![[Billede: Her ses publikationens forside.]](images/forside.jpg) |
Programmet "@venQuest" vers.1.0 er formidlet af
Undervisningsministeriet på baggrund af et forsøgs- og udviklingsarbejde på Esbjerg
Handelsskole. Skolen har i sit udviklingsprojekt udarbejdet en model for, hvordan skolen
vil virkeliggøre arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetsregnskab på basis af
reglerne om kvalitetssikring på eud og kvu, samt hvordan skolen vil implementere Lov om
Gennemsigtighed og Åbenhed på sin hjemmeside. Internetpublikationen indeholder
konkrete ideer inden for tre områder:
- Udfoldelse og konkretisering af kvalitetsreglerne på fem af skolens uddannelsesområder
(Ungdomsuddannelser, Business Academy, IT Akademi, IT Akademi Efteruddannelse,
Kursuscentret).
- Skolens spørgeskemaer til elever/studerende/kursister, virksomheder og skolens ansatte
i form af særlige spørgeskemaer for de enkelte uddannelsesområder.
- Udformning af website under hensyn til Lov om Gennemsigtighed og Åbenhed.
Esbjerg Handelsskole har i en række år gennemført kvalitetsudvikling, hvor skolen
har arbejdet med værdier og Etisk Regnskab. Det er de erfaringer, der lægges frem i
publikationen. Det er understreges, at det er et område under fortsat udvikling, og hvor
alle ting ikke nødvendigvis er på plads.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at også andre erhvervsskoler end
handelsskoler kan bruge programmet og hente inspiration i det. |