Publikation: Model for kvalitetsregnskab på erhvervsskoleområdet

Bilag 7:
Kursuscentret

Bilag 7.1: Indledende bemærkninger om de centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. uddannelser på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter

Kursusafdelingen på Esbjerg Handelsskole udbyder et bredt spektrum af kurser. Kurserne vedrører blandt andet områderne

IT-fag
Efterfølgende skoleperioder
Merkonomfag
Sprog
Økonomi og regnskab
Lederuddannelser
Skolepraktik
Iværksætter
Ungeindsatsen
Bløde områder såsom psykologi og kommunikation

Det brede udbud betyder, at afdelingen skal forholde sig til mange bekendtgørelser.

Resume af hovedresultat

Indstillet på at arbejde seriøst med kvaliteten i afdelingen gik vi i gang med i første omgang af få samlet de opdaterede bekendtgørelser. Bekendtgørelserne blev gennemgået, og kravene oført til et skema til videre forarbejdning.

Det blev til følgende skemaer

Merkonomuddannelse
Ungeindsatsen
Skolepraktik
Lederuddannelsen med diplom
Lederuddannelsen for industri og håndværk
Iværksætter
Ejendomsmægler
Efterfølgende skoleperioder
Arbejdsmarkedsuddannelser
Åben uddannelse - herunder enkeltfag
Krav til undervisningsmiljøet
Informationssystemet for voksenuddannelser - Vidar
Eksamensordninger
Betaling for undervisningsmidler

Skemaer pr. bekendtgørelser blev herefter gennemgået, og de eksisterende regler beskrevet.

Da antallet af bekendtgørelser var mange besluttede vi i afdelingen, at prioritere dem, og derefter arbejde videre med kvalitetsregnskabet på de vigtigste områder.

Men visheden omkring ændringer i uddannelserne og usikkerheden omkring nye bekendtgørelser har betydet, at afdelingen har meget usikker på, hvilke kurser afdelingen forventer at gennemføre i fremtiden. Det blev derfor besluttet at sætte arbejde i stå.

Ændringerne/uvisheden er bl.a.

Merkonom uddannelserne ændres pr. 1. august 2002
Lederuddannelsen med diplom fjernes fra Kursusafdelingen
IT-kurserne pålignes et gebyr
Arbejdsmarkedsuddannelserne og EUD fag bliver med en rammebevilning

Første udgave af kvalitetsregnskabet vedlægges.

Bilag 7.2: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. arbejdsmarkedsuddannelser (herunder den grundlæggende lederuddannelse)

Bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000. Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål 1) at udbygge, vedligeholde og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne i overensstemmelse med arbejdsmarkedets, virksomhedernes og den enkeltes behov, den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, 2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og 3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt, således at bl.a. ikke faglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau styrkes. § 1. Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.	Skolen tilrettelægger arbejdsmarkedsuddannelserne på en sådan måde, at de lever op til formålet med uddannelserne.
§ 2. Den individuelle kompetenceafklaring har herudover til formål at afklare den enkelte deltagers faglige og almene kvalifikationer med henblik på en uddannelse inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 1 og 2, eller voksenerhvervsuddannelse. § 2. Stk. 2. Herudover har individuel kompetenceafklaring til formål at forberede til arbejdsmarkedsuddannelse.	Skolen tilrettelægger den individuelle kompetenceafklaring således at enkelte deltagers faglige og almene kvalifikationer afklares og samtidig forbereder til arbejdsmarkedsuddannelse.
§ 34. Ved godkendelse til udbud efter § 31 forudsættes, at uddannelsesstedet 1) kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, 2) råder over de fornødne lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr m.v. med henblik på at sikre kvaliteten i uddannelsen, 3) har opbygget en selvstændig administration, som har åbnet i dagtimerne, som kan administrere arbejdsmarkedsuddannelser og vejlede om reglerne for adgang, betalingsordninger, optagelse, uddannelsesbeviser, sikkerhedsforskrifter, forsikringsforhold, kost og logi m.v., og 4) har opbygget et fagligt lærermiljø og et uddannelsesmiljø for AMU-målgruppen.	Skolen er godkendt efter § 31 og lever i enhver henseende op til de krav, der er formuleret i § 34.
§ 42. Uddannelsessteder i det geografiske dækningsområde forudsættes at samarbejde om at dække udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. Der samarbejdes om opståede uddannelsesbehov, og der informeres og vejledes om uddannelsesudbuddet.	Handelsskolerne i Ribe Amt har indgået en skriftlig samarbejdsaftale om udbud og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser, der indebærer, at skolerne frit kan anvende hinandens godkendelser. Samarbejdet indebærer, at der vejledes på tværs af skoler.
§ 43. Som led i samarbejdet kan et godkendt uddannelsessted efter § 32 (hovedentreprenøren) ved aftale overlade til et andet uddannelsessted uden godkendelse (underentreprenøren) at gennemføre uddannelser på hovedentreprenørens vegne og under dennes ansvar og opsyn. § 43.Stk. 2. Aftale om gennemførelse skal have baggrund i et arbejdsmarkedspolitisk bestemt behov, og anvendelsen skal ligge inden for den godkendte udbyders geografiske dækningsområde.
§ 44. Er underentreprenøren efter § 42 et uddannelsessted, som ikke er privat, underrettes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen om aftalens indgåelse. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere administrative retningslinier for form og indhold af denne underretning, herunder om information til efteruddannelsesudvalgene.
§47. For at kunne udbyde centrale eller decentrale sammenhængende uddannelsesforløb skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser, der indgår i forløbet. Stk. 2. I forløb for flygtninge og indvandrere skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser plus de særlige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår. Stk. 3. De faglige uddannelser eller særlige arbejdsmarkedsuddannelser i det sammenhængende forløb kan gennemføres af en eller flere underentreprenører. Stk. 4. Til de uddannelser som hovedentreprenøren ikke er godkendt til, skal underentreprenøren være godkendt. Stk. 5. Det uddannelsessted, der udbyder et centralt eller decentralt sammenhængende uddannelsesforløb har ansvaret for kvaliteten af det samlede forløb. Underentreprenøren har ansvaret for kvaliteten af den uddannelse, som underentreprenøren gennemfører.
§ 51. Det godkendte uddannelsessted skal straks underrette direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.
§ 53. Uddannelsesstedet fastsætter deltagerantallet på den enkelte uddannelse på baggrund af det normerede deltagerantal for grupper af uddannelser ud fra en vurdering af deltagerforudsætninger, kvalitet, sikkerhed, udstyr og fysiske rammer for uddannelsens gennemførelse.	Skolen fastlægger deltagerantallet ud fra en samlet vurdering fra kursus til kursus.
§ 54. I uddannelsesplanen fastsættes en vejledende maksimal varighed af uddannelsen.
§ 54. Stk. 2. Uddannelsesstedet kan afkorte uddannelsens varighed for hele hold ud fra en vurdering af deltagernes forudsætninger og således at det sikres, at uddannelsens mål nås.	Skolen foretager evt. afkortning af uddannelsen udfra en konkret, individuel vurdering, hvad enten det drejer sig om holdundervisning eller enkeltpersoners deltagelse på det åbne værksted.
§ 54. Stk. 3. Når uddannelsesstedet gennemfører uddannelsen i åbent værksted kan uddannelsesstedet afkorte uddannelsens varighed for den enkelte deltager, hvis dette fremgår af uddannelsesplanen, og såfremt det sikres, at uddannelsens må nås.
§ 55. Ved sammenhængende heltidsundervisning forstås undervisning, der gennemføres fortløbende med et ugentlig maksimalt lektionstal på 37 og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8. § 55. Stk. 2. Uddannelserne kan afholdes som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i tidsrummet 06-22 på alle ugens dage, dog med et maksimalt ugentligt lektionstal på 37 og et maksimalt dagligt lektionstal på 8.	Skolen tilrettelægger undervisningen således, at deltagerne frit kan vælge mellem sammenhængende eller opsplittet undervisning
§ 56. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde afholde uddannelserne om natten mellem kl. 22.00 og 06.00. Ved særlige tilfælde forstås fx at deltagernes sædvanlige arbejdstid er om natten	Skolen udbyder ikke arbejdsmarkedsuddannelser om natten.
§ 57. Uddannelsesstedet kan afholde flere uddannelser samtidig i samme lokale (åbent værksted), medmindre muligheden er fravalgt i uddannelsesplanen.	Skolen udbyder de uddannelser i åbent værksted, som kvalitetsmæssigt kan gennemføres på samme niveau som holdundervisning.
§ 58. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelser som fjernundervisning, medmindre det er fravalgt i uddannelsesplanen.	Skolen udbyder de uddannelser som fjernundervisning, hvor adgangskravet giver sikkerhed for, at deltagerne har de nødvendige forudsætninger for at kunne opnå det fulde udbytte.
§ 59. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelserne som virksomhedsforlagt undervisning.	Skolen afholder uddannelserne som virksomhedsforlagt undervisning, såfremt virksomhederne ønsker det, og vi i øvrigt kan leve op til kravene i § 59.
§ 59. Stk. 2. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at det nødvendige udstyr og materialer stilles til rådighed.
§ 59. Stk. 3. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at de nødvendige teori- og værkstedslokaler stilles til rådighed.
§ 60. I uddannelsesplanen fastsættes et vejledende lærerforbrug, som uddannelsesstedet kan fravige under forudsætning af, at uddannelsens mål nås.	Skolen fraviger ikke det vejledende lærerforbrug.
§ 61. Uddannelsesstedet skal stille det udstyr og de materialer til rådighed, der er nødvendige for at uddannelsens mål nås og for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen.	Det nødvendige udstyr og materialer er til rådighed i samtlige lokaler.
§ 62. Uddannelsesstedet skal råde over de teori- og værkstedslokaler, der er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen.	Skoler råder over de nødvendige lokaler
§ 63. Uddannelsernes kvalitet sikres ved at efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder anvender fælles kvalitetssikringsredskaber, der fastlægges af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet.	Skolen anvender de fælles kvalitetssikringsredskaber.
§ 64. Uddannelsesstederne foretager en løbende kvalitetsudvikling af uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningen på baggrund af målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber. Endvidere foretager uddannelsesstederne de ændringer, som målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber viser er nødvendige.	Skolen evaluerer løbende de enkelte uddannelsers kvalitet og foretager på baggrund de nødvendige ændringer.
§ 65. Efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder bidrager til at udvikle og forny de fælles kvalitetssikringsredskaber.	Skolen bidrager efter behov med bidrag til udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber.
§ 67. Uddannelsesstedet har ansvaret for lærernes kvalifikationer og har ansvaret for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering.	Skolen anerkender ansvaret for lærernes kvalifikationer og tager løbende initiativ til forskellige efteruddannelsesforløb.
§ 68. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelser, skal som minimum have kvalifikationer som normalt indenfor deres faglige område svarer til faglært niveau samt herudover mindst 3 års relevant og aktuel erhvervserfaring.	Lærerne på arbejdsmarkedsuddannelser har enten gennemført en videregående uddannelse suppleret med en voksenunderviseruddannelse eller har kvalifikationer som beskrevet ovenstående.
§ 68 Stk. 2. Læreren skal have, eller senest 4 år efter ansættelse have opnået, pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne svarende til de kvalifikationer som kan opnås ved gennemførelse af Voksenunderviseruddannelsen.
§ 75. Uddannelsesstedet har frit optag af deltagere til formelt kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1 g 2, samt individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3.	Skolen optager alle, der søger optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser, der giver formel kompetence såfremt der er tilstrækkeligt mange tilmeldinger til, at kurset kan gennemføres. Skolens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser svarer nøje til behovene på det lokale arbejdsmarked.
§ 75. Stk. 2. Til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, kan uddannelsesstedet optage deltagere indenfor de udmeldte økonomiske rammer.	Skolen har ikke fået bevilling til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.
§ 75. Stk. 4. Uddannelsesstedet kan ikke optage flere ansøgere, end uddannelsesstedet har kapacitetsmæssig mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.	Skolen optager ikke flere elever, end vi er sikre på, vi kan tilbyde en undervisning, der har en kvalitet, der mindst svarer til de formelle krav.
§ 75. Stk. 5. Uddannelsesstedet skal sikre, at optagelsen af deltagere er i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet på kortere og lidt længere sigt.
§ 75. Stk. 6. Uddannelsesstedet skal endvidere tage særligt hensyn til muligheden for optagelse af deltagere på kompetencegivende uddannelse med en lille målgruppe.
§ 75. Stk. 7. Uddannelsesstedet skal tage særlige hensyn til handicappedes muligheder for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse.	Skolen forsøger på enhver tænkelig måde at dække de lokale behov for efteruddannelse, herunder handicappedes kvalifikationsbehov.
§ 76. Uddannelsesstedet forestår optagelse af deltagere til uddannelser efter lovens § 3, nr. 1-3.	Skolen forestår optagelse af elever til de uddannelser, vi udbyder, og respekterer naturligvis de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2. For at kunne forestå optagelse skal uddannelsesstedet 1) være godkendt til at udbyde uddannelsen eller gennemføre uddannelsen som underentreprenør, og 2) overholde de fastsatte adgangskrav i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 77. En ansøger, som ikke kan optages på en uddannelse, kan tilbydes optagelse på uddannelsesstedets venteliste.	Skolen tilbyder alle ansøgere om optagelse på venteliste, såfremt det ønskede kursus er overtegnet, ligesom vi henviser ansøgere til andre skoler, som udbyder uddannelsen.
§ 77. Stk. 2. Uddannelsesstedet skal oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår uddannelsen i øvrigt udbydes.
§ 77. Stk. 3. Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse.
§ 78. Afslag på optagelse begrundes skriftligt over for ansøgeren af uddannelsesstedet. Afslaget vedlægges en klagevejledning.	Skolen afslår aldrig optagelse på et kursus, men forsøger at finde den bedst mulige løsning for ansøgeren.
§ 79. Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis, der beskriver de opnåede kvalifikationer.	Skolen udsteder beviser i overensstemmelse med ovenstående regler.
§ 79. Stk. 2. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1, udstedes et uddannelsesbevis.
§ 79. Stk. 3. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført et centralt sammenhængende uddannelsesforløb udsteder uddannelsesstedet endvidere et samlet uddannelsesbevis.
§ 81. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr.3, udstederuddannelsesstedet et deltagerbevis.	Skolen udsteder deltagerbevis til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring.

Bilag 7.3: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000. Bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 8. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at en person under 20 år får adgang til uddannelsen, 1) når personen forud for uddannelsens start foreviser en erklæring fra en arbejdsgiver, der ønsker den pågældendes deltagelse i uddannelsen, eller 2) den unge har afbrudt eller ikke ønsker en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, eller 3) når særlige grunde i øvrigt taler herfor.	Skolen dispenserer efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
§ 19. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om ret til adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. Ansøgning sker på et skema, der udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.	Uddannelsesstedet træffer afgørelse om deltagelse efter behandling af ansøgninger om optagelse.
§ 19. Stk. 2. Ansøgeren skal i ansøgningsskemaet oplyse personnummer samt give de oplysninger om sin person, som er nødvendige for at træffe afgørelse om adgang.
§ 19. Stk. 3. Ansøgningsskemaet afleveres af ansøgeren til uddannelsesstedet inden uddannelsens start, jf. dog stk. 4.
§ 19. Stk. 4. For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen inden ansøgningsskemaet afleveres til uddannelsesstedet, på ansøgningsskemaet attestere, 1) om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til selvvalgt uddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 19. Stk. 5. Arbejdsløshedskassen kan tidligst afgive sin attestation 2 måneder inden uddannelsens start.
§ 19. Stk. 6. Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er afleveret inden uddannelsens start, bortfalder adgangen.
§ 19. Stk.7. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 6, er afleveret rettidigt.
§25. Ved deltagelse i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, og § 14 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og som er indkvarterede uden for deres bopæl, ret til tilskud til kost og logi, hvis de har mere end 120 km i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur, eller det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl, jf. dog stk. 3. §25. Stk. 2. Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser. §25. Stk. 3. Tilskuddet til kost eller logi bortfalder, hvis uddannelsesstedet tilbyder kost eller logi. §26. Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til tilskud til kost og logi. § 28. Tilskud til kost og logi administreres og udbetales af uddannelsesstedet.	Evt. tilskud til kost og logi administreres efter de gældende regler.
§ 29. Uddannelsesstedet udfærdiger en attest om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. Attesten skal afleveres til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, inden der sker udbetaling af tilskud til befordring.
§ 30. Ansøgningsskemaer til befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal af ansøgeren afleveres til den, der administrerer reglerne herom, jf. §§ 27-29. § 30. Stk. 2. Ansøgningsskemaet skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag. § 30.Stk. 3. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, jf. §§ 27-29 træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2 er afleveret rettidigt.
§ 32, stk. 7. Afmeldegebyr opkræves af uddannelsesstedet og skal betales senest 4 uger efter modtagelse af opkrævning.	Skolen opkræver afmeldegebyr i overensstemmelse med gældende regler.
§ 32. Arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende betaler et afmeldegebyr, såfremt medarbejderen udebliver fra uddannelsens første dag, eller frameldes senere end en uge inden uddannelsens første dag. § 32. Stk.2. Ved udeblivelse fra uddannelsens første dag betales gebyr efter uddannelsens længde. For uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner betales et gebyr på 2.500 kr. For uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner udgør gebyret 3.500 kr. § 32. Stk. 3. Ved framelding senere end en uge før uddannelsens første dag betales gebyr efter uddannelsens længde. For uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner betales et gebyr på 1.500 kr. For uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner udgør gebyret 2.500 kr. § 32. Stk. 4. Dokumenterer arbejdsgiveren, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i personens ansættelsesforhold er lovligt forfald, fritages arbejdsgiveren for gebyr. § 32. Stk. 5. Såfremt en arbejdsgiver erstatter en udeblevet eller frameldt medarbejder med en anden deltager, betales ikke gebyr. § 32. Stk. 6. Såfremt den planlagte uddannelse aflyses på uddannelsesstedets foranledning, betales ikke gebyr. Skyldes aflysningen manglende fremmøde på uddannelsens første dag eller for mange frameldinger, fritages de udeblevne eller frameldte ikke for gebyr. § 32. Stk. 7. Afmeldegebyr opkræves af uddannelsesstedet og skal betales senest 4 uger efter modtagelse af opkrævning.	Skolen opkræver afmeldegebyr i overensstemmelse med gældende regler.
§ 36. Uddannelsesstedet kan kræve dokumentation for deltagerens udgifter til logi, jf. § 25, stk. 2.	Skolen kræver konsekvent dokumentation for udgifter til logi.
§ 37. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi efter denne bekendtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. § 38. Krav om tilbagebetaling varetages af den arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidling eller uddannelsessted, der har udbetalt tilskuddet eller ydet kost eller logi til deltageren. § 39. Beløb, der skal tilbagebetales i henhold til § 37, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven. § 39. Stk. 2. Morarente efter stk. 1 tilfalder staten.
§ 42. Følgende af uddannelsesstedets afgørelser skal meddeles skriftligt til den pågældende. Afgørelse om 1) afmeldegebyr efter § 31 2) certifikatgebyr efter § 33 og 3) restbetaling efter § 34. § 42. Stk. 2. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang. § 42. Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Klagen indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen. § 42. Stk. 4. Uddannelsesstedet afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuld ud kan imødekommes. Såfremt klagen ikke imødekommes, skal den med en udtalelse sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.	Skolens uddannelser medfører, at det alene er sager om afmeldegebyr, der er aktuelle. I sådanne sager administrerer skolen efter de gældende regler

Bilag 7.4: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. bekendtgørelse nr. 242 af 03. april 2001

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, foretages følgende ændringer:

Krav til skole

Analyse og konkretisering

§ 1 I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, foretages følgende ændringer: 1. § 19, stk. 4, affattes således: »For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal uddannelsesstedet inden uddannelsesstedet træffer afgørelse om adgang, indhente arbejdsløshedskassens attestation på ansøgningsskemaet. Arbejdsløshedskassen skal attestere, 1) om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til selvvalgt uddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.« 2. § 19, stk. 6, affattes således: »Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er modtaget på uddannelsesstedet inden uddannelsens start, bortfalder adgangen.«

Bilag 7.5: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. betaling for undervisningsmidler

Bekendtgørelse nr. 616 af 26. juni 2001. Bekendtgørelse om elevers og kursisters betaling for visse undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Udgifterne til undervisningsmidler på de offentlige gymnasier, studenterkurser og kursus til højere forberedelseseksamen afholdes af amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner. § 1 Stk. 2. Udgifterne til undervisningsmidler ved erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen afholdes af skolerne. § 1 Stk. 3. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, eller de i stk. 2 nævnte skoler kan dog bestemme, at elever og kursister ved de i stk. 1 og 2 nævnte uddannelser selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Omfanget kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev eller en kursist i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelses grundforløb.	På efterfølgende skoleperioder stilles undervisningsmaterialer til rådighed, idet eleverne dog tilbydes at købe lærebøger.
§ 2. Skolen eller kurset træffer efter drøftelse med eleverne eller kursisterne afgørelse om, hvilke undervisningsmidler, jf. stk. 2, eleverne eller kursisterne selv skal anskaffe, når bemyndigelsen i § 1, stk. 3 er anvendt. § 2. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte undervisningsmidler kan være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleverne. § 2. Stk. 3. Undervisningsmidler, som eleverne eller kursisterne selv har afholdt udgifterne til, forbliver deres ejendom.	Skolen træffer drøftelse med eleverne afgørelse om, hvilke undervisningsmidler selv skal anskaffe.

Bilag 7.6: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. efterfølgende skoleperioder

Bekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Der henvises til kvalitetsregnskabet for HG.

Bilag 7.7: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. bekendtgørelse nr. 1401 af 21. december 2000

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen om erhvervsuddannelser)

Kapitel 2

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 4. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen opfylder de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder: 1) Forudsætninger med hensyn til uddannelsens formål. 2) Forudsætninger om uddannelsens bredde, herunder i arbejdsområder og funktioner, samt de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og de forventede videreuddannelsesmuligheder, jf. lovens § 15, stk. 1.
§ 4. Stk. 2 Det faglige udvalg skal i samarbejde med praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel
§ 4. Stk. 3 Det faglige udvalg skal følge udviklingen og afgive indstilling vedrørende fortsat behov for uddannelsen på baggrund af de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, og om eventuelle ændringer i uddannelsen.
§ 5. Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatevaluering af uddannelsens skoledel.
§ 5. Stk. 2. Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen.	Skolen har udarbejdet procedure for den løbende kvalitetsudvikling, herunder procedure for evalueringstiltag.
§ 5. Stk. 3. Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at 1) undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser, 2) der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan, 3) de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål, 4) uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden, 5) der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer, jf. § 9, stk. 3, 6) de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at 7) indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages.	Skolen har udarbejdet procedure der omfatter de nævnte punkter.
§ 5. Stk. 4. På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning på, hvordan de fastsatte mål kan nås. Opfølgningsplanen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål.
§ 5. Stk. 5. Skolen tager i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg initiativ til forslag om ændring af uddannelsen, jf. § 28, stk. 2, nr. 2.	Skolen følger løbende op på de fastsatte mål, og tager initiativ til ændringer i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
§ 6. Den enkelte skoles lærergruppe sammensættes med henblik på, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de uddannelser, skolen udbyder, og at skolen kan efterleve de regler, der gælder for uddannelserne.
§ 7. Læreren skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Faglig uddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder, suppleret med relevant fortsat eller videregående uddannelse (eventuelt kurser) - eller anden relevant videregående uddannelse. 2) Relevant og aktuel erhvervserfaring (eksklusiv uddannelsestiden). For lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettede faglige områder, skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 5 års varighed. For øvrige lærere skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 2 års varighed. For de øvrige lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor sådanne lærere ikke er til rådighed. Det påhviler i givet fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder.
§ 8. Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke foreligger ved ansættelsen: 1) Senest 3 år efter ansættelsen: En bred, almen baggrund mindst svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække. Mindst 2 fag inden for fagområderne dansk, fremmedsprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, afsætning og informationsteknologi skal være på niveau A. 2) Senest 2 år efter ansættelsen: Gennemført en afsluttet pædagogisk eller faglig-pædagogisk uddannelse, mindst svarende til niveauet i den grundlæggende pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter bekendtgørelsen om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskoler.
§ 8 Stk. 2. Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der i en periode på maksimalt 1 år virker som timelærere på mere end halv tid. Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der fungerer som timelærere på halv tid og derunder. I begge disse tilfælde skal skolen påse, at timelærerne får en basal introduktion til lærerarbejdet	Undervisere, som alene er beskæftiget med efteruddannelse, er ikke omfattet af reglerne, idet der dog er særlige regler for undervisere ved arbejdsmarkedsuddannelser. Skolen tilrettelægger lærernes faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse i samarbejde med lærerne.
§ 9. For undervisningsfag, som er meritgivende ved skift til de gymnasiale uddannelser eller ved adgang til videregående uddannelser, samt i ganske særlige tilfælde andre fag, skal skolen følge Undervisningsministeriets regler om lærernes kvalifikationer.
§ 9 Stk. 2. Hvor intet andet er fastsat, har skolen ansvaret for fastlæggelsen af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence.
§ 9 Stk. 3. Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen.
§ 9 Stk.4. Det påhviler skolen i samråd med lærerne at tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendige fornyelser og tilpasning af lærernes kvalifikationer, jf. § 5, stk. 3, nr. 5.
§ 15. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal som påbygning til erhvervsuddannelse kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning.
§ 15. Stk. 2. Skolen skal, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, tilbyde de valgfag og supplerende enkeltfag, der udgør det almindelige, nødvendige tilvalg for optagelse i relevante erhvervsakademiuddannelser.
§ 15. Stk.3. Efter udløbet af uddannelsesaftalen eller efter aftale med virksomheden under aftaleforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 2, skal eleven kunne opnå fuld studiekompetence. Undervisningen varer højst 1 år og 6 måneder som heltidsundervisning. Undervisningen omfatter de fag, som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksamen. Undervisningen i erhvervsgymnasiale fag gennemføres i henhold til reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse.
§ 15. Stk.4. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger, jf. § 23, stk. 7 og 8.
§ 19. Skolen eller det faglige udvalg træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af merit efter reglerne om den pågældende uddannelse. Det faglige udvalg kan endvidere træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57.	Ved evt. afkortning af uddannelsestiden underrettes det faglige udvalg.
§ 19. Stk. 2. Skolen kan endvidere, ud over hvad der følger af bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse, efter ansøgning fra en elev og efter samråd med en eventuel praktikvirksomhed træffe afgørelse om fritagelse for skoleundervisning efter en konkret vurdering, hvis eleven på grundlag af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for uddannelsen.	Skolen træffer afgørelse om fritagelse efter gældende retningslinier
§ 19. Stk. 3. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for.	Skolen tilbyder eleverne relevant undervisning såfremt der fritages for dele af uddannelsen
§ 19. Stk. 4. Skolen kan gøre fritagelse efter stk. 2 betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig de kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen.
§ 19. Stk. 5. I tilfælde, hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, såfremt den samlede skoleundervisningstid er forkortet med 4 uger eller mere, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. I andre tilfælde overvejer skolen mulighederne for at tilbyde elever alternativ undervisning.
§ 21. Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen samt give uddannelsen en lokal toning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.	Skolen tilrettelægger undervisningen pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssigt og fastsætter de elementer, der indgår i undervisningen, herunder hvilke delmål der skal indgå i uddannelsen.
§ 21. Stk. 2. Skolen fastsætter de undervisningsmæssige dele, der efter reglerne herom indgår i undervisningen.
§ 21. Stk. 3. Skolen bestemmer, om undervisningen skal ske ved samlæsning med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet.
§ 21. Stk. 4. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesbekendtgørelsen kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen.
§ 22. Skolen organiserer og tilrettelægger undervisningen således, at den imødekommer den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger og mål, jf. erhvervsuddannelseslovens § 28.	Skolen tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger og mål tilgodeses og så der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. .
§ 22. Stk. 2. Undervisningen skal overtalt tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne, der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.
§ 22. Stk. 3. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold.	Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen
§ 25. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, og skolen skal som valgfag tilbyde fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, jf. § 27 i erhvervsuddannelsesloven. Den enkelte skole fastsætter planer for valgfag under undervisningen i hovedforløbet, jf. dog stk. 2 og 3.
§ 25. Stk. 2. Planer for valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde, jf. erhvervsuddannelseslovens § 27, 3. pkt., fastsættes af skolen efter indstilling fra de lokale uddannelsesudvalg.
§ 25. Stk.3. Grundfag skal kunne vælges som valgfag. Ved udbud af valgfag, der som fag indgår i andre uddannelser eller enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for de pågældende uddannelser, herunder de gældende undervisningsplaner, og reglerne om bedømmelse samt reglerne om lærerkvalifikationer.
§ 26. De valgfag, som skolen udbyder, skal være beskrevet i skolens undervisningsplan, og bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal være beskrevet i skolens bedømmelsesplan.
§ 26. Stk. 2. Valgfag udbydes af skolen i henhold til lovens § 27, herunder teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde.
§ 26. Stk. 3. Skolen skal udbyde valgfag ud fra de varierede interesser hos de enkelte elever på skolen, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
§ 26. Stk. 4. Skolen kan i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner tilbyde undervisning i fag under anden lovgivning som valgfag, hvis dette kan ske i henhold til lovgivningen for den pågældende undervisning.
§ 27. Skolen fastsætter skoleundervisningens nærmere indhold i en lokal undervisningsplan. Undervisningsplanen udarbejdes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg inden for rammerne i reglerne om uddannelsen og i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 39.
§ 27. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal indeholde: 1) Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsfagene. 2) Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer mv., som skolen har opdelt undervisningen i. 3) Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder beskrivelse af hvordan eleverne opnår medindflydelse. 4) Beskrivelse af delmål for undervisningen, jf. § 21, stk. 4. 5) Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for undervisningsfag og temaer mv. samt elevens hjemmearbejde. 6) Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr. 7) Oplysninger om meritbestemmelser. 8) Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og med elevernes praktikvirksomheder. 9) Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 10) Beskrivelse af skolesamarbejdet vedrørende undervisningen, herunder angivelse af samarbejdsparter. 11) Skolebedømmelsesplan.
§ 27. Stk. 3. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelser om hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser.
§ 27. Stk. 4. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om, at dele af undervisningen kan foregå i virksomheder.
§ 28. Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal kunne udleveres til elever, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisningsministeriet og eventuelle andre interesserede.
§ 28. Stk.2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at 1) følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på grundlag heraf at revidere denne, og 2) følge behovet for fornyelse af regler om uddannelsen og på grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen, jf. § 5, stk.5, og erhvervsuddannelseslovens § 39.
§ 31. Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt i henhold til reglerne om uddannelsen.	Skolen foretager såvel en løbende som en afsluttende bedømmelse. Bedømmelsen indgår i skolens løbende evaluering.
§ 31. Stk.2. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning, jf. § 33. Den løbende bedømmelse omfatter de elementer, som indgår i den afsluttende bedømmelse, jf. stk. 3. Den løbende bedømmelse omfatter i øvrigt de mål, som er omtalt i § 1, stk. 2 og 3, i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen.
§ 31.Stk. 3. Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykke elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives.
Stk. 4. Bedømmelsesresultaterne indgår endvidere som en del af grundlaget for skolens løbende evaluering af undervisningens indhold og metode, jf. § 5, stk. 3, nr. 7.
§ 32. På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en skolebedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde retningslinjer for den løbende bedømmelse i undervisningen og bedømmelse efter de enkelte skoleophold, herunder grundforløbet, samt den afsluttende bedømmelse af de enkelte fag.
§ 32. Stk. 2. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde: 1) Angivelse af de mål, der lægges til grund for bedømmelsen. 2) Beskrivelse af, hvordan og hvornår der bedømmes. 3) Beskrivelse af, hvordan standpunktskaraktererne fremkommer, herunder beskrivelse af form og indhold, således at skolen kan dokumentere en given karakter. 4) Regler om de prøver, skolen foranstalter, herunder svendeprøver, der gennemføres som eksamen. 5) Regler om udstedelse af skolevejledning. 6) Regler om udstedelse af bevis for grundforløb, skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev. 7) Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven vedrørende udstedelse af beviser mv. og afholdelse af prøver.
§ 32. Stk. 3. Skolen kan i sin bedømmelsesplan fastsætte regler om standpunktskarakterer og prøvekarakterer, hvorefter 2 eller flere fag kan bedømmes samlet, medmindre der er tale om prøver, hvor opgaverne efter reglerne om faget bestemmes centralt. Eleven skal dog have en særskilt karakter for hvert fag, der bedømmes samlet, medmindre andet følger af reglerne for uddannelsen. Der skal dog altid gives en særskilt karakter for fag, der er omfattet af bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne.
§ 33. Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders retsforhold mv. i erhvervsuddannelserne.
§ 33. Stk. 2 Bevis for grundforløb udstedes efter reglerne om grundforløb.
§ 34. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning.
§ 34. Stk. 2. I henhold til reglerne om uddannelsen kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit.
§ 34. Stk. 3. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog.
§ 34. Stk. 4. Kopi af skolebeviset sendes til praktikvirksomheden samt til det faglige udvalg, hvis udvalget skal udstede uddannelsesbevis.
§ 34. Stk. 5. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen.
§ 34. Stk. 6. Ved afslutning af påbygning, jf. § 15, udstedes bevis herfor.
§ 38. Uddannelsesbevis udstedes, når skolebevis og endelig praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve er bestået. § 38. Stk. 2. Det bestemmes i reglerne om uddannelsen, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. § 38. Stk. 3. Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.

Bilag 7.8: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. bekendtgørelse nr. 634 af 1. juli 1996

Bekendtgørelse om kontoruddannelse med specialer (og ændringer hertil i) Bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1997 samt bekendtgørelse nr. 687 af 13. juli 2001. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelser om kontoruddannelse med specialer

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår merkantil kompetence i et af følgende specialer: 1) Administration. 2) IT administration. 3) Advokatsekretær. 4) Lægesekretær (offentlig administration). 5) Offentlig administration (kommune/amts- kommune). 6) Offentlig administration (stat). 7) Økonomi. 8) Revision. 9) Rejseliv. 10) Spedition og shipping.	Skolen udbyder og gennemfører specialerne nr. 1, 5, 6 og shipping delen i speciale nr. 10 i henhold til undervisningsplanerne for det enkelte speciale. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelserne, hvor indholdet i de enkelte specialer er beskrevet.
§ 1. Stk. 2. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Bilag 7.9: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. ejendomsmægler

Bekendtgørelse nr. 559 af 30. juni 1997. Bekendtgørelse om uddannelsen til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Formålet med ejendomsmægleruddannelsen er at give deltageren teoretisk undervisning, der i forbindelse med praktisk kendskab til ejendomsformidling, opfylder de uddannelsesmæssige krav for at blive optaget i registret over ejendomsmæglere i henhold til lov om omsætning af fast ejendom.	Skolen formidler den teoretiske undervisning, der i kombination med deltagernes praktiske kendskab, opfylder kravene for at blive optaget i registret over ejendomsmæglere.
§ 4. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af en forudsætning om, at deltageren har eller under uddannelsen erhverver de nødvendige praktiske forudsætninger for optagelse i ejendomsmæglerregistret.	Skolen tilrettelægger undervisningen på baggrund af, at kursisterne har de nødvendige praktiske forudsætninger.
§ 5. I studiekredsarbejdet i ejendomshandel udføres et selvstændigt arbejde af den enkelte deltager. Deltageren udfærdiger en rapport på baggrund af studiekredsarbejdet.	Skolen sikrer, at deltagerne udarbejder en rapport på baggrund af et studiekredsarbejde.
§ 6. Studiekredsarbejdet udføres som gruppearbejde eller individuelt efter skolens bestemmelse. Studiekredsemner tildeles af læreren i samråd med deltagerne. Det skal fremgå, hvilken del af en grupperapport den enkelte er ansvarlig for. .	Skolen tilrettelægger studiekredsarbejdet efter de gældende forskrifter.
§ 6. Stk. 2. Skolen afgør, hvornår i undervisningsforløbet studiekredsarbejdet skal finde sted, og hvornår rapporten skal afleveres.
§ 6. Stk. 3. Inden læreren træffer den endelige afgørelse af, om rapporten kan godkendes, skal den forelægges for de øvrige deltagere i undervisningen.
§ 6. Stk. 4. Efter forelæggelsen afgiver læreren sin begrundede bedømmelse af rapporten i formen "godkendes" eller "indstilles ikke godkendt". Afgørelsen "ikke godkendt" træffes af skolens ledelse
§ 7. Skolen kan fritage for studiekredsarbejde, når deltageren har udført et arbejde, som efter skolens vurdering kan sidestilles med studiekredsarbejde i det pågældende fag.	Skolen fritager principielt kursister, som har de nødvendige kvalifikationer
§ 8. Undervisningen afsluttes med følgende prøver: 1) Ejendomsjura, en skriftlig prøve, der varer 6,5 timer. 2) Ejendomshandel, en skriftlig prøve, der varer 6,5 timer. 3) Ejendomshandel, en mundtlig prøve, der varer ca. 20 minutter.	Deltagerne i ovennævnte prøver har bestået studiekredsarbejdet eller har fået dispensation herfra.
§ 8. Stk. 2. Det er en betingelse for at deltage i prøverne i ejendomshandel, at studiekredsarbejdet er godkendt, jf. dog §§ 7 og 9.
§ 10. Formålet med kursus i ejendomsvurdering er, at deltagerne gennem teoretisk undervisning får detaljeret viden om enhver form for vurdering og syns- og skønsforretninger inden for ejendomsområdet. § 10. Stk. 2. Kursus har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltageren på 25 pct. af et arbejdsår	Undervisningen på kurset i ejendomsvurdering er tilrettelagt på en sådan måde, at deltagerne gennem den teoretiske undervisning får detaljeret viden om faget.

Bilag 7.10: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. fælles regler for ejendomsmægleruddannelsen og kursus i ejendomsvurdering.

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 12. Skolen skal gennemføre undervisningen efter de fagplaner, der er optaget som bilag 1-3 til bekendtgørelsen. § 12. Stk. 2. Ved undervisningens tilrettelæggelse tages særligt hensyn til, at den uddannede skal have indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold i tilknytning til erhvervslivet	Undervisningen tager udgangspunkt i de fagplaner, der gælder for de enkelte fag. Det betyder, at de studerende får indsigt i og forståelse for de miljømæssige forhold
§ 13. Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.	Underviserne på såvel ejendomsmægleruddannelsen og kursus i ejendomsvurdering er uden undtagelse rekrutteret eksternt på baggrund af deres faglige og pædagogiske kvalifikationer. Det betyder, at samtlige undervisere har særdeles relevant og aktuel erhvervserfaring
§ 17. Skolen kan fritage for prøve, hvis deltageren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget.
§ 19. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens og kursets mål og om de krav, uddannelsen og kurset stiller til deltagerne samt om adgangskrav m.v.	Skolen bistår med såvel skriftlig som mundtlig vejledning, herunder informationsmøder

Bilag 7.11: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. eksamensordninger

Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt.	Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v.
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger.	Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold.	På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1.	I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen.
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver.
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen.
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag.
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger.
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen.	Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement.
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39.	Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver.
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.	Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet.
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted.	Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted.
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift.	Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler.	Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed.
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren.	Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor.
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor.	Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor.
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor.
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler.	Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg	Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget.
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv.	Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder.
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse.	Skolen fritager elever efter gældende retningslinier.
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen.	Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte.
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.	Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne.
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom.	Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år.
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål.	Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder.
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.	Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier.
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen.	I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor.
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2.

Bilag 7.12: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. Informationssystemet for Voksenuddannelser (Vidar)

Bekendtgørelse nr. 761 af 1. oktober 1997. Bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (Vidar)

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Institutioner, herunder private skoler, eller initiativtagere, der tilbyder undervisning for voksne i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne skal foretage indberetning til informationssystemet for voksenuddannelser (Vidar) af oplysninger om voksenuddannelser på kursus- og holdniveau. § 1. Stk. 2. Indberetningen skal løbende fortages til Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.).	Skolen indberetter løbende kurserne, idet de automatisk indberettes i forbindelse med at de oprettes i EASY
§ 2. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om 1) udbudte kurser/fag på den enkelte institution, herunder udbudte tompladsordninger, omfattende kursets eller fagets navn, indhold, varighed, eventuelle støttemuligheder, 2) den enkelte uddannelsesinstitutions aktuelle udbud af hold, jf. § 1, herunder tid og sted for undervisningens gennemførelse, og 3) uddannelsesinstitutionens institutionsnummer, navn, adresse, kommune, telefonnummer, e-postadresse og kontaktperson.	Skolens løbende indberetninger indeholder de under § 2, stk. 2 nævnte oplysninger.
§ 3. Indberetningen foretages normalt elektronisk, men R.U.E. kan i særlige tilfælde bestemme, at indberetningen skal ske på anden måde.	Skolen foretager indberetningerne elektronisk

Bilag 7.13: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. Iværksætteruddannelsen

Bekendtgørelse nr. 557 af 01. juli 1999. Bekendtgørelse om iværksætteruddannelsen

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Det er uddannelsens formål af kvalificere deltagerne til at etablere og drive egen virksomhed. Den uddannede skal kunne udarbejde en samlet forretningsplan med anvendelse af viden indenfor områderne markedsføring, organisation, logistik og økonomi.	Undervisningen er tilrettelagt så deltagerne kvalificeres til at etablere og drive egen virksomhed. Udarbejdelse af individuelle forretningsplaner indgår som en integreret del af undervisningen.
§ 3. Adgang til uddannelsen har personer med en relevant erhvervsrettet uddannelse eller praktisk erhvervsmæssig erfaring. § 3. Stk. 2. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltageren.	Skolen bistår med såvel skriftlig som mundtlig vejledning, herunder informationsmøder.
§ 7. Skolen fastsætter undervisningens nærmere indhold i fagplaner for uddannelsen inden for de rammer, der følger af § 6 og bilag 1	Skolen har udarbejdet fagplaner for uddannelsen i overensstemmelse med de anførte retningslinier.
§ 8. Formålet med projektarbejdet er, at deltageren opnår færdighed i løsning af de problemer, som den uddannede som iværksætter stilles overfor, samt trænes i systematisk problemformulering og -behandling og skriftlig fremstilling	Projektarbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at deltagerne trænes i problemformulering og -behandling og skriftlig fremstilling.
§ 9. Projektarbejdet udføres som hovedregel i grupper og afsluttes med et projekt, der kan afleveres som en skriftlig rapport af et omfang på 10-15 A4 sider..	Projektarbejdet er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelsens regler
§ 9. Stk. 2. Projektemner formuleres af skolen i samråd med deltagerne.
§ 9. Stk. 3. Skolen afgør, hvornår i undervisningsåret projektarbejdet skal finde sted, og hvornår projektet skal præsenteres for de øvrige deltagere i undervisningen
§ 9. Stk. 4. Der kan ikke gives fritagelse for projektarbejdet alene
§ 10. Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.	Underviserne rekrutteres internt blandt de undervisere, som har relevant og aktuel erhvervserfaring samt eksternt blandt undervisere med særlige faglige forudsætninger.
§ 11. Hvert fag jf. § 6, afsluttes med en prøve. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. I brev af 25. april 2001 fra Undervisningsministeriet er § 11 ændret, således at de skriftlige eksaminer efter modul 1 og 2 erstattes af en vurdering af deltagernes skriftlige arbejde udfra pensum i de relevante fagområder. Vurderingen er enten "bestået" eller "ikke bestået".	Skolen gennemfører prøver som beskrevet ovenstående
§ 13. Skolen kan fritage for dele af den samlede uddannelse, hvis ansøgeren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget.	Skolen har vedtaget procedurer, hvorefter fritagelse for dele af uddannelsen sker efter en individuel vurdering.

Bilag 7.14: De centralt udmeldte kvalitetskrav vedr. krav til undervisningsmiljøet

Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Krav til skole	Analyse og konkretisering
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.	Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring.
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.	Er under udarbejdelse
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.	Er under udarbejdelse

Bilag 7.15: Spørgeskema til Virksomheder vedr. Kursuscentret

Virksomheder Kursuscentret (4)

Virksomheden

1. Virksomhedens navn

[Billede: Her ses et tomt skærmbillede.]

2. Hvad er Deres navn?

[Billede: Her ses et tomt skærmbillede.]

3. Hvilken funktion har De i virksomheden?

[Billede: Her ses et tomt skærmbillede.]

4. Er virksomheden

Offentlig Privat

5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?

1-5 6-19 20-49 50 eller flere

6. Når Deres virksomhed rekvirerer kurser på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter, drejer det sig hyppigst om følgende type kursus:

IT-kurser Lederkurser Økonomikurser Andet

7a. Den faglige standard på kurserne er tilfredsstillende.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

7b. Den faglige standard hos underviserne er tilfredsstillende.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

7c. Underviserne er alt i alt gode til at lære fra sig.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

7d. Er det alt i alt Deres opfattelse, at Kursuscentrets kursusbeskrivelser svarer til kursernes reelle indhold?

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

7e. Virksomheden modtager information om kurserne i passende tid inden kurserne.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

7f. Virksomheden har mulighed for at evaluere kurserne med Kursuscentret.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

8. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er respekteret i erhvervslivet.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

9. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.

Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

10. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?

Meget ofte Ret ofte Ret sjældent Yderst sjældent

11. Når medarbejdere fra Deres virksomhed har kontakt med Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter foregår kontakten hyppigst med:

Kontorpersonale Ledelsen Undervisere / Konsulenter Andre

12. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?

Som meget god Som god Som mindre god Som dårlig

13. Hvis De ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:

Hurtigt Ikke hurtigt nok For sjældent Aldrig Ved ikke

14. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Handelsskole Kursuscenter som gæsteundervisere?

Ja Nej

Esbjerg Handelsskole har ud over Kursuscentret 5 andre afdelinger. Hvordan er Deres kendskab til 15a. HI-afdelingen (Handelsskolens Introduktionsforløb)?

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

15b. HG-afdelingen (Handelsskolens Grunduddannelse)

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

15c. HHX-afdelingen (Højere handelseksamen)

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

15d. IT-Akademiet

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

15e. Esbjerg Business Academy

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

På Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er der mange typer kurser. Er De bekendt med, at Kursuscentret har følgende kurser: 16a. Merkonom

Ja Nej

16b. IT-kurser

Ja Nej

16c. Lederkurser

Ja Nej

16d. Økonomikurser

Ja Nej

16e. IT- og økonomiværksted

Ja Nej

16f. Efterfølgende skoleperioder

Ja Nej

16g. Skolepraktik

Ja Nej

Hvis De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter eller om kursisterne, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.

[Billede: Her ses et tomt skærmbillede.]

Personlige oplysninger

Navn
Adresse:
Postnr.:
By:
Email:

Bilag 7.16: Spørgeskema til kursister vedr. Kursuscentret

Kursuscentret (5)

Kursister

1. Hvilket kursus deltager du på?

IT-kursus Lederkursus Merkonomkursus Økonomikursus IT- og økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik Afklaringskursus IKA-kursus Jobsøgningskursus Andet

2. Køn?

Kvinde Mand

3. Alder?

19 år eller yngre 20-30 år 31-40 år over 40 år

4. Er du ansat i en:

Privat virksomhed Offentlig virksomhed Andet

5. Er du ansat i en lederfunktion?

Ja Nej Ved ikke

6. Hvad fik dig til at vælge et kursus på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter? (Marker den vigtigste årsag)

Annonce Min virksomhed/arbejdsgiver Arbejdsformidlingen Kollegaer Min fagforening Andet

7. Hvilken undervisningsform foretrækker du?

Foredrag Holdundervisning Gruppearbejde Projektarbejde/studiekreds

8a. Bliver der brugt IT-værktøj på dit kursus?

Ja Nej

8b. Hvis svaret på spørgsmål 8a. er ja: Synes du, at kvaliteten af det tekniske udstyr og programversionerne er tilfredsstillende?

Meget enig Enig Delvis enig Uenig

9. Hvordan vil du alt i alt vurdere undervisningens emner og indhold i forhold til dine forventninger?

Alt for svært For svært Passende For lette

10. I hvilken grad mener du, at du kan anvende det, du lærer på dit kursus, i dit daglige job?

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet ikke

11. Mener du, at du via kurset udvikler dig personligt?

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet ikke

12. Hvordan vurderer du alt i alt det valgte undervisningsmateriale såsom bøger o.a., der benyttes på dit kursus?

Alt for svært For svært Passende For lette

13. Er det din opfattelse, at dine undervisere alt i alt er gode til at lære fra sig? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning", 10="ja, i meget stor udstrækning")

0 1 2 4 5 6 7 8 9 10

14. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til din underviser?

Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt Ved ikke

15. Interesserer din underviser sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe udstrækning", 10="ja, i meget stor udstrækning")

0 1 2 4 5 6 7 8 9 10

16. Mener du, at undervisningslokalerne er velegnede til dit kursus?

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Nej, overhovedet ikke

17. Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter er ryddelig og pæn?

Ja Ja, som regel Kun sjældent Nej

18. Hvordan vil du bedømme den skriftlige information, du modtog fra Esbjerg Handelsskole Kursuscenter inden kursusstart?

Som meget god Som god Som nogenlunde god Som dårlig

19. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til administrationen på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

20. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

21. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

22. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?

0 1-10 kr 11-20 kr 21-30 kr 31-40 kr over 40 kr

23. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

24. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:

[Billede: Her ses et tomt skærmbillede.]

25a. Er der stor forskel på kursisternes faglige viden?

Ja Nej Ved ikke

25b. Hvis svaret på spørgsmål 25a. er JA: Er det et problem for dig at gå på et hold, hvor kursisternes faglige viden er meget forskellig?

Ja Nej Ved ikke

26. Jeg føler mig godt orienteret om kursusudbuddet på Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

27. Opfatter du Esbjerg Handelsskoles Kursuscenter som et sted, hvor det er rart at være?

Ja i meget stor udstrækning Ja i nogen udstrækning Ja men i mindre udstrækning Nej kun i ringe udstrækning

Bilag 7.17: Spørgeskema til TAP-medarbejdere på Esbjerg Handelsskole

Teknisk-administrativt personale (11)

Generelt

1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?

Spangsbjerg Grådyb

1b. Inden for hvilket område er din funktion?

Administration Kantine Rengøring og pedeller IT-center (Driften) Andet

2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?

Som meget godt Som godt Som nogenlunde godt Som mindre godt

3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?

Ja Ja som regel Kun sjældent Nej

5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?

Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få

13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?

Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få

14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?

Ja Nej

22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?

Ja Nej Ved ikke

26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

Bilag 7.18: Spørgeskema til undervisere på Esbjerg Handelsskole

Undervisere (12)

Baggrund

1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?

HI HG HHX Esbjerg Business Academy IT-Akademiet Kursuscentret

2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?

Naturvidenskablig uddannelse Økonomisk eller juridisk uddannelse Sproglig eller humanistisk uddannelse Anden højere uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring Praktisk uddannelse i øvrigt

3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?

Ja Nej

HI (besvares kun hvis du underviser på HI)

4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:

Ja Ofte For lidt Nej

5b. Samarbejdsevne

Ja Ofte For lidt Nej

5c. Ansvarlighed

Ja Ofte For lidt Nej

5d. Kreativitet

Ja Ofte For lidt Nej

HG (besvares kun hvis du underviser på HG)

6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed

Ja Ofte For lidt Nej

7b. Samarbejdsevne

Ja Ofte For lidt Nej

7c. Ansvarlighed

Ja Ofte For lidt Nej

7d. Kreativitet

Ja Ofte For lidt Nej

HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)

8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed

Ja Ofte For lidt Nej

9b. Samarbejdsevne

Ja Ofte For lidt Nej

9c. Ansvarlighed

Ja Ofte For lidt Nej

9d. Kreativitet

Ja Ofte For lidt Nej

EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)

10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed

Ja Ofte For lidt Nej

11b. Samarbejdsevne

Ja Ofte For lidt Nej

11c. Ansvarlighed

Ja Ofte For lidt Nej

11d. Kreativitet

Ja Ofte For lidt Nej

IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)

12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed

Ja Ofte For lidt Nej

14b. Samarbejdsevne

Ja Ofte For lidt Nej

14c. Ansvarlighed

Ja Ofte For lidt Nej

14d. Kreativitet

Ja Ofte For lidt Nej

Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)

15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)

Merkonom IT-kurser Lederuddannelse Økonomikurser IT- og Økonomiværksted Efterfølgende skoleperiode Skolepraktik Afklaringskurser IKA-kurser Jobsøgningskurser Andet

Undervisningen

Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?

Elevforedrag Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde Foredrag

17. Indgår internationale forhold i din undervisning?

Ja Nej

18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?

Ja altid Ja ofte Kun en gang imellem Aldrig

19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?

Ja helt sikkert Ja som regel Kun sjældent Nej aldrig

20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?

Som virkelig god God Rimelig god Ikke god

21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?

Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig

22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?

Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig

23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?

Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt

24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?

Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig

28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?

Ja som oftest Ja fra tid til anden Kun sjældent Nej aldrig

28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?

Ja Nej

29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.

Skriftlige prøver Mundtlige prøver Personlige samtaler om faglige og bløde kval Elevfremlæggelse Andet

30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)

Gerne mere tid Passende omfang Mindre tid For meget tid

32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?

Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke

33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?

Der er alt for mange Antallet er passende Der er alt for få Ved ikke

34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?

Som særdeles godt Som godt Som mindre godt Som særdeles dårligt

35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?

Ofte Af og til Sjældent Aldrig

36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?

Meget ofte Ofte Af og til Aldrig

37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

HI (besvares kun hvis du underviser på HI)

40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

HG (besvares kun hvis du underviser på HG)

46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)

52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)

58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)

64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)

70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?

Som særdeles god Som god Som mindre god Som særdeles dårlig

73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

Øvrige forhold

76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?

Ja Nej Ved ikke

77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?

Ja Ja i nogen udstrækning Ja i mindre udstrækning Nej

81. Biblioteket yder alt i alt en god service

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig

85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?

Enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke

Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

86h. Mine klasser er for store.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig

Denne side indgår i publikationen "Model for kvalitetsregnskab på erhvervsskoleområdet" som bilag 7 af 7
© Undervisningsministeriet 2002

Til sidens top