er branchefagligt.

Elevernes naturvidenskabelige arbejde skal kunne foregå i alle tre typer af læringsrum for at sikre helhed i elevernes læreproces. Faget kan med andre ord ikke kun gennemføres i én type læringsrum.

Undervisning i værksted og laboratorium 
Samarbejde mellem grundfagslærere og lærere i de erhvervsrettede fag kan udnyttes til at flytte grundfagsundervisningen ud i værkstederne. Forsøg og eksperimenter udført på branchens udstyr vil øge motivationen for grundfagene hos eleverne og være med til at sikre grundfagene en tilknytning til de erhvervsrettede fag, så de bliver en støtte for elevens forståelse af faglige problemstillinger.

Flerfaglighed 
Flerfaglighed kan defineres som en undervisningstilrettelæggelse, hvor flere selvstændige fag spiller sammen i en meningsfuld faglig helhed. Grundfagene, og herunder også fysik, kemi og naturfag, skal også bidrage til disse undervisningshelheder og skal være med til i kraft af sine forklaringsmodeller at forklare og perspektivere det faglige stof. Når fagene indgår i flerfaglige sammenhænge, er det vigtigt, at man i planlægningsfasen gør sig klart, hvilke faglige mål der i den flerfaglige sammenhæng opfyldes i det pågældende fag, så det bliver klart for både lærere og elever, hvilke mål fagene bidrager med, og dermed, hvilke mål eleven bedømmes ud fra.


Udskriv siden