![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Bilag 6:
|
Krav til skole | Analyse og konkretisering | Procedure |
Skolens kvalitetssikringssystem skal til stadighed belyse: | ||
1. hvilken efterspørgsel der er efter uddannelsen og de uddannede, | Efterspørgsel efter uddannelsen: Måles via statistik over kvote 1 og 2 ansøgere Efterspørgsel efter uddannede: Til dato ingen kontinuert registrering, men nyt system under opbygning | |
2. hvilke faciliteter institutionen råder over til uddannelsens gennemførelse, | Forholdsvis ny EBA bygning, som fysisk er pæn og velindrettet | |
3. hvilke faglige og pædagogiske lærerkvalifikationer institutionen råder over inden for uddannelsens område, | Sikres via personalepolitik samt ansættelsesrutiner | |
4. hvilke ledelseskvalifikationer institutionen råder over til at varetage det faglige og pædagogiske uddannelsesansvar i forhold til den enkelte uddannelse, | Uddannelseschef, og fast koordinator for hver enkelt deluddannelse. Dette system sikrer at disse ansvar er varetaget i.f.t. den enkelte uddannelse. | |
5. hvilken studie- og erhvervsvejledning institutionen tilbyder, og | En fast studievejleder, som vejleder bredt. Men resten af lærerkorpset vejleder på lige fod - også om erhvervsmuligheder. | |
6. i hvilket omfang institutionen indgår i et erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser. | Der er tværfagligt samarbejde med andre institutioner, som udbyder lignende uddannelser på såvel ledelses- som fagniveau. Relationer til andre institutioner varetages af topledelsen | |
Kvalitetssikringssystemet skal sikre en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelse, herunder sikre at studerende og aftagere inddrages. Procedurer skal belyse: | ||
1. at undervisningsmetoder og -indhold har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i erhvervslivet, | Vi har brugt vort studieråd, hvor der sidder erhvervsfolk som sparringpartnere her (Rådet har dog ikke virket så godt på det seneste) Virksomhedsbesøg samt tæt kontakt til dimitterede studerende med relevante jobs, sikrer dog også denne del. | |
2. at undervisningsmetoderne understøtter uddannelses formål og undervisningsfagenes mål, som beskrevet i uddannelsesbekendt-gørelsen, | Via evalueringer med de studerende, selvevaluerer EBA metoder m.m.. | |
3. at der løbende foretages informationsindsamling om behovsudviklingen i erhvervslivet inden for uddannelses område, | Kun via kvalitativ feed-back fra berøringsflader til erhvervslivet (bekendte, tidl. studerende m.v.) | |
4. at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer, og | Den sker vel, men er den god nok? | |
5. at indberetninger og lignende fra censorer og resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. | De inddrages, men er ikke formaliseret i et specielt system | |
På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen planer for opfølgning, som kan realiseres inden for de i lovgivningen fastsatte strukturelle og økonomiske rammer for uddannelsen. -5 Opfølgningsplanen skal dokumentere ændringsbehov, læsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. -6 Institutionen er ansvarlig for at revidere studieordningen i overensstemmelse med opfølgningsplanene. -7 De senes 3 års selvevalueringer af undervisningen op den enkelte uddannelse skal opbevares af institutionen og skal være tilgængelige for de studerende. | Selvevalueringen sker oftest p.b.a. evalueringer med studerende og eksterne interessenter. Det sker dog oftest kvalitativt, men indarbejdes i strategiplaner for EBA, som foreligger hos uddannelseschefen. | |
Undervisningsministeriet kan indhente de nødvendige oplysninger om institutionernes tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen og dennes kvalitetssikring og kan give konkrete påbud om opfølgning. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form | Evalueringsrutiner samt oversigt over studieforløb etc. er p.t. udarbejdet og tilgængeligt. Alt sammen ting, som umiddelbart kan overføres til andre interessenter - også elektronisk. |
Selve bekendtgørelsen | Procedure |
§ 1. En institution, der udbyder en eller flere erhvervsakademiuddannelser, skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse. Stk. 2. Kvalitetssystemet skal til stadighed kunne belyse | |
1) sammenhængen mellem uddannelsens vilkår og rammer og efterspørgslen efter uddannelsen og de uddannede, | |
2) hvilke faciliteter institutionen råder over til uddannelsens gennemførelse, | |
3) hvilke faglige og pædagogiske lærerkvalifikationer institutionen råder over inden for uddannelsens område | |
4) hvilke ledelseskvalifikationer institutionen råder over til varetagelse af det faglige og pædagogiske uddannelsesansvar i forhold til uddannelsen, | |
5) hvilken studie- og erhvervsvejledning institutionen tilbyder, | |
6) i hvilket omfang institutionen indgår i et vertikalt og horisontalt uddannelsessamarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, og | |
7) hvilke meritaftaler der er indgået med andre uddannelsesinstitutioner | |
§ 2. Kvalitetssystemet skal sikre en procedure for inddragelse af studerende og aftagere i en årlig selvevaluering og løbende kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelse. Stk. 2. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser, | |
1) at undervisningsmetoder og -indhold har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i erhvervslivet, | |
2) at undervisningsmetoderne understøtter formål og mål, som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, | |
3) at der løbende foretages informationsindsamling om behovsudviklingen i erhvervslivet til brug for kvalitetsudvikling af uddannelsens indhold og landsdækkende kompetence, | |
4) at der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer, og |
5) at indberetninger fra censorformænd og censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. | |
§ 3. På grundlag af den årlige selvevaluering udarbejder institutionen en plan for opfølgning, som kan realiseres inden for de i lovgivningen fastsatte strukturelle og økonomiske rammer for den enkelte uddannelse. | |
Stk. 2. Opfølgningsplanen skal i dokumenteret form indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål, som måtte være fremsat af deltagerne i selvevalueringen. | |
Stk. 3. Institutionen er ansvarlig for at revidere studieordningen i overensstemmelse med opfølgningsplanen. | |
Stk. 4. De seneste 3 års opfølgningsplaner skal opbevares af institutionen og skal være tilgængelige for de studerende og andre interesserede. | |
§ 4. Undervisningsministeriet kan indhente de nødvendige oplysninger om institutionernes tilrettelæggelse og gennemførelse af en erhvervsakademiuddannelse og dennes kvalitetssystem og kan give konkrete påbud om opfølgning. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. | |
Stk. 2. Ministeriet kan vejlede institutionerne om kvalitetsudvikling. | |
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. |
Bekendtgørelse nr. 573 af 21.juni 1996. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler m.v., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt. | Skolen tilbyder deltagelse i eksamen m.v. på de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsen og udsteder bevis efter gennemført eksamen m.v. |
§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver indenfor de rammer, som undervisningsministeriet fastlægger. | Skolen følger de regler, som ministeriet afstikker |
§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer. § 5. Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36. § 5. Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssig indhold. | På erhvervsuddannelserne (efterfølgende skoleperioder) rekrutteres de medvirkende censorer fra erhvervslivet |
§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget en censor, jf. § 8, stk. 1. | I tilfælde af censors forfald, udpeger skolen en ny censor |
§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre, 1) at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og 3) at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år. § 9. Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. § 9. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen. | |
§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver. | |
§ 12. Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: 1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder: a) Eksamensperiode(r). b) Antallet af prøver ved eksamen. c) Eventuelle regler om udtræk af fag. d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen. e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen. 2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder: a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c. b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver. c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer. d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed. e) Procedure for bedømmelsen til eksamen. | |
§ 12. Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. | |
§ 12. Stk. 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: 1) For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve. 2) Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold. 3) Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte. 4) Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. 5) Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt. 6) For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger. | |
§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. § 13. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 1) Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver. 2) Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv. 3) Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse. 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 5) Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf. 6) Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse. 7) Regler om aflevering af besvarelser. 8) Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt. 9) Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom. 10) Klageprocedurer og klagefrister. 11) Regler om anvendelse af PC'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen. | Skolen sikrer, at alle interessenter får udleveret et eksamensreglement. |
§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. § 15. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. § 15. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. § 15. Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen. § 15. Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven. § 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. § 15. Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39. | Skolen bortviser eksaminander, der overtræder eksamensreglementet eller uretmæssigt forsøger at hjælpe andre eksaminander. Bortviste eksaminander tilbydes at aflægge prøve ved næstkommende eksamenstermin. Skolen bortviser eksaminander, som modtager hjælp til besvarelse af eksamensopgaver. |
§ 15. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. | |
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. | Skolen stiller opgaver, når disse ikke stilles af Undervisningsministeriet. |
§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted. | Skolen sikrer, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver udarbejdes eller modtaget fra ministeriet. Opgavesættene opbevares på et sikkert sted. |
§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift. | Skolen sikrer, at alle besvarelser kan identificeres |
§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler. | Skolen tilstræber, i tilfælde hvor Undervisningsministeriet har givet tilladelse til, at der kan anvendes PC´er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler, at disse stilles til rådighed. |
§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren. | Skolen fastsætter procedure for den skriftlige censur i henhold til bekendtgørelsens krav, som skriftligt meddeles eksaminator og censor. |
§ 28. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | Eksaminator orienteres skriftligt af skolen om hvornår eksamensspørgsmålene skal fremsendes til censor. |
§ 29. Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor. | |
§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver. § 30. Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler. | Skolens eksamensreglement indeholder udførlige instrukser om forberedelsestid og adgang til hjælpemidler |
§ 36. Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. § 36. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg | Skolen har aftalt procedurer for fagprøve med det faglige udvalg, og forelægger i øvrigt klager over bedømmelse for udvalget. |
§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg. § 37. Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning. § 37. Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv. | Skolen tilrettelægger sygeeksamen i overensstemmelse med ovenstående retningslinier og orienterer i den forbindelse de relevante myndigheder. |
§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere fag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse. | Skolen fritager elever efter gældende retningslinier. |
§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen. | Skolen fører karakterlister i henhold til ovennævnte. |
§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. | Skolen opbevarer karakterlister forskriftsmæssigt i 30 år og indberetter resultaterne efter reglerne. |
§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser m.v. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet "Kopi". § 43. Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver. § 43. Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie. § 43. Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom. | Skolen udsteder og opbevarer beviser for beståede eksaminer herunder enkeltfagsprøver i overensstemmelse med forskrifterne i 30 år. |
§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål. | Skolen orienterer om klagemuligheder og ved rettidigt indgivne klager orienteres klageren om sine rettigheder. |
§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne. § 45. Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. § 45. Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på at 1) ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller 3) klagen tages ikke til følge. § 45. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen. | Skolen gennemfører klagesager efter ovenstående retningslinier. |
§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af mangelen eller overtrædelsen. | I forbindelse med proceduremæssige mangler eller overtrædelse af gældende regler, træffer skolen øjeblikkelig afgørelse om konsekvenserne herfor. |
§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2. eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe. Såfremt der sker proceduremæssige fejl, tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve efter reglerne i § 51, stk. 2. |
Bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 2001. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav til skole | Analyse og konkretisering |
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. § 1 Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt. | Skolen sikrer, at undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samtidig med at undervisningsmiljøet fremmer de studerendes muligheder for udvikling og læring. |
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. § 6. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. § 6. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. | Er under udarbejdelse |
§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. § 7. Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen. | Er under udarbejdelse |
Virksomheder, Markedsføringsøkonomer (2)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden
Offentlig
Privat
5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5
6-19
20-49
50 eller flere
De bedes svare på følgende påstande: 6a. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy har en tilstrækkelig viden om international markedsføring og økonomi.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6b. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy kan anvende IT (tekstbehandling, regneark m.v.).
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6c. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy kan lære sig ny viden.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6d. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy er positive overfor forandringer og nye arbejdsvilkår.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6e. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy er i stand til at virke i et internationalt miljø og overskride internationale barrierer.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6f. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy vil gerne udvikle deres evner og færdigheder.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6g. Markedsøkonomer fra Esbjerg Business Academy har alt i alt gode faglige kvalifikationer.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
Markedsøkonomer besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
I år 2000 blev markeds- og akademiøkonomi uddannelserne afløst af markedsføringsøkonomuddannelsen. 8. Jeg har et godt kendskab til markedsføringsøkonomuddannelsen.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
9. Esbjerg Business Academy er respekteret i erhvervslivet.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
10. Esbjerg Business Academy er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
11. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Business Academy?
Meget ofte
Ret ofte
Ret sjældent
Yderst sjældent
12. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til Esbjerg Business Academy?
Som meget god
Som god
Som mindre god
Som dårlig
13. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra Esbjerg Business Academy og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt
Ikke hurtigt nok
For sjældent
Aldrig
Ved ikke
14. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på Esbjerg Business Academy som gæstelærere?
Ja
Nej
15. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med Esbjerg Business Academy?
Ja som oftest
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
Har De yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og EBA eller om vore studerende bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | ![]() |
Adresse: | ![]() |
Postnr.: | ![]() |
By: | ![]() |
Email: | ![]() |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Bilag 6.6: Spørgeskema til Virksomheder vedr. datamatikereVirksomheder, Datamatikere (3)
Generelt
1. Virksomhedens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvilken funktion har De i virksomheden?
4. Er virksomheden
Offentlig
Privat
5. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?
1-5
6-19
20-49
50 eller flere
De bedes svare på følgende påstande: 6a. Datamatikere fra IT Akademiet har en tilstrækkelig teoretisk viden om projekt- og organisationsforståelse.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6b. Datamatikere fra IT Akademiet har en tilstrækkelig teoretisk viden om IT.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6c. Datamatikere fra IT Akademiet kan lære sig ny viden.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6d. Datamatikere fra IT Akademiet er positive overfor forandringer og nye arbejdsvilkår.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6e. Datamatikere fra IT Akademiet vil gerne udvikle deres evner og færdigheder.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
6f. Datamatikere fra IT Akademiet har alt i alt gode faglige kvalifikationer.
Ja
Ofte
For lidt
Nej
Datamatikere fra IT-Akademiet besidder alt i alt følgende personlige kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
8. IT Akademiet er respekteret i erhvervslivet.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
9. IT Akademiet er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
10. Hvor ofte har Deres virksomhed kontakt med medarbejdere fra IT Akademiet?
Meget ofte
Ret ofte
Ret sjældent
Yderst sjældent
11. Hvordan oplever De den service, De får, når De henvender Dem telefonisk til IT Akademiet?
Som meget god
Som god
Som mindre god
Som dårlig
12. Hvis vi ser på aftaler mellem medarbejdere fra IT Akademiet og Deres virksomhed, hvad passer så bedst på situationen? Aftaler bliver fulgt op:
Hurtigt
Ikke hurtigt nok
For sjældent
Aldrig
Ved ikke
13. Vil det være en god ide, at medarbejdere fra Deres virksomhed har mulighed for at komme på IT Akademiet som gæstelærere?
Ja
Nej
14. Rekrutterer Deres virksomhed nye medarbejdere i samarbejde med IT Akademiet?
Ja, som oftest
Ja, fra tid til
anden
Kun sjældent
Nej, aldrig
15. Hvis De har yderligere bemærkninger om forholdet mellem Deres virksomhed og IT Akademiet eller vore studerende, bedes De skrive Deres synspunkter nedenfor.
Personlige oplysninger
Navn | ![]() |
Adresse: | ![]() |
Postnr.: | ![]() |
By: | ![]() |
Email: | ![]() |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Bilag 6.7: Spørgeskema til studerende på Esbjerg Business Academy og IT AkademietStuderende (7)
Esbjerg Business Academy / IT Akademiet
1. Hvilken uddannelse går du på?
Markedsføringsøkonom
Datamatiker
Multimediedesigner
2. Køn?
Kvinde
Mand
3. Alder?
under 20 år
20-24 år
25-29 år
over 30 år
4a. Hvilken skolebaggrund havde du før, du kom på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
HF
HHX
HTX
Studentereksamen
Udenlandsk
skolebaggrund
Andet
4b. Hvis svaret på 4a. er "Andet", skriv da venligst skolebaggrund:
4c. Kom du direkte fra din tidligere skole inden du startede på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja
Nej
4d. Havde du praktisk erfaring, inden du startede på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja
Nej
4e. Hvis du har svaret "ja" til spørgsmål 4d.: Hvilken form for praktisk erfaring og varighed?
5. Hvad fik dig til at vælge Esbjerg Business Academy/IT Akademiet? (Marker det vigtigste)
Lærer/studievejleder fra EBA/IT-Akademiet
Forældre
Kammerater
Jeg hørte om
uddannelsen gennem medierne
Internet
Åbent Hus
Andet
6. Hvad ønsker du at beskæftige dig med efter Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Job i DK
Bachelor
Job i udlandet
Anden
videreuddannelse
7. Har du et fritidsarbejde ved siden af dit studium på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet?
Ja
Nej
7b. Hvis svaret er "ja" i 7a.: Hvor mange timer arbejder du ugentligt ved siden af dit studium?
under 4 timer
4-7 timer
8-11 timer
12-16 timer
over 16 timer
8. Møder du forberedt til undervisningen? (0 svarer til "aldrig forberedt" og 10 til "altid forberedt")
0
1
2
4
5
6
7
8
9
10
9. Hvor mange timer bruger du dagligt til forberedelse?
0-2 timer
2-3 timer
3-4 timer
over 4 timer
10a. Hvilken undervisningsform foretrækker du først og fremmest?
Casefremlægning
Gruppearbejde
Holdundervisning
Projektarbejde
Forelæsning
10b. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning
Gruppearbejde
Holdundervisning
Projektarbejde
Forelæsning
10c. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning
Gruppearbejde
Holdundervisning
Projektarbejde
Forelæsning
10d. Hvilken undervisningsform foretrækker du dernæst?
Casefremlægning
Gruppearbejde
Holdundervisning
Projektarbejde
Forelæsning
10e. Hvilken undervisningsform foretrækker du mindst?
Casefremlægning
Gruppearbejde
Holdundervisning
Projektarbejde
Forelæsning
11. Er det din opfattelse, at underviserne alt i alt er gode til at lære fra sig? (0 er "nej, kun i meget ringe udstrækning", 10 er "ja, i meget stor udstrækning")
0
1
2
4
5
6
7
8
9
10
12. Underviserne gør meget ud af, at de studerende forstår sammenhængen mellem fagene/emnerne.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
13. Jeg får et godt udbytte af projekter.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
14. Mener du, at IT i tilstrækkelig grad anvendes i undervisningen?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
15. Bliver undervisningsform og indhold diskuteret med underviserne?
Ja ofte
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
16. Jeg synes alt i alt, at de studerendes medindflydelse fungerer godt.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
17. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til underviserne?
Som særdeles godt
Som godt
Som mindre godt
Som særdeles
dårligt
Ved ikke
18. Interesserer underviserne sig alt i alt for dig som person? (0="nej, kun i meget ringe ringe udstrækning" og "10=ja, i meget stor udstrækning")
0
1
2
4
5
6
7
8
9
10
19. Jeg får en god behandling, når jeg henvender mig til kontoret på Esbjerg Business Academy/IT-Akademiet?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
20. Jeg synes alt i alt, at ordningen med koordinatorer/teamledere fungerer godt.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
21. Jeg synes alt i alt, at studievejledningen fungerer godt.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
22. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
23a. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
23b. Hvor stort beløb bruger du i gennemsnit pr. dag i kantinen?
0
1-10 kr
11-20 kr
21-30 kr
31-40 kr
over 40 kr
24. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
25. Hvis du har ideer til, hvad der skal til, for at du vil handle mere i kantinen, bedes du nævne dem her:
26. Hvordan opfatter du dit holds/klynges arbejdsmoral?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
27. Hvor godt er sammenholdet i din arbejdsgruppe/projektgruppe?
Som særdeles godt
Som godt
Som mindre godt
Som særdeles
dårligt
28a. Er der stor forskel på de studerendes faglige viden på dit hold/klynge?
Ja
Nej
Ved ikke
28b. Hvis svaret på 28a. er JA: Er det et problem for dig at være på et hold, hvor de studerendes faglige viden er meget forskellig?
Ja
Nej
Ved ikke
29. Jeg føler mig godt orienteret om, hvad der foregår på Esbjerg Business Academy/IT Akademiet.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
30. Opfatter du Esbjerg Business Academy/IT Akademiet som et sted, hvor det er rart at være?
Ja i meget stor
udstrækning
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej kun i meget
ringe udstrækning
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for de studerende? (F.eks. virksomhedsbesøg, studieaftener, gæsteforelæsninger o.l.)
Gerne mere tid
Passende omfang
Mindre tid
For meget tid
32. Hvordan opfatter du de frivillige aktiviteter, som arrangeres for studerende? (F.eks. introduktionsarrangementer, fredagsbar, fester o.l.)
Gerne mere tid
Passende omfang
Mindre tid
For meget tid
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Bilag 6.8: Spørgeskema til studievejledere i gymnasier, handelsskoler og EUC Vest i Ribe Amt vedr. Esbjerg Business AcademyGymnasier, tekniske skoler og handelsskoler (EBA) (9)
Esbjerg Business Academy
1. Skolens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvad er Deres funktion?
4. Mit kendskab til Markedsføringsøkonomuddannelsen på Esbjerg Business Academy er:
Meget godt
Godt
Mindre godt
Dårligt
5. Esbjerg Business Academys uddannelser er respekteret på Deres skole.
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
6. Esbjerg Business Academy er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter:
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
7. Hvordan er Esbjerg Business Academys anseelse på Deres skole blandt såvel undervisere som elever?
Meget godt
Godt
Mindre godt
Dårligt
8. Hvor ofte har Deres skole kontakt med medarbejdere fra Esbjerg Business Academy?
Meget ofte
Ret ofte
Ret sjældent
Yderst sjældent
Aldrig
9. Hvordan fungerer Deres samarbejde alt i alt med Esbjerg Business Academy?
Meget godt
Godt
Mindre godt
Dårligt
Ingen samarbejde
10. Mener De, at der på Deres skole vil være interesse for besøg af gæstelærere fra Esbjerg Business Academy?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
11. Mener De, at Esbjerg Business Academy skal være mere opsøgende på f.eks. Deres skole?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
12. Mener De, at der på Deres skole er brug for mere information om uddannelsen på Esbjerg Business Academy?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
13. Er det Deres opfattelse, at studerende ved Esbjerg Business Academy efterfølgende kommer i relevant arbejde?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
Har De bemærkninger om forholdet mellem Deres skole og Esbjerg Business Academy samt forslag til hvordan kommunikationen kan forbedres:
Personlige oplysninger
Navn | ![]() |
Adresse: | ![]() |
Postnr.: | ![]() |
By: | ![]() |
Email: | ![]() |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Bilag 6.9: Spørgeskema til studievejledere i gymnasier, handelsskoler og EUC Vest i Ribe Amt vedr. IT AkademietGymnasier, tekniske skoler og handelsskoler (ITA) (10)
IT Akademiet
1. Skolens navn
2. Hvad er Deres navn?
3. Hvad er Deres funktion?
4a. Mit kendskab til Multimediedesigneruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt
Godt
Acceptabelt
Mindre godt
Dårligt
4b. Mit kendskab til Datamatikeruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt
Godt
Acceptabelt
Mindre godt
Dårligt
4c. Mit kendskab til IT-administratoruddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt
Godt
Acceptabelt
Mindre godt
Dårligt
4d. Mit kendskab til Datanomuddannelsen på IT Akademiet er:
Meget godt
Godt
Acceptabelt
Mindre godt
Dårligt
5. IT Akademiets uddannelser er respekteret på Deres skole:
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
6. IT Akademiet er god til at gøre opmærksom på sine aktiviteter:
Helt enig
Delvis enig
Delvis uenig
Helt uenig
7. Hvordan er IT Akademiets anseelse på Deres skole blandt såvel undervisere som elever?
Meget godt
Godt
Mindre godt
Dårligt
8. Hvor ofte har Deres skole kontakt med medarbejdere fra IT Akademiet?
Meget ofte
Ret ofte
Ret sjældent
Yderst sjældent
Aldrig
9. Hvordan fungerer Deres samarbejde alt i alt med IT Akademiet?
Meget godt
Godt
Mindre godt
Dårligt
Ingen samarbejde
10. Mener De, at der på Deres skole vil være interesse for besøg af gæstelærere fra IT Akademiet?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
11. Mener De, at IT Akademiet skal være mere opsøgende på f.eks. Deres skole?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
12. Mener De, at der på Deres skole er brug for mere information om uddannelserne på IT Akademiet?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
13. Er det Deres opfattelse, at studerende ved IT Akademiet efterfølgende kommer i relevant arbejde?
Ja i høj grad
Ja i mindre grad
Ja i ringe grad
Nej slet ikke
Ved ikke
Har De bemærkninger om forholdet mellem Deres skole og IT Akademiet samt forslag til hvordan kommunikationen kan forbedres:
Personlige oplysninger
Navn | ![]() |
Adresse: | ![]() |
Postnr.: | ![]() |
By: | ![]() |
Email: | ![]() |
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Bilag 6.10: Spørgeskema til TAP-medarbejdere på Esbjerg HandelsskoleTeknisk-administrativt personale (11)
Generelt
1a. Hvilken afdeling er du fortrinsvis tilknyttet?
Spangsbjerg
Grådyb
1b. Inden for hvilket område er din funktion?
Administration
Kantine
Rengøring og
pedeller
IT-center (Driften)
Andet
2. Hvordan oplever du alt i alt dit forhold til eleverne/de studerende?
Som meget godt
Som godt
Som nogenlunde godt
Som mindre godt
3. Mener du, at der er fælles holdninger blandt alle medarbejdere om adfærdsregler for eleverne/de studerende på din afdeling?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
4. Mener du, at eleverne/de studerende er interesserede i at holde skolen ryddelig og pæn?
Ja
Ja som regel
Kun sjældent
Nej
5. Mener du, at de aftaler, som du laver med underviserne, overholdes?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
6. Har du alt i alt et godt samarbejde med underviserne?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
7. Jeg har den opfattelse, at eleverne/de studerende kan lide at henvende sig til det teknisk-administrative personale.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
8. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
9. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
10. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedrørende forplejning til kurser, møder o. lign. tilfredsstillende?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
11. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
12. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne/de studerende?
Der er alt for mange
Antallet er passende
Der er alt for få
13. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange
Antallet er passende
Der er alt for få
14. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
15. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte på dit arbejdsområde.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
16. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte og fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
17. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
18. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
19. Er det din opfattelse at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
20. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
21. Evalueres de administrative rutiner på din afdeling?
Ja
Nej
22. Anvendes IT optimalt til den interne kommunikation på din afdeling?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
23. Jeg har tilstrækkeligt IT-udstyr i mit daglige arbejde.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
24. Jeg bruger meget tid på at lære IT-programmer at kende i mit daglige arbejde.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
25. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af TAP-personale på Esbjerg Handelsskole?
Ja
Nej
Ved ikke
26. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
27a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
27b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
27c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
27d. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
27e. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Undervisere (12)
Baggrund
1. På hvilken afdeling underviser du fortrinsvis?
HI
HG
HHX
Esbjerg Business
Academy
IT-Akademiet
Kursuscentret
2. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Naturvidenskablig
uddannelse
Økonomisk eller
juridisk uddannelse
Sproglig eller
humanistisk uddannelse
Anden højere
uddannelse (Seminarie)
Handelsfaglærereksamen pba. praktisk erfaring
Praktisk uddannelse
i øvrigt
3. Er din hovedbeskæftigelse på Esbjerg Handelsskole?
Ja
Nej
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
4. Elever, der optages på HI, har alt i alt faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at blive opkvalificerede, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Elever, der optages i HI-klasser, får grundlæggende opkvalificeret følgende kvalifikationer: 5a. Selvstændighed:
Ja
Ofte
For lidt
Nej
5b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
5c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
5d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
6. Elever, der optages på HG, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HG med et tilfredsstillende resultat?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Elever, der optages på HG, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 7a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
7d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
8. Elever, der optages på HHX, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre HHX med et tilfredsstillende resultat?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Elever, der optages på HHX, besidder alt i alt følgede kvalifikationer 9a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
9b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
9c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
9d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
10. Studerende, der optages på EBA, har alt i alt de faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre MAK med et tilfredsstillende resultat?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Studerende, der optages på EBA, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 11a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
11b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
11c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
11d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
12. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre datamatiker med et tilfredsstillende resultat.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
13. Er det din opfattelse, at studerende, der optages, har faglige forudsætninger, der gør dem i stand til at gennemføre m.m.designer med et tilfredsstillende resultat.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Studerende, der optages på IT-Akademiet, besidder alt i alt følgende kvalifikationer: 14a. Selvstændighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
14b. Samarbejdsevne
Ja
Ofte
For lidt
Nej
14c. Ansvarlighed
Ja
Ofte
For lidt
Nej
14d. Kreativitet
Ja
Ofte
For lidt
Nej
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
15. På hvilke kurser underviser du? (Sæt evt. flere markeringer)
Merkonom
IT-kurser
Lederuddannelse
Økonomikurser
IT- og
Økonomiværksted
Efterfølgende
skoleperiode
Skolepraktik
Afklaringskurser
IKA-kurser
Jobsøgningskurser
Andet
Undervisningen
Af praktiske årsager bliver elever, studerende og kursister betegnet som elever i de følgende spørgsmål. 16. Hvilken undervisningsform benytter du hyppigst?
Elevforedrag
Gruppearbejde
Klasseundervisning
Projektarbejde
Foredrag
17. Indgår internationale forhold i din undervisning?
Ja
Nej
18. Koordinerer du elevernes skriftlige afleveringsopgaver med dine kolleger?
Ja altid
Ja ofte
Kun en gang imellem
Aldrig
19. Møder dine elever alt i alt velforberedte til timerne?
Ja helt sikkert
Ja som regel
Kun sjældent
Nej aldrig
20. Hvordan oplever du elevernes engagement i forbindelse med din undervisning?
Som virkelig god
God
Rimelig god
Ikke god
21. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs faglige problemer og udviklingsmuligheder?
Ja som oftest
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
22. Er du som underviser engageret i den enkelte elevs personlige udvikling?
Ja som oftest
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
23. Hvordan opfatter du alt i alt dit forhold til eleverne?
Som særdeles godt
Som godt
Som mindre godt
Som særdeles
dårligt
24. Jeg føler mig alt i alt godt rustet til at inddrage IT i min undervisning i et omfang som foreskrevet i læreplanen/studieordningen i mit fag-/emneområde.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
25. Jeg synes, at skolen alt i alt råder over tilstrækkeligt IT-udstyr.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
26. Jeg vil gerne anvende IT i højere grad i min undervisning.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Undervisere på Kursuscentret bedes undlade at besvare dette spørgsmål. 27. Har du et samarbejde om undervisningen med din faggruppe?
Ja som oftest
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
28a. Har du et tværfagligt samarbejde om undervisningen med kolleger?
Ja som oftest
Ja fra tid til anden
Kun sjældent
Nej aldrig
28b. Hvis svaret på spørgsmål 28a. er "Nej aldrig": Kunne du tænke dig at få et tværfagligt samarbejde med kolleger?
Ja
Nej
29. Hvordan evaluerer du dine elever? Sæt evt. flere markeringer.
Skriftlige prøver
Mundtlige prøver
Personlige samtaler
om faglige og bløde kval
Elevfremlæggelse
Andet
30. Mener du, at der er fælles holdninger blandt underviserne om adfærdsregler for eleverne på den uddannelse, hvor du fortrinsvis underviser?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
31. Hvordan opfatter du omfanget af fællesarrangementer, som arrangeres for eleverne i skoletiden? (F.eks. foredrag, teater, valgmøder, koncerter o.lign.)
Gerne mere tid
Passende omfang
Mindre tid
For meget tid
32. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for eleverne?
Der er alt for mange
Antallet er passende
Der er alt for få
Ved ikke
33. Hvordan oplever du antallet af handelsskoletraditioner, som Esbjerg Handelsskole har opbygget for personalet?
Der er alt for mange
Antallet er passende
Der er alt for få
Ved ikke
34. Hvordan opfatter du kvaliteten af pædagogiske arrangementer for personalet?
Som særdeles godt
Som godt
Som mindre godt
Som særdeles
dårligt
35. Hvor ofte henvender du dig som underviser til virksomheder og institutioner i Esbjergområdet?
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
36. Hvor ofte bruger du gæstelærer i din undervisning?
Meget ofte
Ofte
Af og til
Aldrig
37. Opfatter du Esbjerg Handelsskole som en engagerende arbejdsplads?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
38. Den overordnede ledelsesgruppe på Esbjerg Handelsskole anvender en decentral ledelsesform.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
39. De ledelsesmæssige holdninger er klart udmeldte for dit arbejdsområde.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
HI (besvares kun hvis du underviser på HI)
40. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
41. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
42. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
43. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
44. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
45. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
HG (besvares kun hvis du underviser på HG)
46. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
47. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
48. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
49. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
50. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
51. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
HHX (besvares kun hvis du underviser på HHX)
52. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
53. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
54. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
55. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
56. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
57. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
EBA (besvares kun hvis du underviser på EBA)
58. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
59. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
60. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
61. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
62. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
63. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
IT Akademiet ( kun hvis du underviser på IT A)
64. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
65. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
66. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
67. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
68. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
69. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Kursuscentret (kun hvis du underviser på Kursusc.)
70. Din afdelingsledelse er god til at iværksætte/fremme nye initiativer.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
71. Din afdelingsledelse er god til at følge op på trufne beslutninger.
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
72. Hvordan opfatter du din afdelingsledelses evne til at inspirere underviserne på det pædagogiske område?
Som særdeles god
Som god
Som mindre god
Som særdeles
dårlig
73. Er det din opfattelse, at din afdelingsledelse er lydhør, når du som medarbejder har store og små problemer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
74. Din afdelingsledelse vægter, at du som underviser inddrager internationale aspekter, således at eleverne tilegner sig internationale kompetencer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
75. Er din afdelingsledelse god til at lytte til dine ideer?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Øvrige forhold
76. Mener du, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af undervisere på Esbjerg Handelsskole?
Ja
Nej
Ved ikke
77. Er din faglige profil alt i alt ført ajour?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
78. Er din pædagogiske efteruddannelse alt i alt ført ajour?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
79. Mener du, at de aftaler, som du laver med det teknisk-administrative personale, overholdes?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
80. Har du alt i alt et godt samarbejde med det teknisk-administrative personale?
Ja
Ja i nogen
udstrækning
Ja i mindre
udstrækning
Nej
81. Biblioteket yder alt i alt en god service
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
82. Sortimentet i kantinen dækker mit daglige behov.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
83. Kantinens priser er rimelige i forhold til kvaliteten.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
84. Jeg får en god service, når jeg henvender mig til kantinens personale?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
85. Er proceduren ved bestillinger hos kantinen vedr. forplejning til kurser, møder o.lign. tilfredsstillende?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke
Marker for hvert af følgende påstande du mener passer bedst: 86a. Jeg trives blandt mine kolleger på skolen.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86b. Jeg oplever mit arbejde som meningsfyldt.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86c. Jeg har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af mit daglige arbejde.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86d. Jeg arbejder løbende med pædagogisk udvikling af min undervisning.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86e. Jeg deltager i for mange møder på skolen.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86f. Jeg føler mig stresset i mit arbejde.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86g. Jeg ønsker kun at koncentrere mig om den faglige undervisning.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
86h. Mine klasser er for store.
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
@ventures productions. All rights reserved. ©2000
Denne side indgår i publikationen "Model for kvalitetsregnskab på
erhvervsskoleområdet" som bilag 6 af 7
© Undervisningsministeriet 2002