I undervisningen vil anvendelse af casemetoden også være aktuel i forhold til de naturvidenskabelige fag. En case beskæftiger sig med virkeligheden. Ofte er undervisning på afstand af den konkrete virkelighed. Casen kan være med til at mindske denne afstand og være det bindeled mellem teori og virkelighed, som giver eleven mulighed for at erkende denne forbindelse. Virkeligheden kommer via casen i forgrunden, og teorien finder et vedkommende anvendelsesområde. Casen kan være med til at gøre undervisningen praksisnær.
I erhvervsuddannelserne er der tæt kontakt mellem skole og virksomheder. Det giver en usædvanlig god mulighed for at arbejde med en konkret virkelighed, i det øjeblik en virksomhed vil stille interne data til rådighed for undervisningen på skolen.
Casemetoden kan integrere teori og praksis ved at anvende teori på den egentlige virkelighed. Samtidig kan casen i kraft af sin "fortælling" måske vække en genkendelse i form af "begivenheder" fra praktikundervisningen, fra andre fag eller elevernes hverdag, hvilket kan give en større naturvidenskabelig forståelse heraf.
Endvidere kan casemetoden gøre det muligt at integrere forskellige fag eller fagområder, da en case kan være så sammensat, at den må bearbejdes ud fra flere forskellige synsvinkler, for at den kan forstås og forklares i sin helhed. På denne måde kan casen sikre sammenhængen mellem grund- og områdefag.
En naturvidenskabelig case vil ofte benytte sig af flere forskellige metoder i det eksperimentelle arbejde. Det vil typisk være et længerevarende forløb, som indeholder både iagttagelser, undersøgelser, observationer og eksperimenter. Metoderne vil være afhængige af den aktuelle case's problemstillinger.
Det eksperimentelle arbejde og værkstedernes udstyr
Eksperimenter kan ikke kun gennemføres i skolens laboratorium. Det kan for eksempel ske i skolens værksteder, i virksomheder eller i det fri. Erhvervsuddannelsernes veludstyrede værksteder indeholder oplagte muligheder for at gennemføre eksperimenter på branchens udstyr. I den udstrækning det kan lade sig gøre, giver det mulighed for at gøre eksperimentet og dermed undervisningen meget praksisnær for eleverne. Det kan f.eks. være eksperimentelt arbejde, der omhandler svejseudstyr, svejsegasser, energi, tilberedningsprocesser, kemikalier, plast og lignende.
Dataopsamling og -bearbejdning
Ved dataopsamling og -bearbejdning i forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal eleverne opnå fortrolighed med at anvende måleudstyr, herunder it-baseret udstyr til dataopsamling og databearbejdning.
Dataopsamlingsudstyr kan anvendes i laboratoriet, i værkstedet eller uden for uddannelsesinstitutionen, f.eks. i virksomheder. Blandt andet er dataloggere, videokamera, kamera eller mobiltelefoner relevant udstyr til dataopsamling i undervisningen.
Databearbejdningen kan foregå ved hjælp af it-udstyr, ligesom tabelværker og forskellige databøger (bogform eller it-baserede) vil være relevante.
Eksempler
.gif){kind=spacer}
